Bare lidt tøsetanker

Omverden forstår ikke altid mine valg. Ofte bliver jeg stillet spørgsmål som: “Hvorfor gør du det?” “Skal han bestemme alting?” “Har du ikke din egen vilje?”.

Det kan være svært at forklarer, hvor dybt en underkastelse egentlig stikker for eksempelvis vaniljeveninder eller andre, der undrer sig over de valg, som han træffer på mine vegne. Chefen og jeg har kendt hinanden i over 12 år, og jeg ved, hvad han forventer af mig. Så for mig er mange ting blevet naturlige, og jeg tænker ikke videre over det. Eksempelvis min påklædning, der altid består af kjole (uden knapper, sløjfer og andre mærkelig pyntegenstande, ingen trusser, lange røde negle og pæne sko (gerne med hæl). Personligt kan jeg godt lide sløjfer, knapper, similisten og perler – men jeg ved, at det ikke vækker den store begejstring hos ham, derfor køber jeg det ikke. Ofte hvis jeg er tvivl, så spørger jeg ham om lov til at købe en kjole eller et par sko. Jeg ved, at han sætter pris på det.

Andre ting kan være kalenderaftaler, hvor han skal sige god for en aftale med veninderne, en weekendtur, en ekstra vagt på jobbet eller lignende. Jeg får sjældent et nej, men må respektere, hvis han siger nej. Indeni mig selv kan jeg godt føle, at det er uretfærdigt. Men jeg har jo selv truffet valget i sin tid om at leve på den her måde – i med og modgang.

Et 24/7 forhold har også udfordrende dage, hvor jeg kan være trodsig, træt og uoplagt – det handler lagt fra kun om sex. Til gengæld ved jeg, at han er der 100% for mig – klar på at guide mig i den retning, som han ønsker for mig. Jeg ser mig selv som smukkest, når jeg ved, at han er tilfreds med sit værk, som er at skabe den ideelle tøs/slavinde. Derfor ønsker jeg også at følge hans vej.

 

 

Jeg pynter mig for ham

Han ønsker, at jeg er velplejet, hvilket også indbefatter lange røde negle. De skal være røde! Negledame har efterhånden forstået det, selvom jeg dog må indrømme, at mange andre farver lokker mig i neglesalonen. Men jeg sætter også en ære i at behage ham. Jeg ved, at han vil lægge mærke til og blive irriteret over, hvis de var en anden farve end rød. Heldigvis for mig, så er der mange nuancer af rød. Personligt er jeg mest til mørkerød og gerne med nogle glitter i.

I går bad han så mig om at få lagt en rigtig luderrød farve – mere lys end dem jeg plejer. I dag har jeg så været afsted, og valgte naturligvis en rød i den nuance, han ønskede. Da jeg rejste mig op fra bordet i salonen, så brød jeg mig ikke om resultatet – jeg brød mig ikke om den farve. Synes den skriger “billig russisk luder” op i hovedet på mig. Sendte ham naturligvis en SMS med resultatet – og der kom en retur med ordlyden “Lækkert” og en kyssesmiley.

Måske var det netop det, der fik det til at vende inde i hovedet på mig. Jeg gør mig ikke lækker for min egen skyld – men for hans. Hvis han vil have røde negle, så får han røde negle.

Klublivet venter

tuttelut-300x280

Jeg er en anelse spændt og nysgerrig for tiden. Chefen og jeg har besluttet, at det at have et mindreårigt barn ikke er så foreneligt med kinky sex. Vi har talt længe om, hvad vi kunne gøre for at få gang i det hele igen. En time her og der i hast virker bare ikke specielt godt på den lange bane. Vi har jo begge lysten, men mulighederne begrænser sig bare – og det bliver ikke lettere, har vi begge erkendt. Begge har vi tidligere været aktive i diverse bdsm foreninger og klubber gennem årene. Her har vi uden tvivl nydt mange stunder og udviklede vores kinky univers. Vi har bare aldrig dyrket klublivet sammen!

De sidste otte år har vi udelukkende dyrket bdsm derhjemme. Det laver vi nu om på. Personligt er jeg en lille smule nervøs – ikke for stedet eller for menneskene. Men blot fordi jeg aldrig har stået i denne situation med min Chef. Forventer han nu noget andet af mig? Ih der er så mange tanker, og jeg ved jo godt, at alting falder naturligt på plads, når vi står midt i det hele. Men jeg glæder mig – glæder mig til igen at få en røvfuld, hvor mærkerne danner et flot mønster i dagene efter og husker mig på, at han brugte mig til hans fornøjelse.

