apr 242013
 

Den lurer der hele tiden, og nogle gange ender den med at indfange mig. Hvad taler jeg om? – Jo, det jeg kalder den onde cirkel. Den onde cirkel er en række selvforstærkende elementer, der er med til at trække mig ned. Den fjerner mig fokus på Chefen og mit tøseliv.

Jeg ender som oftest med at blive vildt frustreret over tilstanden, og jo mere frustreret jeg er, jo mindre overskud er der til fokus på Chefen. Cirklen kan starte med, at en af os ikke har det store overskud og vi småskændes måske, dernæst kan jeg have svært ved at give slip og acceptere, at han har det sidste ord. Jeg bliver trodsig og sur – han bliver provokerende overfor mig – jeg bliver mere sur og ked af det – han gider ikke ulydige tøser – jeg bliver frustreret over, at han ikke gider mig. Dernæst skændes vi igen – og cirklen kører.

Det kan være svært at finde tilbage – for Chefen hjælper mig ikke, jeg skal selv finde vejen og viljen. Nogle dominante ville nok smække eller tryne tøsen på plads, men sådan er det altså ikke hos os. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg ligesom blev nulstillet – fandt min plads.

Den onde cirkel er opslidende for mig – den dræner mig for energi.

apr 112012
 

Underkastelsen er et dybtfølt ønske fra min side. Jeg har før, jeg mødte Chefen, haft ingen værdige at give min underkastelse til.

Det har betydet, at jeg i mine øjne inden, jeg mødte Chefen har dyrket bdsm, men de har aldrig fået min sjæl med. Den del var i min verden forbeholdt ham, der skulle eje min for evigt. Det har kostet et forhold og frustrationer hos min tidligere partner, men jeg havde ikke nok respekt til at give det hele til ham. Jeg ville have en ægte dominant person, der ville værdsætte den gave, jeg kunne give. I min verden er underkastelsen ikke en leg, men virkelighed. Det lyder altsammen lidt mærkeligt og hårdt på skrift Grine

Et forlist parforhold og et par løse sexpartnere senere havde jeg faktisk lidt opgivet den drøm om at komme til at leve i et lykkeligt 24/7 forhold. I min verden blev det lidt til forbudte tanker og lyster, fordi jeg fornemmede på min omverden, at det ikke var naturligt at have dem. Derfor gik der også et stykke tid inden jeg åbnede op for mine lyster og tanker overfor Chefen.

Jeg/vi var på et tidspunkt i vores liv/forhold, hvor jeg havde det sådan, at enten måtte det briste eller bære. Jeg måtte simpelthen ud med mine tanker omkring underkastelse og 24/7. Modet fik jeg nok af, at vi på daværende tidspunkt sad i hver vores verdensdel. Distancen fra computer til computer bevirkede i hvert fald fra min side, at jeg fik sagt mange af mine tanker og lyster til ham. Det blev til nogle rigtig lange samtaler og skriverier frem og tilbage. Til mit held havde han også kun en lyst – at have en 24/7 tøs, han kunne forme efter hans hoved.

De mange lange samtaler om forventninger og krav har nok rustet os til mange af de udfordringer, vi har stødt på undervejs. Jeg var en anelse skadet af løgne og bedrag fra det tidligere forhold, der bevirkede, at jeg havde svært på nogle områder at give slip på kontrollen. I dag har jeg ingen forbehold, og kan smile stille over nogle af de ting, jeg stejlede så meget over dengang. Nu ved jeg, at jeg kan stole 100% på min Chef. Faktisk giver underkastelsen mig en enorm ro – jeg ved, hvad der forventes af mig til enhver tid og hvorfor.

I dag lever vi i et 24/7 forhold, hvor vi begge trives. Chefen har altid det sidste ord. Selvfølgelig har mine tanker om et 24/7 forhold været lidt anderledes, end hvordan det i virkeligheden er at leve sådan. Jeg er stoppet med at udfordre Chefen på hans dominans – jeg ved nu, at han er natur dominant, og jeg har accepteret dette. Jeg vil mene, at vi begge ville mistrives, hvis vi skulle leve i et ligeværdigt forhold. Uden underkastelsen i mit liv bliver jeg ulykkelig og for ufokuseret.

