okt 292015
 

tuttelut-300x280

Jeg er en anelse spændt og nysgerrig for tiden. Chefen og jeg har besluttet, at det at have et mindreårigt barn ikke er så foreneligt med kinky sex. Vi har talt længe om, hvad vi kunne gøre for at få gang i det hele igen. En time her og der i hast virker bare ikke specielt godt på den lange bane. Vi har jo begge lysten, men mulighederne begrænser sig bare – og det bliver ikke lettere, har vi begge erkendt. Begge har vi tidligere været aktive i diverse bdsm foreninger og klubber gennem årene. Her har vi uden tvivl nydt mange stunder og udviklede vores kinky univers. Vi har bare aldrig dyrket klublivet sammen!

De sidste otte år har vi udelukkende dyrket bdsm derhjemme. Det laver vi nu om på. Personligt er jeg en lille smule nervøs – ikke for stedet eller for menneskene. Men blot fordi jeg aldrig har stået i denne situation med min Chef. Forventer han nu noget andet af mig? Ih der er så mange tanker, og jeg ved jo godt, at alting falder naturligt på plads, når vi står midt i det hele. Men jeg glæder mig – glæder mig til igen at få en røvfuld, hvor mærkerne danner et flot mønster i dagene efter og husker mig på, at han brugte mig til hans fornøjelse.

Jeg er nervøs og spændt, men ved også at det bliver så godt at komme i gang igen. Et andet plus er, at jeg får luftet min enorme garderobe af korsetter, latex og læder plus sko/støvler.

okt 222015
 

Smæk

Halsbånd, tatoveringer, piercinger og andre former for mærkninger af slavinder og tøser kan fjernes, så de næsten ikke er synlige. Et brændemærke kan derimod være ganske svært at fjerne, hvis man er god til at danne ar. Et A bryder min højre balle, og det har efterhånden siddet der i mange år. Mærket er blevet en naturlig del af mig. Til  daglig tænker jeg ikke så meget over det…

Men det sker, at jeg stopper op og betragter det i spejlet efter et bad. Hvis jeg får smæk, og mine balder hæver op, så bliver mærket lettere ømt – og A’et træder mere frem. Jeg ved, at Chefen kan lide at betragte det, når det er sådan. Han har endda her på det sidste talt om at få brændt det op igen, så det bliver fint lyserødt. Tanken er både skræmmende, og alligevel ved jeg, at jeg vil tage udfordringen op med stolthed. Stolt over at få lov til at være hans og bære det mærke, han har valgt til mig.

For mig betyder det noget, at mærket ikke kan fjernes. Jeg kender min plads, og hvis jeg mod forventning skulle søge væk – så ville det ikke være fedt at møde en anden mand, og tilbyde ham noget, en anden ejer. Den tanke ligger mig også meget fjern, nærmest på grænsen til at være vulgær.

Nu er brændemærkning jo ikke for sjov – ikke noget man bør gøre, hvis man ikke er sikker i sin sag. En kvinder, der møder en dominant mand, bør jo tænke sig lidt om – inden hun underkaster sig og lader sig mærke permanent. Det skal føles rigtig indeni og slet ikke være en forhastet beslutning. Jeg har desværre set flere tilfælde i miljøet af brændemærkninger, hvor det ikke var gennemtænkt. Men det skal så også sige, at jeg overvejende har oplevet det modsatte, hvor mærkningen har været overvejet og gennemtænkt, og hvor partnerne stadig er sammen. Det er smukt i mine øjne.

 

okt 032014
 

Tivoliplakat

Hmm er det bare mig…eller har Tivoli tænkt denne her opfordring helt igennem? Nu tænker min lille tøsehjerne, hvordan skal man så vise, at man er en lille tøs? Personligt kunne jeg finde langt bedre steder at afsløre min indre lille perverse tøs end Tivoli, der er fyldt med børnefamilier, ældre abonniner og turister.

Er det et dirty blowjob i den gamle rutchebane? En flirtende lillepige med rottehaler, der tigger om en slikkepind i passende størrelse? Hmm der er vel kun en ting, der kan give svaret – Chefen og jeg må et smut i Tivoli under Halloween 😉

apr 022014
 

Jeg glæder mig til at kunne dyrke lækker uhæmmet sex igen! Min krop og ikke mindst min hjerne trænger til at give mig hen til Chefen. Men samtidig er jeg vildt nervøs – hvordan bliver det? Er det anderledes? Kan jeg stadig finde ud af det? Mange spørgsmål er inde i mit tøsehoved. Hvor meget er anderledes efter en fødsel?

Jeg indrømmer, at jeg er en smule angst – og alligevel er jeg spændt. Det er vel blot at tage skridtet og få oplevelsen.

feb 132014
 

læderkorset2

Vi talte om forskellige former for dominans i går aftes. Ofte taler vi om stort og småt, men emnet var lige dominans i går aftes under bruseren. Dominans er jo et vidt begreb, og der findes mange former for dominans. Der findes erotisk dominans, der kun foregår som en del af sexlivet, men også dominans, der foregår 24/7 – hvilket er den form, vi praktisere herhjemme. Det vil sige, at Chefen er ham, der bestemmer – både i hverdagslivet og i vores sexliv.

