dec 142011
 

Rebet strammes om min hals – jeg bliver mere fokuseret på min vejrtrækning. Jeg kan lide den magt, Chefen har over mig. Det er ham, der styrer, hvor meget luft, jeg skal have – og ikke mindst hvornår. Breath Control er nok noget af det, der kan fucke min hjerne hurtigst. Jeg kan svømme væk i tøseland på ganske kort tid.

Jeg bliver yderst formbar – og sårbar. Jeg indrømmer det gerne, jeg kan lide den følelse og tilstand. Min krop overgiver sig, og den kan ikke skjule, at den er ophidset og liderlig. Den længes efter Chefen kærtegn og ikke mindst brug. Breath Control er så lækkert, sanseligt og frækt og om end nok grænseoverskridende for nogle, at de ikke kan forbinde det med noget seksuelt. For mig handler det om underkastelse og magt – det er det jeg tænder på. Jeg tænder på, at Chefen er mig overlegen – at jeg bliver et stykke legetøj for ham.

Jeg kan lide at mærke, hvordan han bliver tændt af at have overtaget/magten over mig. Breath control behøver i min verden ikke udføres med reb – en fast hånd om min hals, kan gøre mig lige så blød i knæene. En hånd med en sort latexhandske, der holder mig for mund og næse er også et hit. Jeg tænder som sagt på overgivelsen, og den magt der er i situationen.

Heldigvis for mig, så er Chefen inde i periode, hvor han kan lide at kvæle sin tøs 😉 Hvor er jeg heldig…

jan 062011
 

Mellem jul og nytår var der masser af tid til at nyde hinanden. Vi gik på opdagelse i alt vores udstyr, idet der skulle ske noget nyt og perverst. Vi fandt mange spændende ting, der lå i skabet og samlede støv. Eksempelvis en gammel kuffert indeholdende en Wapa tesla – også bedre kendt som en violet wand.

Violet wand i sine fine kuffert

Med lidt rengøring af glassene og justering af håndtaget var den fin igen, og ikke mindst klar til brug. Små stød skulle danse hen over min tøsekrop ført af Chefens sikre hånd.

Frem fra hylden hentede vi også vores gennemsigtige latex vacuum bed. Den er super fed, og vi bruger den alt for lidt. Det er en fantastisk følelse at ligge pakket ind i latex. Berøringer på min krop bliver så intenst.

Mens jeg lå i vacuum sengen forstillede jeg mig, hvordan det vil være at ligge i tøsekassen. Vacuumet er så stærkt, at jeg ikke kan flytte mig nogen steder. Jeg ligger helt spændt fast i den stilling, jeg har inden luften suges ud af sengen. Chefen kan gøre ved mig, hvad han ønsker. Først sikrede han sig, at jeg er okay med alting, inden han begyndte at kræve min krop.

Han bruger den eneste åbning, jeg havde til omverden – min mund.  Han kræver min overgivelse, at jeg lader mig styre af ham – af hans stemme og lyst. Jeg bliver varm og glad indeni, der ikke noget jeg heller vil. Mærker hans hænder, fingre og tunge, der skiftevis tirrer min krop og lukker for min lufttilførelse. Jeg forsvinder ind i min egen tøseverden, og nyder Chefens opmærksomhed rettet mod min krop. Ret kort tid efter mærker jeg en varm fornemmelse på min bryster, i første omgang tror jeg det er en væske, der rammer den tynde latex. Men det er Chefen, der er gået i gang med den violette tryllestav 😉 Små lilla lyn bliver sendt ned over min krop, jeg kan ikke gøre noget, jeg ligger helt fastspændt i latex vaccum sengen. Jeg både nyder og frygter smerten. Jeg kan mærke en tiltagende liderlighed i min tøsekrop.

Tut i latex vacuum sengen

Efter et stykke tid bliver suget mindre, og latexen løsner sig fra min krop. Måske skal jeg ud nu, når jeg at tænke. Men nej, sengen bliver åbnet af Chefen, der stikker min tøse plug op i mig. Dernæst sætter han to metalklemmer i mine tøsebryster. Klemmerne hører til El Dominator, der er et strøm apparat. Jeg kommer til at lide for min Chef nu…

Forsættes 😉

dec 112010
 

Efter længere tid bøvl med mine brystpiercinger tog jeg i går indtil Gorlubb Piercing. Det er vel et sidst forsøg på at få mine brystpiercinger til at hele efter næsten 3 år. Jeg har været tålmodig med dem – passet og plejet dem, men alligevel har jeg stadig problemer.