Jeg bør dog måske lige nævne for en sikkerheds skyld, at Chefen har fået min fulde underkastelse = hele min tøsesjæl.

 

 

jan 292012
 

Jeg vidste faktisk ikke, at jeg havde savnet den, før bagefter. For et par år siden fik vi designet en maske efter mål – det vil sige, at den sidder perfekt om mit lille tøsehoved. I toppen er der lavet plads til at mit lange lyse hår kan komme i en hestehale. Skindet er det blødeste lammeskind, og den er bare superbehagelig at have på.

Chefen gav mig den på sammen med mit positur halsbåndet og en gag. Jeg svømmede hurtigt og sikkert til tøseland. Det er lidt svært at beskrive med ord, hvad der sker indeni mig. Men det er som om alle forbehold, dannelse og tanker bare stopper på engang. Jeg er i en tilstand af ligegyldighed, og alligevel fokuseret på at ligge helt korrekt, trække vejret korrekt, have tomme åbne store øjne og vise tøseneglene frem. Tror bedst jeg kan beskrive det som, at jeg bare overgiver mig fuldstændigt.

Min krop overgiver sig naturligvis også – den bliver meget fokuseret på Chefens behov. Våd, villig og indbydende. Jeg mærker det mest af alt, når min tøsekrop eksploderer, fordi Chefen har givet mig flere sprøjteorgasmer på stribe. Min krop er smurt ind i væsken, men jeg er ligeglad, det er jo det Chefen ønsker – en våd og villig tøs skabt til brug efter hans hoved.

Jeg håber der bliver flere aftner med masken, hvor jeg kan tage en tur til tøseland 😉

jan 132012
 

Jeg tror, at jeg er et tålmodigt menneske.  Jeg lader mig ikke nemt hidse op ad ligegyldigheder. Jeg bilder mig ind, at min tålmodighed hjælper mig i min underkastelse? Jeg tror faktisk, at det er en fordel, fordi man har en tendens til at være afventende, rolig og måske også mere tilpassende.

Det generer mig ikke at vente på min Chef, når han er til møde. Sådan er det lige nu, han er til møde og jeg sidder og venter tålmodigt på ham. Jeg tænker mere på, hvad der kan gøre ham glad – for det gør i sidste ende mig mere glad. Jeg henter og bringer ham gerne – ikke fordi han ikke selv kan finde ud af det, men fordi jeg ved, at det gør ham glad.  Som jeg har nævnt tidligere i nogle af mine blogindlæg, så holder jeg meget fast i de små glæder til at pleje vores bdsm forhold og ikke mindst min egen underkastelse.

Men hvad er det, der for en til at ofre sig selv for et andet menneskes velbehag? Sagt med andre ord, hvad er det, der driver mig til denne underkastelse? Uh hvis jeg havde et klokkeklart svar ville jeg gerne formidle det videre, men det har jeg ikke. Jeg nok bedst beskrive det som en dybtfølt trang. En trang der gør mig lykkelig, når jeg får lov til at give mig selv til Chefen. Det skal understreges, at dennne trang til underkastelse ikke kan udføres på hvem så helst. Det er ikke sådan, at jeg får en lykkerus af at underkaste mig tilfældige mennesker på min vej gennnem livet.

Jeg har inden, jeg mødte Chefen været klar over, at at jeg ønskede at møde en dominant mand, jeg kunne give min underkastelse til. Men igen så ikke hvem som helst. Jeg har bevæget mig i bdsm miljøet i omkring 14 år nu – ja jeg startede tidligt. Selvom jeg har kendt andre mænd, så har de ikke fået denne gave, og det var et helt bevidst valg fra min side. Det skulle føles helt rigtigt, og ikke være en underkastelse for sjov.

Jeg har tidligere beskrevet processen med at komme til den erkendelse, at man vil et bdsm forhold 24/7, så det vil jeg spare jer for her. Dog vil jeg nævne, at det er en proces, og ikke bare noget man beslutter sig for over natten. Det kræver tid, indsats og lange samtaler. Det er jo naturligvis også noget, man skal være enige om – man kan ikke køre et bdsm forhold, hvor kun det ene part er afklaret med det.

