Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Det er ikke altid lige let at være tøs. Det kan faktisk til tider være ret frustrende. Rent personlighedmæssigt er jeg rimelig tålmodig, og jeg har ikke let ved at blive sur eller tvær. Selvfølgelig har jeg også dårlige dage, hvor mit overskud ikke er så stort – det er vel menneskeligt. Der går langt imellem jeg bliver sur, men har man først gjort mig sur eller tvær – så er der som regel ingen vej tilbage – jeg er bare sur.

Jeg synes nogle gange det kan være svært at være tøs, især når vi ikke er enig om noget, eller jeg føler ikke, at jeg bliver hørt rigtigt. Det er den indre kamp mellem at stå fast i sin overbevisning, hvad der er korrekt og forkert, og så det at være lydig. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig og kæmper imod min Chef og hans vilje. Men nogle gange kan det svært at slå ens logiske overbevisning fra, og tage Chefens ord for, at det her er korrekt.

Nogle gange kan jeg simpelthen ikke styre mit temperament, hvis jeg er uenig med Chefen – taler grimt og slet ikke spor underdanigt. Bagefter bliver jeg faktisk ked af det, og føler mig som en ulydig tøs. Det er nok det, der gør vores nuværende adskillelse svær – jeg kan ikke bare søge trøst eller ligge mig for Chefens fødder. Jeg kan ikke putte mig indtil ham, dufte ham og mærke ham. Fuck, hvor jeg bare hader den her adskillelse nogle gange. Ligesom jeg hader at være ulydig…