Velkommen indenfor i tuts tøseliv

I sidste uge havde Chefen bedt mig om at tage min ballet støvler på, så han kunne nyde mig i dem. Det er lang tid siden, jeg har trænet i dem. Støvlerne er fine sorte læder balletstøvler med snøre. I sommers trænede jeg hårdt i dem hver dag, og lad mig sige det – jeg var meget bedre dengang end i sidste uge.

Man balancere på sine tåspidser – glem alt om at gå i meget høje hæle, balancepunktet ligger et helt andet sted her. Det er pokkers svært for at sige det lige ud.

Chefen havde sagt, at han ville se mig i et langt korset, posture collar og med ballet støvlerne. Jeg gik i bad, lagde en fin tøsemakeup – sådan som han kan lide det = store øjne og en rød mund. Gik ovenpå fandt hurtigt halsbåndet og balletstøvler, rodede dernæst i klædeskabet efter et passende korset. Valget blev et rødt med en slags frynser i satin – mest af alt fordi det ville passe godt til makeup’en, og jeg gerne ville se godt ud for min Chef.

Jeg trippede nedenunder og begyndte at iføre mig de valgte dele. Jeg har ballet pads til indlæg i støvlerne, det gør at smerten er mindre, når al min vægt stort set presses på tåspidserne. Jeg bad Chefen om hjælp til at spænde korsettet – han er altid superhård ved mig, når jeg skal snøres ind. Jeg brokkede mig lidt, og han bad mig tie stille med en stemme, der ikke skulle diskuteres med. Allerede der følte jeg mig igen som hans dukke.

Chefen bad mig rejse mig op. Det er ikke svært at rejse sig op, hvis man har noget at støtte sig til – det er straks svære at gå i støvlerne. Chefen hjælp mig fremad til min skammekrog, hvor han placerede mig. Smerten ved at stå i støvlerne begyndte at have indflydelse på min hjemme og mit sind. Kampen mellem at være en god og lydig tøs, der vil gøre alt for sin Chef, og at det bare gør ondt og ikke er særlig behageligt herskede. Liderligheden gør ligeledes sit indtog – jeg gør det fordi, han ønsker det af mig, og jeg vil tilfredsstille min Chef.

Efter at have lidt i et stykke tid fik jeg rig mulighed for at tilfredsstille min Chef

- og bør jeg nævne, at træningen i støvlerne vist skal genoptages igen, så jeg kan blive en bedre tøs.

Jeg elsker sko!

Allerede første gang jeg flyttede som ung, havde jeg flere store flyttekasser med sko og støvler. Jeg har sko i mange afskygninger, men de fleste er meget feminine. Alt fra balletstøvler (pissesvære at gå i) til de mest simple klipklapper. Jeg har kun et par gummisko i samlingen – mine træningssko, så jeg kan holde tøsekroppen i form…når jeg nu får taget mig sammen til det

Jeg har forkærlighed for laksko – allerede som barn stod jeg helt forelsket foran de skinnende, men noget upraktiske sko. Min tøsehjerne kunne ikke forstå, hvorfor de var så upraktiske. Jeg har altid har et pyntegen Så lykken var stor, da jeg fik et par sorte flade laksko med en sløjfe foran – det var mit første par laksko. Siden er min laksko samling vokset stille og roligt.

Jeg kan særligt godt lide stillethæle – det ser flot ud og man går bedre og mere rank. Sådan kan Chefen også godt lide det. Chefen har også foræret mig et par ballet støvler. Balletstøvler er et par støvler, hvor du går på tæer. For dem der ikke har prøvet det, så kræver det god balance og at man kan holde smerten ud. Men det ser flot ud, og hvem har ikke lyst til at lide for sin ejer?

Jeg drømmer om sko, der bliver låst fast på anklen, så Chefen bestemmer, hvornår og hvor de skal af. At han bestemmer, hvor høje de skal være, og hvornår jeg skal have dem på.

Tror jeg længes efter mere perversitet og kontrol for tiden…

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.

Jeg har forbandet svært ved at finde fokus for tiden. Indeni vil jeg gerne være den perfekte tøs, der varter Chefen op. Sørger for at lave hans yndlingsretter og serverer små lækre ting til ham i løbet af en dag. Alt sammen imens jeg selvfølgelig er en fræk lækker tøs, der aldrig er sur, morgengrim eller ugidelig. Altid parat til at servicere og stå til rådighed for Chefen.

Måske hænger det hele sammen med, at jeg virkelig hader vinter. Gennem hele vinteren fryser jeg, jeg har det faktisk bedst under dynen – der fryser jeg som regel aldrig. Det harmonerer bare ikke særlig godt med hofteholder, korset og adgangskorte kjoler, som jeg helst vil se ud, fordi jeg ved, det behager Chefen, og det står i mine regler.

Jeg føler mig bare slet ikke så smuk om vinteren. Mit lyse hår bliver lidt mørkere, og den lettere solbrune rødlige kulør forsvinder til gengæld bliver jeg så helt bleg. Det er svært at opretholde tøselooket, når humøret er i bund, og fokus er en by i Rusland.

