mar 032016
 

 

Tiden går nærmest helt af sig selv…og jeg glemmer helt at få opdateret min blog, så undskyld kære læser.

Noget positivt er sket i vores BDSM liv – vi har meldt os ind i Det Sorte Selskab, der er en BDSM klub i København. Vi var konstant udfordrede på, at der altid kom noget i vejen for at dyrke lidt kinky sex. Derfor måtte vi tænke i alternative baner, hvilket fik os til at melde os ind i selskabet. Vi har begge før dyrket klublivet, men faktisk aldrig sammen. Så det var en lidt spændt tøs, der indrømmet havde lidt præstationsangst, da hun først ankom til selskabet til første medlemsaften med smæk og lir.

Inden vi ankom, måtte jeg dog en tur i den kinky garderobe. Det blev til What Katie Did girdle med sorte strømper med blondekant fra Falke. Dertil et skræddersyet læderkorset, og som prikket over i’et satte Chefen et positur halsbånd omkring min hals og klikkede snoren på. Tøsen var klar til at blive luftet.

Det blev en rigtig god aften, hvor jeg igen nød at få smæk og det at blive formet efter hans ønsker og lyster. Bundet godt op på et kors gav han mig en røvfuld, så mit brændemærke hævede op og “lyste” lokalet op. Spanskrøret blev også taget i brug, så kraftigt at han knækkede det på et tidspunkt – ups 🙂 Jeg var bare glad for, at jeg kunne stå det igennem og nyde det – min præstationsangst tænkte jeg slet ikke på, da vi var der. Selvom der var andre til stede i lokalet, så opfattede jeg det ikke – min verden var centreret omkring Chefen.

Det er bare så godt at være i gang igen. Fedt at betragte striberne fra spanskrøret på min tøsepopo og bryster. Fedt at han kræver, hvad der er hans. Jeg glæder mig allerede til, at vi skal af sted igen i næste uge.

nov 022015
 

kinkysøndag

Liderligheden har summet hele weekenden i vores kroppe – dog uden mulighed for rigtig at gøre noget ved det. I går eftermiddags var der endelig ro og fred til at gøre noget ved det. Jeg var et smut i mine lingeri og korset skuffer. Valget faldt på en girdle fra What Katie did med smukke strømper fra Falke og dertil et vinrødt korset fra Vollers. Første gang jeg har korset på siden, at jeg blev gravid. Spændt på om jeg overhovedet ville kunne hoppe i det – det gik nu meget fint og smertefrit. Jeg har stadig en smuk talje, når korsettet snøres ind.

Chefen kunne lide synet af hans tøs i det frække undertøj og korset. Han mente ligefrem, det hele ville blive bedre af et positurhalsbånd med indbygget gag. Et halsbånd der er krævende at have på i længere tid – dels fordi hals er strukket og det at gag’en er stor, så læberne er helt spændt ud.

Chefen undersøger og betragter mig et øjeblik, inden han indtager min krop. Mmm pik, det er så lækkert. Efter et stykke tid kan jeg mærke på Chefen, at hans tanker er begyndt at vandre. Der må noget mere til…han forlader mig, og kan høre at han leder efter noget i skabet. Først tænker jeg, at han leder efter snoren til halsbåndet – det plejer han at kunne lide. Det tager dog for lang tid, og jeg kan nu nervøsiteten brede sig en smule i min krop. “Hvad finder han nu på – og kan jeg håndtere det tilfredsstillende?”. Chefen returnerer med noget lidt tykkere reb, end det han plejer at bruge. Rebbet fastgøre han i halsbåndets trepunkter, og smider nu en løkke op i krogen i loftet. Beder mig efterfølgende om at sidde ovenpå ham. Nu kan han liggende styre sin dukkes luftindtag med et stykke reb, ligesom jeg skal kæmpe noget for at få pik. Skal jeg hente i bund på pikken, må jeg undvære luften. Svært dilemma, når jeg elsker hans pik…

Chefens breath control forsætter, og han beordrer mig op på knæ i sengen. Han hiver yderligere i rebet, og nu kan jeg vitterlig ikke få luft. Det summer i læberne, og jeg kan ikke tænke klart. Samtidig kan jeg mærke Chefens hænder i min kusse, de er krævende – og på jagt efter en sprøjteorgasme. Min krop er fuldstændig i hans hænder, han kan gøre, hvad han vil. Det varer heller ikke længe, før den varme væske vælter ud af min krop. Jeg får en lille smule luft igen, men bliver hejst op igen – og endnu engang tvinger han en sprøjteorgasme ud af mig. Det summer overalt i min krop, mine kusse og lår er våde af væsken, der løber ned af mig. Jeg kan dufte den sødelig duft, som væsken har.

