apr 092012
 

Chefen og jeg går tit og småsnakker om alt mellem himmel og jord. Vi har haft en interessant diskussion omkring dominans. Særligt det at leve i et 24/7 forhold, hvor der kan være andre udfordringer, end hvis man dyrker bdsm som en slags kinky hobby i soveværelset.

Det kræver især ansvar og overblik fra den dominantes side. Det at bruge den tildelte magt med omtanke og i respekt for den underkastede. Jeg ved, at jeg er i trygge hænder, og at Chefen vil gøre sit yderste for at passe på mig. Ligesom jeg ved, at han værdsætter mig. Det er efter min mening vigtige elementer i et sundt bdsm forhold, hvor begge parter blomstre.

Trives den underkastede ikke, bliver det svært at indfri den dominantes krav og ønsker. Næsten lige meget hvor meget man anstrenger sig, bliver det aldrig helhjertet, hvis man ikke trives. Dermed ikke sagt, at man skal dominere på den underkastede præmiser. Jeg er ikke tilhænger af topping from the button. Jeg kan kun have beundring for de dominante, der har en naturlig indlevelsesevne og føling med, hvor deres underkastede er henne, og hvad de kan forlange af dem. Det er smukt i mine øjne…og jeg tiltrækkes af dette.

tut

 

apr 042012
 

For 3 år siden gik jeg lettere rystende ind til min brændemærkning. Jeg vil lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var nervøs. Jeg var meget spændt, men også sikker på, at jeg ville gennemføre det. Jeg frygtede mest af alt, at det ville gøre mega ondt – ligesom når man brænder sig på et varmt fad i ovnen. Heldigvis var det slet ikke så slemt, som jeg forestillede mig.

Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke – og en stolthed, der er svær at beskrive med ord. Her 3 år efter er mærket stadig tydeligt – men desværre ikke så meget som i starten. Jeg tænker egentlig ikke så meget over mærket til daglig, som jeg gjorde i starten. Det er nok blevet en naturlig ting for mig, at sådan ser jeg ud. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er stolt af mærket – for naturligvis er jeg det. Brændemærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Det er da en smuk tanke 😉

Dagen er vel også en anledning til at gøre status for det seneste år. Jeg ved ikke, om jeg har rykket mig så meget det seneste år. Tingene føles bare naturlige for mig. Jeg tænker ikke så meget over de små ting og underkastelsen i hverdagen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke gør mig umage og ikke ønsker at behage min Chef – for det er stadig omdrejningspunktet for mig.

Jeg kan da godt håbe på, at vi det næste år bliver bedre til at være mere kinky og perverse. Det savner jeg lidt – vi skal være lidt mere vilde og eksperimenterende, end vi har været det seneste år. Jeg vil gerne have flere af de oplevelser, hvor jeg overkommer forhindringer og udfordringer i min underkastelse, der gør mig lille og sårbar – og alligevel bliver jeg samlet op af ham på den anden side. Sådan havde jeg det også med brændemærkningen – en stor udfordring for mig, og Chefen var der heldigvis for mig hele vejen igennnem 🙂

jan 222011
 

Jeg kan høre, Chefen er i skabet med alt vores udstyr. Jeg står på badeværelset og tænker på, hvad han finder frem. Hvilket humør er han i? Hvordan skal jeg lide for ham? Jeg gør mig færdig, og går ind til Chefen.

Et tykt stykke reb har han i sine hænder, og han beder mig træde nærmere. Jeg betragter hans krop – jeg tænder på ham. Jeg tænder på at være hans ejendom. Han placerer rebet om min hals, og ved nu, at det næste stykke tid står på breath control.

Min krop giver efter, jeg kan ikke kæmpe imod  – jeg overladt til Chefens nåde og kontrol. Min hjerne har slukket for enhver rationel tankegang, og i min verden handler det nu kun om at tilfredsstille Chefen.

Jeg tænker i små glimt, at det er frækt, det vi har i gang i – min tøsefisse fortæller mig, at det rent faktisk er meget frækt. Den er våd, villig, tilgængelig og brugbar. Chefen kontrollerer min krop og ikke mindst min vejrtrækning. Jeg lytter til hans stemme, der guider mig, mens jeg sidder ovenpå ham. Jeg er så vant til at være lydig, at det forekommer mig helt naturligt. Jeg nyder at være hans genstand for hans perverse fantasier og tanker.

Efter brug kommer jeg langsomt til mig selv – han gav endda en sprøjteorgasme under akten, men alligevel summer jeg længe i sengen.

Jeg mærker prikkerne i huden – jo jeg er stadig i live 😉

nov 122010
 

I halsbånd og snor, sådan har jeg det bedst. Der er noget trygt over det. Især hvis vi ligger og hygger foran pejsen om aftnen, så skal jeg helst være i snor. Enden af snoren/kæden har Chefen, så han hele tiden har kontrollen over mig.

Jeg bliver forvandlet til et tøsedyr, når jeg kommer i halsbånd og snor. Det er ligesom noget sker indeni mig, og det føles helt rigtigt. Måske er det følelsen af ejerskabet, der trænger sig på? Her på det sidste er vi tydeligvis blevet mere glad for halsbånd og snor, faktisk kan Chefen ikke så godt lide, at jeg ikke har halsbånd på. Han siger, at det forekommer ham unaturligt. Derfor har jeg nu fået mit stålhalsbånd på, der er designet til, at jeg kan have det på i hverdagen. Men jeg er nu mest glad for de store halsbånd, hvor man kan sætte en snor i. Det er bare mere tøseagtigt.

Glæder mig til at Chefen mener, at jeg kan blive luftet i snor…det, synes jeg nemlig, er frækt.

tut

okt 182010
 

Jeg elsker min Chef betingelsesløst. Betingelsesløs, betyder for mig, uden betingelser eller begrænsninger. Derfor ubetinget kærlighed er at elske uden betingelser, begrænsninger, bestemmelser etc. Det er kærlighed, der er givet frit, åbent og uden ende – som en tøs bør elske sin Chef.

Jeg er afhængig af min Chef, og vi er velvidende begge to, at vi er afhængige af hinanden. Ligesom andre parforhold kan vi da have nogle uoverensstemmelser. Som tøs bør jeg stole på, at Chefen altid har ret og ved, hvad der er bedst for mig. Men fordi vi kan være uenige en kort stund – betyder det ikke, at jeg elsker min Chef mindre. Jeg respekterer, at Chefen har ret – og jeg tager min straf for min ulydighed.

Jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig. Jeg har brug for min Chef til at guide mig igennem livet – at vise mig den lydige vej, så jeg kan tjene ham bedst muligt.

Lydige tut