Jeg kan lide smerten, når du trækker mig i mit lange lyse hår. Jeg kan nogle gange være nervøs for, at du river håret ud af mit hoved. Jeg tænder på dine stærker hænder omkring min hals, men du knepper mig – fordi du har lyst. Jeg kan lide, når du behandler mig som en genstand under sex. En genstand til brug for din lyst. Jeg tænder på dit begær, jeg ved næsten intet bedre.

Jeg har brugt de sidste par dage til at reflektere over flere ting. Blandt andet hvorfor jeg elsker dig, og stadig kan være nyforelsket i dig. Vi har lige straks kendt hinanden i 5 år. Tiden er nærmest fløjet afsted – til trods for vi har haft en del udfordringer i vores hverdag. Jeg ved, at sammen er vi stærkest. Det føles forkert, når du ikke her – jeg savner dig.

En anden ting jeg har tænkt over er min brændemærkning. Det er snart 3 år siden, at du lod mig brændemærke med et flot A på min højre balde. Jeg kan forstå på andre mennesker i bdsm verden, at de permanente mærke er overskridende for de fleste. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det var helt rigtigt. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af at tænke på, hvor smukt det egentlig var. Smukt, rent og enkelt – ligesom vores kærlighed til hinanden.

Et halsbånd kan tages af – et brændemærke er for evigt. Jeg er din for evigt

Jeg har fået følgende spørgsmål: Som trofaste læser af din blog blev jeg og min kvinde lidt nysgerrig for at høre, hvordan du håndterer den mentale del af din underkastelse – altså hvordan du ren tankemæssigt holder dig selv på det rette spor, og finder og fastholder den rette motivation i hverdagen?

Hmm spørgsmålet er jo ret relevant, men jeg kommer til at svare mere overordnet på det. Netop fordi, så mange ting hænger sammen i et bdsm forhold, der kører 24/7.

Underkastelsen er så enkel og alligevel så svær – sådan tænker jeg selv tit. Underkastelsen er ikke svær, hvis den er drevet af ægte motivation fra én selv. Så kan man i virkeligheden holde den kørende ret længe uden problemer. Der hvor det for alvor bliver svært og til tider vanskeligt er, når overskudet er ikke eksisterende, eller ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan også være vanskeligt at holde motivationen, hvis kravene til en som tøs er for vanskelige og uoverskuelige.

Det første man skal beslutte sig for er, om man vil underkastelsen som helhed. Altså om man også vil underkaste sig et andet menneske, også når de svære situationer opstår – for de opstår i alle parforhold, derunder også bdsm forhold. Det kræver måske en del overvejelse inden man er klar til at underkaste sig 24/7. Det er et stort valg, og man skal ikke presses ud i dette valg. Valget skal komme fra hjertet og være velovervejet. Det vil sige, at du skal lytte til dig selv og ikke, hvad du tror en eventuel ejer forventer af dig. Din underkastelse er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er helhjertet og oprigtigt. Der er intet i vejen for at dyrke bdsm i soveværelset onsdag og lørdag aften, men det er ikke det, der tænder mig/os.

Når valget er truffet, er det jo blot at følge det. Men det er ikke altid så enkelt…

Udfordringer vil der selvfølgelig komme undervejs. Selv har jeg oplevet nogle stykker undervejs – og en enkelt gang har jeg også sagt, at jeg ikke havde lyst til at være hans tøs, hvis det skulle være på den måde. Dengang følte mig enormt uretfærdig behandlet. Heldigvis kender min Chef mig rigtig godt, og han fik alligevel mig på rette vej igen. Faktisk så er uretfærdighed i mine øjne nok noget af det, der kan få læsset til at vælte for mig. Hvis jeg synes, at noget er uretfærdigt, så bliver jeg simpelthen så stædig. Jeg bliver ensporet, og jeg vil holde på min ret for enhver pris – og det er ikke særlig lydigt. Får jeg smæk for min ulydighed, så får Chefen mig ikke til at indrømme min fejl – jeg koger indvendigt af raseri. Selvfølgelig kan Chefen smække mig så hårdt, at jeg bliver nødt til at indrømme min fejl, men der skal en del til – og oftest mener jeg det ikke oprigtigt før efter et stykke tid.

Men tid er noget underligt noget, for bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, og jeg har opført mig meget upassende. Det kan gøre mig ked af det. Nok mest af alt, fordi jeg ved, hvor meget lydighed og loyalitet betyder for min Chef.

Men hvordan når man udover sin stædighed og ikke mindst holder fokus på underkastelsen, når det er svært. Jeg vil nok sige, at det er et samspil mellem den underkastede og den dominerende. Det nytter ikke noget, at den dominerende står og råber og skriger af den underkastede, fordi vedkommende ikke gør, som han forventer. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme derhen, hvor han ønsker det. Måske skal man have hjælp til at forstå, hvorfor han ønsker noget bestemt af én. Oftest stritter vi mennesker imod, hvis vi er usikre på noget nyt og ukendt – noget vi ikke kan forstå. Sådan er det også med tøser og dominans. En forklaring, et hint og en samtale kan for én til at forstå – og når man forstår, er det langt nemmere at acceptere, lære og forstå – og dernæst udføre.

Jeg har ingen sikker opskrift på, hvordan man kan holde motivationen over længere tid. Men noget af det, der virker for mig, er de små glæder. Det vil sige, ting jeg ved med sikkerhed vil behage ham. Som tøs har man også brug for ros og anerkendelse – vide at man gør en forskel for sin ejer. Ros og anerkendelse kan have en god indvirkning på ens motivation.

