Jeg husker tydeligt mit første halsbånd, Chefen gav mig. Han bad mig altid om at sove med det på, som mit tøsenattøj. Nøgen og kun iført halsbånd. Selvom halsbåndet var noget sølle – et brunt læderhalsbånd med nitter, så varmede det alligevel mit tøsehjerte meget.

Han ville have mig som hans tøs – han ønskede at eje mig. Jeg elskede at iføre mig det hver aften, og hvis jeg fik lov at putte mig ind til Chefen, så var min lykke stor. Siden mit første halsbånd, har jeg fået et par stykke til samlingen.

Efter et stykke tid mente Chefen, at det var på tide med et mere permanent halsbånd. Det vil sige, ét jeg kunne have på hele tiden. Vi talte længe om design, betydning og udformning. Valget blev et stålhalsbånd designet af en tysker, der lavede det efter mål og ønsker. Resultatet blev så smukt, og det var en dejlig dag i august for cirka 2 år siden, at jeg endelig fik mit permanent halsbånd på. I starten skulle jeg vende mig til at have det på, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det kom bag på mig – at jeg ikke kunne få lov til at få halsbåndet af, da jeg fik lidt ondt i nakken af at have det på. Chefen blev ved med at pointere, at vi ikke leger, og han ønsker, at jeg skal have det på hele tiden. Efter et stykke tid begyndte han at tale om, at jeg kunne få det af nogle gange, når jeg var blevet brændemærket, men at han ønskede, at jeg bar halsbåndet med stolthed indtil videre. Halsbåndet kan jeg ikke selv tage af, og der er en indvendig låsemekanisme, der kun kan låses op med en nøgle, som Chefen har. Halsbåndet er testet i diverse lufthavne – og jeg kan som regel gå igennem kontrollen uden problemer, men første gang ville jeg have Chefen med, så han kunne låse op, hvis det ikke gik

Udover mit permanente stålhalsbånd har jeg et par andre halsbånd til særlige lejligheder. Jeg har to positur halsbånd – et i gummi og et i læder.

I starten havde jeg virkelig et hadforhold til positur halsbånd, fordi det gjorde ondt at have dem på. I dag nyder jeg smerten, når jeg har et af halsbåndene på. Dejlig følelse at skulle kæmpe lidt for at trække vejret, hvis han spænder halsbåndet ind.

Mit andet yndlingshalsbånd er et stålhalsbånd udformet som en stor O-ring. Det er klassisk og bare flot og øser af god stil. Jeg føler mig så ejet og tøset, når jeg har netop det halsbånd på. Heldigvis lader Chefen mig nogle gange sove i netop det halsbånd.

Seneste halsbånd er et Cleopatra halsbånd i stål – et rigtig pynte halsbånd. Det er ikke særlig praktisk, men rigtig flot.

Men ejerskabet sidder i princippet ikke i et halsbånd, det sidder i min krop og sjæl. Halsbåndet er for mig et symbol og et smykke Chefen har givet mig. Det signalerer ejerskabet for omverden, og hjælper mig med at finde min plads foran hans fødder. Jeg føler mig nøgen uden halsbånd – jeg har i snart en måned gået uden halsbånd, fordi jeg havde problemer med noget udslæt på huden. Heldigvis er det forsvundet, og idag kunne jeg endelig bede Chefen om at give mig halsbåndet på igen. Han blev glad og smilede, da han gav mig det på. Jeg ved, det er sådan han bedst kan lide sin tøs. Han synes, jeg er smukkest når han kan se halsbånd og brændemærket på min krop.

Det er slemt her til aften, jeg savner min chef. I mangel af bedring tager jeg mig selv i at sniffe til Chefens morgenkåbe, da jeg går forbi den i soveværelset. Duften af hans krop sidder i det bløde stof – det dufter trygt og godt. Chefen dufter perfekt. Jeg er meget duft orienteret – har svært ved at dyrke sex, hvis en person dufter forkert.

