Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

Jeg er en dukke – en tøsedukke.

Ikke sådan en du kan gå i en legetøjsbutik og købe. Jeg er ikke nogen serieproduceret dukke, men en special designet tøsedukke. Formet efter Chefens tanker og ønsker til mig.

Jeg bevæger og opfører mig efter hans ønsker. Det kan kun være en fordel at være dukkeejer. Chefen kan iklæde mig det tøj, han ønsker jeg skal gå i. Han kan træne mig i de færdigheder, som han finder vigtige og rigtige for en dukketøs.

Jeg taler ikke, når Chefen vælger at kneppe sin dukke – jeg har ikke noget sprog. Det eneste sprog jeg kender er lydighed, underdanighed og ivrighed. Det sprog vises med min krop, der opfører sig som en lydig dukketøs. Jeg er kun fokuseret på at ligge korrekt – spredte ben, så Chefen har fri adgang til hans kusse, hænderne foldet og i tiggestilling, munden åben og store dukkeøjne. Hjernen er kun fokuseret på at trækkevejret, og de ting som Chefen fylder i den – alt andet er overflødigt og unødvendigt for en dukketøs.

For mig er det en prøvelse at være en dukketøs – prøv at forestil dig, hvor svært det er ikke at sige en lyd under sex – blot at være koncentreret om at ligge stille og med en dukkes ansigt. Hvis jeg bliver straffet at stå lydigt, ikke vride mig og være stille – søge smerten til mig og arbejde med den. Jeg bliver et objekt for hans lyst og perverse tanker – det tænder mig mere end du kan forestille dig.

Jeg elsker at være hans dukke.

I sidste uge havde Chefen bedt mig om at tage min ballet støvler på, så han kunne nyde mig i dem. Det er lang tid siden, jeg har trænet i dem. Støvlerne er fine sorte læder balletstøvler med snøre. I sommers trænede jeg hårdt i dem hver dag, og lad mig sige det – jeg var meget bedre dengang end i sidste uge.

Man balancere på sine tåspidser – glem alt om at gå i meget høje hæle, balancepunktet ligger et helt andet sted her. Det er pokkers svært for at sige det lige ud.

Chefen havde sagt, at han ville se mig i et langt korset, posture collar og med ballet støvlerne. Jeg gik i bad, lagde en fin tøsemakeup – sådan som han kan lide det = store øjne og en rød mund. Gik ovenpå fandt hurtigt halsbåndet og balletstøvler, rodede dernæst i klædeskabet efter et passende korset. Valget blev et rødt med en slags frynser i satin – mest af alt fordi det ville passe godt til makeup’en, og jeg gerne ville se godt ud for min Chef.

Jeg trippede nedenunder og begyndte at iføre mig de valgte dele. Jeg har ballet pads til indlæg i støvlerne, det gør at smerten er mindre, når al min vægt stort set presses på tåspidserne. Jeg bad Chefen om hjælp til at spænde korsettet – han er altid superhård ved mig, når jeg skal snøres ind. Jeg brokkede mig lidt, og han bad mig tie stille med en stemme, der ikke skulle diskuteres med. Allerede der følte jeg mig igen som hans dukke.

Chefen bad mig rejse mig op. Det er ikke svært at rejse sig op, hvis man har noget at støtte sig til – det er straks svære at gå i støvlerne. Chefen hjælp mig fremad til min skammekrog, hvor han placerede mig. Smerten ved at stå i støvlerne begyndte at have indflydelse på min hjemme og mit sind. Kampen mellem at være en god og lydig tøs, der vil gøre alt for sin Chef, og at det bare gør ondt og ikke er særlig behageligt herskede. Liderligheden gør ligeledes sit indtog – jeg gør det fordi, han ønsker det af mig, og jeg vil tilfredsstille min Chef.

Efter at have lidt i et stykke tid fik jeg rig mulighed for at tilfredsstille min Chef

- og bør jeg nævne, at træningen i støvlerne vist skal genoptages igen, så jeg kan blive en bedre tøs.