Jeg er nervøs og spændt, men ved også at det bliver så godt at komme i gang igen. Et andet plus er, at jeg får luftet min enorme garderobe af korsetter, latex og læder plus sko/støvler.

Tanker om permanent brændemærkning

Smæk

Halsbånd, tatoveringer, piercinger og andre former for mærkninger af slavinder og tøser kan fjernes, så de næsten ikke er synlige. Et brændemærke kan derimod være ganske svært at fjerne, hvis man er god til at danne ar. Et A bryder min højre balle, og det har efterhånden siddet der i mange år. Mærket er blevet en naturlig del af mig. Til  daglig tænker jeg ikke så meget over det…

Men det sker, at jeg stopper op og betragter det i spejlet efter et bad. Hvis jeg får smæk, og mine balder hæver op, så bliver mærket lettere ømt – og A’et træder mere frem. Jeg ved, at Chefen kan lide at betragte det, når det er sådan. Han har endda her på det sidste talt om at få brændt det op igen, så det bliver fint lyserødt. Tanken er både skræmmende, og alligevel ved jeg, at jeg vil tage udfordringen op med stolthed. Stolt over at få lov til at være hans og bære det mærke, han har valgt til mig.

For mig betyder det noget, at mærket ikke kan fjernes. Jeg kender min plads, og hvis jeg mod forventning skulle søge væk – så ville det ikke være fedt at møde en anden mand, og tilbyde ham noget, en anden ejer. Den tanke ligger mig også meget fjern, nærmest på grænsen til at være vulgær.

Nu er brændemærkning jo ikke for sjov – ikke noget man bør gøre, hvis man ikke er sikker i sin sag. En kvinder, der møder en dominant mand, bør jo tænke sig lidt om – inden hun underkaster sig og lader sig mærke permanent. Det skal føles rigtig indeni og slet ikke være en forhastet beslutning. Jeg har desværre set flere tilfælde i miljøet af brændemærkninger, hvor det ikke var gennemtænkt. Men det skal så også sige, at jeg overvejende har oplevet det modsatte, hvor mærkningen har været overvejet og gennemtænkt, og hvor partnerne stadig er sammen. Det er smukt i mine øjne.

 

Mon Tivoli vil have en fræk tøs?

Tivoliplakat

Hmm er det bare mig…eller har Tivoli tænkt denne her opfordring helt igennem? Nu tænker min lille tøsehjerne, hvordan skal man så vise, at man er en lille tøs? Personligt kunne jeg finde langt bedre steder at afsløre min indre lille perverse tøs end Tivoli, der er fyldt med børnefamilier, ældre abonniner og turister.

Er det et dirty blowjob i den gamle rutchebane? En flirtende lillepige med rottehaler, der tigger om en slikkepind i passende størrelse? Hmm der er vel kun en ting, der kan give svaret – Chefen og jeg må et smut i Tivoli under Halloween 😉

Det der farlige sex

Jeg glæder mig til at kunne dyrke lækker uhæmmet sex igen! Min krop og ikke mindst min hjerne trænger til at give mig hen til Chefen. Men samtidig er jeg vildt nervøs – hvordan bliver det? Er det anderledes? Kan jeg stadig finde ud af det? Mange spørgsmål er inde i mit tøsehoved. Hvor meget er anderledes efter en fødsel?

Jeg indrømmer, at jeg er en smule angst – og alligevel er jeg spændt. Det er vel blot at tage skridtet og få oplevelsen.

Tanker om dominans

læderkorset2

Vi talte om forskellige former for dominans i går aftes. Ofte taler vi om stort og småt, men emnet var lige dominans i går aftes under bruseren. Dominans er jo et vidt begreb, og der findes mange former for dominans. Der findes erotisk dominans, der kun foregår som en del af sexlivet, men også dominans, der foregår 24/7 – hvilket er den form, vi praktisere herhjemme. Det vil sige, at Chefen er ham, der bestemmer – både i hverdagslivet og i vores sexliv.

For os er den smukke dominans, når man får den underkastede til at acceptere og adlyde den dominerende af egen fri vilje. Simpelthen for den underkastede ønsker dominansen i sit liv. Acceptere at det er bedst sådan. Der findes andre eksempler på, at dominans kan tvinges udføres gennem trusler og fysiske overgreb. Denne type er for os ikke den gode måde – det har i min verden slet ikke noget med bdsm at gøre.

Selv har jeg acceptere for længe siden, at jeg trives bedst med dominansen i min hverdag. Det, at jeg ved, hvad Chefen forventer af mig, er berigende og givende for mig. Jeg føler mig ikke undertrykt – tværtimod elsket og passet på. For mig handler det også om at give sig hen – overgive sig og sænke/fjerne paraderne. Det er først her, at jeg føler mig helt fri.

