Kontrol og sprøjteorgasme

 Blogindlæg  No Responses »
nov 092010
 

Nogle gange bliver jeg overrasket over, hvordan Chefen har kontrollen over mig. Det er især min krop, der giver efter for ham. Eksempelvis så kan han få mig til at komme i en sprøjteorgasme på under 10 sekunder. Selv når jeg ikke selv tror, det er muligt, giver min krop efter for hans ønsker. Jeg lader mig forføre af hans lyster for mig.

Jeg kan lide, at Chefen overtager min krop – ja jeg finder det faktisk frækt og perverst. Jeg tænder på ikke at have kontrollen over min krop, mine tanker eller mine handlinger. Derfor kicker det ekstra meget, når jeg kan mærke, at Chefen har kontrollen over mig. At jeg ikke længere kan styre, om Chefen vil bringe mig udover kanten.

For et par dage siden bragte han mig igen ud over kanten. Jeg var overbevist om, at jeg i hvert fald ikke kunne komme, da frygten for at tisse i bukserne var stor. Vi havde spillet lidt ps3, og i spænding havde jeg holdt mig – nok også mere end, hvad godt er. Men hokus pokus så var tut i gang med at give Chefen et blowjob, og egentlig havde jeg ikke regnet med noget sex til tut.

Chefen bad om de sorte latexhandsker – og det betyder oftest, at tut skal have “En tur med handsken = sprøjteorgasme”. Lydigheden og tissetrængen var som to modsætninger, hvor lydigheden vandt. Helt lydigt og afventende tog han kontrollen over min krop, og liderligheden – ja det kom skyllende ind over min krop.

Jeg nyder, når Chefen kræver og tager mig – det er så frækt. Behøver jeg at nævne, at jeg sprøjtede udover det hele, så jeg fik mine egne safter i ansigtet?

Sammensyet kusse

 Blogindlæg  8 Responses »
okt 232010
 

Jeg så i dag et billede på Slavefarm.com af en kusse, der var totalt sammensyet. Det har længe været en af mine fantasier, om end jeg ved, det helt sikkert ikke er smertefrit. Jeg synes bare det er så frækt og sygt perverst. En ren magtdemonstration fra den dominantes side over den underkastedes krop.

Tænk at blive blive spærret inde i sin egen krop, ikke at kunne blive tilfredsstillet, men alligevel være ved at sprænge af liderlighed. Jeg vil kun kunne servicere min Chef med min mund, og at det er ham, der bestemmer, hvornår jeg skal åbnes op igen. Måske tager han mig ud og spise helt sammensyet? Måske både i halsbånd og snor, og helt sammensyet. Jeg vil nyde, at han har den fulde kontrol over mine tanker og ikke mindst min krop.

Måske vælger han blot at skrue op for min liderlighed – for dernæst at få tilfredsstillet ham selv, og blot efterlade mig sulten efter ham og sex. Det ender sikkert med, at jeg ligger og tigger om at blive åbnet op igen, for dernæst at blive kneppet hårdt med en blødende kusse.

Det er sgu da perverst…med enormt frækt.

tut

Chefens påklædningsdukke

 Blogindlæg  No Responses »
okt 202010
 

Jeg har netop sendt en email til min Chef med nogle ønsker til noget nyt tøj. Da jeg flyttede ind hos min Chef, var det ikke meget tøj, der fik lov at flytte med ind. Noget tøj var da svære at sige farvel til end andet, men mit nye liv startede, som Chefens tøs.

