Jeg elsker spanskrørets dans henover min tøsekrop. Mærke hvordan Chefen påfører min krop en intens og skarp smerte, der fordeler sig i kroppen. Angsten for det næste slag, der blandes med forventningen og glæden over min underkastelse og hans brug af mig. Jeg kan lide, når Chefen betragter mig, mærke på mig og fordeler slagene på min krop, som om jeg var et rent lærred, der kun venter på, at han vælger farverne.

Mine håndflader er svedige, og jeg er altid anspændt i starten. Jeg venter på at tippe udover kanten – og yderst utålmodigt. Jeg vil så gerne over på den anden side, hvor jeg er uden filter – jeg bliver hans formbar masse. Lydig og helt tom for tanker. Hvor jeg dog bare elsker at være der – og være til for Chefen.

Jeg bliver afsløret af min krop – min fisse er helt våd efter Chefens indledende slag med spanskrøret. Den sukker efter mere – ligesom mit tøsesind. Det er lang tid siden, at jeg har været der – sårbar og lidende for ham.

Jeg synes, at jeg er en finere tøs med de fine mærker efter spanskrøret. Det er nemmere for mig at finde min plads – og jeg er taknemmelig for, at Chefen holder mig. Min kærlighed til ham vokser, når han påfører mig smerte.

Tak Chef…

 

 

 

Dominans kan være mange ting – i Chefens og min verden er der også flere grader af dominans i hverdagen. Det er helt naturligt for os. Alligevel har jeg haft et alvorsord med mig selv, idet jeg selv synes, at jeg var ved at blive sjusket med nogle ting. Den slags sjuskeri bider sig selv i halen – for hvem gider have en ulydig tøs, der lever efter sine egne regler? På den måde bliver dominansen en ligegyldighed.

En af de regler, jeg har ladet glide ud i sandet, er at spørge om lov til at gå på toilettet. Ikke at Chefen nægter mig at gå på toilettet, tror faktisk kun det er sket en gang. Chefen kan godt lide at have kontrollen, og det giver fokus på ham og min underkastelse, hvis jeg skal spørge hver gang. Det er blandt andet den regel, jeg nu har strammet op på. Jeg ønsker nemlig ikke at være ligeglad og ulydig.

Det fleste vil sikkert mene, at ansvaret er Chefen – at det er ham, der skal tage aktion på, at hans tøs er ulydig. At Chefen skal finde et ondt spanskrør frem og piske lydighed ind i mig. Ja, det vil sikkert også være en hurtig løsning. Men det er måske en bedre løsning, at jeg selv har reflekteret over, at jeg må gøre mig mere umage for at efterkomme Chefens ønsker til mig – at dominansen også er et ønske fra min side.

Nu er min opgave at komme på rette spor igen, så Chefen igen kan blive stolt over hans lydige tøs :)

 

Så kom vi ind i December måned, og ih hvor jeg fryser. Synes slet ikke det er vejr til hofteholder og fine strømper. Heldigvis har jeg en forstående Chef, der har sendt mig i strømpebukser. En syg tut kan jo ikke bruges til noget som helst. Men allerhelst ville jeg bare gerne pakkes ned i en varm seng og sove indtil varmen atter kommer retur. Jeg hader at fryse, og mindst halvdelen af tiden om vinteren går jeg og småfryser.

Heldigvis kan jeg altid få varmen af pisken, der rammer mine balder. For tiden øver jeg mig på at ligge helt stille, når pisken eller spanskrøret rammer min krop. Det er svært, men jeg vil så gerne være dygtig for min Chef.

Jeg håber forresten, du kan lide mit juletema ;)

 

Røde striber efter et tyndt spanskrør, det er straffen for at være ulydig i Fields. Chefen og jeg skulle handle ind – absolut ikke en yndlingsbeskæftigelse for nogen af os. Men uden mad, rumler maven jo efter et stykke tid, derfor var vi kørt en tur i Fields her til formiddag.

Det går ikke specielt godt, og det ender med, at jeg flipper ud på Chefen. Jeg har temperament, og når jeg bliver sur – så bliver jeg eddermuggen. Det er vel egentlig ikke særlig lydigt at lave en scene midt i Bilka? Men på det tidspunkt vil jeg blæse på, hvad Chefen og alle andre synes.

