nov 092010
 

Nogle gange bliver jeg overrasket over, hvordan Chefen har kontrollen over mig. Det er især min krop, der giver efter for ham. Eksempelvis så kan han få mig til at komme i en sprøjteorgasme på under 10 sekunder. Selv når jeg ikke selv tror, det er muligt, giver min krop efter for hans ønsker. Jeg lader mig forføre af hans lyster for mig.

Jeg kan lide, at Chefen overtager min krop – ja jeg finder det faktisk frækt og perverst. Jeg tænder på ikke at have kontrollen over min krop, mine tanker eller mine handlinger. Derfor kicker det ekstra meget, når jeg kan mærke, at Chefen har kontrollen over mig. At jeg ikke længere kan styre, om Chefen vil bringe mig udover kanten.

For et par dage siden bragte han mig igen ud over kanten. Jeg var overbevist om, at jeg i hvert fald ikke kunne komme, da frygten for at tisse i bukserne var stor. Vi havde spillet lidt ps3, og i spænding havde jeg holdt mig – nok også mere end, hvad godt er. Men hokus pokus så var tut i gang med at give Chefen et blowjob, og egentlig havde jeg ikke regnet med noget sex til tut.

Chefen bad om de sorte latexhandsker – og det betyder oftest, at tut skal have “En tur med handsken = sprøjteorgasme”. Lydigheden og tissetrængen var som to modsætninger, hvor lydigheden vandt. Helt lydigt og afventende tog han kontrollen over min krop, og liderligheden – ja det kom skyllende ind over min krop.

Jeg nyder, når Chefen kræver og tager mig – det er så frækt. Behøver jeg at nævne, at jeg sprøjtede udover det hele, så jeg fik mine egne safter i ansigtet?

okt 212010
 

Tidligere i dag havde jeg en samtale med min Chef angående lydighed – og ikke mindst glæden ved at være lydig. Jeg er ikke en af de tøser, der er provokerende eller skaber ballade for at få noget dominans på bordet. Sådan spiller klaveret slet ikke hos os. Jeg har nok altid anset den slags tøser for at være ulydige – og de burde egentlig straffes med ingen dominans eller straf ;)

Jeg finder glæde i at behage og tjene min Chef – vær lydhør overfor hans behov og ønsker til mig. Jeg ser det som mit job at være på forkant med hans behov. Det betyder også, at jeg bruger en del tid på at observere og gøre notis af Chefens rutiner, vaner, behov og ønsker.

En tøs er først rigtig god, når hun kan aflæse behovene nærmest, før de opstår. På den måde får den dominante også størst glæde ved sin ejendom ;)

Men lydighed handler jo ligeså meget om at finde sin plads – acceptere og ikke mindst være stolt over den. Jeg er stolt over at være Chefens tøs. Det gør mig glad, at han har valgt mig som sin tøs og ejendom. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor store krav Chefen stiller til tøser generelt. Så er det da noget helt særligt at være hans 1. tøs – hans private ejendom.

Chefen har også ofte spurgt mig “Hvor langt vil du gå tut?”. Hvortil at jeg oprigtigt kan svare – jeg går hele vejen uden forbehold. Der er nemlig ikke nogen gylden middelvej i mit univers. Enten er man lydig og ønsker at leve som tøs med både de glæder og udfordringer, der naturligt vil opstå undervejs :)

Fordi jeg møder udfordringer undervejs som tøs, der måske tester min lydighed eller rettere sagt min vilje til at følge Chefens ord. Ja, det kan være svært, og måske ikke særlig logisk, når alting stritter indeni – og jeg så alligevel er lydig og følger Chefens ord. Men jeg kan ikke fornægte, at jeg finder det naturligt at adlyde min Chef. Jeg bliver decideret ulykkelig af at være ulydig.

Vores 24/7 forhold er meget baseret på den psykiske dominans – dermed ikke sagt, at jeg ikke får smæk eller straf. Men jeg er slet ikke i tvivl, når jeg bliver straffet. En straf er en straf = det gør ondt! Smæk med et spanskrør på en kold røv, der trækker striber – ja det kan få selv den mest genstridige tut til at tænke sig om en ekstra gang. Med andre ord opereres der ikke med belønningssmæk hos os. Smæk er og bliver et led i at forbedre mine evner som tøs eller skærpe min tøsehjerne.