Men når man smider tøj ud, betyder det jo også, at der må noget nyt i skabet. Så jeg fik til opgave at shoppe en ny garderobe – skabt ud fra Chefens ønsker og krav. En drømmesituation for de fleste kvinder – blot at få en del penge, og så skulle købe tøj og sko for det. Men det var faktisk en større opgave, end jeg lige først havde regnet med ;)

Men selvom jeg nu har en god tøsegarderobe, så skal den jo vedligeholdes. Chefen hader, hvis jeg går rundt i tøj, der ser slidt ud, eller i strømper hvor der er hul i. Hans tøs skal være pæn og præsentabel altid. Det betyder også, at jeg nogle gange må tage på shopping. Ligesom alle andre piger kan jeg da også godt lide at shoppe, men jeg må indrømme, at jeg synes meget af det udvalg, man kan få i butikkerne er noget crap. Enten er materialerne dårlige, ellers falder tøjet ikke Chefens smag. Chefen kan allerbedst lide glat silke til mine kjoler, så det kan nogle gange være en udfordring at finde en kjole, der falder helt i hans smag. Men som en god tøs, vil jeg jo så gerne glæde min Chef – også med min påklædning.

Det jeg egentlig ville pointere i dette blogindlæg var, at jeg her til aften, har surfet lidt efter noget undertøj og nogle silke underkjoler. De er sendt til godkendelse hos Chefen. Chefen skal nemlig godkende, før jeg kan købe tøjet.

Nogle kvinder vil sikkert finde det ekstremt krænkende, men jeg finder det faktisk befriende – på den måde har jeg aldrig en mand, der ikke kan lide min påklædning. Ja, selvfølgelig har jeg stået i situationer, hvor jeg bare har set en fed kjole eller et par lækre sko – jeg bare måtte eje! Men på den anden side, vil jeg kun finde en kortvarig glæde i at eje noget, Chefen ikke bryder sig om. Det føles helt forkert at købe noget, som han ikke kan lide – og ville være ret egoistisk af mig at købe.

Du kan sammenligne det med, at jeg er Chefens påklædningsdukke – dukker bestemmer jo heller ikke selv, hvilken slags stil og tøj de har på. Det er helt overlagt i hænderne på deres ejer. Sådan fungerer det også hos os – jeg er Chefens dukketøs, og han bestemmer min påklædning.

tut

Betingelsesløs kærlighed

 Blogindlæg  No Responses »
okt 182010
 

Jeg elsker min Chef betingelsesløst. Betingelsesløs, betyder for mig, uden betingelser eller begrænsninger. Derfor ubetinget kærlighed er at elske uden betingelser, begrænsninger, bestemmelser etc. Det er kærlighed, der er givet frit, åbent og uden ende – som en tøs bør elske sin Chef.

Jeg er afhængig af min Chef, og vi er velvidende begge to, at vi er afhængige af hinanden. Ligesom andre parforhold kan vi da have nogle uoverensstemmelser. Som tøs bør jeg stole på, at Chefen altid har ret og ved, hvad der er bedst for mig. Men fordi vi kan være uenige en kort stund – betyder det ikke, at jeg elsker min Chef mindre. Jeg respekterer, at Chefen har ret – og jeg tager min straf for min ulydighed.

Jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig. Jeg har brug for min Chef til at guide mig igennem livet – at vise mig den lydige vej, så jeg kan tjene ham bedst muligt.

Lydige tut

Tøselykke og tøsetanker

 Blogindlæg  1 Response »
sep 162010
 

Øv jeg har en lidt nederen aften – jeg føler igen, at jeg står stille i mit tøseliv. Ingen udvikling og ingen resultater – bare stilstand. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg har rykket mig ganske meget, men det er alligevel svært nogle gange.

Jeg synes min omverden flyder med tøser, der får smæk og bliver opdraget hele tiden…det er bare fandens svært, når der ikke sker så meget i min verden. Jo, jeg får da smæk, men det er længe siden, at jeg har fået så meget smæk, at tårerne bare vælter ud af mig. Bagefter falder jeg helt ned, og finder min plads uden nogen form for tøven. Hvor utroligt det end lyder, så længes jeg meget efter det lige nu.