For os er den smukke dominans, når man får den underkastede til at acceptere og adlyde den dominerende af egen fri vilje. Simpelthen for den underkastede ønsker dominansen i sit liv. Acceptere at det er bedst sådan. Der findes andre eksempler på, at dominans kan tvinges udføres gennem trusler og fysiske overgreb. Denne type er for os ikke den gode måde – det har i min verden slet ikke noget med bdsm at gøre.

Selv har jeg acceptere for længe siden, at jeg trives bedst med dominansen i min hverdag. Det, at jeg ved, hvad Chefen forventer af mig, er berigende og givende for mig. Jeg føler mig ikke undertrykt – tværtimod elsket og passet på. For mig handler det også om at give sig hen – overgive sig og sænke/fjerne paraderne. Det er først her, at jeg føler mig helt fri.

Udfordringen ligger nok mest i at acceptere og adlyde, selvom man måske i et givent tilfælde ikke er enig med den dominerende. Tror det er ganske naturligt, at ens krop og sind stritter imod. Det er også her, at eventuelle konflikter og ulydighed for mit vedkommende kan opstå. Det kan være svært at acceptere noget, man er lodret uenige i. Men med årerne bliver man bedre, det er i hvert fald min erfaring. Jeg vil dog også lige pointere, at hvis min Chef ikke var så lydhør overfor mig og mine tanker, tror jeg, at jeg ville have det sværere. Men oftest lytter han jo netop til mig og mine tanker, inden han træffer en beslutning.

En anden ting jeg har tænkt på er, at jeg finder en indre glæde i at behage min Chef. Komme ham i forkøbet med ting, service eller lignende som han ikke forventer, men bliver glad for. Det er min måde at vise min kærlighed på.

feb 112014
 

Jeg drømmer stort set hver nat og er rigtig god til at huske mine drømme. Det er dog langt fra, at alle drømme er med et kinky twist, men det skete i natten til i forgårs.

Jeg drømte, at Chefen havde lånt mig ud til at nasty par – en dominant mand og hans tøs, der også var en smule dominerende. Målet for Chefen var at gøre mig hærdet og mere submissiv – måske var jeg blevet for fræk og kæk? Mens jeg var hos det her par, fik jeg smæk, så mine tøseballer var helt røde og hævet. Fine striber fra spanskrøret! Det endte med, at de tog mig til en slags fest eller samling, hvor jeg endelig fik øje på Chefen. Da han kaldte mig over, blev jeg meget lykkelig. Endelig var jeg tilbage, der hvor jeg allerhelst vil være. Chefen inspirerede striberne og virkede ganske tilfreds, mens jeg bare var glad for at lægge ved hans fødder. En indre ro bredte sig i min tøsekrop.

Derefter vågnede jeg og savnede bare så meget mit halsbånd! Heldigvis kunne jeg putte mig trygt ind til Chefen. Bagefter har jeg tænkt, at det er sjovt, hvad ens tøsehjerne kan finde på. Jeg tænder sådan set ikke rigtig på udlån – ville dog til enhver tid gøre min Chef tilfreds og gøre, hvad han ønsker af mig. Og da det tænder mig at stå til rådighed for min Chef og hans ønsker, så ville jeg ikke kunne udelukke, at jeg ville tænde på det. Men omvendt er det ikke noget, jeg som sådan går og ønsker, der vil ske.

jun 302013
 

Jeg kan ikke lade være med at grine en smule, når jeg står i den lokale føtex. Op med varerne på båndet og ekspedienten kører dem igennem… det bliver x antal kroner. Jeg betaler og så kommer spørgsmålet: “Vil du have mærker?”

“Bum bum ja tak, jeg kunne da godt bruge et par lækre mærker efter spanskrøret”, fristes jeg til at svare. Andre mærker på min krop kan også bruges. Når at tænke en masse kinky tanker, men virkelighedens verden fanger tut igen. Jeg takker pænt nej tak, da det er værdiløse mærker i min verden.

Tænk hvis det var så let, at man kunne gå i et kinky supermarked og forlyste sig fra hylderne… 😉

apr 242013
 

Den lurer der hele tiden, og nogle gange ender den med at indfange mig. Hvad taler jeg om? – Jo, det jeg kalder den onde cirkel. Den onde cirkel er en række selvforstærkende elementer, der er med til at trække mig ned. Den fjerner mig fokus på Chefen og mit tøseliv.

Jeg ender som oftest med at blive vildt frustreret over tilstanden, og jo mere frustreret jeg er, jo mindre overskud er der til fokus på Chefen. Cirklen kan starte med, at en af os ikke har det store overskud og vi småskændes måske, dernæst kan jeg have svært ved at give slip og acceptere, at han har det sidste ord. Jeg bliver trodsig og sur – han bliver provokerende overfor mig – jeg bliver mere sur og ked af det – han gider ikke ulydige tøser – jeg bliver frustreret over, at han ikke gider mig. Dernæst skændes vi igen – og cirklen kører.