Igen bevirker det til at jeg føler, at jeg fejler som tøs. Ikke engang små ting, som Chefen ønsker, kan jeg imødekomme. Det hele er lidt som en ond cirkel.

Tror bare mest af alt, jeg burde smides ned i en tøseopbevaringskasse, og først tages frem til senere brug.

I mandags kørte Chefen mig ind til privathospitalet Nygart ved Kongens Nytorv i København – det var tid til 2. behandling i operation hårfri. Operationen er lidt vanskelig, fordi jeg fra naturens side er lyshåret, og ikke rigtig har nogle mørke hår her eller der.

Ih suk jeg har faktisk glemt, hvor ondt det gør at få fjernet hår med laser. Lå og beklagede mig særdeles højlydt til sygeplejersken, der med største fornøjelse udøvede smertetotur på min kusse. Hvis man ikke vidste bedre, ville hun være en glimrende sadist. “Så har vi kun 3-4 skud tilbage” – ja gang det lige med tre.

Jeg tænker bare på resultatet, så kan jeg godt holde smerten ud. Smerten er jo kun intens i cirka 25 minutter, så er det overstået. Efterfølgende er huden rød, og hårsækkene hæver op – den her gang fik jeg kølende gele på efterfølgende, hvilket straks gjorde underværker. Efter cirka en halv dag var min hud normal igen.

Jeg har allerede kunnet se forskel fra min første behandling, så nu er jeg spændt på, hvor mange hår, der vil falde af og aldrig komme igen efter min 2. behandling.

Jeg skal selvfølgelig holde jer orienteret i processen.

Som den opmærksomme og flittige læser har bemærket, så er jeg i behandling for permanent hårfjerning. Igår var det 2 måneder siden, at jeg fik min første permanente hårfjerningsbehandling på privathospitalet Nygart i hjertet af København.

Der skal gå 2 måneder imellem hver behandling, da hårerne vokser i forskellige tempi. Om jeg kan mærke og se en forskel? Ja, selvom alle hårene ikke er væk, det kræver 4-6 behandlinger, er der en væsentlig reduktion i hårene. Der er en endda områder, hvor jeg er helt hårfri og glat. En anden god ting er, at røde knopper og irritation af huden også er væsentligt reduceret.

Jeg har igår booket tid til min 2. behandling på mandag, og er spændt på om resultatet fortsætter. Tænk at blive helt hårfri dernede og under armene! Aldrig at skulle bekymre sig om, jeg er glat nok til Chefen. Jeg føler mig ikke ren og lækker med hår på kussen eller under armene. I det hele taget har jeg et yderst anstrengt forhold til hår på mig selv, der ikke er placeret på hovedet.

Desværre er behandlingen ikke helt smertefri (selvom sygeplejersken mente, jeg havde en høj smertetærskel), men det tager heldigvis kun 30 minutter, og så har jeg en pause på 2 måneder. Huden er råd og lettere øm efter behandlingen, men det fortager sig heldigvis hurtigt.

Det er en helt fantastisk følelse at være i bad og se hårene falde ud af hårsækkene, og vide, at de aldrig kommer igen.

Er spændt på resultatet efter 2. behandling – jeg skal holde jer opdateret

tut

Jeg er alene hjemme for tiden – Chefen er ude og rejse igen. Sådan en lørdag aften savner jeg at ligge på min tøseplads ved Chefens side i sofaen. Nøgen eller med en let silke underkjole, som han har hævet lidt op, så mine balder blottes. Ved han nyder at betragte hans brændemærke på min røv  – mærke overgangen i huden, og roligt tegne et A med fingeren. Det er en dejlig følelse at ligge der, mens han betragter og aer mig lidt. Jeg er helt rolig, og nyder blot at være hans ejendom.

Det er stunder som disse, der gør det dejligt at være tøs – vel og mærke hans tøs. Jeg ved, han passer på mig.

Nogle gange udfordrer han mig eller sætter mig på en prøve – men kun for at gøre mig bedre. Jeg bliver ofte overrasket over hans samlet overblik over, hvad han ønsker fra og af mig. Jeg har lært ikke at tænke over det, det er hans ansvar at ridse vejene op for mig i mit tøseliv, og min opgave at adlyde og følge dem. Jeg ved, det er bedst sådan – jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn ved det. Hvis jeg har et snært af “det her er ikke rigtigt”, så spørger jeg simpelthen min Chef, og ret ofte får jeg et svar, der giver mening, således jeg kan følge hans ønske. Oftest har jeg bare ikke kunnet se, hvor Chefen ville have mig hen, eller hvad det skulle gøre godt for. Det bliver nemmere og nemmere for mig blot at følge hans ønsker for mig.

Men lige nu ønsker jeg blot, at Chefen var hjemme, så jeg kunne ligge ved siden af ham, hvis jeg fik lov…

Det er ingen hemmelighed, at jeg tænder på at blive formet efter Chefens hoved. Det er blive degraderet til en slags genstand, der skal opfylde hans perverse drømme og tanker…ih det er altså meget frækt. Det er det primære omdrejningspunkt for mig.