Jeg har bare lyst til at være pervers eller opleve noget nyt,  jeg kan leve højt på længe. Nogle gange tænker jeg på, om jeg allerede har oplevet for meget – om der er mere? Man kan jo ikke blive ved med at brændemærke for at få en lille rus af tøselykke. Overvejer en ny piercing – bare for at der skal ske noget, men det kræver accept fra Chefen – han ejer jo min krop, og bestemmer om den skal udsmykkes.

Måske er mine tanker her blot, fordi Chefen er ude og rejse – og jeg savner ham helt vildt. Føler mig nøgen uden ham efter et par dage. Her er ingen at opvarte eller servicere (ud over mine 2 katte) – det er lidt trist.

Men lige nu er jeg lidt trist…

Tøsekassen

 Blogindlæg  No Responses »
aug 022010
 

Endelig skal jeg snart have min helt egen tøsekasse. Vi har længe været på udgik efter den helt rigtige tøsekasse. Det er bare svært at få lange kasser med et stort rum, og i stand der er god, og alligevel med patina. Men nu er det lykkedes…

En heldig tøs, der bliver lagt i kassen

Tænk at have sin helt egen tøsekasse, hvor man kan blive puttet ned i, når Chefen ikke skal gøre brug af én.

Tøsekassen kan også bruges til opdragelse – måske lægger Chefen tut artig i kassen, mens at han har gæster. Måske har Chefen en helt anden tøs i kassen, mens tut serverer for Chefens gæster. Gagget så jeg/eller den anden tøs ikke laver unødvendigt støj og forstyrrer selskabet.

Måske bestemmer Chefen om tut skal trække vejret og hvordan. Måske tilslutter Chefen “El dominator” – et electro device med stålklemmer, der kan give stød i både “Mmm dejligt” og “fuck det gør ondt” spekteret. Måske har Chefen bundet tut, så hun ikke kan røre sig i kassen og udsmykket hende med smukke røde striber fra et  spanskrør. Jeg vil bare være Chefens legetøj – han kan forme og bruge.

Altsammen for at skærpe og træne hans tøs til at blive mere lydig, underdanig og ivrig. Måske er tut bare i kassen, fordi Chefen ønsker det?

Trang til fordybelse

 Blogindlæg  No Responses »
aug 022010
 

Trangen kom over mig i går aftes, måske var det fordi, at jeg savnede Chefens nærvær (han er væk indtil onsdag). Jeg kom i tanke om min tøsebog – en bog jeg har skrevet med omtanke og kærlighed.

Min tøsebog

Her står alle mine regler, jeg lever min hverdag efter. Efter at have set og bladret lidt i bogen, kunne jeg nu godt se, at jeg trænger til at stramme op og anstrenge mig lidt mere. Jeg vil jo være den bedste tøs for Chefen.

Derfor har jeg af egen fri vilje bedt min aftenbøn, og efterfølgende ladet tankerne cirkulere omkring min underkastelse og plads hos Chefen. Det giver en dejlig ro indeni.

Udvidelse af piercinger

 Blogindlæg  5 Responses »
jun 192010
 

Jeg sidder her og beundrer resultatet af mit arbejde.

Jeg har i et stykke tid tænkt på at udvide mine piercing i brystvorterne. De blev lavet i april 2008, og jeg valgte dengang 2,4mm – vel vidende at Chefen (og jeg) gerne ville have det endnu tykkere. Desværre har jeg haft en del problemer med samvoksningen og lige en bonustur forbi Rigshospitalets brystkirurgisk  afdeling med en større infektion. Men heldigvis voksede de til sidst sammen, og idag tog jeg chancen og udvidet piercingerne i brystvorterne.

Smukt sidder de nu 3,2mm ringe i brystvorterne – jeg glæder mig til at vise Chefen dem senere, når han kommer hjem. Med tiden vil jeg gerne have dem endnu tykkere – så det hør og bør sig for en slavetøs.

En masochists bekendelser

 Blogindlæg  No Responses »
mar 082010
 

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

En frygtsom tøs

 Blogindlæg  4 Responses »
feb 252010
 

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

 Older Entries  Newer Entries

Slider by webdesign