Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Jeg vasker min Chef, når han er i bad – det hører med til min dagligdag. Igår aftes skulle Chefen i bad, og jeg vaskede ham lydigt og nænsomt. I badet brugte han min mund til slikke hans lækre pik.

Bagefter greb Chefen mig i håret og hæv mig i ind i badet som et tøsedyr i snor. Det varme vand løb ned over min krop, og Chefens hænder afvaskede min tøsekrop – når han gør det, føler jeg mig som et tøsedyr – en genstand til hans lyst. Han bad mig om at blive færdig hurtigt – selv var han gået ud af badet for at tørre sig. Jeg skyndte mig at vaske hår og krop – imellem tiden kunne jeg høre Chefen i soveværelset. Min nysgerrige tøsehjerne gik på vandring – hvad havde Chefen i tankerne? Smæk, smerte, lydighedstræning, blowjob, strøm eller min metal butt plug? Jeg nåede at tænke mange tanker i det korte bad. Skyndte mig at tørre mig og tænkte jeg måtte hellere pynte mig lidt for Chefen – lagde en fin makeup og malede læberne røde, og gik med forventning ned i stuen, hvor Chefen var.

Ud fra hvad Chefen havde taget med ned i stuen, kunne jeg hurtigt konstatere, at jeg skulle en tur i tøse wonderland. Chefen havde taget mange af mine yndlingsting med nedenunder. Den fine specialsyet lædermaske fik jeg på – jeg elsker at have maske på, det går hurtigere med at ikke at tænke på noget – blot høre efter, hvad Chefen fortæller mig. Jeg har længe øvet mig at blive tomhjernet – det vil sige ikke tænke på noget. Det er faktisk ikke så let, hvis du er tvivl, så prøv

Til lædermasken hører et positur halsbånd i læder, hvor en gag også sidder fast – ligeledes specialdesignet til mig. Chefen gaggede mig, så jeg ikke kunne sige noget – lydige tøser taler ikke, med mindre de bliver bedt om det.

Chefen kneppede mig som var jeg en lydig kneppedukke – der kun eksisterer for at opfylde hans behov. For at skærpe min lydighed, satte han metalklemmer i brystvorter på mig. Klemmerne er koblet til El Dominator – og lidt efter får jeg stød. Jeg piver lidt, men indser hurtigt, at jeg må lide for Chefens skyld. Min krop er på nuværende tidspunkt ved at bryde sammen af liderlighed. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har været så liderlig

Chefen skruer mere på for strømstyrken og knepper mig – han kan lide lydigheden, og at jeg lider for hans skyld. Jeg er tændt, fordi jeg tænder, når han tænder – og fordi jeg tænder på smerten. Den søde smerte fra brystvorterne, der kommer i impulser styret af Chefen.

Jeg tænker ikke på noget, jeg er bare hans tøsedyr. Jeg ligger på min ryg, benene er godt spredte, så Chefen kan komme til. Armene og hænderne er foldet fint, og min mund er fin åben, da gaggen holder den åben. Jeg har overgivet mig til hans magt – han ejer og styrer mig. Lige nu styrer han mig ind i to sprøjteorgasmer i træk. Selvom jeg er kommet ganske kraftigt, er jeg stadig liderlig.

Chefen knepper mig igen, og jeg kan mærke varmen fra hans sæd, da han sprøjter det ud indeni mig. Jeg kan lide at mærke safterne fra os begge, jeg kan lide at føle, hvordan han har gjort brug af hans ejendom. Jeg kan lide at føle mig som en nyttig og lydig tøs.

Er der noget mere lækkert end at blive vækket af en Chef, der vil gøre brug af hans ejendom?

Først mærke på hans ejendom med hans faste hænder, der søger alle afkroge af min krop. Han beder mig om at tømme mit hoved for tanker, blot være til for hans skyld – og ikke mindst fornøjelse. Indeni nyder jeg, jeg tænker ikke så meget igen – mit fokus er på at ligge korrekt og blot synke dybere ned i tøsedukkeland.

Være et indbydende stykke legetøj – en rigtig levende kneppedukke!