Jeg savner at putte mig ind til ham, mens vi ligger foran pejsen i stuen og ser en film. Når Chefen er hjemme, sniffer jeg gerne til ham flere gange – han har bare den helt rigtige duft. Nogle gange har jeg taget den t-shirt, Chefen havde på sidst, han var hjemme, og sovet med den ved siden af mig.

I mangel på den ægte Chef, må jeg sniffe lidt til hans tøj – sikke en erstatningsvare

I sidste uge havde Chefen bedt mig om at tage min ballet støvler på, så han kunne nyde mig i dem. Det er lang tid siden, jeg har trænet i dem. Støvlerne er fine sorte læder balletstøvler med snøre. I sommers trænede jeg hårdt i dem hver dag, og lad mig sige det – jeg var meget bedre dengang end i sidste uge.

Man balancere på sine tåspidser – glem alt om at gå i meget høje hæle, balancepunktet ligger et helt andet sted her. Det er pokkers svært for at sige det lige ud.

Chefen havde sagt, at han ville se mig i et langt korset, posture collar og med ballet støvlerne. Jeg gik i bad, lagde en fin tøsemakeup – sådan som han kan lide det = store øjne og en rød mund. Gik ovenpå fandt hurtigt halsbåndet og balletstøvler, rodede dernæst i klædeskabet efter et passende korset. Valget blev et rødt med en slags frynser i satin – mest af alt fordi det ville passe godt til makeup’en, og jeg gerne ville se godt ud for min Chef.

Jeg trippede nedenunder og begyndte at iføre mig de valgte dele. Jeg har ballet pads til indlæg i støvlerne, det gør at smerten er mindre, når al min vægt stort set presses på tåspidserne. Jeg bad Chefen om hjælp til at spænde korsettet – han er altid superhård ved mig, når jeg skal snøres ind. Jeg brokkede mig lidt, og han bad mig tie stille med en stemme, der ikke skulle diskuteres med. Allerede der følte jeg mig igen som hans dukke.

Chefen bad mig rejse mig op. Det er ikke svært at rejse sig op, hvis man har noget at støtte sig til – det er straks svære at gå i støvlerne. Chefen hjælp mig fremad til min skammekrog, hvor han placerede mig. Smerten ved at stå i støvlerne begyndte at have indflydelse på min hjemme og mit sind. Kampen mellem at være en god og lydig tøs, der vil gøre alt for sin Chef, og at det bare gør ondt og ikke er særlig behageligt herskede. Liderligheden gør ligeledes sit indtog – jeg gør det fordi, han ønsker det af mig, og jeg vil tilfredsstille min Chef.

Efter at have lidt i et stykke tid fik jeg rig mulighed for at tilfredsstille min Chef

- og bør jeg nævne, at træningen i støvlerne vist skal genoptages igen, så jeg kan blive en bedre tøs.

Nogle gange løber min tøsehjerne af med mig. Totalt mæt og lidt julefed sidder jeg her hjemme og drømmer om maddominans. Måske er det ligefrem et ønske for det nye år? At Chefen skal bestemme, hvad, hvor meget og hvornår jeg skal indtage mad og drikke. Tænk at få tilbudt en afmålt mængde mad, eller være på restaurant, hvor han bestemmer, hvad hans tøs skal spise. Måske nægter Chefen mig mad i en periode?

Jeg tænker nogle gange på, hvad det er, der gør, at jeg får lyst til, at Chefen skal bestemme alt over mig? Er det ansvarsfraskrivelse? Er jeg lettere syg? Dybest set ved jeg nok ikke, hvorfor, men jeg ved, at jeg tænder på det – det får mig til at være mere ydmyg og submissiv. Jeg bliver taknemmelig over de ting Chefen gør og bestemmer for mig – jeg har accepteret for længst, at det er det bedste for mig.

Med hensyn til mad dominans, så kom jeg lige til at tænke på filmen “The secretary”, hvor Mr.Grey beordrer Lee til kun at spise 3 ærter til aftensmad. Lee er i himlen, og hun er lige der, hvor hun allerhelst vil være – i hans hænder.Måske det var et oplagt bud for en film her mellem jul og nytår?

