dec 152011
 

Jeg kan mærke, at jeg har lyst til, at der skal ske noget grænseoverskridende – en af de der oplevelser, jeg kan leve længe på – være høj på længe. Jeg trænger simpelthen til en tur udover kanten – jeg savner, at der skal gå så lang tid imellem. Og alligevel synes jeg, det er noget møg, når jeg står i situationen. Måske er den en slags had/kærlighedsforhold, jeg er afhængig af?

Afhængig af underkastelsen og smerten? Afhængig af at komme derud, hvor jeg bare give slip – er ligeglad og lader mig forme. Det er supernemt at drømme om smæk, nåle, breath control og lussinger – men nogle gange er det svært at håndtere, når man så får det. Måske er smerten helt forkert den dag, og alligevel er man tændt på, at der endelig sker noget af det, man går længes efter. Det er en følelse, der er svær at beskrive helt – men måske kender du den allerede?

Nogle gange ender det godt, og andre gange ender det i frustration, fordi man ikke kan tage imod det, ens dominerende ønsker for én. Afhængighed er en underlig størrelse. Gang på gang ser jeg mig selv søge mod de oplevelser, som en slags narkoman, der lige må have det sidste fix, selvom h*n ved det er farligt.

Jeg anser mig selv som afhængig af at være underkastet for at kunne være lykkelig. Jeg tænder på smerte, og jeg kan bliver helt høj på den. Afhængig af Chefen – ja det er jeg 😉

dec 142011
 

Rebet strammes om min hals – jeg bliver mere fokuseret på min vejrtrækning. Jeg kan lide den magt, Chefen har over mig. Det er ham, der styrer, hvor meget luft, jeg skal have – og ikke mindst hvornår. Breath Control er nok noget af det, der kan fucke min hjerne hurtigst. Jeg kan svømme væk i tøseland på ganske kort tid.

Jeg bliver yderst formbar – og sårbar. Jeg indrømmer det gerne, jeg kan lide den følelse og tilstand. Min krop overgiver sig, og den kan ikke skjule, at den er ophidset og liderlig. Den længes efter Chefen kærtegn og ikke mindst brug. Breath Control er så lækkert, sanseligt og frækt og om end nok grænseoverskridende for nogle, at de ikke kan forbinde det med noget seksuelt. For mig handler det om underkastelse og magt – det er det jeg tænder på. Jeg tænder på, at Chefen er mig overlegen – at jeg bliver et stykke legetøj for ham.

Jeg kan lide at mærke, hvordan han bliver tændt af at have overtaget/magten over mig. Breath control behøver i min verden ikke udføres med reb – en fast hånd om min hals, kan gøre mig lige så blød i knæene. En hånd med en sort latexhandske, der holder mig for mund og næse er også et hit. Jeg tænder som sagt på overgivelsen, og den magt der er i situationen.

Heldigvis for mig, så er Chefen inde i periode, hvor han kan lide at kvæle sin tøs 😉 Hvor er jeg heldig…

nov 092011
 

Det er ikke superlet for tiden. Jeg føler selv at jeg glider i spændningsfeltet mellem ekstrem lydig og uartig tøs. Der er ikke noget reelt mønster i min opførsel.

Lige i situationen, når jeg er en uartig tøs, der er jeg faktisk ligeglad – jeg vil bare have min vilje, og det skal være nu. Den uartige tøs dukker ikke så tit op, men hun har alligevel været fremme en del gange på det sidste. I hvert fald nok gange til, at jeg selv har bemærket hende. Jeg bryder mig ikke om den uartige tøs – for den uartige tøs er ligeglad med Chefen. Jeg ønsker bestemt ikke at være ligeglad. Den uartige tøs sætter sig selv i første række, og universet drejer rundt om hende. Det er i min verden ikke særlig artigt eller tøseagtigt.

På den anden side dukker der også en fin tøs frem nogle gange, der kun er ude på at behage Chefen. Hun er fin og servicerende af natur. Jeg kan lide hende, og jeg ved, at hun gør Chefen glad og tilfreds. Hun er afventende og tager gladeligt imod Chefens behandling og ønsker – brok eksisterer ikke i hendes verden, for hun taler ikke. Hun er som en fin dukke, der kan leges med.

De tøsers opførsel er som 2 poler, og jeg kan mærke, at det gør mig ked af det, at jeg ikke kan finde fokus. Fokus til at gøre mit tøsejob godt nok til, at den uartige tøs ikke dukker frem af mørket. Fokus til at finde en glæde og ære i at servicere min Chef. Lige nu synes jeg, at jeg befinder mig midt imellem – forvirret og uden retning. Det gør mig trist…meget trist faktisk.