En anden straf er den velkendte skammekrog, hvor man kan side og glo ind i en væg, mens man tænker på det, man har gjort galt. Men noget af det værste, jeg ved, er at blive placeret i tøsekurven! Der føler jeg mig så lillebitte…tøsekurven skal jeg nok snart skrive lidt mere om, men jeg afholder mig nok lidt fra det, fordi jeg finder det lettere pinligt ;)

tut

aug 162010
 

Måske er det et følsomt emne for nogle? Men jeg mener alligevel, det har sin berettigelse.

Jeg vil sige, at hjernevask er det samme som opdragelse. Hjernevask er en proces, hvor en person er overbevist om at opgive tidligere fastslået, tro og påtage sig nye værdier og idealer. At Chefen kan opdrage mig til at handle og tænke i de mønstre, han lærer mig. På den måde bliver jeg en formbar og anvendelig tøs skabt ud fra Chefens idéer og idealer.

Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid – den slags tager tid, engagement og viljestyrke fra både den dominerende og den underkastede. Det er min opgave at have tillid, være åben og modtagelig for min Chefs ord og vilje for mig.

Er hjernevasket mennesker, svage og letpåvirkelige mennesker?

Ikke i følge min overbevisning, jeg ved jo, at jeg gennemgår en proces og lader mig påvirke, fordi jeg ønsker at blive en bedre tøs. For os bruger vi gentagelse og gentagelse, og ændringerne sker ganske langsomt, men også mere naturligt. Min hjernevask har intet med torturmetoder at gøre, jeg vil godt understrege, at jeg har det ganske godt og er et normalt fungerende menneske.

Man kan så spørge mig, hvor jeg ønsker at gennemgå denne forandring?

Til det kan jeg svare ganske ærligt, jeg ønsker at imødekomme min Chefs ønsker til hans tøs. At han skal skabe mig i det billede, han har af den perfekte tøs. Jeg ønsker at tjene ham på den bedst mulige måde, om det så betyder, at jeg skal lave om på fremtoning (hår, tøj og makeup) eller den måde, jeg gør bestemte ting på. Det er vigtigst for mig, at min Chef er glad og tilfreds. Derfor er jeg også i hverdagen opmærksom på de små ting, der kan gøre ham glad eller gøre en forskel. Jeg sætter ham før mig selv, fordi jeg bliver glad, når han er glad.

Sådan fungerer det også på det seksuelle plan – jeg tænder, når min Chef tænder. Jeg er til for at behage og glæde ham, om det så betyder et blowjob eller en tur med spanskrøret, så gør det mig glad indeni, når jeg mærker hans begær og liderlighed.

jul 272010
 

Jeg husker tydeligt mit første halsbånd, Chefen gav mig. Han bad mig altid om at sove med det på, som mit tøsenattøj. Nøgen og kun iført halsbånd. Selvom halsbåndet var noget sølle – et brunt læderhalsbånd med nitter, så varmede det alligevel mit tøsehjerte meget.

Første halsbånd fra Chefen

Han ville have mig som hans tøs – han ønskede at eje mig. Jeg elskede at iføre mig det hver aften, og hvis jeg fik lov at putte mig ind til Chefen, så var min lykke stor. Siden mit første halsbånd, har jeg fået et par stykke til samlingen.

Efter et stykke tid mente Chefen, at det var på tide med et mere permanent halsbånd. Det vil sige, ét jeg kunne have på hele tiden. Vi talte længe om design, betydning og udformning. Valget blev et stålhalsbånd designet af en tysker, der lavede det efter mål og ønsker. Resultatet blev så smukt, og det var en dejlig dag i august for cirka 2 år siden, at jeg endelig fik mit permanent halsbånd på. I starten skulle jeg vende mig til at have det på, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det kom bag på mig – at jeg ikke kunne få lov til at få halsbåndet af, da jeg fik lidt ondt i nakken af at have det på. Chefen blev ved med at pointere, at vi ikke leger, og han ønsker, at jeg skal have det på hele tiden. Efter et stykke tid begyndte han at tale om, at jeg kunne få det af nogle gange, når jeg var blevet brændemærket, men at han ønskede, at jeg bar halsbåndet med stolthed indtil videre. Halsbåndet kan jeg ikke selv tage af, og der er en indvendig låsemekanisme, der kun kan låses op med en nøgle, som Chefen har. Halsbåndet er testet i diverse lufthavne – og jeg kan som regel gå igennem kontrollen uden problemer, men første gang ville jeg have Chefen med, så han kunne låse op, hvis det ikke gik ;)

Udover mit permanente stålhalsbånd har jeg et par andre halsbånd til særlige lejligheder. Jeg har to positur halsbånd – et i gummi og et i læder.

