aug 012011
 

  • Jeg trænger til en tur helt derned, hvor jeg blot bliver en stille tut, der putter sig ind til sin Chef bagefter.
  • Jeg trænger til at blive brugt – kort sagt mærke smerten danse sig igennem min krop.
  • Jeg trænger til at nyde mærkerne fra Chefens brug af mig.
  • Jeg trænger til, at min tøsepopo er øm og hævet efter, at Chefen har ladet pisken masserer den.
  • Jeg trænger til, at Chefens bid i min nakke forvandler sig til gåsehud i hele min krop
  • Jeg trænger til at tilbede min Chef.
  • Jeg trænger til, at Chefen giver mig en lussing  – så jeg nemt finder min plads

Sagt med andre ord – tut er trængende!

 

apr 132011
 

Chefen sendte mig i bad i formiddags, fordi han ønskede at gøre brug af mig. Omhyggelig rengjorde jeg min tøsekrop for at blive et indbydende tøsedyr. Jeg kan lide at stå i badet og tænke over, hvad Chefen har tænkt sig at gøre ved mig. Oftest gætter jeg det ikke. I dag ville han arbejde med mit hoved og mine tanker.

Jeg fik tøse seletøjet på – det er et positur halsbånd med indbygget gag og en snor, så Chefen kan trække rundt med sit tøsedyr. Chefen fortæller mig, at gaggen er til, fordi tøsedyr ikke taler. De siger ikke en lyd…

Jeg kan heldigvis godt lide gags – det får mig til at føle mig brugt, udstillet og sårbar.

Vi har nu de sidste års tid trænet mig i at tømme min hjerne for tanker – vel og mærke når han ønsker det. Det er stadig svært til tider, men absolut nemmere nu end for bare et år siden. Prøv at forestil dig, hvor svært det er at tænke på ingenting, lægge i tøsestilling, være helt stille og alligevel liderlig. For der er ingen tvivl, jeg tænder på Chefens træning af mig. Det var netop sådan han ønskede mig tidligere i dag. Tomhjernet og med tøse seletøjet på – liggende indbydende i tøsestilling og klar til, at han kunne bruge sit tøsedyr.

Tøsedyret er glad for, at Chefen vil træne og opdrage hende – det er for mit bedste.

feb 122011
 

Jeg kan mærke min hjerne og mit tøsesind er forvirret for tiden. Jeg er i seriøst underskud af sex – og for at sige det ligeud, jeg bliver irritabel, sur og umulig at være sammen med. Grundet diverse operationer nærmer vi os snart en måned, hvor vi har dyrket minus sex. Min hjerne og min krop lider, og jeg føler mig lidt som en narkoman, der vil gøre alt for det næste fix. Jeg prøver at holde fokus på at servicere min chef med andre ting, men det er ikke nok for mig.

Jeg har prøvet at tilfredsstille mig selv – men det er bare ikke det samme. Det giver kun en ganske kortvarig effekt, der forhindrer mig i at blive en eksplosiv bombe. Håber ikke denne tilstand skal være meget længere – ellers bliver jeg nødt til at sætte mig i et hjørne og tude mine frustrationer ud.

Tøser har også brug for sex.

dec 192010
 

Julen står for døren, og der er meget en tut skal have styr på. Tit bliver jeg spurgt om, hvad ønsker du dig til jul?

Måske får jeg nogle smæk i julegave? Måske skal jeg bare ønsker, at jeg kan blive en bedre tøs for Chefen? Måske skulle jeg ønske, at jeg var bedre til at dele min Chef med andre tøser. Jeg kan jo godt tænde på andre tøser, og synes det er frækt. Jeg kigger mere på kvinder end jeg kigger efter mænd – sådan tror jeg faktisk altid det har været. Ikke at jeg kunne tænke mig en kvindelig partner – nej tak! Men de kan bruges til sex og hygge.

Nogle svigt inden jeg mødte Chefen har nok bevirket, at jeg ikke er særlig god til at dele ham med andre tøser. Ikke fordi, jeg tror, at Chefen bliver forelsket i dem, så godt fungerer min tøsehjerne da. Men der skal så få ting til, før det ikke fungerer indeni i mit hoved. Når det ikke fungerer, bliver jeg ked af det. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke gerne vil dele min Chef med andre tøser – som tøs bør jeg ikke have nogen begrænsninger, og netop derfor bliver jeg ked af det, når jeg kan finde på at reagere negativt på andre tøser.