Så efter jeg var sprunget i luften, som en stor bombe, gik jeg mod udgang med hidsigstårer i øjnene. Ser mig selv står i børnetøjafdelingen, hvor jeg prøver at beherske min vrede – jeg skal i hvert fald ikke tude, når jeg skal ud af butikken – lidt værdighed har man vel. Og Chefen ja han klarer vel sig…

Der går desværre ikke så længe, inden jeg opdager, at jeg har nøglerne til bilen i lommen. Argh bliver irriteret over, at jeg skal tilbage til Chefen. Jeg er stadig pissesur. Modvilligt går jeg mod kassen, hvor jeg finder Chefen, der står i kø. Jeg gider ikke snakke med ham, så jeg står bare og venter på, at det bliver hans tur. Det tager tid, faktisk så lang tid, at jeg når at hidse mig selv lidt ned. Bider min surhed i mig, og giver op…

Vi kommer hjem, og jeg må pænt tage min straf for at være ulydig. 10 slag med spanskrør er en passende straf, mener Chefen. Vi går ovenpå, og jeg vælger det tynde spanskrør. Jeg blotter mine balder, og først slag rammer mine baglår. Det er en fin skarp smerte, som jeg bestemt kan mærke. Tænker stille indeni, at der endnu er langt til de 10 slag. Jeg prøver at stå stille, men ih det gør bare så ondt – men det er vel egentlig også mening med en straf?

Jeg er ikke stolt af min hidsighed og ulydighed – det er ikke godt for mig, og jeg bliver ulykkelig, når jeg er ulydig. Jeg må forsøge at blive bedre til at tilsidesætte mit temperament og fokuserer på Chefen og hans behov.

 

Tidligere i dag havde jeg en samtale med min Chef angående lydighed – og ikke mindst glæden ved at være lydig. Jeg er ikke en af de tøser, der er provokerende eller skaber ballade for at få noget dominans på bordet. Sådan spiller klaveret slet ikke hos os. Jeg har nok altid anset den slags tøser for at være ulydige – og de burde egentlig straffes med ingen dominans eller straf ;)

Jeg finder glæde i at behage og tjene min Chef – vær lydhør overfor hans behov og ønsker til mig. Jeg ser det som mit job at være på forkant med hans behov. Det betyder også, at jeg bruger en del tid på at observere og gøre notis af Chefens rutiner, vaner, behov og ønsker.

En tøs er først rigtig god, når hun kan aflæse behovene nærmest, før de opstår. På den måde får den dominante også størst glæde ved sin ejendom ;)

Men lydighed handler jo ligeså meget om at finde sin plads – acceptere og ikke mindst være stolt over den. Jeg er stolt over at være Chefens tøs. Det gør mig glad, at han har valgt mig som sin tøs og ejendom. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor store krav Chefen stiller til tøser generelt. Så er det da noget helt særligt at være hans 1. tøs – hans private ejendom.

Chefen har også ofte spurgt mig “Hvor langt vil du gå tut?”. Hvortil at jeg oprigtigt kan svare – jeg går hele vejen uden forbehold. Der er nemlig ikke nogen gylden middelvej i mit univers. Enten er man lydig og ønsker at leve som tøs med både de glæder og udfordringer, der naturligt vil opstå undervejs :)

Fordi jeg møder udfordringer undervejs som tøs, der måske tester min lydighed eller rettere sagt min vilje til at følge Chefens ord. Ja, det kan være svært, og måske ikke særlig logisk, når alting stritter indeni – og jeg så alligevel er lydig og følger Chefens ord. Men jeg kan ikke fornægte, at jeg finder det naturligt at adlyde min Chef. Jeg bliver decideret ulykkelig af at være ulydig.

Vores 24/7 forhold er meget baseret på den psykiske dominans – dermed ikke sagt, at jeg ikke får smæk eller straf. Men jeg er slet ikke i tvivl, når jeg bliver straffet. En straf er en straf = det gør ondt! Smæk med et spanskrør på en kold røv, der trækker striber – ja det kan få selv den mest genstridige tut til at tænke sig om en ekstra gang. Med andre ord opereres der ikke med belønningssmæk hos os. Smæk er og bliver et led i at forbedre mine evner som tøs eller skærpe min tøsehjerne.

En anden straf er den velkendte skammekrog, hvor man kan side og glo ind i en væg, mens man tænker på det, man har gjort galt. Men noget af det værste, jeg ved, er at blive placeret i tøsekurven! Der føler jeg mig så lillebitte…tøsekurven skal jeg nok snart skrive lidt mere om, men jeg afholder mig nok lidt fra det, fordi jeg finder det lettere pinligt ;)

tut

 

Egentlig troede jeg, at det skulle være en stille og rolig aften igår, men jeg tog heldigvis fejl. Fine striber fra spanskrøret bryder min tøserøv idag.

Chefen havde godt nok nævnt tidligere på dagen, at han ville slå min tøserøv med spanskrøret, så den ville få mærker, men jeg troede faktisk, at han havde glemt det igen.