Det blev til stave i stedet for ringe – så nu har jeg to smukke 3,2mm stave i hver brystvorte. Jeg skal lige vende mit til synet. Men faktisk var der ikke meget “snask” på piercingerne her til morgen. “Snask” er min definition på sårvæske, og det har en tendens til at sætte sig på piercingsmykkerne. Køres det ind i selve hullet, gør det bare ondt, og kan nemt rive et næsten helet sår op igen. Så jeg krydser virkelig fingre for, at stavene kan gøre forskellen, så jeg kan få 2 smukke helede piercinger.

Med tiden håber jeg at kunne udvide dem til 4,0mm – det vil være smukt og rigtig tøseagtigt. Her til eftermiddag er der næsten ingen snask (jeg har ikke været i bad endnu), så det virker til at piercingerne har fået mere ro end med ringene i.

dec 102010
 

Jeg kan lide hans duft – det er en blanding af tryghed, liderlighed og begær. Vi er i det hele taget begge to optaget af hinandens dufte. Men der er også andre ting, der tænder mig.

Jeg kan lide at få Chefens sæd udover min krop. Først mærke varmen fra den, mærke hvordan han smører det udover min krop, som var det en dyr eksklusiv creme. Dernæst hvordan sæden klister sig fast til min tøsekrop. Jeg ved ikke, hvor jeg finder det frækt, men jeg kan lide at iagttage mig selv på den måde.

Jeg kan lide lugten og smagen af Chefen. Jeg kan lide følelsen og tanken om, at han har brugt mig for hans egen fornøjelses skyld. At jeg har været en genstand i hans behov for at tilfredsstille sig. Det handler aldrig om i mit hoved, at jeg skal tilfredsstilles – får jeg lov at komme, er det udelukkende styret af Chefen. Heldigvis kan Chefen godt lide at få mig til at komme – så bliver der nemlig plaskvådt i min tøsefisse.

Jeg ved, at jeg har nævnt det før, men jeg tænder, når Chefen tænder. Hvis jeg på nogen måder skulle prøve at sætte ord på min egen tænding – så må det være at være til rådighed for min Chef. At være hans ejendom, han kan gøre ved, hvad han ønsker og lyster i en given situation. Jeg kan både elske blidt eller hårdt og brutalt – dog tænder jeg mere på den sidst nævnte 😉

Jeg tænder på, når han ikke går på kompromis med hans ønsker til mig. Hvordan Chefen forlanger lydighed, underdanighed og ivrighed fra min side. Hvordan hans hænder vælger, hvordan jeg skal kunne trække mit vejr, mens han bruger mig. Hvordan han kræver min orgasme, når han ønsker det – nogle gange igen og igen.

Jeg kan lide at mærke bagefter, hvordan Chefen har brugt mig. Mærke ømheden i tøsefissen eller brysterne – betragte min krops mærker og mit brændemærke. Noget af den finest udsmykning kan være striber med spanskrøret, der er spredt ud over min krop.

Jeg kan lide at betragte, det brændemærke Chefen har valgt til hans ejendom – mig. De piercinger Chefen har valgt at udsmykke min krop med – i det hele taget tænder jeg på at blive tøsificeret efter Chefens ønsker.

tut

dec 032010
 

Glæder mig til imorgen, der får jeg nemlig gæster. Min gode veninde Maria Magdalena og hendes ejer Master Boas kommer til middag. Hygge i gode venners selskab står højt på min hyggeliste, og jeg glæder mig til at se dem.

Jeg kan godt have lidt svært ved at være lydig og underdanig, når vi har gæster – får nogle gange fyret en kæk bemærkning af, som jeg oftest straks fortryder. Jeg er dog blevet bedre og mere lydig med tiden. Der er stadig lang vej til de tøser, der finder det sjovt at provokere sig til en straf. Jeg servicere og er lydig, fordi jeg ønsker det. Jeg ønsker at behage min Chef – jeg vil have, at han skal være stolt af mig.

Men imorgen er Chefen ude i byen, men det betyder jo ikke, at der skal slækkes på servicen. Jeg står altid til rådighed for min Chef. Dag og nat, jeg er nemlig hans ejendom.

Tænkte lige at jeg vil komme lidt julestemning på med mit julesliks billede 😉

tut

nov 272010
 

Jeg har været syg de sidste par dage 🙁

Men jeg har brugt tiden i sengen til at søge efter en ny stuepige uniform. Hvis jeg er heldig, får jeg den i julegave af min Chef.

