Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Endelig skal jeg snart have min helt egen tøsekasse. Vi har længe været på udgik efter den helt rigtige tøsekasse. Det er bare svært at få lange kasser med et stort rum, og i stand der er god, og alligevel med patina. Men nu er det lykkedes…

Tænk at have sin helt egen tøsekasse, hvor man kan blive puttet ned i, når Chefen ikke skal gøre brug af én.

Tøsekassen kan også bruges til opdragelse – måske lægger Chefen tut artig i kassen, mens at han har gæster. Måske har Chefen en helt anden tøs i kassen, mens tut serverer for Chefens gæster. Gagget så jeg/eller den anden tøs ikke laver unødvendigt støj og forstyrrer selskabet.

Måske bestemmer Chefen om tut skal trække vejret og hvordan. Måske tilslutter Chefen “El dominator” – et electro device med stålklemmer, der kan give stød i både “Mmm dejligt” og “fuck det gør ondt” spekteret. Måske har Chefen bundet tut, så hun ikke kan røre sig i kassen og udsmykket hende med smukke røde striber fra et  spanskrør. Jeg vil bare være Chefens legetøj – han kan forme og bruge.

Altsammen for at skærpe og træne hans tøs til at blive mere lydig, underdanig og ivrig. Måske er tut bare i kassen, fordi Chefen ønsker det?

Jeg går meget og tænker på min før omtalte tøseopvaringskasse. Blive lagt bundet ned i kassen med en stor gag i munden. Min Ipod hvor Chefens stemme indoktriner mig til absolut lydighed. Måske har Chefen endda sat strøm til mig for at skærpe min koncentration og mit tøsesind.

Jeg fantasere om prøvelser, smerte, udfordringer og om at trænge dybere ned i mit tøseliv. Min krop higer efter at blive behandlet som en tøs – en tøs med mærker og ikke mindst blive behandlet for hans fornøjelses skyld.

Tøseopbevaringskassen er smart – den er beregnet til genstande, der kan pakkes ud og leges med for igen at lægge det bort. Helt perfekt for at forme en lydig tøs som mig.