En kneppedukke, der har et intetsigende udtryk i øjnene, dukkekroppen gør ikke modstand – den er formelig og føjelig. Alligevel er kneppedukken ivrig, lydig og underdanig i udtrykket. Dukken tager imod alt, hvad Chefen giver og gør – et slag på inderlårrene, og tøsekneppedukken koncentrer sig om at ligge lydigt og stille uden at fortrække en mine.

Jeg tænker ikke, jeg er blot…en lykkelig kneppedukke.

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

Jeg vil fortælle om en fantasi, der blev til virkelighed. Det er ved at være et års tid siden – men det gør ikke, den bestemt ikke dårligere. Det er ingen hemmelighed, at jeg tænder på smerte, det er vel forhåbentlig gået op for de faste læsere af min blog

Jeg er ikke så god til at fortælle Chefen om min fantasier, fordi det som regel ikke er lange fantasier, men mere blot billeder og situationer, der printer sig på min tøsehjerne. Ikke fordi jeg er flov over mine tanker eller fantasier, men nok mere fordi, det er svært at forklare helt præcist Alligevel havde jeg fået fortalt Chefen om min syge og dejlige perverse fantasi, og den blev til…sweet reality.

Længe havde jeg gået og snakket om, hvordan man kunne slibe brystvorter til blods med sandpapir. Hvordan Chefen ikke skulle stoppe, når smerten brusede igennem min krop. Chefen skulle ikke give efter – blot vise sin dominans og fremtvinge hans vilje ned over mig. Tilbage vil jeg stå som en brugt tøs med blodet piblende fra brystvorterne, og tårerne trillende ned af kinderne. Hvad der ellers skulle ske, havde jeg ikke styr på.

Min lille fantasi blev til virkelig – dejligt brutalt sleb han en eftermiddag mine brystvorter til blods med en grov sandpapirsblok . Chefens faste greb i mig, var overbevisende til, at jeg ikke gjorde modstand, jeg lod mig blot forføre derudaf på en smerterus. Jeg indrømmer det, jeg var ret våd mellem benene. Mest af alt fordi min fantasi blev til virkelighed, den søde smerte og at det var så fandens perverst og godt. Jeg kan ikke styre min egen liderlighed, når Chefen udsætter mig for smerte og dominans. Det er ligesom, han blot overtager min krop – forfører den hen, hvor han ønsker, den skal være. Smerten fra sandpapirets blodige dans hen over mine brystvorter, sendte mig straks i tøseland.

Det var svært for tut at skjule liderlighedens sande ansigt – især da Chefen efterfølgende stak hans fingre op i mig. Der gik ikke mange sekunder, før den første sprøjteorgasme væltede ud af mig. Her stod jeg med tårer i øjnene, blødende brystvorter og en liderlighed, der væltede ud af mig. Mine stiletter var våde og på gulvet lå en lille sø af mine safter. Alligevel tiggede jeg efter mere, som en tøs, der ikke kunne få nok.

Som en lille bonus, så holdt smerten i brystvorterne ikke op før dagen efter, hvilket resulterede i, at jeg vågnede flere gange om natten, og var totalt liderlig.

Det vil være en god idé, hvis man har en tøs, der skal have opfrisket disciplin, tilbedelse og ikke mindst lydighed. Sandpapir er en fortræffelig effektiv tøsetræner – husk det skal være den grove, så den rigtig kan flå og rive i huden. Blot et lille råd til den dominante læser

Selvtortur er en underlig ting – at påføre smerte på sig selv, og så rent faktisk nyde det. Smerte hører til min seksualitet som noget ganske naturligt. Jeg oplever som regel smerte i forbindelse med erotik som en liderlighed, der blot breder sig i min krop. Jo mere liderlighed jeg får opbygget, jo mere smerte kan jeg tåle. Jeg bliver høj af smerten – jeg flyver af sted på den. Jeg elsker at lide for min Chef – at se og mærke hans liderlighed, lyst og begær forme og brede sig i min krop. Smerten får mig til at føle mig levende og sårbar som tøs – men jeg kan og vil ikke undvære den.