Nu tilbage til det med tålmodighed, jeg mener, at denne hjælper mig dagligt med mine udfordringer. Hvis jeg ikke havde en stor tålmodighed, ville jeg ikke være så overbærende med de ting, jeg synes kan være irriterende. De irriterende ting kan være både store og små. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg kan have temperament. Mit temperament ville komme meget mere til udtryk, hvis jeg ikke havde denne her store tålmodighed. Temperament og lydighed hænger sjælent godt sammen – i hvert fald ikke hjemme hos os.  Jeg bliver nemt en bitch, hvis først jeg er blevet irriteret. Er der noget Chefen ikke kan døje, så er det kvinder der bare bitcher.

Nå nu kom der en sms fra Chefen, han er færdig med hans møde, og han vil hentes 🙂

 

 

jan 052012
 

Jeg har fået følgende spørgsmål: Som trofaste læser af din blog blev jeg og min kvinde lidt nysgerrig for at høre, hvordan du håndterer den mentale del af din underkastelse – altså hvordan du ren tankemæssigt holder dig selv på det rette spor, og finder og fastholder den rette motivation i hverdagen?

Hmm spørgsmålet er jo ret relevant, men jeg kommer til at svare mere overordnet på det. Netop fordi, så mange ting hænger sammen i et bdsm forhold, der kører 24/7.

Underkastelsen er så enkel og alligevel så svær – sådan tænker jeg selv tit. Underkastelsen er ikke svær, hvis den er drevet af ægte motivation fra én selv. Så kan man i virkeligheden holde den kørende ret længe uden problemer. Der hvor det for alvor bliver svært og til tider vanskeligt er, når overskudet er ikke eksisterende, eller ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan også være vanskeligt at holde motivationen, hvis kravene til en som tøs er for vanskelige og uoverskuelige.

Det første man skal beslutte sig for er, om man vil underkastelsen som helhed. Altså om man også vil underkaste sig et andet menneske, også når de svære situationer opstår – for de opstår i alle parforhold, derunder også bdsm forhold. Det kræver måske en del overvejelse inden man er klar til at underkaste sig 24/7. Det er et stort valg, og man skal ikke presses ud i dette valg. Valget skal komme fra hjertet og være velovervejet. Det vil sige, at du skal lytte til dig selv og ikke, hvad du tror en eventuel ejer forventer af dig. Din underkastelse er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er helhjertet og oprigtigt. Der er intet i vejen for at dyrke bdsm i soveværelset onsdag og lørdag aften, men det er ikke det, der tænder mig/os.

Når valget er truffet, er det jo blot at følge det. Men det er ikke altid så enkelt…

Udfordringer vil der selvfølgelig komme undervejs. Selv har jeg oplevet nogle stykker undervejs – og en enkelt gang har jeg også sagt, at jeg ikke havde lyst til at være hans tøs, hvis det skulle være på den måde. Dengang følte mig enormt uretfærdig behandlet. Heldigvis kender min Chef mig rigtig godt, og han fik alligevel mig på rette vej igen. Faktisk så er uretfærdighed i mine øjne nok noget af det, der kan få læsset til at vælte for mig. Hvis jeg synes, at noget er uretfærdigt, så bliver jeg simpelthen så stædig. Jeg bliver ensporet, og jeg vil holde på min ret for enhver pris – og det er ikke særlig lydigt. Får jeg smæk for min ulydighed, så får Chefen mig ikke til at indrømme min fejl – jeg koger indvendigt af raseri. Selvfølgelig kan Chefen smække mig så hårdt, at jeg bliver nødt til at indrømme min fejl, men der skal en del til – og oftest mener jeg det ikke oprigtigt før efter et stykke tid.

Men tid er noget underligt noget, for bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, og jeg har opført mig meget upassende. Det kan gøre mig ked af det. Nok mest af alt, fordi jeg ved, hvor meget lydighed og loyalitet betyder for min Chef.

Men hvordan når man udover sin stædighed og ikke mindst holder fokus på underkastelsen, når det er svært. Jeg vil nok sige, at det er et samspil mellem den underkastede og den dominerende. Det nytter ikke noget, at den dominerende står og råber og skriger af den underkastede, fordi vedkommende ikke gør, som han forventer. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme derhen, hvor han ønsker det. Måske skal man have hjælp til at forstå, hvorfor han ønsker noget bestemt af én. Oftest stritter vi mennesker imod, hvis vi er usikre på noget nyt og ukendt – noget vi ikke kan forstå. Sådan er det også med tøser og dominans. En forklaring, et hint og en samtale kan for én til at forstå – og når man forstår, er det langt nemmere at acceptere, lære og forstå – og dernæst udføre.