Chefen knepper mig lidt mere efterfølgende, men forlader mig et kort sekund for at hente et spanskrør. Kommer tilbage med en tawse og en ridepisk. Tawsen er min absolut hadeting – den gør SÅ nas. Undskyldning var, at han ikke kunne finde et spanskrør. Inde i mit hoved havde jeg forberedt mig på spanskrøret, og så kommer han med noget andet. Jeg kan stort set intet tage af hverken ridepisk eller tawse. Her trænger jeg virkelig til oplæring…tror Chefen har planer for dette, når vi skal i klubben.

Jeg bliver efterfølgende brugt godt og grundigt – og nyder da Chefen kommer i mig. Mmm sikke en dejlig søndag eftermiddag. Nu er min hjerne bare skruet maks op på de kinky emner, så jeg tæller dage til, at Chefen og jeg igen er sammen.

okt 222015
 

Smæk

Halsbånd, tatoveringer, piercinger og andre former for mærkninger af slavinder og tøser kan fjernes, så de næsten ikke er synlige. Et brændemærke kan derimod være ganske svært at fjerne, hvis man er god til at danne ar. Et A bryder min højre balle, og det har efterhånden siddet der i mange år. Mærket er blevet en naturlig del af mig. Til  daglig tænker jeg ikke så meget over det…

Men det sker, at jeg stopper op og betragter det i spejlet efter et bad. Hvis jeg får smæk, og mine balder hæver op, så bliver mærket lettere ømt – og A’et træder mere frem. Jeg ved, at Chefen kan lide at betragte det, når det er sådan. Han har endda her på det sidste talt om at få brændt det op igen, så det bliver fint lyserødt. Tanken er både skræmmende, og alligevel ved jeg, at jeg vil tage udfordringen op med stolthed. Stolt over at få lov til at være hans og bære det mærke, han har valgt til mig.

For mig betyder det noget, at mærket ikke kan fjernes. Jeg kender min plads, og hvis jeg mod forventning skulle søge væk – så ville det ikke være fedt at møde en anden mand, og tilbyde ham noget, en anden ejer. Den tanke ligger mig også meget fjern, nærmest på grænsen til at være vulgær.

Nu er brændemærkning jo ikke for sjov – ikke noget man bør gøre, hvis man ikke er sikker i sin sag. En kvinder, der møder en dominant mand, bør jo tænke sig lidt om – inden hun underkaster sig og lader sig mærke permanent. Det skal føles rigtig indeni og slet ikke være en forhastet beslutning. Jeg har desværre set flere tilfælde i miljøet af brændemærkninger, hvor det ikke var gennemtænkt. Men det skal så også sige, at jeg overvejende har oplevet det modsatte, hvor mærkningen har været overvejet og gennemtænkt, og hvor partnerne stadig er sammen. Det er smukt i mine øjne.

 

okt 032014
 

Tivoliplakat

Hmm er det bare mig…eller har Tivoli tænkt denne her opfordring helt igennem? Nu tænker min lille tøsehjerne, hvordan skal man så vise, at man er en lille tøs? Personligt kunne jeg finde langt bedre steder at afsløre min indre lille perverse tøs end Tivoli, der er fyldt med børnefamilier, ældre abonniner og turister.

Er det et dirty blowjob i den gamle rutchebane? En flirtende lillepige med rottehaler, der tigger om en slikkepind i passende størrelse? Hmm der er vel kun en ting, der kan give svaret – Chefen og jeg må et smut i Tivoli under Halloween 😉

maj 212013
 

balletstøvlerny

Han gik på opdagelse i min garderobe – han ville finde noget, der kunne pynte mig. Jeg stod ved siden af – foreslog korsetter, strømper og lingeri, men det var ikke lige det Chefen var ude efter. Det var heller ikke min latexgarderobe, der fik Chefen til at stoppe op. Pludselig faldt vi over mine balletstøvler. “Tag dem på tøs”, sagde Chefen. Jeg sad på kanten af sengen, mens Chefen så på, at jeg tog støvlerne på.

“Tag tøseskridt for mig, tøs!” – smerten er intens fra mine fødder. Jeg står på mine tæer, og det er svært at holde balancen. Jeg er panisk for at falde – vil gerne se godt for Chefen. Efter jeg har lidt i et stykke tid, kaster Chefen mig ned i sengen, hvor han knepper sin tøs. Sikke heldig jeg 🙂

apr 242013
 

Den lurer der hele tiden, og nogle gange ender den med at indfange mig. Hvad taler jeg om? – Jo, det jeg kalder den onde cirkel. Den onde cirkel er en række selvforstærkende elementer, der er med til at trække mig ned. Den fjerner mig fokus på Chefen og mit tøseliv.