Det siger jo sig selv, at jeg ikke altid har levet som Chefens lydige slavetøs. Til trods for at mine drømme, om det perfekte forhold, altid har kredset omkring total underkastelse og ophør min frie vilje. Jeg har altid været utrolig forsigtig med min submissive side, selvom jeg altid har vidst den eksisterede. Jeg har ikke givet mig hen til andre på den måde, som jeg har valgt at give mig hen til Chefen. Det har før i tiden altid været med forbehold, grænser og en vis for form kontrol fra min side. På en måde har jeg vidst, de ikke var værdige til at modtage den gave. Men indeni længtes jeg efter den dag, hvor jeg kunne få lov at give det hele – og den heldige modtager ville forstå værdien af gaven, men også alvoren og ansvaret, der følger med gaven.

Chefen og jeg har kendt hinanden i 2½ år nu. Vi sprang ikke direkte ud i et herre/tøse forhold med det samme i vores forhold – dog har vores sexliv altid været præget af bdsm og rollefordeling altid været klar. Jeg vil kalde det en udvikling, hvor vi begge har mærket og følt hinanden an igennem længere tid. Det første år var vi godt på vej til at danne grundstenene for det forhold, vi har idag. Et udlandsophold for Chefen gjorde forskellen for os, her var tid til de lange dybe samtaler – indrømmelse af Chefens og mine tanker og drømme for fremtiden overfor hinanden. Det der havde været en drøm i vores tankerne, blev lynhurtigt til vores virkelighed.

Ih, hvor følte jeg mig lettet dengang – jeg var bare lykkelig – der var endelig én, der ville tage imod min gave, og ikke mindst påtage sig det enorme ansvar, der følger med et sådant ejerskab. Jeg var jo nervøs for, at han ikke ville tage imod mig – eller blot ikke forstod mig. Derfor havde jeg også været så tøvende med at indrømme mine tanker og drømme for Chefen.

Aftalen er egentlig banal simpel – jeg giver hele mig selv, og Chefen lover mig til gengæld tryghed og enkelthed. Det betyder, at jeg ingen grænser eller forbehold har i min lydighed som slavetøs. Jeg lever for at adlyde og tjene Chefen. Jeg har selvfølgelig nemmere ved nogen ting end andre, men jeg har ingen grænser for, hvad Chefen ville kunne udsætte mig for. For mig det handler om at tænke som en slavetøs hele tiden. En slavetøs der tjener sin Chef, og det fylder alt i mit liv. Jeg er en slavetøs, der kun føler glæde ved at opleve min Chefs tilfredshed. Intet andet betyder noget…mine behov opfyldes af min Chef og ikke af mig selv.

På det seksuelle plan tilfredsstilles jeg igennem at give mig selv 100%. Jeg tænder, når min Chef tænder – jeg tænder på at han kræver lydighed, ivrighed og underdanighed fra mig. At han styrer min hjerne, handlinger og tanker. Hans lyst og behov bliver mine – vi bliver ét. Jeg modtager ligeledes kun orgasme, hvis Chefen ønsker at belønne mig Heldigvis bliver jeg ofte belønnet.

Chefen straffer mig for at gøre mig til en bedre tøs, og han synes, jeg bliver smukkere af det. Jeg tager med stolthed imod min straf, jeg ved, at han ved bedst, hvad det er det rigtige for mig. Accepterer dette fuldt ud i alle livets facetter og situationer.

Det er svære perioder eller udfordringer nogle gange, men jeg har aldrig tvivlet om mit valg om at blive hans slavetøs. Det er det helt rigtige for mig – jeg ønsker ikke min egen frie vilje, men lade mig guide og forme af Chefen. Det er kærlighed og hengivenhed for mig, og det er på den måde, jeg er lykkeligst.

Hmm nu er jeg nok ikke det mest romantiske menneske i verden. Det kan nogle gange godt blive lidt for sukkersødt i mine øjne, og så får jeg kvalme…Heldigvis er min Chef ikke kvalmende romantisk. Alligevel formår han nogle gange at slå benene væk under mig. For mig er det de små ting, der betyder noget. Jeg er ikke til opstillet eller forventet romantik – forventet i såsom, at jeg forventer blomster til en given lejlighed eller candle light dinner helt efter den romantiske guide.