Da jeg var ung, og inden jeg endnu havde draget mine første erfaringer med bdsm med andre, dannede jeg grundstenene i min selvtortur. Jeg havde læst i et kulørt ugeblad, hvordan en mand havde placeret klemmer på en kvindes brystvorter og bundet hende til en stol, og “misbrugt” hende seksuelt – billederne stod i kø i mit hoved. Dels at han havde taget hende, fordi han kunne, og hun ikke kunne kæmpe imod – at være overladt til hans lyst. Jeg måtte prøve, hvordan det føles at have klemmer på brystvorterne – der var ingen anden udvej. Jeg listede mig ud til tørresnoren, hvor jeg fandt klemmer – knyttede dem i min hånd, som var det en dyrebar skat.

Jeg kan huske, hvordan den søde smerte bredte sig i min krop. Efterfølgende eksperimenterede jeg med varigheden af klemmerne, og fandt nye steder at placerer dem Op igennem 20erne havde jeg mit eget lille skatkammer af rigtig gode klemmer – nogle var så hårde, at der gik hul på brystvorten, så man kunne nyde smerten i flere dage, mens andre kunne sidde udenpå hinanden, og derved øge smerten. Jeg eksperimenterede med vægt i klemmerne for at øge smerten – jeg kan og kunne ikke få nok…

Jeg kan også huske op til flere episoder, hvor jeg har kørt i tog, hvor jeg har placeret gummibånd rundt om brystvorterne – så de stritter enormt meget, men også gør at en sød smerte breder sig i min krop. Jeg var i et tog, og kan ikke intet gøre andet end lade mig opsluge af smerten – lade den indtage min krop.

Til tider kunne jeg give mig selv små udfordringer og straf i mangel på en Chef til at styre slagets gang. Hvis jeg ville have skærpet min koncentration, kunne smerte hjælpe mig på vej – med den bivirkning, at jeg blev liderlig Ofte har jeg kørt en slags små spil i mit hoved med belønninger og straf i form af smerte og fjernelse af smerten igen.

Heldigvis har jeg fået Chefen til at nyde smerten for – det gør det hele meget bedre. Jeg bliver mere lydig, når han giver mig strøm, eller jeg får smæk. Jeg er en tøs, der elsker at lide for min Chef.

Jeg er en dukke – en tøsedukke.

Ikke sådan en du kan gå i en legetøjsbutik og købe. Jeg er ikke nogen serieproduceret dukke, men en special designet tøsedukke. Formet efter Chefens tanker og ønsker til mig.

Jeg bevæger og opfører mig efter hans ønsker. Det kan kun være en fordel at være dukkeejer. Chefen kan iklæde mig det tøj, han ønsker jeg skal gå i. Han kan træne mig i de færdigheder, som han finder vigtige og rigtige for en dukketøs.

Jeg taler ikke, når Chefen vælger at kneppe sin dukke – jeg har ikke noget sprog. Det eneste sprog jeg kender er lydighed, underdanighed og ivrighed. Det sprog vises med min krop, der opfører sig som en lydig dukketøs. Jeg er kun fokuseret på at ligge korrekt – spredte ben, så Chefen har fri adgang til hans kusse, hænderne foldet og i tiggestilling, munden åben og store dukkeøjne. Hjernen er kun fokuseret på at trækkevejret, og de ting som Chefen fylder i den – alt andet er overflødigt og unødvendigt for en dukketøs.

For mig er det en prøvelse at være en dukketøs – prøv at forestil dig, hvor svært det er ikke at sige en lyd under sex – blot at være koncentreret om at ligge stille og med en dukkes ansigt. Hvis jeg bliver straffet at stå lydigt, ikke vride mig og være stille – søge smerten til mig og arbejde med den. Jeg bliver et objekt for hans lyst og perverse tanker – det tænder mig mere end du kan forestille dig.

Jeg elsker at være hans dukke.

Jeg indrømmer det, jeg har frække tanker i mit tøsehoved.

De sidste par dage har jeg tænkt på min tøse metal plug. Jeg har et had/kærlighedsforhold til den. Jeg bryder mig egentlig ikke specielt om noget der foregår analt – selvfølgelig ikke en grænse for mig. Det har lydige tøser ikke. Men plug’en har den specielle egenskab, at den skærper mine tøsefølelser. Jeg bliver mere fokuseret på at yde optimal service overfor Chefen. Jeg kender min plads. Det lyder måske underligt, men det er sandt.