Et af mine positur halsbånd, det her i tykt gummi

I starten havde jeg virkelig et hadforhold til positur halsbånd, fordi det gjorde ondt at have dem på. I dag nyder jeg smerten, når jeg har et af halsbåndene på. Dejlig følelse at skulle kæmpe lidt for at trække vejret, hvis han spænder halsbåndet ind.

Mit andet yndlingshalsbånd er et stålhalsbånd udformet som en stor O-ring. Det er klassisk og bare flot og øser af god stil. Jeg føler mig så ejet og tøset, når jeg har netop det halsbånd på. Heldigvis lader Chefen mig nogle gange sove i netop det halsbånd.

Seneste halsbånd er et Cleopatra halsbånd i stål – et rigtig pynte halsbånd. Det er ikke særlig praktisk, men rigtig flot.

Men ejerskabet sidder i princippet ikke i et halsbånd, det sidder i min krop og sjæl. Halsbåndet er for mig et symbol og et smykke Chefen har givet mig. Det signalerer ejerskabet for omverden, og hjælper mig med at finde min plads foran hans fødder. Jeg føler mig nøgen uden halsbånd – jeg har i snart en måned gået uden halsbånd, fordi jeg havde problemer med noget udslæt på huden. Heldigvis er det forsvundet, og idag kunne jeg endelig bede Chefen om at give mig halsbåndet på igen. Han blev glad og smilede, da han gav mig det på. Jeg ved, det er sådan han bedst kan lide sin tøs. Han synes, jeg er smukkest når han kan se halsbånd og brændemærket på min krop.

jun 122010
 

Ih hvor jeg trænger til at gøre noget perverst, frækt og bare aldeles kinky. Noget jeg kan flyve videre på i flere dage, eller måske uger bagefter. Måske trænger jeg bare til at blive hjernevasket godt og grundigt?

Blive testet på min lydighed?

Sendt ind for at få lavet nye piercinger?

Få min tag tilbage i kussen?

Fine røde striber efter spanskrøret?

Puttet ned i tøsekassen?

Slæbet brystvorterne til de bløder med sandpapir?

Strøm gennem længere tid?

Min tøsehjerne er allerede på overarbejde…men vigtigst af alt er at adlyde Chefen.

apr 052010
 

Mit blik faldt på kalenderen idag – et år er gået siden jeg blev brændemærket. Alligevel står selve mærkningen af mig ganske klart i mine erinderinger. Chefen var meget opsat på at få mig mærket sidste forår, han mente, at tiden var inde. At jeg havde gjort mig fortjent til at være hans tøs, og han ikke ønskede, at jeg skulle gå rundt som en umærket tøs. Jeg havde jo allerede gået med mit halsbånd i et godt stykke tid, så det var nu ikke fordi, jeg følte mig som en herreløs hund eller tøs.

Jeg var meget afklaret med at skulle mærkes – noget jeg gerne ville, og ikke mindst for at vise Chefen, at jeg mener, at jeg er hans ejendom.

Selve mærkningen var smuk og ganske fri for underlige ritualer. Jeg kan stadig få tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på Chefen stærke hænder og arme, der holder mig, og hvordan han blidt kysser min nakke, imens jernet rører min hud. Det er et øjeblik, der står meget klart for mig – ren hengivenhed og kærlighed til min Chef fra mig.

Jeg kan godt lide at betragte mit brændemærke, især når jeg lige har været i bad. Arret er lettere rødt og står ligesom ud fra huden (billedet her på bloggen er over et halvt år gammelt, så det er lettere misvisende i farven). Flot – de andre brændemærker jeg har set, er blot blevet hvide og på niveau med den øvrige hud.