Det kan være svært at finde tilbage – for Chefen hjælper mig ikke, jeg skal selv finde vejen og viljen. Nogle dominante ville nok smække eller tryne tøsen på plads, men sådan er det altså ikke hos os. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg ligesom blev nulstillet – fandt min plads.

Den onde cirkel er opslidende for mig – den dræner mig for energi.

jan 172013
 

lyserødtkorsetfront

Sig mig har du sådan en slavekontrakt? – altså sådan et stykke papir, hvor det hele er skrevet ned“, spurgte min veninde Mona mig nysgerrigt i telefonen. Hun har netop læst Fifty shades, og det betyder, at hun har en masse spørgsmål. Jeg sagde til hende, at det var nemmere at tale om, når vi sås næste gang. Men at jeg da kunne sige, at jeg ikke har skrevet nogen kontrakt under – at en sådan en ikke eksisterer i vores bdsm forhold. Hvorfor eksisterer den så ikke?

Nogle gange glemmer jeg ligesom, at vi ikke lever som de fleste. Hvad der er hverdag for mig – er nok ikke hverdag for de fleste andre. De fleste lever vel i et slags ligeværdigt forhold, hvor begge parter skal nå til enighed. Det har jeg prøvet – og jeg ved, det ikke vil fungere optimalt for mig. Jeg har brug for, at min partner tager styringen. Fortæller mig, at det er den her vej, vi skal. Til gengæld knokler jeg på, når jeg har fået vist vejen.

Ja, Chefen og jeg har da også konflikter og kan være uenige om ting. Det er ikke noget, der fylder særlig meget i vores hverdagsliv. Jeg vil endda sige, at Chefen er den partner, jeg har skændtes allermindst med. Der skal ikke herske tvivl om, at Chefen træffer beslutningerne, men at han gerne høre min mening om en given problemstilling. Ud fra denne bliver den endelig beslutning truffet. Kunsten for mig er så at følge beslutningen – også hvis den går imod den mening, jeg har. Jeg kan kun sige, at øvelse gør mester.

Nå tilbage til det med slavekontrakten…i bund og grund synes jeg det er latterligt. Jeg er meget mere til at give mit ord og min krop. Jeg tror ikke, at en underskrift på et stykke papir vil gøre en stor forskel. Underkastelsen skal komme fra hjertet og udføres med entusiasme og fokus. Som jeg har blogget om før, så et bdsm forhold ikke kun lutter rosenrøde dage med lyseblå himmel. Vi har de samme udfordringer, som et almindeligt parforhold – vi har dog nok et mere spændende sexliv  😉

Handlinger siger også mere end en underskrift – mit brændemærke, der er et A på højre balle, betyder da mere for os end et stykke papir. Et halsbånd og en ring kan tages af, et papir kan rives i stykker, men et brændemærke er for evigt. Derfor blev det også tænkt rigtig godt igennem inden – det er ikke nogen hovsaløsning at blive brændemærket eller lade sig eje af et andet menneske. Jeg/vi tænkte længe over det, inden vi besluttede, at det var i den her retning vi ville – for der er ingen vej tilbage…

Jeg kan godt blive en anelse ked af det, når jeg ser andre tøser springe fra den ene relation til den anden. For kun at give sig halvt – bevar mig vel selvfølgelig skal man lære hinanden at kende. Men for mig latterliggør det ejerskabet en smule. Måske er de dominante, der for ivrige og villige med at lægge tøser i halsbånd? Hvad er det egentlig, jeg vil sige med det her – jo at det tager tid at bygge et solidt bdsm forhold op. Hvis man skal være i et bdsm forhold, må man tage tingene seriøst, snakke og udvikle sig sammen. Tag det med ro…alt skal ikke nås inden for de første 100 dage 🙂

Gode intentioner kan man have, men når alt kommer til alt, er det handlinger og tanker, at ens underkastelse skal vises – ikke på et stykke papir.

nov 212012
 

Balancen mellem smerte og liderlighed er en underlig størrelse. Det er ingen hemmelig, at jeg tænder på smerte. Det kan være smerte fra, når spanskrøret rammer mine balder, når Chefen sætter strøm til mine brystvorter eller når jeg bliver kneppet, så mellemkødet revner. Umiddelbart vil det lyde voldsomt for folk, der ikke dyrker bdsm. Masochister vil nikke anerkendende til det faktum, at man kan nyde en smerte. Min krop lyver desværre ikke, når jeg får smæk. Jeg bliver lynhurtig vildt våd og liderlig – også selvom det gør ondt. Chefen praktiserer ikke hyggesmæk – smæk gør ondt og er en straf i Chefens hus.

Personligt, kan jeg dyrke en smerte – bedst hvis den langsomt bygges op. Det kan være Chefen skruer lidt mere op for strømmen på El Dominator (Vores el-apparat). Det kan også være, han slår hårdere med pisken eller spanskrøret. Bliver han ved længe nok, kan jeg gå ind i helt min egen verden. Her rider jeg på smerten og på at stå til rådighed for Chefen.

Er jeg først kommet, er det som om, liderligheden nulstilles med ét – og nu mærkes det som en anden smerte. Den kan dog bygges op igen, og så kører cirkusset igen… 😉