Jeg var engang rigtig god til at få smæk – det er jeg desværre ikke så meget mere. Jeg ville ønske, at jeg kunne stå fin og stille og modtage de smæk, som Chefen helt fortjent tildeler mig. Men jeg er ikke helt ren i mine tøsetanker, for jeg kunne ikke så godt stå helt stille igår aftes. På et tidspunkt truede Chefen med at gå ud af rummet og efterlade mig, hvis jeg ikke tog mig sammen. Jeg vil ikke være en ubrugelig tøs – det er faktisk det værste i mine øjne. Tænk ikke at kunne gøre sin Chef tilfreds og glad som tøs. Heldigvis hjælper Chefen mig også til at blive bedre hele tiden, og jeg fik også næsten rettet ind til højre, og kunne næsten stå helt stille, når slagene fra spanskrøret ramte min tøserøv.

Chefen går ind for at smæk er smæk – og smæk gør ondt for at gøre bedre.

Det er lang tid siden, at jeg er blevet sådan helt zombieagtig i hovedet af smæk – men i går var den der. Det var ligesom, at alt andet blev ligegyldigt. Jeg er til for Chefen – og ikke mindst hans lyst. På et tidspunkt hiver Chefen mig i håret og helt ud på badeværelset. På knæ og med hænder bag på ryggen og med et tomt blik i øjnene, fylder han min tøsemund op med hans varme urin. Han beder mig om at synke og ikke spille en dråbe – jeg gør, som han siger. Smagen er salt, og væsken er varm, men jeg drikker med den største ivrighed gaven fra min Chef. Med smagen af urin i munden, hiver Chefen mig igen i håret og fører mig i soveværelset, hvor han vil bruge sin tøs igen.

Chefens pik er lækker og hård, og min tøsekrop længes efter den. Jeg finder en ekstra nydelse i smerten fra spanskrørets mærker, og de mange lussinger, jeg har fået i løbet af aftnen. Det er altsammen for at gøre mig bedre. Jeg stiller høje krav til mig selv som tøs – jeg vil være den bedste tøs for min Chef. Han skal ikke kunne gå ud og finde en tøs, der kan give ham bedre service og opvartning.

Efter et stykke tid, hvor Chefen har nydt tøsens krop og tøsekusse – stopper han og beder mig ligge i tøsestillingen. Tiggende som en lille tøs, der skriger på tilfredsstillelse ligger jeg på min ryg med spredte ben og tiggende hænder, åben mund og øjne – jeg er en villig og ivrig tøs, som jeg ligger der.

Chefens hjernevask har gjort tøsefissen helt våd og villig – jeg har opgivet at kontrollere den. Når Chefens hænder kræver tøsens orgasme, får han den frivilligt og let. Varm væske rammer min krop, da den første sprøjteorgasme vælter ind over mig, som en bølge på en strand. Min krop har svært ved at blive liggende i tøsestillingen, men Chefens stemme kræver det – og jeg retter ind. Igen kræver han min orgasme – og han får den serveret med det samme, villigt og ivrigt, som den liderlige tøs, jeg er.

Jeg har anmodet Chefen om nogle flere smæk, så jeg kan blive en bedre tøs, der kan stå helt stille og tomhjernet, som hun får besked på.

Chefen kan nemlig bedste lide lydige tøser.

 

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

 

Tøsens røv

Spanskrør, så simpelt et slagredskab, og så alligevel så stor respekt. Spanskrøret er klart en af mine yndlings slagredskaber – for nogle dage siden drømte jeg, hvordan Chefen mærkede mig med striber på balderne og indelårene. Hvordan han gik og nød sit værk i flere dage efter, når striberne gradvis ændrede farve. Det er ingen hemmelighed, at jeg bliver meget liderlig af smerte, og mit tøsesind virkelig kommer til udtryk.

Når jeg er i den tilstand er jeg ret ligeglad  med alle andre ting, jeg lader mig opsluge af Chefen, og den smerte han påføre mig enten for hans egen nydelse, eller for at gøre mig til en bedre tøs. Sidst han fik mig godt og grundigt derud, havde han stillet mig i stuen med balletstøvler på og opbundet i mine bryster samtidig med, at han gav mig en røvfuld. Jeg blev helt væk af det, og safterne bare løb ned af benene på mig. Jeg var til for ham, hans legetøj – hans tøs!

Smerten er forbundet med at gøre mig bedre og mere fokuseret som tøs. Tager Chefen fat i mine brystvorter, mens jeg giver ham et blowjob øger det min koncentration, og jeg gør alt for at slikke bedre.

Smerten og hævelsen fra en god røvfuld kan vare i flere dage, og det er dejligt at gå rundt med en rød røv. Glæder mig til at Chefen kommer hjem på fredag, og jeg kan smage spanskrøret, eller hvad han ønsker på min tøse popo.

En lydig tut der glæder sig…

© 2012 Velkommen indenfor i tuts tøseliv Suffusion theme by Sayontan Sinha