Tilstanden har været her i et stykke tid, og jeg har svært ved at se en retning, jeg skal følge for at komme videre. Måske tiden eller Chefen viser mig vejen?

okt 142011
 

Min tøsehjerne har arbejdet på højtryk siden i går formiddags. Den fordøjer og genlever oplevelser, følelser og indtryk fra Chefens brug af mig. Det føles lidt som at blive sendt tilbage til min plads med et ordentlig slag. Samtidig med en erkendelse fra mig selv om, at jeg har savnet det. Hvad er det så i virkeligheden, jeg har savnet?

Jeg har savnet den rå brug af min krop som en genstand for Chefens lyst. Tænk at så enkle midler som en gag, et positur halsbånd og noget reb kan fucke min tøsehjerne helt op. Jeg må indrømme, at jeg nogle gange overraskes over, hvor simpelt det kan være. Erkendelsen af at der ikke skal mere til…for at få mig helt derud. Derud hvor jeg er ligeglad, og blot er en tøsedukke, der er til for Chefens fornøjelse.

En dukke Chefen kan sætte strøm til i brystvorterne for at få mere lydighed frem. Styrken øges og smerten intensiveres i mine følsomme brystvorter, men samtidig kan jeg mærke liderligheden rulle ind over min krop, som en bølge der slår mod strandbredden…igen og igen. Jeg er simpelthen maks liderlig, og kan ikke røre mig, da jeg er bundet med reb. Jeg er helt og holdent i Chefens hænder – det er ham, der bestemmer, hvad og hvornår jeg skal noget. Min tøsefisse er vældig våd, og skriger nærmest efter min Chef. Jeg nærmest allerede kommer i mindre sprøjteorgasme, da Chefens hænder går på opdagelse i min fisse. Denne mindre bliver hurtigt fuldt af en række større orgasmer – uhh det er noget min tøsekrop kan lide. Jeg kan lide at blive brugt, ikke have et valg – jeg elsker at mærke hans begær og perverse tanker blive til virkelighed. Det kan nærmest ikke blive for meget for mig.

I dag har jeg haft overordentlig svært ved at holde fokus – og dette til trods for at jeg var til et vigtigt møde. Min tøsehjerne tænkte på sex, smerte og underkastelse. Fantasierne og tankerne stod i kø – min underkastelse og mit behov for at lide for Chefen er vakt til live. Glæder mig til at få Chefen hjem imorgen, hvor jeg vil lide for ham ekstra meget. Det tænder nemlig mig…når han tænder.

sep 222011
 

Submissiv er et ord, men hvad dækker det egentlig over? Hvilken betydning ligger jeg i ordet?

Submissiv har i min verden egentlig ikke noget at gøre med masochisme – altså det et tænde på smerte. Submissiv er, når man gerne vil behage og tjene sin ejer. Jeg kalder det at dyrke underkastelsen.

Jeg vil ikke påstå, at underkastelsen er en nem størrelse. Usikkerhed og følelser er på spil, når man giver sig hen til en anden person. Men hvor starter man, og ikke mindst hvor slutter man? For mig var de første par skridt ekstra svære. Det at stole 100% på et andet menneske, og regne med, at han vil mig det bedste – det kan være svært. På et tidspunkt beslutter jeg mig dog for at kaste mig ud i underkastelsen – inden da har vi brugt lang tid på at vende forskellige problemsstillinger. Det er klart, at man som den dominerende og den underkastede bør have en form for ens forventninger til det, man går i gang med at bygge op. Den totale underkastelse kommer ikke fra første dag, jeg vil vove at påstå, at det er en proces – en proces der forsætter hele livet.

Det leder mig også videre til spørgsmålet, hvor slutter man? Jeg har faktisk ikke noget svar på det. Jeg kan dog blot fortælle om min egen udvikling. I starten var jeg meget opsat på at gøre alting rigtig – og ikke mindst lægge mærke til de små detaljer, som jeg vidste ville gøre min Chef glad og tilfreds. I et D/s forhold vil der altid være svære perioder- og der har også været tider, hvor jeg har været parat til at give op. Pakke sammen og afleverer mit halsbånd – en handling jeg i princippet ikke kan udføre, da Chefen ejer mig. Min Chef forstår dog altid at samle mig op igen, og opretholde dominansen i vores forhold. Opretholdelsen af dominansen, hvilket er helt naturligt for Chefen, gør at jeg ikke mister respekten for ham – han kræver gang på gang lidt mere af mig. Jeg finder en tilfredsstillelse i at give ham min underkastelse og lydighed.

