Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

Jeg er en dukke – en tøsedukke.

Ikke sådan en du kan gå i en legetøjsbutik og købe. Jeg er ikke nogen serieproduceret dukke, men en special designet tøsedukke. Formet efter Chefens tanker og ønsker til mig.

Jeg bevæger og opfører mig efter hans ønsker. Det kan kun være en fordel at være dukkeejer. Chefen kan iklæde mig det tøj, han ønsker jeg skal gå i. Han kan træne mig i de færdigheder, som han finder vigtige og rigtige for en dukketøs.

Jeg taler ikke, når Chefen vælger at kneppe sin dukke – jeg har ikke noget sprog. Det eneste sprog jeg kender er lydighed, underdanighed og ivrighed. Det sprog vises med min krop, der opfører sig som en lydig dukketøs. Jeg er kun fokuseret på at ligge korrekt – spredte ben, så Chefen har fri adgang til hans kusse, hænderne foldet og i tiggestilling, munden åben og store dukkeøjne. Hjernen er kun fokuseret på at trækkevejret, og de ting som Chefen fylder i den – alt andet er overflødigt og unødvendigt for en dukketøs.

For mig er det en prøvelse at være en dukketøs – prøv at forestil dig, hvor svært det er ikke at sige en lyd under sex – blot at være koncentreret om at ligge stille og med en dukkes ansigt. Hvis jeg bliver straffet at stå lydigt, ikke vride mig og være stille – søge smerten til mig og arbejde med den. Jeg bliver et objekt for hans lyst og perverse tanker – det tænder mig mere end du kan forestille dig.

Jeg elsker at være hans dukke.

Jeg elsker sko!

Allerede første gang jeg flyttede som ung, havde jeg flere store flyttekasser med sko og støvler. Jeg har sko i mange afskygninger, men de fleste er meget feminine. Alt fra balletstøvler (pissesvære at gå i) til de mest simple klipklapper. Jeg har kun et par gummisko i samlingen – mine træningssko, så jeg kan holde tøsekroppen i form…når jeg nu får taget mig sammen til det

Jeg har forkærlighed for laksko – allerede som barn stod jeg helt forelsket foran de skinnende, men noget upraktiske sko. Min tøsehjerne kunne ikke forstå, hvorfor de var så upraktiske. Jeg har altid har et pyntegen Så lykken var stor, da jeg fik et par sorte flade laksko med en sløjfe foran – det var mit første par laksko. Siden er min laksko samling vokset stille og roligt.

Jeg kan særligt godt lide stillethæle – det ser flot ud og man går bedre og mere rank. Sådan kan Chefen også godt lide det. Chefen har også foræret mig et par ballet støvler. Balletstøvler er et par støvler, hvor du går på tæer. For dem der ikke har prøvet det, så kræver det god balance og at man kan holde smerten ud. Men det ser flot ud, og hvem har ikke lyst til at lide for sin ejer?

Jeg drømmer om sko, der bliver låst fast på anklen, så Chefen bestemmer, hvornår og hvor de skal af. At han bestemmer, hvor høje de skal være, og hvornår jeg skal have dem på.

Tror jeg længes efter mere perversitet og kontrol for tiden…

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.

Hmm nu er jeg nok ikke det mest romantiske menneske i verden. Det kan nogle gange godt blive lidt for sukkersødt i mine øjne, og så får jeg kvalme…Heldigvis er min Chef ikke kvalmende romantisk. Alligevel formår han nogle gange at slå benene væk under mig. For mig er det de små ting, der betyder noget. Jeg er ikke til opstillet eller forventet romantik – forventet i såsom, at jeg forventer blomster til en given lejlighed eller candle light dinner helt efter den romantiske guide.

I aften sagde min Chef til mig – “du er lavet af drømme i mit hoved“. Kan det være smukkere og mere romantisk?

For rigtigt at forstå den dybere mening med dette, må du forstå, at jeg vil være den bedste og mest lydige tøs, der er set – jeg vil hjernevaskes helt efter Chefens hoved. Jeg tænder på at lade mig form. Formes af Chefens drømme…kun der er jeg smukkest.

Chefen er romantisk, men på sin helt egen måde. Jeg snakkede idag med en tøseveninde, der havde fået den opfattelse, at Chefen er en følelseskold dominerende person, der styrer sin tøs med hård hånd. Nok dominerer Chefen mig, men jeg er ikke et sekund i tvivl om hans kærlighed til mig.

Ofte drager andre mennesker en konklusion, at en dominerende sadist af natur er ond og ikke kan elske – jeg ved slet ikke, hvor disse tanker kommer fra? Mennesker elsker og udtrykker sig forskelligt, det ville da være kedeligt, hvis der var endegyldig facitliste med, hvad der var rigtigt og forkert. Selvom om vi dyrker bdsm, og lever i et 24/7 forhold, så er grundstenen baseret på kærligheden imellem os – vi smelter jo nærmest sammen og bliver ét.