Har fantaseret om, hvordan Chefen placerede den om morgenen, og hvordan jeg skulle gennemgå dagens udfordringer – velvidende om, at jeg blive mere liderlig for hver time. Smerten bliver til liderlig- og lydighed.

Måske ville jeg kunne gøre mig fortjent til at blive kneppet?

Måske ville han bare tage mig, fordi det er hans ret?

Aller “værst” at jeg skulle give ham et blowjob uden selv at få lov at komme – hvilket vil efterlade mig som en totalt liderlig tøs, der har tjent sin ejer på bedste vis – sat hans behov før mine egne. De tanker tænder mig.

Livet er skønt som tøs…

Til min elskede Chef

Det smukkeste i min verden er at vise dig min tilbedelse og underkastelse, ud fra den betragtning at jeg viser dig min kærlighed.

At sidde foran dine fødder gør mig stolt og lykkelig. Her kan jeg mærke min plads og underdanighed, og hvor jeg virkelig hører til. En indre ro breder sig langsomt i min krop – jeg føler mig tættere på dig, når jeg får lov til at vise dig min hengivenhed og tilbedelse. Min lyst er drevet af at tilbede dig, jeg har lyst til at vise dig min kærlighed og hengivenhed. Vise dig hvor meget jeg elsker dig og ikke mindst, hvor meget du betyder for mig.

Min underkastelse er drevet af lyst – lysten til at du har magten, styringen og viljen over mig. Du kan gøre, hvad du ønsker, beslutningen er din – du overlader intet til mig – undtagen det, jeg allermest af alt ønsker – at underkaste mig og være din. Jeg giver mig hen uden forbehold, dette er ingen leg for mig, men et oprigtigt og velovervejet ønske.

Jeg ønsker ikke at være den styrende, det ville jeg være, hvis jeg havde forbehold. Det er min gave til dig – form mig efter dine ønsker og din vilje. Jeg ved, at kun sådan vil vi begge kunne blive lykkelige.

Det tænder mig at lade dig forme mig som tøs og leve efter dine regler og retningslinjer. Adlyde dine ordrer og ønsker i fuld tillid til, at du passer på mig som din dyrebareste ejendom. At lide for dig og smerte hjælper mig på vej til at blive bedre og mere fokuseret på min plads som din tøs. Jeg elsker at lide for dig, betjene dig, adlyde dig fordi det er min pligt og plads som din tøs.

At være din tøs er en meget dybtfølt følelse for mig, og jeg bestræber mig på at blive en bedre tøs for hver dag. Det er hengivelse for mig, når den er smukkest og kærligheden i sin reneste form. Ved at vise dig min underkastelse, hengivenhed og lydighed, viser jeg dig, hvor meget jeg elsker dig

Jeg er lykkelig for min plads hos dig.

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.

Jeg har forbandet svært ved at finde fokus for tiden. Indeni vil jeg gerne være den perfekte tøs, der varter Chefen op. Sørger for at lave hans yndlingsretter og serverer små lækre ting til ham i løbet af en dag. Alt sammen imens jeg selvfølgelig er en fræk lækker tøs, der aldrig er sur, morgengrim eller ugidelig. Altid parat til at servicere og stå til rådighed for Chefen.

Måske hænger det hele sammen med, at jeg virkelig hader vinter. Gennem hele vinteren fryser jeg, jeg har det faktisk bedst under dynen – der fryser jeg som regel aldrig. Det harmonerer bare ikke særlig godt med hofteholder, korset og adgangskorte kjoler, som jeg helst vil se ud, fordi jeg ved, det behager Chefen, og det står i mine regler.

Jeg føler mig bare slet ikke så smuk om vinteren. Mit lyse hår bliver lidt mørkere, og den lettere solbrune rødlige kulør forsvinder til gengæld bliver jeg så helt bleg. Det er svært at opretholde tøselooket, når humøret er i bund, og fokus er en by i Rusland.

Igen bevirker det til at jeg føler, at jeg fejler som tøs. Ikke engang små ting, som Chefen ønsker, kan jeg imødekomme. Det hele er lidt som en ond cirkel.

Tror bare mest af alt, jeg burde smides ned i en tøseopbevaringskasse, og først tages frem til senere brug.