nov 062012
 

Somme tider føler jeg, at jeg lever i en forkert tid. For mig er nogle ting bare bedre i gamle dage. Jeg er vild med 1950erne og især, hvordan familielivet og synet på kvinderne var skruet sammen. Jeg ville elske at føre hus for min Chef og varte ham op på fuld tid. Det er ikke fordi, at jeg ikke er glad for mit arbejde og det at komme ud. Men for de fleste familier i Danmark er det at have to indtægter efterhånden en nødvendighed. Derudover kan jeg godt blive en anelse harm på den tendens til unisex og lige muligheder, jeg oplever i vores samfund.

I min verden hører begrebet “Domestic discipline” meget med til at være en god tøs for ens Chef/mand. At manden er familiens overhoved er helt naturligt for mig – den omvendte konstellation er helt forkert i min verden. Dermed ikke sagt, at Chefen ikke gerne vil lytte til mine meninger – det vil han oftest meget gerne. Men det er ham, der træffer beslutninger for os – og jeg følger dem, uanset hvad jeg har af meninger.  Domestic discipline er for mig også grænsen mellem belønning og straf. Chefen kan bruge straf til at forbedre min indsats. Omvendt bruges belønning for en god indsats. En straf for mig kunne være slag med spanskrøret – og her er tale om ægte straf. Altså ingen opvarmning eller en nåde.

Nå det var blot lidt strøtanker en tirsdag formiddag 🙂

tut

nov 222010
 

Røde striber efter et tyndt spanskrør, det er straffen for at være ulydig i Fields. Chefen og jeg skulle handle ind – absolut ikke en yndlingsbeskæftigelse for nogen af os. Men uden mad, rumler maven jo efter et stykke tid, derfor var vi kørt en tur i Fields her til formiddag.

Det går ikke specielt godt, og det ender med, at jeg flipper ud på Chefen. Jeg har temperament, og når jeg bliver sur – så bliver jeg eddermuggen. Det er vel egentlig ikke særlig lydigt at lave en scene midt i Bilka? Men på det tidspunkt vil jeg blæse på, hvad Chefen og alle andre synes.

Så efter jeg var sprunget i luften, som en stor bombe, gik jeg mod udgang med hidsigstårer i øjnene. Ser mig selv står i børnetøjafdelingen, hvor jeg prøver at beherske min vrede – jeg skal i hvert fald ikke tude, når jeg skal ud af butikken – lidt værdighed har man vel. Og Chefen ja han klarer vel sig…

Der går desværre ikke så længe, inden jeg opdager, at jeg har nøglerne til bilen i lommen. Argh bliver irriteret over, at jeg skal tilbage til Chefen. Jeg er stadig pissesur. Modvilligt går jeg mod kassen, hvor jeg finder Chefen, der står i kø. Jeg gider ikke snakke med ham, så jeg står bare og venter på, at det bliver hans tur. Det tager tid, faktisk så lang tid, at jeg når at hidse mig selv lidt ned. Bider min surhed i mig, og giver op…

Vi kommer hjem, og jeg må pænt tage min straf for at være ulydig. 10 slag med spanskrør er en passende straf, mener Chefen. Vi går ovenpå, og jeg vælger det tynde spanskrør. Jeg blotter mine balder, og først slag rammer mine baglår. Det er en fin skarp smerte, som jeg bestemt kan mærke. Tænker stille indeni, at der endnu er langt til de 10 slag. Jeg prøver at stå stille, men ih det gør bare så ondt – men det er vel egentlig også mening med en straf?

Jeg er ikke stolt af min hidsighed og ulydighed – det er ikke godt for mig, og jeg bliver ulykkelig, når jeg er ulydig. Jeg må forsøge at blive bedre til at tilsidesætte mit temperament og fokuserer på Chefen og hans behov.

okt 182010
 

Jeg elsker min Chef betingelsesløst. Betingelsesløs, betyder for mig, uden betingelser eller begrænsninger. Derfor ubetinget kærlighed er at elske uden betingelser, begrænsninger, bestemmelser etc. Det er kærlighed, der er givet frit, åbent og uden ende – som en tøs bør elske sin Chef.