Jeg vil påstå, at kærligheden blot bliver dybere i et forhold som vores.

Der findes mange pudsige opfindelser indenfor bdsm miljøet. Folk er jo forskellige og har mange forskellige indgangsvinkler til, hvad bdsm er, og hvordan det skal dyrkes. Stopord har altid været en mærkelig opfindelse for mig. For mig virker det pudsigt, at man dyrker dominans, men alligevel gerne vil have en grænse.

Hos os har der aldrig været tale om grænser eller stopord. Selvfølgelig taler vi om, hvad jeg frygter eller bryder mig mindst om, men jeg kunne aldrig drømme om at give Chefen et katalog med, hvad jeg er til og hvad jeg absolut ikke vil være med til. Jeg ville aldrig kunne tænde på at “toppe fra bunden”.

Jeg tænder jo på, at den dominate former mig. Min Chef skal ikke give efter for hans tanker og drømme for mig. Det er hans opgave at læse og forme mig. Han ved, hvad jeg kan tåle og formår på et givent tidspunkt. Han skal presse og guide mig frem til at blive en bedre og perfekt tøs. Hvis jeg kunne manipulere med min Chef, ville min respekt for ham som dominerende være ikke eksisterende. Hvis Chefen har bestemt sig for at give mig smæk med eksempelvis et spanskrør, skal han ikke stoppe, før han er tilfreds.

Jeg tænder og har givet mig selv til ham, fordi hans dominans er ægte. Vores forhold er baseret på tillid, men uden stopord og grænser. Det betyder:

Hvis Chefen bad mig om at iklæde mig ludertøj, og trække på gaden – gjorde jeg det.

Hvis Chefen spærrede mig inde i et bur i en periode, ville jeg acceptere dette, som værende bedst for mig.

Hvis Chefen ville piske mig til blods, ville jeg bide det i mig – lide for hans skyld.

Essensen er, at jeg ved, Chefen elsker mig og aldrig ville kunne skade mig – han ønsker kun at forme mig perfekt, og sørge for, at hans tøs også har det godt. Jeg giver mig hen, og leger ikke – derfor har jeg ikke brug for at sige fra.

Jeg er hans hele vejen igennem…det er en uendelig dejlig følelse.

Det er ingen hemmelighed, at jeg tænder på at blive formet efter Chefens hoved. Det er blive degraderet til en slags genstand, der skal opfylde hans perverse drømme og tanker…ih det er altså meget frækt. Det er det primære omdrejningspunkt for mig.

Derfor nyder jeg også at have regler for, hvad jeg skal have på af tøj. Hvordan jeg skal og sidde eller opføre mig i en given situation. Jeg finder det slet ikke indskrænkende eller krænkende for min personlighed – det forekommer mig lige så naturligt som at trække vejret.

Han ejer min krop, og kan gøre ved den, hvad han lyster – blandt andet har han allerede piercet brysterne og brændemærket min røv med hans mærke. Ting, jeg har været lettere nervøs eller skræmt af, men som jeg har gennemgået, fordi jeg ønsker at være en lydig tøs – hans tøs. Jeg ønsker så inderligt at blive formet efter hans hoved. Lidt ligesom en dukke

Jeg tænder som sagt på at lade mig forme – og især, hvis det får tøselooket til at fremtræde mere tydeligt. Jeg må indrømme, jeg har taget mig selv i at fantasere de sidste par dage om nye piercinger, en tataoo eller et kyskhedsbælte. Den med tataoo er meget grænseoverskridende for mig, idet jeg faktisk ikke bryder mig om den slags kropsudsmykninger, men jeg tænder på det, hvis han har bestemt det – og vælger at udsmykke min krop.

Mit tøsesind skriger på mere – tror faktisk aldrig det stopper…

I eftermiddag skal jeg på shoppetur – ud og finde nyt tøsetøj til Chefens tøs. Jeg nyder at være hans dukke, han kan iklæde tøj, makeup og sko. I vinters pakkede jeg min gamle garderobe sammen – det meste blev smidt væk, jeg var klar til mit nye liv. Det var ikke sørgmodigt, det var nok nærmere en udfordring at forny sin garderobe fra inderst til yderst. For de fleste piger vel nok en indre drøm at få en ny garderobe over så kort tid.

Nu havde jeg jo ikke bare sådan frit valg fra hylderne – Chefens smag skulle overholdes, og nogle genstande godkendes inden køb, hvis jeg var usikker på om det faldt i hans smag. Heldigvis deler vi ret meget den samme smag for tøj – klassisk, meget feminint og lækkert. Min garderobe består mest af lækre silkekjoler – glatte og skinnende i stoffet.