Jeg har bestemt mig for, at den skal være i latex/gummi. Dels fordi jeg allerede har en pæn stuepige uniform i stof, og fordi jeg kan lide følelsen af latex. Jeg har fundet frem til foreløbig 2 egnende kandidater:

Den her er fra engelske Rubber 55, og den er speciel, fordi uniformen er gennemsigtig. Ydermere kan jeg lide de små detaljer, så som de røde sløjfer på ærmerne. Derudover kan man selv bestemme farverne på uniformen, hvis man eksempelvis mere er til rødt underskørt. Personligt synes jeg nu, at den er ganske perfekt, som den er vist her. Den koster 179 pund, hvilket svarer til cirka 1550 danske kroner.

Den næste jeg stuepige uniform, jeg har haft kig på er fra Rubbereva.

Den kan må få matchende strømper til. Den viser også lidt mere barm, hvilket jeg jo ikke er bleg for. Den er i det hele taget meget klassisk, og alligevel fræk. Den koster 162,50 pund, hvilket svarer til cirka 1400 danske kroner. Strømperne koster 74 pund – det vil sige lidt over 600 kroner. Så hvis man skal have hele sættet, skal man regne med cirka 2000 kroner.

Men måske I læsere har et bedre forslag til mig? Smid gerne et link eller en kommentar op, så tager jeg et kig.

Stuepige tut

okt 212010
 

Tidligere i dag havde jeg en samtale med min Chef angående lydighed – og ikke mindst glæden ved at være lydig. Jeg er ikke en af de tøser, der er provokerende eller skaber ballade for at få noget dominans på bordet. Sådan spiller klaveret slet ikke hos os. Jeg har nok altid anset den slags tøser for at være ulydige – og de burde egentlig straffes med ingen dominans eller straf 😉

Jeg finder glæde i at behage og tjene min Chef – vær lydhør overfor hans behov og ønsker til mig. Jeg ser det som mit job at være på forkant med hans behov. Det betyder også, at jeg bruger en del tid på at observere og gøre notis af Chefens rutiner, vaner, behov og ønsker.

En tøs er først rigtig god, når hun kan aflæse behovene nærmest, før de opstår. På den måde får den dominante også størst glæde ved sin ejendom 😉

Men lydighed handler jo ligeså meget om at finde sin plads – acceptere og ikke mindst være stolt over den. Jeg er stolt over at være Chefens tøs. Det gør mig glad, at han har valgt mig som sin tøs og ejendom. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor store krav Chefen stiller til tøser generelt. Så er det da noget helt særligt at være hans 1. tøs – hans private ejendom.

Chefen har også ofte spurgt mig “Hvor langt vil du gå tut?”. Hvortil at jeg oprigtigt kan svare – jeg går hele vejen uden forbehold. Der er nemlig ikke nogen gylden middelvej i mit univers. Enten er man lydig og ønsker at leve som tøs med både de glæder og udfordringer, der naturligt vil opstå undervejs 🙂

Fordi jeg møder udfordringer undervejs som tøs, der måske tester min lydighed eller rettere sagt min vilje til at følge Chefens ord. Ja, det kan være svært, og måske ikke særlig logisk, når alting stritter indeni – og jeg så alligevel er lydig og følger Chefens ord. Men jeg kan ikke fornægte, at jeg finder det naturligt at adlyde min Chef. Jeg bliver decideret ulykkelig af at være ulydig.

Vores 24/7 forhold er meget baseret på den psykiske dominans – dermed ikke sagt, at jeg ikke får smæk eller straf. Men jeg er slet ikke i tvivl, når jeg bliver straffet. En straf er en straf = det gør ondt! Smæk med et spanskrør på en kold røv, der trækker striber – ja det kan få selv den mest genstridige tut til at tænke sig om en ekstra gang. Med andre ord opereres der ikke med belønningssmæk hos os. Smæk er og bliver et led i at forbedre mine evner som tøs eller skærpe min tøsehjerne.