I aften sagde min Chef til mig – “du er lavet af drømme i mit hoved“. Kan det være smukkere og mere romantisk?

For rigtigt at forstå den dybere mening med dette, må du forstå, at jeg vil være den bedste og mest lydige tøs, der er set – jeg vil hjernevaskes helt efter Chefens hoved. Jeg tænder på at lade mig form. Formes af Chefens drømme…kun der er jeg smukkest.

Chefen er romantisk, men på sin helt egen måde. Jeg snakkede idag med en tøseveninde, der havde fået den opfattelse, at Chefen er en følelseskold dominerende person, der styrer sin tøs med hård hånd. Nok dominerer Chefen mig, men jeg er ikke et sekund i tvivl om hans kærlighed til mig.

Ofte drager andre mennesker en konklusion, at en dominerende sadist af natur er ond og ikke kan elske – jeg ved slet ikke, hvor disse tanker kommer fra? Mennesker elsker og udtrykker sig forskelligt, det ville da være kedeligt, hvis der var endegyldig facitliste med, hvad der var rigtigt og forkert. Selvom om vi dyrker bdsm, og lever i et 24/7 forhold, så er grundstenen baseret på kærligheden imellem os – vi smelter jo nærmest sammen og bliver ét.

Jeg vil påstå, at kærligheden blot bliver dybere i et forhold som vores.

Er jeg som tøs – lagt i lænker?

Føler jeg mig begrænset ved at have fralagt ansvaret for mig eget liv?

Ikke selv tage selvstændige beslutninger, men lade mig guide af Chefen. At lade Chefen bestemmer over stort og småt i mit liv – ekstremt for nogle, måske for de fleste. For mig har det været en udvikling, der førte til et bevidst valg i mit liv. Valget om at give mig selv væk til ham, aldrig kunne trække beslutningen tilbage – være hans ejendom fra, da valget blev truffet til den dag, jeg ikke er længere . For mig har det altid været den ypperste drøm, ja – jeg skriver drøm, fordi jeg var overbevist om, at det aldrig ville kunne lade sig gøre i virkeligheden. At der ikke fandtes mænd derude, der ønskede at eje en kvinde på den måde. Heldigvis blev min drøm til virkelighed – det er dog ikke altid lige det letteste.

Det sværste er at frigøre sig fra selvstændige tanker, eller tage hans beslutning som rigtig, selvom jeg måske ikke altid er enig. Det er klart det sværeste. Hvis jeg finder noget svært, prøver jeg at tage det i små bider – og bruger oftest Chefensom guide. Han er min faste støtte, uden ham klarer jeg det ikke.

Det er dog også lykkelig ting – faktisk er der klart flest. Det er ret bekymringsfrit at være tut – Chefen sørger for at hans tøs ikke mangler noget, træffer beslutningerne for mig og jeg ved, han altid er der for mig. Jeg synes ikke mit tøseliv foregår i lænker eller med restriktioner, der indskrænker mig som person. Det er meget befriende for mig. Faktisk vil jeg påstå, at jeg er mere glad og lykkelig på denne her måde end i et simpelt almindeligt forhold. Dermed ikke sagt, at alle mennesker vil blive mere lykkelig af at leve som vi. Vi har valgt det, fordi det er vores drøm, og den er blevet til virkelighed.

Jeg føler mig fri som tøs, og slet ikke lænket. Jeg kender min plads, den er hos Chefen.

Oftest ønsker jeg, at han kan læse mine tanker – at han kender og genkender hver lille krog i mine tøsehjerne. Han er klart den mand, der kender mig bedst. Ingen er før blevet lukket ind i det inderste af mig, og døren står altid åben for Chefen, så han frit kan tage for sig af mig. Det er nogle gange svært at være tøs, når man har en jysk baggrund, hvor følelser er noget man har, men ikke taler om. Nogle gange bander jeg indvendigt fordi, jeg er så dårlig til at fortælle om mig selv og mine følelser. Bare det at fortælle Chefen, at jeg elsker ham, var grænseoverskridende og en overvindelse for mig første gang – ikke fordi jeg ikke vidste, at jeg elsker ham, men fordi det er så pokkers svært at få sagt.

