En drøm jeg havde, mens vi var på ferie, forfølger mig i mine tanker. Jeg drømte, at Chefen havde ladet mig tatoverer. Jeg bryder mig egentlig ikke om tatoveringer, så drømmen er egentlig lidt mærkelig. Det der tænder mig i drømmen, er Chefens ret til at udsmykke min krop med det han ønsker. Det er netop det, der bliver ved med at dukke op i mine tanker. Hans rettigheder til mine tanker, lyster og min krop – at jeg er hans tøs. At Chefen kan gøre ved mig, hvad han selv ønsker…
Jeg elsker spanskrørets dans henover min tøsekrop. Mærke hvordan Chefen påfører min krop en intens og skarp smerte, der fordeler sig i kroppen. Angsten for det næste slag, der blandes med forventningen og glæden over min underkastelse og hans brug af mig. Jeg kan lide, når Chefen betragter mig, mærke på mig og fordeler slagene på min krop, som om jeg var et rent lærred, der kun venter på, at han vælger farverne.
Mine håndflader er svedige, og jeg er altid anspændt i starten. Jeg venter på at tippe udover kanten – og yderst utålmodigt. Jeg vil så gerne over på den anden side, hvor jeg er uden filter – jeg bliver hans formbar masse. Lydig og helt tom for tanker. Hvor jeg dog bare elsker at være der – og være til for Chefen.
Jeg bliver afsløret af min krop – min fisse er helt våd efter Chefens indledende slag med spanskrøret. Den sukker efter mere – ligesom mit tøsesind. Det er lang tid siden, at jeg har været der – sårbar og lidende for ham.
Jeg synes, at jeg er en finere tøs med de fine mærker efter spanskrøret. Det er nemmere for mig at finde min plads – og jeg er taknemmelig for, at Chefen holder mig. Min kærlighed til ham vokser, når han påfører mig smerte.
Tak Chef…
Sagt med andre ord – tut er trængende!
Hvorfor har alle andre, så travlt med analysere på andres liv end deres eget? Er der noget vejen, er det altid samfundets skyld…
Man skal ikke bevæge sig langt ud af bdsm kredse, før jeg møder modstand overfor min livsstil, og den måde vi har valgt at leve på. Jeg forlanger ikke, at omverden skal forstå fra første færd. Men det kunne være rart, hvis man stillede spørgsmål i stedet for dømme på forhånd – det skaber mindre risici for misforståelser.
Respekter, at jeg har valgt at lave som en slavetøs, og jeg er ejet af min Chef. Jeg har prøvet almindelige parforhold, og jeg fungerer ikke på sigt. Med andre ord jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke kan få lov at være submissiv. Jeg er ikke blevet tvunget til at træffe det valg, som nogle måske kunne tro. Valget om at give mig væk til Chefen, var et velovervejet valg, jeg skulle træffe i sin tid.
I og med dominansen i vores verden står på 24/7, har jeg selvfølgelig tænkt længe over mit valg. Det har krævet mange og lange samtaler med Chefen, dels for at være sikker på, at vi ville det samme med vores bdsm forhold, og dels for at skabe tryghed og tillid. Mit valg var med andre ord ikke noget, der blev truffet sådan wupti wupti…det var en proces for os begge.
Derfor kan jeg bliver edderrasende og skuffet over, at andre mennesker kalder mig syg i roen, psykisk syg, ustabil etc. Undskyld går det ud over jer, at jeg tænder på dominans, smæk og opdragelse? Det er helt okay, at man har en mening om noget – men det er for langt ude at udtale sig om andre mennesker, man måske ikke engang kender eller sporadisk. Det er bare ikke god stil.
Synes måske det ville være mere rart, hvis folk koncentrerede sig om deres eget liv – fremfor at pege fingrer af andre mennesker. Jeg er ret sikker på, at var det ikke for min anderledes seksualitet – ville jeg aldrig få påklæbet tags såsom; psykisk syg og ustabil.
Er det ikke okay, at vi gør, hvad vi har lyst til i vores liv, så længe det ikke indblander andre mennesker, der ikke har lyst til at deltage? Ellers må jeg jo blot stille mig i rækken med mennesker, der mener, at alt er samfundets skyld…
Du er en brugsgenstand. Jeg bruger dig, når jeg har lyst – som et stykke simpelt legetøj, hvisker Chefen stille i mit øre. Jeg kan ikke gøre modstand, jeg ligger nøgen med positur halsbånd og en stor gag i munden. Chefen har fastgjort en kædesnor til halsbåndet, så har han styr på sit tøsedyr.
Indeni min tøsehjerne smelter Chefens ord, som chokolade på en varm sommerdag. Tænk, at han mener, jeg er hans brugsgenstand – en ting/tøsedyr der kun er til for at stå til rådighed for hans lyster. Det tænder mig, og jeg bliver en lille smule stolt. Min tøsekrop kan bruges til at tilfredsstille Chefens lyster.
Det er for mig essensen ved at være tøs 
Der er nogle ting, der er nemmere end andre ting som tøs. For mig handler min underkastelse også om viljestyrke til at gennemføre nogle af de udfordringer, der ikke er sådan lige til. Nogle af de ting min Chefen igennem tiden har forlangt af mig, har virket som uoverkommelige i starten. Oftest er udfordringen større i mit tøsehoved end i virkelighed.