Udfordringen ligger nok mest i at acceptere og adlyde, selvom man måske i et givent tilfælde ikke er enig med den dominerende. Tror det er ganske naturligt, at ens krop og sind stritter imod. Det er også her, at eventuelle konflikter og ulydighed for mit vedkommende kan opstå. Det kan være svært at acceptere noget, man er lodret uenige i. Men med årerne bliver man bedre, det er i hvert fald min erfaring. Jeg vil dog også lige pointere, at hvis min Chef ikke var så lydhør overfor mig og mine tanker, tror jeg, at jeg ville have det sværere. Men oftest lytter han jo netop til mig og mine tanker, inden han træffer en beslutning.

En anden ting jeg har tænkt på er, at jeg finder en indre glæde i at behage min Chef. Komme ham i forkøbet med ting, service eller lignende som han ikke forventer, men bliver glad for. Det er min måde at vise min kærlighed på.

Drømmen om udlån

Jeg drømmer stort set hver nat og er rigtig god til at huske mine drømme. Det er dog langt fra, at alle drømme er med et kinky twist, men det skete i natten til i forgårs.

Jeg drømte, at Chefen havde lånt mig ud til at nasty par – en dominant mand og hans tøs, der også var en smule dominerende. Målet for Chefen var at gøre mig hærdet og mere submissiv – måske var jeg blevet for fræk og kæk? Mens jeg var hos det her par, fik jeg smæk, så mine tøseballer var helt røde og hævet. Fine striber fra spanskrøret! Det endte med, at de tog mig til en slags fest eller samling, hvor jeg endelig fik øje på Chefen. Da han kaldte mig over, blev jeg meget lykkelig. Endelig var jeg tilbage, der hvor jeg allerhelst vil være. Chefen inspirerede striberne og virkede ganske tilfreds, mens jeg bare var glad for at lægge ved hans fødder. En indre ro bredte sig i min tøsekrop.

Derefter vågnede jeg og savnede bare så meget mit halsbånd! Heldigvis kunne jeg putte mig trygt ind til Chefen. Bagefter har jeg tænkt, at det er sjovt, hvad ens tøsehjerne kan finde på. Jeg tænder sådan set ikke rigtig på udlån – ville dog til enhver tid gøre min Chef tilfreds og gøre, hvad han ønsker af mig. Og da det tænder mig at stå til rådighed for min Chef og hans ønsker, så ville jeg ikke kunne udelukke, at jeg ville tænde på det. Men omvendt er det ikke noget, jeg som sådan går og ønsker, der vil ske.

Vil du have mærker?

Jeg kan ikke lade være med at grine en smule, når jeg står i den lokale føtex. Op med varerne på båndet og ekspedienten kører dem igennem… det bliver x antal kroner. Jeg betaler og så kommer spørgsmålet: “Vil du have mærker?”

“Bum bum ja tak, jeg kunne da godt bruge et par lækre mærker efter spanskrøret”, fristes jeg til at svare. Andre mærker på min krop kan også bruges. Når at tænke en masse kinky tanker, men virkelighedens verden fanger tut igen. Jeg takker pænt nej tak, da det er værdiløse mærker i min verden.

Tænk hvis det var så let, at man kunne gå i et kinky supermarked og forlyste sig fra hylderne… 😉

Den onde cirkel

Den lurer der hele tiden, og nogle gange ender den med at indfange mig. Hvad taler jeg om? – Jo, det jeg kalder den onde cirkel. Den onde cirkel er en række selvforstærkende elementer, der er med til at trække mig ned. Den fjerner mig fokus på Chefen og mit tøseliv.

Jeg ender som oftest med at blive vildt frustreret over tilstanden, og jo mere frustreret jeg er, jo mindre overskud er der til fokus på Chefen. Cirklen kan starte med, at en af os ikke har det store overskud og vi småskændes måske, dernæst kan jeg have svært ved at give slip og acceptere, at han har det sidste ord. Jeg bliver trodsig og sur – han bliver provokerende overfor mig – jeg bliver mere sur og ked af det – han gider ikke ulydige tøser – jeg bliver frustreret over, at han ikke gider mig. Dernæst skændes vi igen – og cirklen kører.

Det kan være svært at finde tilbage – for Chefen hjælper mig ikke, jeg skal selv finde vejen og viljen. Nogle dominante ville nok smække eller tryne tøsen på plads, men sådan er det altså ikke hos os. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg ligesom blev nulstillet – fandt min plads.

Den onde cirkel er opslidende for mig – den dræner mig for energi.