Jeg elsker, når Chefen hiver op i min kjole for at føle på min højre balle – for at se og mærke hans tøs.

mar 082010
 

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

mar 032010
 

Det ekstreme har altid fascineret mig – oftest først med en lille følelse af, ej hvor er det vildt eller det kan man ikke. Men oftest er det alligevel det ekstreme, jeg finder inspiration i. Måske en bevidst søgen efter en grænse?

Jeg har været ganske ung, da jeg for alvor begyndte at søge på nettet efter bdsm relateret materiale i midten af 1990erne. Udvalget var dengang slet ikke så omfattende og præcist, som det er nu. Det må være nemmere at være nysgerrig og ung i dag med alle de muligheder, som internettet har og tilbyder.

Relativt hurtigt fandt jeg dengang frem til søgeord, der kunne forsyne min nysgerrighed med information. Billeder og tekst blev absorberet i min tøsehjerne – og nogle af dem kan jeg huske den dag i dag.

Jeg har nok udviklet mig i retningen til at søge den hårde bdsm – det grænseoverskridende. Hvis jeg skal finde inspiration, så er det ikke lettere markering med et spanskrør, plyshåndjern eller piske med små sløjfer, jeg søger. Jeg kan lide billeder af rendyrket dominans og sadisme – dybe mærker fra spanskrør, nåle, underkastelse, smerten der kan se i øjnene på tøsen, eller hvordan slavetøsen ofrer sig for sin ejer. Jeg forestiller mig som regel, at jeg selv er i hendes situation.

Jeg er et stykke legetøj…der giver alt i sig for at tilfredsstille.

Chefen har vist mig billeder af slavetøser, der er oprettet i et Slaveregister – og mærket med en kode/nummer. Han finder det fascinerende, jeg ved ikke, hvad jeg finder det – måske grænseoverskridende og alligevel lidt spændende…så typisk mig. Jeg er allerede brændemærket, og det mærke er jo også svært at løbe fra. Måske er det selve registeret, jeg finder en lige smule latterligt. Men idéen om mærkning, den kan jeg lide. Sådan starter mine tanker oftest, for at blive videreudviklet fra en idé og tanke til måske handling.

Men som alt andet – Chefen træffer beslutningen, og jeg følger hans beslutning, som en artig og lydig tut.

feb 192010
 

Jeg indrømmer det, jeg har frække tanker i mit tøsehoved.

De sidste par dage har jeg tænkt på min tøse metal plug. Jeg har et had/kærlighedsforhold til den. Jeg bryder mig egentlig ikke specielt om noget der foregår analt – selvfølgelig ikke en grænse for mig. Det har lydige tøser ikke. Men plug’en har den specielle egenskab, at den skærper mine tøsefølelser. Jeg bliver mere fokuseret på at yde optimal service overfor Chefen. Jeg kender min plads. Det lyder måske underligt, men det er sandt.

Har fantaseret om, hvordan Chefen placerede den om morgenen, og hvordan jeg skulle gennemgå dagens udfordringer – velvidende om, at jeg blive mere liderlig for hver time. Smerten bliver til liderlig- og lydighed.

Måske ville jeg kunne gøre mig fortjent til at blive kneppet?

Måske ville han bare tage mig, fordi det er hans ret?

Aller “værst” at jeg skulle give ham et blowjob uden selv at få lov at komme – hvilket vil efterlade mig som en totalt liderlig tøs, der har tjent sin ejer på bedste vis – sat hans behov før mine egne. De tanker tænder mig.

Livet er skønt som tøs…

feb 092010
 

Nogle gange er jeg vildt nærtagende – har let til tårer og pirrelig. Sådan har jeg det idag – føler mig slet ikke i balance med noget eller med min Chef. Føler mit tøsesind svigter mig – og det gør mig ked af det.

Jeg bider og snærer af Chefen, og bliver fornærmet over, at han ikke lige har tænkt på mig, hvis han eksempelvis smører mad. Samtidig bliver jeg også bare enormt ked af det – ked af jeg ikke magter det at være en god og lydig tøs. Jeg bebrejder mig selv for min sindstilstand.

Jeg føler mig som den dårligste tøs – totalt ubrugelig til at være hans ejendom.

Idag er det trist at være tut…

Slider by webdesign