For et par dage siden havde Chefen mailet mig og skrevet, at vi skulle en tur i et byggemarked senere på formidagen. Er der er en butik, der er mere kedelig end et byggemarked? Måske fordi jeg simpelthen ikke forstår glæden ved at kigge på dimsedutter, maling, håndvaske og værktøj? Nå men lydig som jeg var, gjorde jeg mig klar.

Da jeg fik at vide, at vi skulle ud og se på materialer til min tøsekasse, og steg humøret straks.

Det sidste stykke tid har jeg brugt nogle timer på at studere nettet tyndt efter inspiration til vores idé. Utroligt, så er der faktisk ikke så meget derude. Gad vide om det er fordi vores idé og tanker med tøsekassen, måske er en anelse over grænsen?

Nå men det rør i hvert fald hverken Chefen eller jeg. Tanken omkring tøsekassen, er en opbevaringskasse til tøs/tøser. En kasse hvor man kan ligge og vente på at blive brugt som et stykke legetøj, der tages op ad en kassen.

Tøsekassen kan også bruges som “tænkeboks” – hvor der kun må tænkes lydige tøsetanker.

I byggemarkedet diskuterede Chefen og jeg ivrigt vores fælles projekt – vi er stadig på idéfasen, hvor tanker og idéer vendes til den perfekte løsning. Løsningen skal jo være så tækkelig, at den kan stå i huset uden at vække unødig opsigt – og alligevel så meget fremme, at det ikke er et projekt i sig selv at bruge kassen.

Nu glæder jeg blot til vi skal i gang med at bygge – og det bedste af det hele til at bruge kassen

tut

Tænk at have sin helt egen tøsekasse, hvor man kan blive puttet ned i, når Chefen ikke skal gøre brug af én.

Tøsekassen kan også bruges til opdragelse – måske lægger Chefen tut artig i kassen, mens at han har gæster. Måske har Chefen en helt anden tøs i kassen, mens tut serverer for Chefens gæster. Gagget så jeg/eller den anden tøs ikke laver unødvendigt støj og forstyrrer selskabet.

Måske bestemmer Chefen om tut skal trække vejret og hvordan. Måske tilslutter Chefen “El dominator” – et electro device med stålklemmer, der kan give stød i både “Mmm dejligt” og “fuck det gør ondt” spekteret. Måske har Chefen bundet tut, så hun ikke kan røre sig i kassen og udsmykket hende med smukke røde striber fra et  spanskrør. Jeg vil bare være Chefens legetøj – han kan forme og bruge.

Altsammen for at skærpe og træne hans tøs til at blive mere lydig, underdanig og ivrig. Måske er tut bare i kassen, fordi Chefen ønsker det?

Jeg går meget og tænker på min før omtalte tøseopvaringskasse. Blive lagt bundet ned i kassen med en stor gag i munden. Min Ipod hvor Chefens stemme indoktriner mig til absolut lydighed. Måske har Chefen endda sat strøm til mig for at skærpe min koncentration og mit tøsesind.

Jeg fantasere om prøvelser, smerte, udfordringer og om at trænge dybere ned i mit tøseliv. Min krop higer efter at blive behandlet som en tøs – en tøs med mærker og ikke mindst blive behandlet for hans fornøjelses skyld.

Tøseopbevaringskassen er smart – den er beregnet til genstande, der kan pakkes ud og leges med for igen at lægge det bort. Helt perfekt for at forme en lydig tøs som mig.