Tror i bund og grund restriktionerne og reglerne kan være “ligegyldige” – det jeg tænder på, er Chefens hjerne, lyst, tanker, og ikke mindst på den måde han udøver dominans.

Jeg synes nogle gange det kan være svært at være tøs, især når vi ikke er enig om noget, eller jeg føler ikke, at jeg bliver hørt rigtigt. Det er den indre kamp mellem at stå fast i sin overbevisning, hvad der er korrekt og forkert, og så det at være lydig. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig og kæmper imod min Chef og hans vilje. Men nogle gange kan det svært at slå ens logiske overbevisning fra, og tage Chefens ord for, at det her er korrekt.

Nogle gange kan jeg simpelthen ikke styre mit temperament, hvis jeg er uenig med Chefen – taler grimt og slet ikke spor underdanigt. Bagefter bliver jeg faktisk ked af det, og føler mig som en ulydig tøs. Det er nok det, der gør vores nuværende adskillelse svær – jeg kan ikke bare søge trøst eller ligge mig for Chefens fødder. Jeg kan ikke putte mig indtil ham, dufte ham og mærke ham. Fuck, hvor jeg bare hader den her adskillelse nogle gange. Ligesom jeg hader at være ulydig…

Ved Chefens fødder finder jeg min plads. Jeg er tryg hos Chefen, det er hos ham, jeg søger hen, når jeg har behov for blot at være en ren, blottet og hengiven tøs. Det er som om at tiden går i stå, når jeg ligger der – jeg ønsker blot at vise ham min kærlighed.

Om aftenen og natten finder jeg ro i at sove på hans skulder – hans duft gør mig rolig og tryg. Ofte ved jeg, at han betragter mig, når jeg sover – at han nyder at se, mærke og dufte hans ejendom. Jeg nyder, at han synes, at jeg er hans lille sjældne diamant.

Ren er min kærlighed til Chefen, jeg giver ham alt – intet mindre eller mere. Egentlig har jeg aldrig troet, at kærlighed kunne være på denne måde. Vi smelter sammen til ét – en fælles vilje. Så stærkt afhængig af hinanden, og i dyb respekt for den anden. Som tøs sætter jeg en ære i at tjene min Chef det bedste, jeg kan og formår. Hans tilfredshed – min lykke.

Det har krævet mod at indrømme mine inderst drømme og tanker omkring det at være tøs. Vi har altid vist fra starten af vores forhold, at vi begge var til kinky bdsm sex. Chefen havde beskrevet sig selv som dominerende sadist – alligevel gik jeg rundt og ventede på, at Chefen skulle tage aktion – være dominerende, kræve, bruge og få mig helt ned, hvor jeg bliver så kælen som en lille killing. En tøs har brug for en der guider hende til at blive bedre. Det gode ved Chefen er, at han forlanger total overgivelse uden forbehold. Han vil eje mig med alt, hvad dette indebærer – er det ikke bare skønt?

Jeg har ikke turde indrømme, hvor meget det egentlig fylder i min personlighed at få lov til at være tøs – at leve min drøm ud. Jeg har ikke mange store drømme, så jeg var vildt lykkelig og meget lettet, da jeg endelig havde indrømmet og talt med Chefen omkring mine tanker, følelser og drømme. Vi var begge kommet til et punkt, hvor tankerne og drømmene måtte briste eller bære med hensyn til, hvordan vores forhold skulle udvikle sig i fremtiden. Vores forhold blev betydeligt styrket ved den beslutning, og jeg kunne koncentrere mig om at være tøs. Jeg vil næste sige, at du ville kunne have set lykken i mine øjne.

Vi har kun dette liv, hvis vi ikke skulle forfølge vores inderste drømme, ville det være dumt. Min drøm har stort set altid været at leve som tøs, det får jeg nu lov til hos Chefen, der forlanger ubetinget lydighed og overgivelse.