Derfor nyder jeg også at have regler for, hvad jeg skal have på af tøj. Hvordan jeg skal og sidde eller opføre mig i en given situation. Jeg finder det slet ikke indskrænkende eller krænkende for min personlighed – det forekommer mig lige så naturligt som at trække vejret.

Han ejer min krop, og kan gøre ved den, hvad han lyster – blandt andet har han allerede piercet brysterne og brændemærket min røv med hans mærke. Ting, jeg har været lettere nervøs eller skræmt af, men som jeg har gennemgået, fordi jeg ønsker at være en lydig tøs – hans tøs. Jeg ønsker så inderligt at blive formet efter hans hoved. Lidt ligesom en dukke

Jeg tænder som sagt på at lade mig forme – og især, hvis det får tøselooket til at fremtræde mere tydeligt. Jeg må indrømme, jeg har taget mig selv i at fantasere de sidste par dage om nye piercinger, en tataoo eller et kyskhedsbælte. Den med tataoo er meget grænseoverskridende for mig, idet jeg faktisk ikke bryder mig om den slags kropsudsmykninger, men jeg tænder på det, hvis han har bestemt det – og vælger at udsmykke min krop.

Mit tøsesind skriger på mere – tror faktisk aldrig det stopper…

For et par uger siden var jeg til min første hårfjerningsbehandling på Privat Hospitalet Nygart. Jeg ønsker at blive helt hårfri under armene og på kussen. Det eneste der er meget vanskeligt er, at jeg er blondine og fra naturens side er udstyret med lyse hår. Inden selve behandlingen var jeg til en forundersøgelse, hvor de vurderede om, jeg ville være egnet til behandling. Behandlingen virker nemlig kun på hår med et vist indhold af pigment – jo mørkere et hår er, jo større chance for at få håret fjernet permanent. Netop fordi jeg er så lys, er der tvivl om behandlingen vil virke tilfredsstillende, og desværre er det kun den øverste del af kussen, der kan blive behandlet grundet manglende pigment. Jo længere ned, jo lysere hår på mig – tror det er første gang i mit liv, jeg har ønsket mig sorte tydelige tykke hår

Min første behandling tog cirka en halv time – og ja det gjorde ondt. Men tanken om at blive hårfri og aldrig skulle bekymre sig om barbering mere, gør smerten ganske udholdelig. Det ville ligeledes glæde Chefen med en helt glat tut…hvor kan tut gøre meget for sin Chef.

Bagefter er det behandlede område lettere ømt og rødt, men en kølende gel gør underværker. Allerede nogle dage efter var rødmen væk – og nu venter jeg blot på, at hårene begynder at falde ud af hårsækkene, og aldrig mere vokser ud…hurra!

Om cirka 6-8 uger skal jeg til min 2. behandling, da hårene vokser i forskellig tempi. Men allerede nu kan jeg mærke og se forskel fra før, så jeg håber at kunne blive helt hårfri på sigt. Skal nok løbende holde jer opdateret på mit lille hårfjerningsprojekt. Har også hørt det skal gøre mindre ondt fra hver gang – det glæder jeg mig til.

Jeg indrømmer det, jeg bryder mig meget lidt om hår, der ikke sidder på hovedet. Selvom jeg faktisk ikke bør klage, idet jeg er naturlig blond, der gør at mine hår ikke er særlig synlige. Men jeg bryder mig simpelthen ikke om at have hår på missen, under armene og på benene. Især på missen, den skal bare være glat og lækker. Det er faktisk blevet værre med årerne, men min væmmelse for disse hår har altid eksisterede. I mine teenageår præsterede jeg, at klippe i den ene skamlæbe med en saks, fordi jeg ikke kunne udstå mine hår – godt klaret tut! Og så gjorde det tilmed rigtig nas…bare som en bonus. Jeg undrede mig altid over de andre piger i svømmehallen, at de ikke synes, at deres behåring var i vejen eller bare ulækkert.

Jeg lavede for en 3-4 år siden et eksperiment, der hed, hvor længe kan jeg tåle ikke at barbere min mis, inspireret af et tv program om hårfjerning. Det var frygteligt, og jeg holdt lidt over en uge med mange kriser undervejs. Følte mig klam og beskidt – og det var en lettelsen dag, da jeg fik det glatte look igen, og jeg blev enig med mig selv om at holde det glatte look for eftertiden.

Jeg har prøvet flere gange at holde det glatte look med en epilator (maskine der rykker hårerne ud med rod) – fuck det gør ondt, men holder i flere uger heldigvis.

Nu kunne jeg godt tænke mig at få et mere permanent glat look, sige farvel til skraber og babyolie, der er en del af min daglig rutine. Jeg vil have permanent hårfjerning – det var Chefen, der synes det var en rigtig god idé. Så nu har jeg kontaktet et privat hospital, der udfører den slags behandlinger. Jeg kan næsten ikke vente til de ringer til mig imorgen – jeg vil bare i gang, og håber de kan fjerne mine lyse hår. Det kunne være så fedt altid at være glatbarberet og lækker – det drømmer jeg om.

En glat og lækker tøs til glæde for chefen.