For mit vedkommende er det submissive ikke kun begrænset til sex – det er der 24/7. Det submissive er en del af min personlighed, men kommer kun til udtryk overfor Chefen. Det er min gave til ham, jeg elsker af hele mit hjerte.

aug 012011
 

Hvorfor har alle andre, så travlt med analysere på andres liv end deres eget? Er der noget vejen, er det altid samfundets skyld…

Man skal ikke bevæge sig langt ud af bdsm kredse, før jeg møder modstand overfor min livsstil, og den måde vi har valgt at leve på. Jeg forlanger ikke, at omverden skal forstå fra første færd. Men det kunne være rart, hvis man stillede spørgsmål i stedet for dømme på forhånd – det skaber mindre risici for misforståelser.

Respekter, at jeg har valgt at lave som en slavetøs, og jeg er ejet af min Chef. Jeg har prøvet almindelige parforhold, og jeg fungerer ikke på sigt. Med andre ord jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke kan få lov at være submissiv. Jeg er ikke blevet tvunget til at træffe det valg, som nogle måske kunne tro. Valget om at give mig væk til Chefen, var et velovervejet valg, jeg skulle træffe i sin tid.

I og med dominansen i vores verden står på 24/7, har jeg selvfølgelig tænkt længe over mit valg. Det har krævet mange og lange samtaler med Chefen, dels for at være sikker på, at vi ville det samme med vores bdsm forhold, og dels for at skabe tryghed og tillid. Mit valg var med andre ord ikke noget, der blev truffet sådan wupti wupti…det var en proces for os begge.

Derfor kan jeg bliver edderrasende og skuffet over, at andre mennesker kalder mig syg i roen, psykisk syg, ustabil etc. Undskyld går det ud over jer, at jeg tænder på dominans, smæk og opdragelse? Det er helt okay, at man har en mening om noget – men det er for langt ude at udtale sig om andre mennesker, man måske ikke engang kender eller sporadisk. Det er bare ikke god stil.

Synes måske det ville være mere rart, hvis folk koncentrerede sig om deres eget liv – fremfor at pege fingrer af andre mennesker. Jeg er ret sikker på, at var det ikke for min anderledes seksualitet – ville jeg aldrig få påklæbet tags såsom; psykisk syg og ustabil.

Er det ikke okay, at vi gør, hvad vi har lyst til i vores liv, så længe det ikke indblander andre mennesker, der ikke har lyst til at deltage? Ellers må jeg jo blot stille mig i rækken med mennesker, der mener, at alt er samfundets skyld…

jun 082011
 

Du er en brugsgenstand. Jeg bruger dig, når jeg har lyst – som et stykke simpelt legetøj, hvisker Chefen stille i mit øre. Jeg kan ikke gøre modstand, jeg ligger nøgen med positur halsbånd og en stor gag i munden. Chefen har fastgjort en kædesnor til halsbåndet, så har han styr på sit tøsedyr.

Indeni min tøsehjerne smelter Chefens ord, som chokolade på en varm sommerdag. Tænk, at han mener, jeg er hans brugsgenstand – en ting/tøsedyr der kun er til for at stå til rådighed for hans lyster. Det tænder mig, og jeg bliver en lille smule stolt. Min tøsekrop kan bruges til at tilfredsstille Chefens lyster.

Det er for mig essensen ved at være tøs 😉

maj 052011
 

Jeg tager ingen steder, uden at jeg har fået et okay fra min Chef. Jeg skal spørge om lov, hvis jeg vil se en veninde eller deltage i en komsammen. Det kan måske forekomme mærkeligt, at en voksen kvinde i starten af 30erne skal spørge om lov til at gå ud. Nogle vil måske endda tænke indskrænkelse af den personlige frihed. Men det har været min hverdag i mange år nu. Faktisk er det blevet så naturligt nu, at flere af mine venner godt ved, at jeg ikke kan svare, før jeg har spurgt min Chef om lov.

Det skal siges, at det er sjældent, at jeg får et nej fra min Chef. Men får jeg et nej, har jeg altid respekteret dette.

Hvad handler det så om? Jeg tror, kontrol vil være et for stærkt ord at bruge. Et bdsm forhold bygger på stor tillid, og jeg føler mig ikke kontrolleret overhovedet. Jeg vil hellere sige, at jeg føler mig godt passet på. At Chefen tager sig af mig og sørger for, at jeg ikke kommer i skidt selskab. Chefen ved bedst, hvad der er passende for hans tøs – hans ejendom. Det er naturligt, at han ønsker at passe så godt på mig som overhovedet muligt.