I det hele taget er det ofte ikke ret logisk, det der foregår i mit tøsehoved, hvis jeg bliver jaloux. Måske ønsker jeg mig i virkeligheden blot at blive bedre til at dele. At vi kan finde en tøs, der kunne have lyst til at lære os bedre at kende.

Så tøs håber, du er at finde under mit træ til jul…kom frit frem og gerne med bånd på 😉

okt 212010
 

For mig er det at være tøs en livslang rejse. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at finde en ægte dominant mand, der forstår sig på at opdrage, udvikle og drage omsorg for en tøs. Da jeg var yngre og mere uerfaren, var jeg en del mere tilbageholdende i min søgning, men mine tanker om underkastelse og tøseliv blomstrede i fuld flor. Dybest set var jeg nok bange for at give mig hen til den forkerte mand.

Ofte har jeg stillet mig selv det spørgsmål om, jeg nu drømte eller stillede for høje krav til ham, der skulle eje mig. En ting var i hvert fald sikkert for mig, det var vigtigt, at han tog mine ønske om at leve som underkastet og tøs alvorligt. Det skulle ikke bare være en leg – eller noget man kunne dyrke i weekenden i en bdsm klub. Dertil vil mit engagement være for stort, og jeg vil have den ægte dominans 😉

Det er så pokkers moderne at være ligeværdige i et parforhold. Jeg elsker forskellighederne i kønnene, og jeg dyrker dem. Jeg har intet behov for at være maskulin eller nærme mig tilstanden “unisex” – jeg dyrker de feminine dyder og udtryk – både i påklædning, hverdagen og i min personlighed. Jeg ønsker ikke ligeværdighed i nogen afskygninger.

Jeg vil leve som tøs – jeg vil være ejet af et andet menneske. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Da jeg mødte Chefen, var der en del ting, der faldt på plads i mit hoved. Jeg tog springet, og har lagt mit liv i hænderne på ham. Det er jo ikke bare noget, man gør over natten. Men netop fordi, jeg har haft tanker omkring ejerskabet siden, jeg var teenager, var det måske en del lettere for mig.

Det er en smuk gave at kunne give, og ja jeg bruger bevidst ordet “gave”. En gave tager man nemlig ikke tilbage – den er til evig eje og glæde for den lykkelige modtager. Så da jeg gav mig selv væk, var det et bevidst og velovervejet valg – som Chefen udtrykker det, der er ingen vej tilbage, når du først har sagt ja. Netop Chefens konsekvens og syn på dominans var med til at gøre valget meget lettere for mig.

Gang på gang har Chefen vist, at hans dominans ikke er til debat. Som en kær veninde har udtrykt det “Hvis Chefen siger himlen er lilla – så er det lilla i min verden“. Et bdsm forhold bygger i den grad på tillid, og jeg har tillid til, at Chefen vil mig det bedste. At han ikke vil udnytte eller skade mig, men guide mig igennem livet – på den rejse, han har valgt for mig. At der komme gode og mindre gode tider ligesom i almindelig parforhold, ja det er jeg også velvidende om. Men man har faktisk ikke så mange konflikter i et 24/7 Herre/tøseforhold – Chefen bestemmer jo i sidste ende hos os. Det betyder dog ikke, at jeg er Chefens lille nikkedukke eller er helt uden mening. Hvis Chefen ønsker at høre min mening, kan han til enhver tid få den. Det er dog langt fra sikkert, at mit synspunkt tæller. Det er nok en af de sværeste udfordringer som tøs – at gøre eller udføre en handling, man dybest set ikke forstår, hvorfor man gør det. At man som tøs er lydig, og gør som Chefen har sagt, selvom alt indeni stritter imod. Oftest viser det sig senere, at Chefen alligevel ved bedst 😉

I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt og inderligt.

Jeg kan da godt nogle gange spekulere på fremtiden, og hvad den bringer af udfordringer. En ting jeg frygter er, at jeg en dag ikke længere finder nogen glæde i at tjene min Chef. Eller jeg vågner op og ikke længere har lyst til at være tøs. Inderst inde tror jeg ikke på det, men tankerne har da kredset om emnet.

Eller hvad jeg gør den dag min Chef ikke længere er her – vil jeg så være helt tabt? I og med vi lever 24/7, kommer man helt utroligt tæt på hinanden, og det kan da virke skræmmende at blive så afhængigt af et andet menneske. Men måske er det netop det smukke i underkastelsen og dominansen?