I min hverdag har jeg nogle redskaber til at hjælpe mig på vejen til at blive en bedre tøs. Eksempelvis beder jeg min tøsebøn 5 gange om dagen, så mange gange om dagen er mit fokus rettet mod Chefen og det at blive en bedre tøs. I starten krævede det meget mentalt ro at udføre min bøn, men nu kan jeg udføre den indeni mig selv, når jeg eksempelvis er udenfor hjemmet. Dog foretrækker jeg helt klart de hjemmelige vante omgivelser, hvor jeg kan fordybe mig i mine tanker bagefter.

Hvis du er nysgerrig, er dette her min tøsebøn:

Jeg er Chefens ejendom, målet for mig er at være ivrig, lydig og underdanig – altid. Jeg beder om mod og styrke til at overvinde alle forhindringer mod total underkastelse. Den totale underkastelse er mit mål. Min plads som Chefens ejendom gør mig lykkelig. Jeg beder om styrke til at yde og præstere mit bedste og finde min rette plads som Chefens tøs.

Om aftenen ligger jeg nøgen på knæ foran sengen, og beder min aftenbøn. Det giver mig ro før sengetid, og da mine regler foreskriver, at jeg skal meditere over dagens indsats og fremtidens udfordringer som tøs efterfølgende – er jeg ret meget i tøseland, før jeg falder i søvn. Om natten hører jeg Chefens stemme i mine ører fra min Ipod. Den eneste ulempe er, at hvis jeg høre det samme på min Ipod om dagen, har jeg en tendens til at falde hen…

Jeg har haft en tendens til at glemme tiden, når jeg skal bede bøn – så derfor bruger jeg min telefonalarm, så jeg ikke springer en bøn over. Hvis jeg har svært ved at finde tøsen, må jeg sætte mig ned og meditere og bede min tøsebøn. Jeg ønsker blot at være en lydig og hengiven tøs, der giver mig helt hen til Chefen.

Jeg føler et stærkt tilhørsforhold, når jeg ligger der. Jeg har ikke behov for at udtrykke noget med ord, min krop taler og udtrykker mit tøsesprog. Jeg tænker ikke på noget – andet end Chefen. Jeg lader mig opsluge af ham.

Ved hans fødder føler jeg mig hjemme og i sikre hænder. Det er for mig helt naturligt at have den her trang til at vise Chefen min hengivenhed. Tidligt i vores forhold var jeg bange for, at Chefen ikke kunne lide det, og at han fandt det særdeles unormalt. Indeni mig havde jeg denne her stærke trang til at vise ham, at jeg godt vidste, hvor jeg hører hjemme, og jeg har behov for at vise ham, hvad jeg føler – netop ved at ligge for fødderne af ham. Dybest set har det bundet i usikkerhed fra min side, jeg var bange for igen at blive afvist på grund af min stærke submissive natur. Først ganske fornyelig har jeg fortalt Chefen om, hvorfor det er vigtigt for mig at ligge for hans fødder, og hvad det giver mig at ligge der og tilbede ham. Heldigvis finder han det ikke underligt, men ganske naturligt for en slavetøs som mig.

Trangen er ekstra stor, når vi ikke har set hinanden i stykke tid. Chefen guider mig til at blive en bedre tøs, og når jeg ligger der, bliver vi stærkt connected. Jeg synes det er besværligt at beskrive med ord, hvad der egentlig sker – men jeg er vild med det, og kan ikke undvære at ligge for hans fødder.

Tut, der savner at tilbede Chefen…

For at finde sin plads, må man kender sin plads. Tuts plads er ved Chefens side – kun der er jeg lykkelig.

En enkelt lussing kan få tut til at kende sin plads, Chefen bliver på et sekunds så overlegen tut. Indeni bliver tut ydmyg og får følelsen af vil tjene og behage Chefen.

At ligge for fødderne af Chefen er en god ting, der får tøsetankerne til at flyde – og tut er kun fokuseret på at komme nærmere sin Chef.

At lide for Chefen får tut til at blive mere fokuseret på sin plads som tøs – forbedre tut som tøs.

Tilbedelsesbønner til Chefen får tut til at blive en bedre tøs – en der handler og tænker som en tøs altid.

Jeg kender min plads – kender du din?