En anden straf er den velkendte skammekrog, hvor man kan side og glo ind i en væg, mens man tænker på det, man har gjort galt. Men noget af det værste, jeg ved, er at blive placeret i tøsekurven! Der føler jeg mig så lillebitte…tøsekurven skal jeg nok snart skrive lidt mere om, men jeg afholder mig nok lidt fra det, fordi jeg finder det lettere pinligt 😉

tut

okt 212010
 

For mig er det at være tøs en livslang rejse. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at finde en ægte dominant mand, der forstår sig på at opdrage, udvikle og drage omsorg for en tøs. Da jeg var yngre og mere uerfaren, var jeg en del mere tilbageholdende i min søgning, men mine tanker om underkastelse og tøseliv blomstrede i fuld flor. Dybest set var jeg nok bange for at give mig hen til den forkerte mand.

Ofte har jeg stillet mig selv det spørgsmål om, jeg nu drømte eller stillede for høje krav til ham, der skulle eje mig. En ting var i hvert fald sikkert for mig, det var vigtigt, at han tog mine ønske om at leve som underkastet og tøs alvorligt. Det skulle ikke bare være en leg – eller noget man kunne dyrke i weekenden i en bdsm klub. Dertil vil mit engagement være for stort, og jeg vil have den ægte dominans 😉

Det er så pokkers moderne at være ligeværdige i et parforhold. Jeg elsker forskellighederne i kønnene, og jeg dyrker dem. Jeg har intet behov for at være maskulin eller nærme mig tilstanden “unisex” – jeg dyrker de feminine dyder og udtryk – både i påklædning, hverdagen og i min personlighed. Jeg ønsker ikke ligeværdighed i nogen afskygninger.

Jeg vil leve som tøs – jeg vil være ejet af et andet menneske. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Da jeg mødte Chefen, var der en del ting, der faldt på plads i mit hoved. Jeg tog springet, og har lagt mit liv i hænderne på ham. Det er jo ikke bare noget, man gør over natten. Men netop fordi, jeg har haft tanker omkring ejerskabet siden, jeg var teenager, var det måske en del lettere for mig.

Det er en smuk gave at kunne give, og ja jeg bruger bevidst ordet “gave”. En gave tager man nemlig ikke tilbage – den er til evig eje og glæde for den lykkelige modtager. Så da jeg gav mig selv væk, var det et bevidst og velovervejet valg – som Chefen udtrykker det, der er ingen vej tilbage, når du først har sagt ja. Netop Chefens konsekvens og syn på dominans var med til at gøre valget meget lettere for mig.

Gang på gang har Chefen vist, at hans dominans ikke er til debat. Som en kær veninde har udtrykt det “Hvis Chefen siger himlen er lilla – så er det lilla i min verden“. Et bdsm forhold bygger i den grad på tillid, og jeg har tillid til, at Chefen vil mig det bedste. At han ikke vil udnytte eller skade mig, men guide mig igennem livet – på den rejse, han har valgt for mig. At der komme gode og mindre gode tider ligesom i almindelig parforhold, ja det er jeg også velvidende om. Men man har faktisk ikke så mange konflikter i et 24/7 Herre/tøseforhold – Chefen bestemmer jo i sidste ende hos os. Det betyder dog ikke, at jeg er Chefens lille nikkedukke eller er helt uden mening. Hvis Chefen ønsker at høre min mening, kan han til enhver tid få den. Det er dog langt fra sikkert, at mit synspunkt tæller. Det er nok en af de sværeste udfordringer som tøs – at gøre eller udføre en handling, man dybest set ikke forstår, hvorfor man gør det. At man som tøs er lydig, og gør som Chefen har sagt, selvom alt indeni stritter imod. Oftest viser det sig senere, at Chefen alligevel ved bedst 😉

I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt og inderligt.

Jeg kan da godt nogle gange spekulere på fremtiden, og hvad den bringer af udfordringer. En ting jeg frygter er, at jeg en dag ikke længere finder nogen glæde i at tjene min Chef. Eller jeg vågner op og ikke længere har lyst til at være tøs. Inderst inde tror jeg ikke på det, men tankerne har da kredset om emnet.

Eller hvad jeg gør den dag min Chef ikke længere er her – vil jeg så være helt tabt? I og med vi lever 24/7, kommer man helt utroligt tæt på hinanden, og det kan da virke skræmmende at blive så afhængigt af et andet menneske. Men måske er det netop det smukke i underkastelsen og dominansen?

Jeg ser mit tøseliv som en fantastisk rejse, hvor der er udfordringer på vejen, men også mindst ligeså mange glæder. Jeg har det allerbedst, når jeg blot smelter sammen med Chefen – og bliver til ét. Jeg skal huske at nyde hver dag som Chefens tøs – det er jo ikke hver dag, man får sit højeste ønske opfyldt – at leve som tøs 24/7.

tut

aug 022010
 

Trangen kom over mig i går aftes, måske var det fordi, at jeg savnede Chefens nærvær (han er væk indtil onsdag). Jeg kom i tanke om min tøsebog – en bog jeg har skrevet med omtanke og kærlighed.