Jeg har ingen sikker opskrift på, hvordan man kan holde motivationen over længere tid. Men noget af det, der virker for mig, er de små glæder. Det vil sige, ting jeg ved med sikkerhed vil behage ham. Som tøs har man også brug for ros og anerkendelse – vide at man gør en forskel for sin ejer. Ros og anerkendelse kan have en god indvirkning på ens motivation.

Det kan også hjælpe på ens motivation at tænke tilbage på, hvorfor man netop har truffet det valg om at leve i et 24/7 forhold med dominansen som omdrejningspunktet. Personligt ved jeg, at det er sådan her, jeg er mest lykkelig. Jeg er rolig og trives i mine vante omgivelser, og jeg sætter en ære i at være der for Chefen.

Jeg tror, det er en fejl, når andre mennesker har et billede af, at bdsm forhold kan være rosenrødt hele tiden. Som jeg også har nævnt før i dette blogindlæg, så er der gode og mindre gode dage. Dage med store udfordringer, hvor man kan tænke “Han kan rende mig“.  Måske en anelse trodsighed (er trodsighed et ord? …nå ligemeget). Jeg vil faktisk sige, at det er alfa og omega, at man kender hinanden her. For når man som underkastede er på vej ud af denne forkerte vej, så skal man simpelthen have at vide, hvor skabet skal stå. Ellers kan det nemt ende meget galt.

Jeg vil også lige knytte en kommentar – det er MEGET vigtigt, at man som underkastede kan regne med den dominerende. Her tænker jeg på, at der ikke skal være usikkerhed i dominansen. Det skal ikke være muligt for den underkastede at manipulere sig til et andet resultat. Det er ganske naturligt at efterprøve dette til tider- og jeg tager mig selv i at gøre det nu og da. Problemet ved dette er, at vist først filmen knækker her – så mister jeg respekten for den dominante. Ingen respekt = ingen underkastelse i min verden.

Det nytter heller ikke, hvis den dominate kommer med et stort katalog over, hvordan han ønsker hans tøs skal være. Her tænker jeg alt fra påklædning, fremtoning, seksuelt og i forhold til andre mennesker. Præsenterer det i små bider, så man har en chance som underkastet at imødekomme alle de nye krav og indtryk. Hvis man har for mange regler og krav, vil man fejle mange gange – og chancen for at give op undervejs er stor. Det er ærgeligt. Men jeg ved også, det er en svær balancegang for den dominerende, der kan have svært ved at have tålmodighed nok til at bevæge sig langsomt frem.

Held og lykke med at holde fast i dominansen i jeres bdsm forhold.

tut

 

sep 042011
 

Jeg elsker spanskrørets dans henover min tøsekrop. Mærke hvordan Chefen påfører min krop en intens og skarp smerte, der fordeler sig i kroppen. Angsten for det næste slag, der blandes med forventningen og glæden over min underkastelse og hans brug af mig. Jeg kan lide, når Chefen betragter mig, mærke på mig og fordeler slagene på min krop, som om jeg var et rent lærred, der kun venter på, at han vælger farverne.

Mine håndflader er svedige, og jeg er altid anspændt i starten. Jeg venter på at tippe udover kanten – og yderst utålmodigt. Jeg vil så gerne over på den anden side, hvor jeg er uden filter – jeg bliver hans formbar masse. Lydig og helt tom for tanker. Hvor jeg dog bare elsker at være der – og være til for Chefen.

Jeg bliver afsløret af min krop – min fisse er helt våd efter Chefens indledende slag med spanskrøret. Den sukker efter mere – ligesom mit tøsesind. Det er lang tid siden, at jeg har været der – sårbar og lidende for ham.

Jeg synes, at jeg er en finere tøs med de fine mærker efter spanskrøret. Det er nemmere for mig at finde min plads – og jeg er taknemmelig for, at Chefen holder mig. Min kærlighed til ham vokser, når han påfører mig smerte.