For mig handler det mig om at kunne give slip. Turde at give slip og overlade kontrollen til en anden end mig selv. De fleste vil gerne have kontrol over eksempelvis økonomi, arbejdsliv eller vigtige beslutninger i ens liv. Så det kan være svært at give fuldstændigt slip, og måske kan du slet ikke se, hvad det har med et bdsm forhold at gøre? Men i min verden har det i høj grad, jeg ønsker nemlig ikke kun dominans på det seksuelle plan, men i alle livets aspekter. Måske det man med rette kan kalde 24/7 – det vil sige, at dominans er til stede 24 timer 7 dage om ugen = altid.
Hvad får jeg ud af det?Men det er ikke altid let, og jeg kan da også nogle gange tude og skabe mig over noget, jeg føler er vildt uretfærdigt. Der er dog heldigvis længere mellem de her udbrud end i starten af vores forhold. Nogle gange kan jeg da også tage mig selv i at tænke, hvad jeg får ud af det? Hvad jeg reelt får ud af, at en anden person tager styringen af mit liv. I bund og grund handler det jo om et valg – ligesom når man står i slikbutikken og skal vælge mellem lakrids og vingummi. Man kan få 1 ting. Sådan er det også med dominans – enten så får man dominans, eller så får man ligeværdighed. Man kan ikke få begge dele! Det betyder jo ikke, at man stopper med at reflektere over sit valg. Var det nu det rigtige valg?
Ja, for mig er det det rigtige valg. Jeg har prøvet at leve i et ligeværdigt forhold både uden og med kinky sex. Men i længden fungerer det ikke for mig. I bund og grund handler det om at gøre de ting her i livet, der i sidste ende gør os lykkelige. Jeg bliver et lykkeligere menneske af at have dominansen i mit liv.
I min verden skal min Chef ikke spørge om lov til at bruge mig. Jeg vil sige, at det nærmest er et direkte turn off for mig, hvis han skulle få den trang. En mand skal ikke spørge sin kvinde om lov til at få sex. Han skal kræve og tage, hvad han har lyst til. Allerede nu har jeg sikkert en del rødstrømper på nakken…
Men jeg er simpelthen ved at være træt af, at kønene skal være så ens. Kvinder skal gøre karriere og stræbe efter deres egne mål i tilværelsen. Vi skal være ligesom mænd, og helst være helt uafhængige. Men hallo vågn lige op – det kunne jo være, at der var en dybere mening med forskellene på kønene.
Hjemme hos os dyrker vi forskellen på kønene. Jeg er dybt afhængig af Chefen. Jeg nyder at varte ham op, passe hus og sørge for, at alle de små ting i hverdagen glider meget nemmere. Til gengæld passer han på mig og sørger for, at jeg ikke mangler noget. Jeg nyder, at han ønsker at bruge min krop, når det passer ham. Jeg finder det helt fantastisk, at han elsker at se mig i feminin påklædning, der fremhæver min kvindelig figur. Vi dyrker kort sagt forskellighederne.
Måske blev dette her indlæg lettere rodet? Men mænd lad være med at forhandle jer til sex eller spørge om lov – det gør jer virkelig ynkelige! Mand jer op, og kræv sex af din kvinde. Og kvinde giv plads til, at manden kan dominere. Hvorfor lave om på noget, der har fungeret så godt i mange år?
Jeg kan lide at mærke, når hans hænder griber efter mig – griber efter mit lyse hår. Chefens strammer grebet, og jeg får den der lækre følelse af hjælpeløshed – jeg kan mærke hans magt over mig. Jeg lader mig føre af ham – han skal bruge mig til lige netop det, han har tænkt. Jeg bliver en genstand i hans lyst, og jeg elsker det.
Den samme følelse kan jeg få, hvis Chefen bider mig i halsen eller nakken. Med det samme får jeg gåsehud over hele kroppen, og min submissive side kommer til udtryk. Jeg er straks klar over min naturlige plads i hierarkiet. Jeg bliver en underdanig tøs, der vil gøre, hvad som helst Chefen ønsker eller forlanger.
Jeg kan lide at mærke og føle min plads – vide at jeg er Chefens ejendom. Det gør mig lykkelig.
Jeg synes, at jeg mangler udvikling som tøs. Jeg føler ikke, at jeg rykker med nogen steder for tiden. Det handler meget om de samme ting for mig, og jeg kan mærke, at det begynder at frustrere mig en anelse. Jeg har før oplevet stille perioder, hvor jeg heller ikke rykker mig nogen steder. Chefen beroliger mig med, at det er ganske naturligt.
Men måske er der ikke mere at komme efter i tøseland? Jeg ved det ikke…
Jeg kan mærke min hjerne og mit tøsesind er forvirret for tiden. Jeg er i seriøst underskud af sex – og for at sige det ligeud, jeg bliver irritabel, sur og umulig at være sammen med. Grundet diverse operationer nærmer vi os snart en måned, hvor vi har dyrket minus sex. Min hjerne og min krop lider, og jeg føler mig lidt som en narkoman, der vil gøre alt for det næste fix. Jeg prøver at holde fokus på at servicere min chef med andre ting, men det er ikke nok for mig.
Jeg har prøvet at tilfredsstille mig selv – men det er bare ikke det samme. Det giver kun en ganske kortvarig effekt, der forhindrer mig i at blive en eksplosiv bombe. Håber ikke denne tilstand skal være meget længere – ellers bliver jeg nødt til at sætte mig i et hjørne og tude mine frustrationer ud.
Tøser har også brug for sex.
Slider by webdesign