Min tøsebog

Her står alle mine regler, jeg lever min hverdag efter. Efter at have set og bladret lidt i bogen, kunne jeg nu godt se, at jeg trænger til at stramme op og anstrenge mig lidt mere. Jeg vil jo være den bedste tøs for Chefen.

Derfor har jeg af egen fri vilje bedt min aftenbøn, og efterfølgende ladet tankerne cirkulere omkring min underkastelse og plads hos Chefen. Det giver en dejlig ro indeni.

jul 272010
 

Jeg husker tydeligt mit første halsbånd, Chefen gav mig. Han bad mig altid om at sove med det på, som mit tøsenattøj. Nøgen og kun iført halsbånd. Selvom halsbåndet var noget sølle – et brunt læderhalsbånd med nitter, så varmede det alligevel mit tøsehjerte meget.

Første halsbånd fra Chefen

Han ville have mig som hans tøs – han ønskede at eje mig. Jeg elskede at iføre mig det hver aften, og hvis jeg fik lov at putte mig ind til Chefen, så var min lykke stor. Siden mit første halsbånd, har jeg fået et par stykke til samlingen.

Efter et stykke tid mente Chefen, at det var på tide med et mere permanent halsbånd. Det vil sige, ét jeg kunne have på hele tiden. Vi talte længe om design, betydning og udformning. Valget blev et stålhalsbånd designet af en tysker, der lavede det efter mål og ønsker. Resultatet blev så smukt, og det var en dejlig dag i august for cirka 2 år siden, at jeg endelig fik mit permanent halsbånd på. I starten skulle jeg vende mig til at have det på, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det kom bag på mig – at jeg ikke kunne få lov til at få halsbåndet af, da jeg fik lidt ondt i nakken af at have det på. Chefen blev ved med at pointere, at vi ikke leger, og han ønsker, at jeg skal have det på hele tiden. Efter et stykke tid begyndte han at tale om, at jeg kunne få det af nogle gange, når jeg var blevet brændemærket, men at han ønskede, at jeg bar halsbåndet med stolthed indtil videre. Halsbåndet kan jeg ikke selv tage af, og der er en indvendig låsemekanisme, der kun kan låses op med en nøgle, som Chefen har. Halsbåndet er testet i diverse lufthavne – og jeg kan som regel gå igennem kontrollen uden problemer, men første gang ville jeg have Chefen med, så han kunne låse op, hvis det ikke gik 😉

Udover mit permanente stålhalsbånd har jeg et par andre halsbånd til særlige lejligheder. Jeg har to positur halsbånd – et i gummi og et i læder.

Et af mine positur halsbånd, det her i tykt gummi

I starten havde jeg virkelig et hadforhold til positur halsbånd, fordi det gjorde ondt at have dem på. I dag nyder jeg smerten, når jeg har et af halsbåndene på. Dejlig følelse at skulle kæmpe lidt for at trække vejret, hvis han spænder halsbåndet ind.

Mit andet yndlingshalsbånd er et stålhalsbånd udformet som en stor O-ring. Det er klassisk og bare flot og øser af god stil. Jeg føler mig så ejet og tøset, når jeg har netop det halsbånd på. Heldigvis lader Chefen mig nogle gange sove i netop det halsbånd.

Seneste halsbånd er et Cleopatra halsbånd i stål – et rigtig pynte halsbånd. Det er ikke særlig praktisk, men rigtig flot.

Men ejerskabet sidder i princippet ikke i et halsbånd, det sidder i min krop og sjæl. Halsbåndet er for mig et symbol og et smykke Chefen har givet mig. Det signalerer ejerskabet for omverden, og hjælper mig med at finde min plads foran hans fødder. Jeg føler mig nøgen uden halsbånd – jeg har i snart en måned gået uden halsbånd, fordi jeg havde problemer med noget udslæt på huden. Heldigvis er det forsvundet, og idag kunne jeg endelig bede Chefen om at give mig halsbåndet på igen. Han blev glad og smilede, da han gav mig det på. Jeg ved, det er sådan han bedst kan lide sin tøs. Han synes, jeg er smukkest når han kan se halsbånd og brændemærket på min krop.