Tak Chef…

 

 

jan 062011
 

Mellem jul og nytår var der masser af tid til at nyde hinanden. Vi gik på opdagelse i alt vores udstyr, idet der skulle ske noget nyt og perverst. Vi fandt mange spændende ting, der lå i skabet og samlede støv. Eksempelvis en gammel kuffert indeholdende en Wapa tesla – også bedre kendt som en violet wand.

Violet wand i sine fine kuffert

Med lidt rengøring af glassene og justering af håndtaget var den fin igen, og ikke mindst klar til brug. Små stød skulle danse hen over min tøsekrop ført af Chefens sikre hånd.

Frem fra hylden hentede vi også vores gennemsigtige latex vacuum bed. Den er super fed, og vi bruger den alt for lidt. Det er en fantastisk følelse at ligge pakket ind i latex. Berøringer på min krop bliver så intenst.

Mens jeg lå i vacuum sengen forstillede jeg mig, hvordan det vil være at ligge i tøsekassen. Vacuumet er så stærkt, at jeg ikke kan flytte mig nogen steder. Jeg ligger helt spændt fast i den stilling, jeg har inden luften suges ud af sengen. Chefen kan gøre ved mig, hvad han ønsker. Først sikrede han sig, at jeg er okay med alting, inden han begyndte at kræve min krop.

Han bruger den eneste åbning, jeg havde til omverden – min mund.  Han kræver min overgivelse, at jeg lader mig styre af ham – af hans stemme og lyst. Jeg bliver varm og glad indeni, der ikke noget jeg heller vil. Mærker hans hænder, fingre og tunge, der skiftevis tirrer min krop og lukker for min lufttilførelse. Jeg forsvinder ind i min egen tøseverden, og nyder Chefens opmærksomhed rettet mod min krop. Ret kort tid efter mærker jeg en varm fornemmelse på min bryster, i første omgang tror jeg det er en væske, der rammer den tynde latex. Men det er Chefen, der er gået i gang med den violette tryllestav 😉 Små lilla lyn bliver sendt ned over min krop, jeg kan ikke gøre noget, jeg ligger helt fastspændt i latex vaccum sengen. Jeg både nyder og frygter smerten. Jeg kan mærke en tiltagende liderlighed i min tøsekrop.

Tut i latex vacuum sengen

Efter et stykke tid bliver suget mindre, og latexen løsner sig fra min krop. Måske skal jeg ud nu, når jeg at tænke. Men nej, sengen bliver åbnet af Chefen, der stikker min tøse plug op i mig. Dernæst sætter han to metalklemmer i mine tøsebryster. Klemmerne hører til El Dominator, der er et strøm apparat. Jeg kommer til at lide for min Chef nu…

Forsættes 😉

dec 192010
 

Julen står for døren, og der er meget en tut skal have styr på. Tit bliver jeg spurgt om, hvad ønsker du dig til jul?

Måske får jeg nogle smæk i julegave? Måske skal jeg bare ønsker, at jeg kan blive en bedre tøs for Chefen? Måske skulle jeg ønske, at jeg var bedre til at dele min Chef med andre tøser. Jeg kan jo godt tænde på andre tøser, og synes det er frækt. Jeg kigger mere på kvinder end jeg kigger efter mænd – sådan tror jeg faktisk altid det har været. Ikke at jeg kunne tænke mig en kvindelig partner – nej tak! Men de kan bruges til sex og hygge.

Nogle svigt inden jeg mødte Chefen har nok bevirket, at jeg ikke er særlig god til at dele ham med andre tøser. Ikke fordi, jeg tror, at Chefen bliver forelsket i dem, så godt fungerer min tøsehjerne da. Men der skal så få ting til, før det ikke fungerer indeni i mit hoved. Når det ikke fungerer, bliver jeg ked af det. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke gerne vil dele min Chef med andre tøser – som tøs bør jeg ikke have nogen begrænsninger, og netop derfor bliver jeg ked af det, når jeg kan finde på at reagere negativt på andre tøser.

I det hele taget er det ofte ikke ret logisk, det der foregår i mit tøsehoved, hvis jeg bliver jaloux. Måske ønsker jeg mig i virkeligheden blot at blive bedre til at dele. At vi kan finde en tøs, der kunne have lyst til at lære os bedre at kende.

