Balancen mellem smerte og liderlighed

Balancen mellem smerte og liderlighed er en underlig størrelse. Det er ingen hemmelig, at jeg tænder på smerte. Det kan være smerte fra, når spanskrøret rammer mine balder, når Chefen sætter strøm til mine brystvorter eller når jeg bliver kneppet, så mellemkødet revner. Umiddelbart vil det lyde voldsomt for folk, der ikke dyrker bdsm. Masochister vil nikke anerkendende til det faktum, at man kan nyde en smerte. Min krop lyver desværre ikke, når jeg får smæk. Jeg bliver lynhurtig vildt våd og liderlig – også selvom det gør ondt. Chefen praktiserer ikke hyggesmæk – smæk gør ondt og er en straf i Chefens hus.

Personligt, kan jeg dyrke en smerte – bedst hvis den langsomt bygges op. Det kan være Chefen skruer lidt mere op for strømmen på El Dominator (Vores el-apparat). Det kan også være, han slår hårdere med pisken eller spanskrøret. Bliver han ved længe nok, kan jeg gå ind i helt min egen verden. Her rider jeg på smerten og på at stå til rådighed for Chefen.

Er jeg først kommet, er det som om, liderligheden nulstilles med ét – og nu mærkes det som en anden smerte. Den kan dog bygges op igen, og så kører cirkusset igen… 😉

1 thought on “Balancen mellem smerte og liderlighed

Der er lukket for kommentarer.