Sådan er det med så meget omkring mine følelser og tanker – ih hvis jeg bare kunne sætte ord på mine tanker og følelser – i stedet for at gå med dem selv indeni, hvor de vokser og roder rundt i hovedet på min tøsehjerne. Jeg øver mig på det hver dag, og ofte oplever jeg jo, at når jeg så endelig får sagt noget omkring mine følelser til Chefen – så støtter han mig og bliver glad for, at jeg deler mine tanker med ham.

Hvorfor skal det så være så svært?

Spanskrør, så simpelt et slagredskab, og så alligevel så stor respekt. Spanskrøret er klart en af mine yndlings slagredskaber – for nogle dage siden drømte jeg, hvordan Chefen mærkede mig med striber på balderne og indelårene. Hvordan han gik og nød sit værk i flere dage efter, når striberne gradvis ændrede farve. Det er ingen hemmelighed, at jeg bliver meget liderlig af smerte, og mit tøsesind virkelig kommer til udtryk.

Når jeg er i den tilstand er jeg ret ligeglad  med alle andre ting, jeg lader mig opsluge af Chefen, og den smerte han påføre mig enten for hans egen nydelse, eller for at gøre mig til en bedre tøs. Sidst han fik mig godt og grundigt derud, havde han stillet mig i stuen med balletstøvler på og opbundet i mine bryster samtidig med, at han gav mig en røvfuld. Jeg blev helt væk af det, og safterne bare løb ned af benene på mig. Jeg var til for ham, hans legetøj – hans tøs!

Smerten er forbundet med at gøre mig bedre og mere fokuseret som tøs. Tager Chefen fat i mine brystvorter, mens jeg giver ham et blowjob øger det min koncentration, og jeg gør alt for at slikke bedre.

Smerten og hævelsen fra en god røvfuld kan vare i flere dage, og det er dejligt at gå rundt med en rød røv. Glæder mig til at Chefen kommer hjem på fredag, og jeg kan smage spanskrøret, eller hvad han ønsker på min tøse popo.

En lydig tut der glæder sig…

I min hverdag har jeg nogle redskaber til at hjælpe mig på vejen til at blive en bedre tøs. Eksempelvis beder jeg min tøsebøn 5 gange om dagen, så mange gange om dagen er mit fokus rettet mod Chefen og det at blive en bedre tøs. I starten krævede det meget mentalt ro at udføre min bøn, men nu kan jeg udføre den indeni mig selv, når jeg eksempelvis er udenfor hjemmet. Dog foretrækker jeg helt klart de hjemmelige vante omgivelser, hvor jeg kan fordybe mig i mine tanker bagefter.

Hvis du er nysgerrig, er dette her min tøsebøn:

Jeg er Chefens ejendom, målet for mig er at være ivrig, lydig og underdanig – altid. Jeg beder om mod og styrke til at overvinde alle forhindringer mod total underkastelse. Den totale underkastelse er mit mål. Min plads som Chefens ejendom gør mig lykkelig. Jeg beder om styrke til at yde og præstere mit bedste og finde min rette plads som Chefens tøs.

Om aftenen ligger jeg nøgen på knæ foran sengen, og beder min aftenbøn. Det giver mig ro før sengetid, og da mine regler foreskriver, at jeg skal meditere over dagens indsats og fremtidens udfordringer som tøs efterfølgende – er jeg ret meget i tøseland, før jeg falder i søvn. Om natten hører jeg Chefens stemme i mine ører fra min Ipod. Den eneste ulempe er, at hvis jeg høre det samme på min Ipod om dagen, har jeg en tendens til at falde hen…

Jeg har haft en tendens til at glemme tiden, når jeg skal bede bøn – så derfor bruger jeg min telefonalarm, så jeg ikke springer en bøn over. Hvis jeg har svært ved at finde tøsen, må jeg sætte mig ned og meditere og bede min tøsebøn. Jeg ønsker blot at være en lydig og hengiven tøs, der giver mig helt hen til Chefen.