Jeg ser mit tøseliv som en fantastisk rejse, hvor der er udfordringer på vejen, men også mindst ligeså mange glæder. Jeg har det allerbedst, når jeg blot smelter sammen med Chefen – og bliver til ét. Jeg skal huske at nyde hver dag som Chefens tøs – det er jo ikke hver dag, man får sit højeste ønske opfyldt – at leve som tøs 24/7.

tut

aug 162010
 

Måske er det et følsomt emne for nogle? Men jeg mener alligevel, det har sin berettigelse.

Jeg vil sige, at hjernevask er det samme som opdragelse. Hjernevask er en proces, hvor en person er overbevist om at opgive tidligere fastslået, tro og påtage sig nye værdier og idealer. At Chefen kan opdrage mig til at handle og tænke i de mønstre, han lærer mig. På den måde bliver jeg en formbar og anvendelig tøs skabt ud fra Chefens idéer og idealer.

Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid – den slags tager tid, engagement og viljestyrke fra både den dominerende og den underkastede. Det er min opgave at have tillid, være åben og modtagelig for min Chefs ord og vilje for mig.

Er hjernevasket mennesker, svage og letpåvirkelige mennesker?

Ikke i følge min overbevisning, jeg ved jo, at jeg gennemgår en proces og lader mig påvirke, fordi jeg ønsker at blive en bedre tøs. For os bruger vi gentagelse og gentagelse, og ændringerne sker ganske langsomt, men også mere naturligt. Min hjernevask har intet med torturmetoder at gøre, jeg vil godt understrege, at jeg har det ganske godt og er et normalt fungerende menneske.

Man kan så spørge mig, hvor jeg ønsker at gennemgå denne forandring?

Til det kan jeg svare ganske ærligt, jeg ønsker at imødekomme min Chefs ønsker til hans tøs. At han skal skabe mig i det billede, han har af den perfekte tøs. Jeg ønsker at tjene ham på den bedst mulige måde, om det så betyder, at jeg skal lave om på fremtoning (hår, tøj og makeup) eller den måde, jeg gør bestemte ting på. Det er vigtigst for mig, at min Chef er glad og tilfreds. Derfor er jeg også i hverdagen opmærksom på de små ting, der kan gøre ham glad eller gøre en forskel. Jeg sætter ham før mig selv, fordi jeg bliver glad, når han er glad.

Sådan fungerer det også på det seksuelle plan – jeg tænder, når min Chef tænder. Jeg er til for at behage og glæde ham, om det så betyder et blowjob eller en tur med spanskrøret, så gør det mig glad indeni, når jeg mærker hans begær og liderlighed.

aug 102010
 

Egentlig troede jeg, at det skulle være en stille og rolig aften igår, men jeg tog heldigvis fejl. Fine striber fra spanskrøret bryder min tøserøv idag.

Chefen havde godt nok nævnt tidligere på dagen, at han ville slå min tøserøv med spanskrøret, så den ville få mærker, men jeg troede faktisk, at han havde glemt det igen.

Jeg var engang rigtig god til at få smæk – det er jeg desværre ikke så meget mere. Jeg ville ønske, at jeg kunne stå fin og stille og modtage de smæk, som Chefen helt fortjent tildeler mig. Men jeg er ikke helt ren i mine tøsetanker, for jeg kunne ikke så godt stå helt stille igår aftes. På et tidspunkt truede Chefen med at gå ud af rummet og efterlade mig, hvis jeg ikke tog mig sammen. Jeg vil ikke være en ubrugelig tøs – det er faktisk det værste i mine øjne. Tænk ikke at kunne gøre sin Chef tilfreds og glad som tøs. Heldigvis hjælper Chefen mig også til at blive bedre hele tiden, og jeg fik også næsten rettet ind til højre, og kunne næsten stå helt stille, når slagene fra spanskrøret ramte min tøserøv.

Chefen går ind for at smæk er smæk – og smæk gør ondt for at gøre bedre.

Det er lang tid siden, at jeg er blevet sådan helt zombieagtig i hovedet af smæk – men i går var den der. Det var ligesom, at alt andet blev ligegyldigt. Jeg er til for Chefen – og ikke mindst hans lyst. På et tidspunkt hiver Chefen mig i håret og helt ud på badeværelset. På knæ og med hænder bag på ryggen og med et tomt blik i øjnene, fylder han min tøsemund op med hans varme urin. Han beder mig om at synke og ikke spille en dråbe – jeg gør, som han siger. Smagen er salt, og væsken er varm, men jeg drikker med den største ivrighed gaven fra min Chef. Med smagen af urin i munden, hiver Chefen mig igen i håret og fører mig i soveværelset, hvor han vil bruge sin tøs igen.