Jeg ender som oftest med at blive vildt frustreret over tilstanden, og jo mere frustreret jeg er, jo mindre overskud er der til fokus på Chefen. Cirklen kan starte med, at en af os ikke har det store overskud og vi småskændes måske, dernæst kan jeg have svært ved at give slip og acceptere, at han har det sidste ord. Jeg bliver trodsig og sur – han bliver provokerende overfor mig – jeg bliver mere sur og ked af det – han gider ikke ulydige tøser – jeg bliver frustreret over, at han ikke gider mig. Dernæst skændes vi igen – og cirklen kører.

Det kan være svært at finde tilbage – for Chefen hjælper mig ikke, jeg skal selv finde vejen og viljen. Nogle dominante ville nok smække eller tryne tøsen på plads, men sådan er det altså ikke hos os. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg ligesom blev nulstillet – fandt min plads.

Den onde cirkel er opslidende for mig – den dræner mig for energi.

jan 172013
 

lyserødtkorsetfront

Sig mig har du sådan en slavekontrakt? – altså sådan et stykke papir, hvor det hele er skrevet ned“, spurgte min veninde Mona mig nysgerrigt i telefonen. Hun har netop læst Fifty shades, og det betyder, at hun har en masse spørgsmål. Jeg sagde til hende, at det var nemmere at tale om, når vi sås næste gang. Men at jeg da kunne sige, at jeg ikke har skrevet nogen kontrakt under – at en sådan en ikke eksisterer i vores bdsm forhold. Hvorfor eksisterer den så ikke?

Nogle gange glemmer jeg ligesom, at vi ikke lever som de fleste. Hvad der er hverdag for mig – er nok ikke hverdag for de fleste andre. De fleste lever vel i et slags ligeværdigt forhold, hvor begge parter skal nå til enighed. Det har jeg prøvet – og jeg ved, det ikke vil fungere optimalt for mig. Jeg har brug for, at min partner tager styringen. Fortæller mig, at det er den her vej, vi skal. Til gengæld knokler jeg på, når jeg har fået vist vejen.

Ja, Chefen og jeg har da også konflikter og kan være uenige om ting. Det er ikke noget, der fylder særlig meget i vores hverdagsliv. Jeg vil endda sige, at Chefen er den partner, jeg har skændtes allermindst med. Der skal ikke herske tvivl om, at Chefen træffer beslutningerne, men at han gerne høre min mening om en given problemstilling. Ud fra denne bliver den endelig beslutning truffet. Kunsten for mig er så at følge beslutningen – også hvis den går imod den mening, jeg har. Jeg kan kun sige, at øvelse gør mester.

Nå tilbage til det med slavekontrakten…i bund og grund synes jeg det er latterligt. Jeg er meget mere til at give mit ord og min krop. Jeg tror ikke, at en underskrift på et stykke papir vil gøre en stor forskel. Underkastelsen skal komme fra hjertet og udføres med entusiasme og fokus. Som jeg har blogget om før, så et bdsm forhold ikke kun lutter rosenrøde dage med lyseblå himmel. Vi har de samme udfordringer, som et almindeligt parforhold – vi har dog nok et mere spændende sexliv  😉

Handlinger siger også mere end en underskrift – mit brændemærke, der er et A på højre balle, betyder da mere for os end et stykke papir. Et halsbånd og en ring kan tages af, et papir kan rives i stykker, men et brændemærke er for evigt. Derfor blev det også tænkt rigtig godt igennem inden – det er ikke nogen hovsaløsning at blive brændemærket eller lade sig eje af et andet menneske. Jeg/vi tænkte længe over det, inden vi besluttede, at det var i den her retning vi ville – for der er ingen vej tilbage…

Jeg kan godt blive en anelse ked af det, når jeg ser andre tøser springe fra den ene relation til den anden. For kun at give sig halvt – bevar mig vel selvfølgelig skal man lære hinanden at kende. Men for mig latterliggør det ejerskabet en smule. Måske er de dominante, der for ivrige og villige med at lægge tøser i halsbånd? Hvad er det egentlig, jeg vil sige med det her – jo at det tager tid at bygge et solidt bdsm forhold op. Hvis man skal være i et bdsm forhold, må man tage tingene seriøst, snakke og udvikle sig sammen. Tag det med ro…alt skal ikke nås inden for de første 100 dage 🙂

Gode intentioner kan man have, men når alt kommer til alt, er det handlinger og tanker, at ens underkastelse skal vises – ikke på et stykke papir.

aug 042012
 

I dag nyder jeg den sidste varme (vi har 36 grader i dag) og sol inden turen går mod Danmark igen. Det har været fjorten dejlige dage med min Chef. Jeg har også på denne tur konstateret, at græske senge knirker meget! Det er sgu lidt svært at koncentere sig, når sengen larmer lige i overkanten…

Når vi kommer hjem venter spanskrøret på mig, har Chefen fortalt mig. Det blev der desværre ikke plads til bagagen, da jeg pakkede 😉

tut

apr 112012
 

Underkastelsen er et dybtfølt ønske fra min side. Jeg har før, jeg mødte Chefen, haft ingen værdige at give min underkastelse til.

