jul 272010
 

Jeg husker tydeligt mit første halsbånd, Chefen gav mig. Han bad mig altid om at sove med det på, som mit tøsenattøj. Nøgen og kun iført halsbånd. Selvom halsbåndet var noget sølle – et brunt læderhalsbånd med nitter, så varmede det alligevel mit tøsehjerte meget.

Første halsbånd fra Chefen

Han ville have mig som hans tøs – han ønskede at eje mig. Jeg elskede at iføre mig det hver aften, og hvis jeg fik lov at putte mig ind til Chefen, så var min lykke stor. Siden mit første halsbånd, har jeg fået et par stykke til samlingen.

Efter et stykke tid mente Chefen, at det var på tide med et mere permanent halsbånd. Det vil sige, ét jeg kunne have på hele tiden. Vi talte længe om design, betydning og udformning. Valget blev et stålhalsbånd designet af en tysker, der lavede det efter mål og ønsker. Resultatet blev så smukt, og det var en dejlig dag i august for cirka 2 år siden, at jeg endelig fik mit permanent halsbånd på. I starten skulle jeg vende mig til at have det på, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det kom bag på mig – at jeg ikke kunne få lov til at få halsbåndet af, da jeg fik lidt ondt i nakken af at have det på. Chefen blev ved med at pointere, at vi ikke leger, og han ønsker, at jeg skal have det på hele tiden. Efter et stykke tid begyndte han at tale om, at jeg kunne få det af nogle gange, når jeg var blevet brændemærket, men at han ønskede, at jeg bar halsbåndet med stolthed indtil videre. Halsbåndet kan jeg ikke selv tage af, og der er en indvendig låsemekanisme, der kun kan låses op med en nøgle, som Chefen har. Halsbåndet er testet i diverse lufthavne – og jeg kan som regel gå igennem kontrollen uden problemer, men første gang ville jeg have Chefen med, så han kunne låse op, hvis det ikke gik 😉

Udover mit permanente stålhalsbånd har jeg et par andre halsbånd til særlige lejligheder. Jeg har to positur halsbånd – et i gummi og et i læder.

Et af mine positur halsbånd, det her i tykt gummi

I starten havde jeg virkelig et hadforhold til positur halsbånd, fordi det gjorde ondt at have dem på. I dag nyder jeg smerten, når jeg har et af halsbåndene på. Dejlig følelse at skulle kæmpe lidt for at trække vejret, hvis han spænder halsbåndet ind.

Mit andet yndlingshalsbånd er et stålhalsbånd udformet som en stor O-ring. Det er klassisk og bare flot og øser af god stil. Jeg føler mig så ejet og tøset, når jeg har netop det halsbånd på. Heldigvis lader Chefen mig nogle gange sove i netop det halsbånd.

Seneste halsbånd er et Cleopatra halsbånd i stål – et rigtig pynte halsbånd. Det er ikke særlig praktisk, men rigtig flot.

Men ejerskabet sidder i princippet ikke i et halsbånd, det sidder i min krop og sjæl. Halsbåndet er for mig et symbol og et smykke Chefen har givet mig. Det signalerer ejerskabet for omverden, og hjælper mig med at finde min plads foran hans fødder. Jeg føler mig nøgen uden halsbånd – jeg har i snart en måned gået uden halsbånd, fordi jeg havde problemer med noget udslæt på huden. Heldigvis er det forsvundet, og idag kunne jeg endelig bede Chefen om at give mig halsbåndet på igen. Han blev glad og smilede, da han gav mig det på. Jeg ved, det er sådan han bedst kan lide sin tøs. Han synes, jeg er smukkest når han kan se halsbånd og brændemærket på min krop.

jul 102009
 

tut i latex

Ofte er jeg blevet stillet spørgsmål om, hvor dybt ejerskabet af mig stikker, og hvor ofte vi dyrker bdsm. Det er faktisk ikke så svært at svare på, Chefen ejer mig, som en ejendom – jeg er hans. Han har den fulde råderet over mig, og træffer alle vigtige valg for mig. Jeg spørger altid om lov, før jeg foretager mig noget udenfor hjemmet. Jeg respekterer, at Chefen altid ved bedst, og træffer hans beslutninger udfra, hvad der gavner ham, og hvad der er bedst for mig. Chefen ønsker jo kun det bedste for mig, og at jeg skal udvikle mig i den retning, han finder bedst. Jeg er hans lille sjældne diamant, der blot skal slibes lidt til for rigtig at funkle.

Jeg ville heller ikke bare kunne vælge og sige – “Jeg er smuttet Chef – hyg dig” – jeg har truffet valget om at give mig selv hen til ham. Et valg der er truffet med omhu og med en bevidsthed om, hvad dette betyder for mig og mit liv. Han har altid gjort det klart for mig, at han ikke leger, men det er ramme alvor – han vil eje og ikke lege. Heldigvis har jeg det på akurat samme måde, havde aldrig turde håbe på, at der var andre, der havde det på samme måde. Dette er ingen leg eller en fantasi, der skal udleves – det er mit liv, og mit valg. Det har krævet mod at turde anerkende, at jeg har ønsket at leve mit liv som en ejet slavetøs. Tankerne er blevet vendt igen og igen. Samtalerne været lange og lærerige.

I starten af vores forhold har jeg sat Chefen på en række tests, for at se om, han var dominerende nok til tut. Heldigvis faldt han ikke igennem dem overhovedet. Inden jeg mødte Chefen, har jeg ikke fundet nogle andre mænd værdige nok til at få ejerskabet af mig.

De har ikke rummet den mand, jeg ledte efter som min ejer. Oftest var bdsm en leg for dem, og de ønskede ligeværdihed udenfor sengen. Jeg ønsker ikke den ligeværdihed i nogen afskygninger. Chefen vil altid være over tut. Chefen vil altid guide og afrette tut til mit eget bedste. Jeg ved, at Chefen gerne vil lytte og tage min mening til efterretning, men jeg ved, at jeg vil acceptere hans beslutning som den rigtige uanset hvad. Chefen kræver min lydighed og underdanighed – tilgengæld paser han på mig, som hans værdifulde ejendom.

Faktisk er det sværest andre folks accept/undren af, at vi har valgt at leve sådan, og at vi rent faktisk har det dejligt, og lever vores drøm ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne beskrive med ord, hvor dybtfølt kærlighed, jeg nærer for Chefen. Jeg er dybt afhængig af ham, grundet hans ejerskab af mig. Vi føler begge en dyb connection, som om to viljer bliver til en fælles. Jeg har aldrig oplevet så stærke følelser for et andet menneske som nu – sidder helt og får tårer i øjnene over det. Det er som om vores kærlighed og samhørighed bare vokser og vokser – det gør mig meget lykkelig.

Bdsm to gange om ugen for at krydre sexlivet vil aldrig være nok for mig. Jeg ønsker ikke at blive revet ind of ud af forskellige roller. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Problemet for mig har været, at der i nutiden samfund er et øget fokus på ligestilling og ligeværdighed mellem kønene. Det får ens tanker omkring slaveri og ejerskab til nærmest at blive forbudte, og ofte har jeg ønsket, at jeg var blevet født i en tid, hvor slaveri og ejerskab var mere naturligt. Heldigvis findes der mænd, som Chefen – der ønsker det fulde ejerskab med alt, hvad dette indebærer af ansvar. I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt.

Jeg er stolt af min plads som Chefens lydige tøs, og glad for at jeg turde tage valget om at overgive mig til ham.