Så tøs håber, du er at finde under mit træ til jul…kom frit frem og gerne med bånd på 😉

nov 222010
 

En af de fornemmeste opgave, jeg har som tøs, er at adlyde min Chef. Men ikke nok med det, jeg øver mig hverdag i at behage ham. Jeg har og bruger konstant tid på at observere hans vaner, mønstre og smag. Alt sammen for at kunne imødekomme hans behov. Det nytter jo ikke noget at lave the til Chefen om morgen, hvis han heller vil have café latte.

Hver dag bader jeg min Chef, fordi jeg ved, at han ønsker det. Jeg er omhyggelig med at varme sæben op, inden jeg rører ved Chefens krop. Mine hænder glider nænsomt mod hans varme krop – jeg kan lide at bade min Chef, og det er en af mine måder at vise min lydig- og kærlighed på.

Jeg laver den mad, jeg ved, at han værdsætter. Det vil sige, at mine tanker allerede starter i supermarkedet, når jeg køber ind. Tit henter jeg en cola med isterning i, uden at han har bedt mig om det – fordi jeg ved, at han værdsætter det.

Jeg ønsker inderligt at være på forkant med Chefens ønsker og behov – og det må jeg øve mig dagligt for at kunne opfylde. Det samme med med min fremtoning. Jeg er til for at behage Chefens syn, så jeg er konstant fokuseret på, at tøj, sko og makeup er passende for Chefens tøs.

Egentlig er det mere omfattende end, hvad de fleste lige forstille sig – pleasergen’et er indbygget i mig. Jeg føler mig værdsat, når jeg ved, at han kan lide, hvad jeg gør for ham. Det får mig til at føle mig nyttig som tøs.

Det er alle de små detaljer, der tæller med i det samlede billede, det er at leve som tøs.

nov 222010
 

Røde striber efter et tyndt spanskrør, det er straffen for at være ulydig i Fields. Chefen og jeg skulle handle ind – absolut ikke en yndlingsbeskæftigelse for nogen af os. Men uden mad, rumler maven jo efter et stykke tid, derfor var vi kørt en tur i Fields her til formiddag.

Det går ikke specielt godt, og det ender med, at jeg flipper ud på Chefen. Jeg har temperament, og når jeg bliver sur – så bliver jeg eddermuggen. Det er vel egentlig ikke særlig lydigt at lave en scene midt i Bilka? Men på det tidspunkt vil jeg blæse på, hvad Chefen og alle andre synes.

Så efter jeg var sprunget i luften, som en stor bombe, gik jeg mod udgang med hidsigstårer i øjnene. Ser mig selv står i børnetøjafdelingen, hvor jeg prøver at beherske min vrede – jeg skal i hvert fald ikke tude, når jeg skal ud af butikken – lidt værdighed har man vel. Og Chefen ja han klarer vel sig…

Der går desværre ikke så længe, inden jeg opdager, at jeg har nøglerne til bilen i lommen. Argh bliver irriteret over, at jeg skal tilbage til Chefen. Jeg er stadig pissesur. Modvilligt går jeg mod kassen, hvor jeg finder Chefen, der står i kø. Jeg gider ikke snakke med ham, så jeg står bare og venter på, at det bliver hans tur. Det tager tid, faktisk så lang tid, at jeg når at hidse mig selv lidt ned. Bider min surhed i mig, og giver op…

Vi kommer hjem, og jeg må pænt tage min straf for at være ulydig. 10 slag med spanskrør er en passende straf, mener Chefen. Vi går ovenpå, og jeg vælger det tynde spanskrør. Jeg blotter mine balder, og først slag rammer mine baglår. Det er en fin skarp smerte, som jeg bestemt kan mærke. Tænker stille indeni, at der endnu er langt til de 10 slag. Jeg prøver at stå stille, men ih det gør bare så ondt – men det er vel egentlig også mening med en straf?

Jeg er ikke stolt af min hidsighed og ulydighed – det er ikke godt for mig, og jeg bliver ulykkelig, når jeg er ulydig. Jeg må forsøge at blive bedre til at tilsidesætte mit temperament og fokuserer på Chefen og hans behov.