Når det er koldt udenfor, går jeg altid med hofteholder og strømper dertil – det er sådan Chefen vil se sin tøs. Jeg går aldrig i bukser, med mindre der virkelig er en grund til det – ikke engang når jeg træner i fitnesscentret, har jeg bukser på. Det passer mig ganske fint, jeg har altid hadet bukser – og endda aldrig ejet et par cowboybukser i hele mit liv. Jeg er vild med at være feminin.

Idag skal jeg ud og finde en sort silkekjole og noget lækkert let undertøj – det er min ordre fra Chefen. Jeg elsker at dresse mig op for ham, jeg kan mærke, han bliver glad, når jeg ser lækker og indbydende ud. Mest af alt elsker jeg blot at være lydig – hans lydige dukketøs. En dukketøs der glæder sig meget til at vise sig frem for ham.

Ren er min kærlighed til Chefen, jeg giver ham alt – intet mindre eller mere. Egentlig har jeg aldrig troet, at kærlighed kunne være på denne måde. Vi smelter sammen til ét – en fælles vilje. Så stærkt afhængig af hinanden, og i dyb respekt for den anden. Som tøs sætter jeg en ære i at tjene min Chef det bedste, jeg kan og formår. Hans tilfredshed – min lykke.

Det har krævet mod at indrømme mine inderst drømme og tanker omkring det at være tøs. Vi har altid vist fra starten af vores forhold, at vi begge var til kinky bdsm sex. Chefen havde beskrevet sig selv som dominerende sadist – alligevel gik jeg rundt og ventede på, at Chefen skulle tage aktion – være dominerende, kræve, bruge og få mig helt ned, hvor jeg bliver så kælen som en lille killing. En tøs har brug for en der guider hende til at blive bedre. Det gode ved Chefen er, at han forlanger total overgivelse uden forbehold. Han vil eje mig med alt, hvad dette indebærer – er det ikke bare skønt?

Jeg har ikke turde indrømme, hvor meget det egentlig fylder i min personlighed at få lov til at være tøs – at leve min drøm ud. Jeg har ikke mange store drømme, så jeg var vildt lykkelig og meget lettet, da jeg endelig havde indrømmet og talt med Chefen omkring mine tanker, følelser og drømme. Vi var begge kommet til et punkt, hvor tankerne og drømmene måtte briste eller bære med hensyn til, hvordan vores forhold skulle udvikle sig i fremtiden. Vores forhold blev betydeligt styrket ved den beslutning, og jeg kunne koncentrere mig om at være tøs. Jeg vil næste sige, at du ville kunne have set lykken i mine øjne.

Vi har kun dette liv, hvis vi ikke skulle forfølge vores inderste drømme, ville det være dumt. Min drøm har stort set altid været at leve som tøs, det får jeg nu lov til hos Chefen, der forlanger ubetinget lydighed og overgivelse.

Oftest længes jeg efter at sidde for Chefens fødder. Holde blidt om hans fødder eller ben – kysse dem for at vise min hengivenhed.

Jeg føler et stærkt tilhørsforhold, når jeg ligger der. Jeg har ikke behov for at udtrykke noget med ord, min krop taler og udtrykker mit tøsesprog. Jeg tænker ikke på noget – andet end Chefen. Jeg lader mig opsluge af ham.

Ved hans fødder føler jeg mig hjemme og i sikre hænder. Det er for mig helt naturligt at have den her trang til at vise Chefen min hengivenhed. Tidligt i vores forhold var jeg bange for, at Chefen ikke kunne lide det, og at han fandt det særdeles unormalt. Indeni mig havde jeg denne her stærke trang til at vise ham, at jeg godt vidste, hvor jeg hører hjemme, og jeg har behov for at vise ham, hvad jeg føler – netop ved at ligge for fødderne af ham. Dybest set har det bundet i usikkerhed fra min side, jeg var bange for igen at blive afvist på grund af min stærke submissive natur. Først ganske fornyelig har jeg fortalt Chefen om, hvorfor det er vigtigt for mig at ligge for hans fødder, og hvad det giver mig at ligge der og tilbede ham. Heldigvis finder han det ikke underligt, men ganske naturligt for en slavetøs som mig.

Trangen er ekstra stor, når vi ikke har set hinanden i stykke tid. Chefen guider mig til at blive en bedre tøs, og når jeg ligger der, bliver vi stærkt connected. Jeg synes det er besværligt at beskrive med ord, hvad der egentlig sker – men jeg er vild med det, og kan ikke undvære at ligge for hans fødder.

Tut, der savner at tilbede Chefen…