Jeg er afhængig af min Chef, og vi er velvidende begge to, at vi er afhængige af hinanden. Ligesom andre parforhold kan vi da have nogle uoverensstemmelser. Som tøs bør jeg stole på, at Chefen altid har ret og ved, hvad der er bedst for mig. Men fordi vi kan være uenige en kort stund – betyder det ikke, at jeg elsker min Chef mindre. Jeg respekterer, at Chefen har ret – og jeg tager min straf for min ulydighed.

Jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig. Jeg har brug for min Chef til at guide mig igennem livet – at vise mig den lydige vej, så jeg kan tjene ham bedst muligt.

Lydige tut

okt 252009
 

bryster

Det siger jo sig selv, at jeg ikke altid har levet som Chefens lydige slavetøs. Til trods for at mine drømme, om det perfekte forhold, altid har kredset omkring total underkastelse og ophør min frie vilje. Jeg har altid været utrolig forsigtig med min submissive side, selvom jeg altid har vidst den eksisterede. Jeg har ikke givet mig hen til andre på den måde, som jeg har valgt at give mig hen til Chefen. Det har før i tiden altid været med forbehold, grænser og en vis for form kontrol fra min side. På en måde har jeg vidst, de ikke var værdige til at modtage den gave. Men indeni længtes jeg efter den dag, hvor jeg kunne få lov at give det hele – og den heldige modtager ville forstå værdien af gaven, men også alvoren og ansvaret, der følger med gaven.

Chefen og jeg har kendt hinanden i 2½ år nu. Vi sprang ikke direkte ud i et herre/tøse forhold med det samme i vores forhold – dog har vores sexliv altid været præget af bdsm og rollefordeling altid været klar. Jeg vil kalde det en udvikling, hvor vi begge har mærket og følt hinanden an igennem længere tid. Det første år var vi godt på vej til at danne grundstenene for det forhold, vi har idag. Et udlandsophold for Chefen gjorde forskellen for os, her var tid til de lange dybe samtaler – indrømmelse af Chefens og mine tanker og drømme for fremtiden overfor hinanden. Det der havde været en drøm i vores tankerne, blev lynhurtigt til vores virkelighed.

Ih, hvor følte jeg mig lettet dengang – jeg var bare lykkelig – der var endelig én, der ville tage imod min gave, og ikke mindst påtage sig det enorme ansvar, der følger med et sådant ejerskab. Jeg var jo nervøs for, at han ikke ville tage imod mig – eller blot ikke forstod mig. Derfor havde jeg også været så tøvende med at indrømme mine tanker og drømme for Chefen.

Aftalen er egentlig banal simpel – jeg giver hele mig selv, og Chefen lover mig til gengæld tryghed og enkelthed. Det betyder, at jeg ingen grænser eller forbehold har i min lydighed som slavetøs. Jeg lever for at adlyde og tjene Chefen. Jeg har selvfølgelig nemmere ved nogen ting end andre, men jeg har ingen grænser for, hvad Chefen ville kunne udsætte mig for. For mig det handler om at tænke som en slavetøs hele tiden. En slavetøs der tjener sin Chef, og det fylder alt i mit liv. Jeg er en slavetøs, der kun føler glæde ved at opleve min Chefs tilfredshed. Intet andet betyder noget…mine behov opfyldes af min Chef og ikke af mig selv.

På det seksuelle plan tilfredsstilles jeg igennem at give mig selv 100%. Jeg tænder, når min Chef tænder – jeg tænder på at han kræver lydighed, ivrighed og underdanighed fra mig. At han styrer min hjerne, handlinger og tanker. Hans lyst og behov bliver mine – vi bliver ét. Jeg modtager ligeledes kun orgasme, hvis Chefen ønsker at belønne mig 🙂 Heldigvis bliver jeg ofte belønnet.

Chefen straffer mig for at gøre mig til en bedre tøs, og han synes, jeg bliver smukkere af det. Jeg tager med stolthed imod min straf, jeg ved, at han ved bedst, hvad det er det rigtige for mig. Accepterer dette fuldt ud i alle livets facetter og situationer.

Det er svære perioder eller udfordringer nogle gange, men jeg har aldrig tvivlet om mit valg om at blive hans slavetøs. Det er det helt rigtige for mig – jeg ønsker ikke min egen frie vilje, men lade mig guide og forme af Chefen. Det er kærlighed og hengivenhed for mig, og det er på den måde, jeg er lykkeligst.