Det har betydet, at jeg i mine øjne inden, jeg mødte Chefen har dyrket bdsm, men de har aldrig fået min sjæl med. Den del var i min verden forbeholdt ham, der skulle eje min for evigt. Det har kostet et forhold og frustrationer hos min tidligere partner, men jeg havde ikke nok respekt til at give det hele til ham. Jeg ville have en ægte dominant person, der ville værdsætte den gave, jeg kunne give. I min verden er underkastelsen ikke en leg, men virkelighed. Det lyder altsammen lidt mærkeligt og hårdt på skrift Grine

Et forlist parforhold og et par løse sexpartnere senere havde jeg faktisk lidt opgivet den drøm om at komme til at leve i et lykkeligt 24/7 forhold. I min verden blev det lidt til forbudte tanker og lyster, fordi jeg fornemmede på min omverden, at det ikke var naturligt at have dem. Derfor gik der også et stykke tid inden jeg åbnede op for mine lyster og tanker overfor Chefen.

Jeg/vi var på et tidspunkt i vores liv/forhold, hvor jeg havde det sådan, at enten måtte det briste eller bære. Jeg måtte simpelthen ud med mine tanker omkring underkastelse og 24/7. Modet fik jeg nok af, at vi på daværende tidspunkt sad i hver vores verdensdel. Distancen fra computer til computer bevirkede i hvert fald fra min side, at jeg fik sagt mange af mine tanker og lyster til ham. Det blev til nogle rigtig lange samtaler og skriverier frem og tilbage. Til mit held havde han også kun en lyst – at have en 24/7 tøs, han kunne forme efter hans hoved.

De mange lange samtaler om forventninger og krav har nok rustet os til mange af de udfordringer, vi har stødt på undervejs. Jeg var en anelse skadet af løgne og bedrag fra det tidligere forhold, der bevirkede, at jeg havde svært på nogle områder at give slip på kontrollen. I dag har jeg ingen forbehold, og kan smile stille over nogle af de ting, jeg stejlede så meget over dengang. Nu ved jeg, at jeg kan stole 100% på min Chef. Faktisk giver underkastelsen mig en enorm ro – jeg ved, hvad der forventes af mig til enhver tid og hvorfor.

I dag lever vi i et 24/7 forhold, hvor vi begge trives. Chefen har altid det sidste ord. Selvfølgelig har mine tanker om et 24/7 forhold været lidt anderledes, end hvordan det i virkeligheden er at leve sådan. Jeg er stoppet med at udfordre Chefen på hans dominans – jeg ved nu, at han er natur dominant, og jeg har accepteret dette. Jeg vil mene, at vi begge ville mistrives, hvis vi skulle leve i et ligeværdigt forhold. Uden underkastelsen i mit liv bliver jeg ulykkelig og for ufokuseret.

Jeg bør dog måske lige nævne for en sikkerheds skyld, at Chefen har fået min fulde underkastelse = hele min tøsesjæl.

 

 

mar 052012
 

 

Åh jeg savner mine brystpiercinger helt vildt meget. Jeg savner dog ikke det bøvl, der fulgte med dem. Men alligevel, jeg har siddet og set på nogle billeder fra dengang de sad der – og det er bare så meget flottere og mere kinky end nu. Tror jeg har mod på at prøve igen, hvis Chefen synes, det er en god idé. Det er klart, at det hovedsageligt skal være et ønske fra ham. Det er jo ham, der bestemmer, hvordan jeg skal se ud. Jeg synes, det ser mere tøseagtigt ud. Jeg savner at blive tøsificeret – savner at være et synligt bevis på hans ejendom.

En ting er i hvert fald sikkert, der skal stave i fra starten, så de har chance for at hele bedre op. Det var jo mit store problem sidst. Til trods for at jeg har andre piercinger, hvor der aldrig er eller har været problemer med. Måske var jeg bare uheldig?

Er spændt på, hvad han synes om idéen, måske beder han mig om at få det ordnet ligesom sidst? Måske synes han slet ikke om idéen. Vi får at se…

tut