Et sundt bdsm forhold bygger i min verden på gensidig tillid – intet mindre. Jeg vil ikke kunne give mig hen til en person, jeg ikke havde tillid til. Tilliden til min Chef gør, at jeg tør begive mig ud på hans rejse – den rejse han har valgt for mig. Derfor respekterer jeg hans valg for mig – også når det angår aftaler med andre mennesker i min hverdag.

Jeg føler mig langt fra indskrænket i min frihed. Jeg vil nærmere sige, at jeg netop har frihed til at blomstre under hans beskyttelse.

 

 

apr 272011
 

Når lyst og ydmygelse går hånd i hånd. Chefen brugt min tøsekrop i går aftes. Først ville han gøre tøsekussen klar til brug – den skulle være våd og brugbar. Han holder mig fast og kræver en orgasme af min krop – villigt giver min krop ham, hvad han ønsker. Jeg tænder på at være lydig og give min Chef, hvad han ønsker. Nu er tøsekussen klar til Chefen…

Chefen knepper mig, og jeg bliver mere liderlig af at mærke hans lækre hårde pik. På et tidspunkt holder Chefen mig igen fast, jeg ligger i tøsestilling med spredte ben, viser mine tøsepoter frem, har åben mund og store øjne. Jeg har fokus på min vejrtrækning, faktisk har jeg fokus på alt det, min Chef ønsker af mig. Igen ønsker han min orgasme, og jeg giver ham flere sprøjteorgasmer i træk. Jeg kan mærke safterne ramme min varme krop – det er frækt. Jeg formår at ligge helt stille som en dukke, selvom orgasmerne ruller i min krop – jeg ønsker for alt i verden at være lydig. Selv mine øjne og mund forbliver åbne – sådan som Chefen ønsker det.

Pludselig bliver jeg revet lidt ud af fatning, Chefen tager sin hånd, der er sjaskvåd er mine safter og smører det ud i mit tøseansigt. Duften er sødlig, og alligevel kan jeg mærke at væsken er salt. Jeg bryder mig ikke om at få smurt mine egne safter ud i ansigtet – det er lidt ydmygende for mig…og alligevel tænder det mig, fordi det er Chefen der gør det. Han gør, som han ønsker det skal være.

Med kussesafter smurt ud i ansigtet skal jeg slikke Chefens pik – et job jeg elsker! Jeg forguder Chefens pik. Jeg kan mærke, at safterne fra min kusse løber ned af benene på mig imens, jeg slikker – jeg når at tænke, at det både er frækt og billigt. Liderligheden overvinder til sidst ydmygelsen af at blive smurt ind i egne safter, jeg er ligeglad, jeg vil bare tilfredsstille min Chef.

Da Chefen kommer i min tøsemund, takker jeg pænt for hans gave. Det er altid dejligt at blive brugt som tøsedyr.

 

apr 132011
 

Chefen sendte mig i bad i formiddags, fordi han ønskede at gøre brug af mig. Omhyggelig rengjorde jeg min tøsekrop for at blive et indbydende tøsedyr. Jeg kan lide at stå i badet og tænke over, hvad Chefen har tænkt sig at gøre ved mig. Oftest gætter jeg det ikke. I dag ville han arbejde med mit hoved og mine tanker.

Jeg fik tøse seletøjet på – det er et positur halsbånd med indbygget gag og en snor, så Chefen kan trække rundt med sit tøsedyr. Chefen fortæller mig, at gaggen er til, fordi tøsedyr ikke taler. De siger ikke en lyd…

Jeg kan heldigvis godt lide gags – det får mig til at føle mig brugt, udstillet og sårbar.

Vi har nu de sidste års tid trænet mig i at tømme min hjerne for tanker – vel og mærke når han ønsker det. Det er stadig svært til tider, men absolut nemmere nu end for bare et år siden. Prøv at forestil dig, hvor svært det er at tænke på ingenting, lægge i tøsestilling, være helt stille og alligevel liderlig. For der er ingen tvivl, jeg tænder på Chefens træning af mig. Det var netop sådan han ønskede mig tidligere i dag. Tomhjernet og med tøse seletøjet på – liggende indbydende i tøsestilling og klar til, at han kunne bruge sit tøsedyr.

Tøsedyret er glad for, at Chefen vil træne og opdrage hende – det er for mit bedste.