Chefens pik er lækker og hård, og min tøsekrop længes efter den. Jeg finder en ekstra nydelse i smerten fra spanskrørets mærker, og de mange lussinger, jeg har fået i løbet af aftnen. Det er altsammen for at gøre mig bedre. Jeg stiller høje krav til mig selv som tøs – jeg vil være den bedste tøs for min Chef. Han skal ikke kunne gå ud og finde en tøs, der kan give ham bedre service og opvartning.

Efter et stykke tid, hvor Chefen har nydt tøsens krop og tøsekusse – stopper han og beder mig ligge i tøsestillingen. Tiggende som en lille tøs, der skriger på tilfredsstillelse ligger jeg på min ryg med spredte ben og tiggende hænder, åben mund og øjne – jeg er en villig og ivrig tøs, som jeg ligger der.

Chefens hjernevask har gjort tøsefissen helt våd og villig – jeg har opgivet at kontrollere den. Når Chefens hænder kræver tøsens orgasme, får han den frivilligt og let. Varm væske rammer min krop, da den første sprøjteorgasme vælter ind over mig, som en bølge på en strand. Min krop har svært ved at blive liggende i tøsestillingen, men Chefens stemme kræver det – og jeg retter ind. Igen kræver han min orgasme – og han får den serveret med det samme, villigt og ivrigt, som den liderlige tøs, jeg er.

Jeg har anmodet Chefen om nogle flere smæk, så jeg kan blive en bedre tøs, der kan stå helt stille og tomhjernet, som hun får besked på.

Chefen kan nemlig bedste lide lydige tøser.

aug 022010
 

Endelig skal jeg snart have min helt egen tøsekasse. Vi har længe været på udgik efter den helt rigtige tøsekasse. Det er bare svært at få lange kasser med et stort rum, og i stand der er god, og alligevel med patina. Men nu er det lykkedes…

En heldig tøs, der bliver lagt i kassen

Tænk at have sin helt egen tøsekasse, hvor man kan blive puttet ned i, når Chefen ikke skal gøre brug af én.

Tøsekassen kan også bruges til opdragelse – måske lægger Chefen tut artig i kassen, mens at han har gæster. Måske har Chefen en helt anden tøs i kassen, mens tut serverer for Chefens gæster. Gagget så jeg/eller den anden tøs ikke laver unødvendigt støj og forstyrrer selskabet.

Måske bestemmer Chefen om tut skal trække vejret og hvordan. Måske tilslutter Chefen “El dominator” – et electro device med stålklemmer, der kan give stød i både “Mmm dejligt” og “fuck det gør ondt” spekteret. Måske har Chefen bundet tut, så hun ikke kan røre sig i kassen og udsmykket hende med smukke røde striber fra et  spanskrør. Jeg vil bare være Chefens legetøj – han kan forme og bruge.

Altsammen for at skærpe og træne hans tøs til at blive mere lydig, underdanig og ivrig. Måske er tut bare i kassen, fordi Chefen ønsker det?

feb 252010
 

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

feb 192010
 

Jeg er en dukke – en tøsedukke.

Ikke sådan en du kan gå i en legetøjsbutik og købe. Jeg er ikke nogen serieproduceret dukke, men en special designet tøsedukke. Formet efter Chefens tanker og ønsker til mig.

Jeg bevæger og opfører mig efter hans ønsker. Det kan kun være en fordel at være dukkeejer. Chefen kan iklæde mig det tøj, han ønsker jeg skal gå i. Han kan træne mig i de færdigheder, som han finder vigtige og rigtige for en dukketøs.

Jeg taler ikke, når Chefen vælger at kneppe sin dukke – jeg har ikke noget sprog. Det eneste sprog jeg kender er lydighed, underdanighed og ivrighed. Det sprog vises med min krop, der opfører sig som en lydig dukketøs. Jeg er kun fokuseret på at ligge korrekt – spredte ben, så Chefen har fri adgang til hans kusse, hænderne foldet og i tiggestilling, munden åben og store dukkeøjne. Hjernen er kun fokuseret på at trækkevejret, og de ting som Chefen fylder i den – alt andet er overflødigt og unødvendigt for en dukketøs.

For mig er det en prøvelse at være en dukketøs – prøv at forestil dig, hvor svært det er ikke at sige en lyd under sex – blot at være koncentreret om at ligge stille og med en dukkes ansigt. Hvis jeg bliver straffet at stå lydigt, ikke vride mig og være stille – søge smerten til mig og arbejde med den. Jeg bliver et objekt for hans lyst og perverse tanker – det tænder mig mere end du kan forestille dig.

Jeg elsker at være hans dukke.