Det kan også hjælpe på ens motivation at tænke tilbage på, hvorfor man netop har truffet det valg om at leve i et 24/7 forhold med dominansen som omdrejningspunktet. Personligt ved jeg, at det er sådan her, jeg er mest lykkelig. Jeg er rolig og trives i mine vante omgivelser, og jeg sætter en ære i at være der for Chefen.

Jeg tror, det er en fejl, når andre mennesker har et billede af, at bdsm forhold kan være rosenrødt hele tiden. Som jeg også har nævnt før i dette blogindlæg, så er der gode og mindre gode dage. Dage med store udfordringer, hvor man kan tænke “Han kan rende mig“.  Måske en anelse trodsighed (er trodsighed et ord? …nå ligemeget). Jeg vil faktisk sige, at det er alfa og omega, at man kender hinanden her. For når man som underkastede er på vej ud af denne forkerte vej, så skal man simpelthen have at vide, hvor skabet skal stå. Ellers kan det nemt ende meget galt.

Jeg vil også lige knytte en kommentar – det er MEGET vigtigt, at man som underkastede kan regne med den dominerende. Her tænker jeg på, at der ikke skal være usikkerhed i dominansen. Det skal ikke være muligt for den underkastede at manipulere sig til et andet resultat. Det er ganske naturligt at efterprøve dette til tider- og jeg tager mig selv i at gøre det nu og da. Problemet ved dette er, at vist først filmen knækker her – så mister jeg respekten for den dominante. Ingen respekt = ingen underkastelse i min verden.

Det nytter heller ikke, hvis den dominate kommer med et stort katalog over, hvordan han ønsker hans tøs skal være. Her tænker jeg alt fra påklædning, fremtoning, seksuelt og i forhold til andre mennesker. Præsenterer det i små bider, så man har en chance som underkastet at imødekomme alle de nye krav og indtryk. Hvis man har for mange regler og krav, vil man fejle mange gange – og chancen for at give op undervejs er stor. Det er ærgeligt. Men jeg ved også, det er en svær balancegang for den dominerende, der kan have svært ved at have tålmodighed nok til at bevæge sig langsomt frem.

Held og lykke med at holde fast i dominansen i jeres bdsm forhold.

tut

Nogle gange er det bare pissetræls at være liderlig, og Chefen er i udlandet. I dag er en af de dage…øv jeg er liderlig, og jeg trænger i den grad til sex. Nu må jeg bare pænt vente på at det bliver lørdag…

Det er ikke superlet for tiden. Jeg føler selv at jeg glider i spændningsfeltet mellem ekstrem lydig og uartig tøs. Der er ikke noget reelt mønster i min opførsel.

Lige i situationen, når jeg er en uartig tøs, der er jeg faktisk ligeglad – jeg vil bare have min vilje, og det skal være nu. Den uartige tøs dukker ikke så tit op, men hun har alligevel været fremme en del gange på det sidste. I hvert fald nok gange til, at jeg selv har bemærket hende. Jeg bryder mig ikke om den uartige tøs – for den uartige tøs er ligeglad med Chefen. Jeg ønsker bestemt ikke at være ligeglad. Den uartige tøs sætter sig selv i første række, og universet drejer rundt om hende. Det er i min verden ikke særlig artigt eller tøseagtigt.

På den anden side dukker der også en fin tøs frem nogle gange, der kun er ude på at behage Chefen. Hun er fin og servicerende af natur. Jeg kan lide hende, og jeg ved, at hun gør Chefen glad og tilfreds. Hun er afventende og tager gladeligt imod Chefens behandling og ønsker – brok eksisterer ikke i hendes verden, for hun taler ikke. Hun er som en fin dukke, der kan leges med.

De tøsers opførsel er som 2 poler, og jeg kan mærke, at det gør mig ked af det, at jeg ikke kan finde fokus. Fokus til at gøre mit tøsejob godt nok til, at den uartige tøs ikke dukker frem af mørket. Fokus til at finde en glæde og ære i at servicere min Chef. Lige nu synes jeg, at jeg befinder mig midt imellem – forvirret og uden retning. Det gør mig trist…meget trist faktisk.

Tilstanden har været her i et stykke tid, og jeg har svært ved at se en retning, jeg skal følge for at komme videre. Måske tiden eller Chefen viser mig vejen?

Jeg glæder mig til fredag – min hjerne fucker allerede med mig nu. Jeg ved, vi skal dyrke lækker sex, og jeg har også fået at vide, at jeg skal have smæk. Det virker så uromantisk at planlægge sex, men det er simpelthen nødvendigt lige for tiden. Det betyder ikke, at der ikke er plads til spontan sex, men det er ikke altid overskuddet er til det. Heldigvis mangler jeg ikke dominansen i mit liv – den er der jo altid.

Jeg overvejer at støve stuepige uniformen af, og give Chefen full service

Min tøsehjerne har arbejdet på højtryk siden i går formiddags. Den fordøjer og genlever oplevelser, følelser og indtryk fra Chefens brug af mig. Det føles lidt som at blive sendt tilbage til min plads med et ordentlig slag. Samtidig med en erkendelse fra mig selv om, at jeg har savnet det. Hvad er det så i virkeligheden, jeg har savnet?

Jeg har savnet den rå brug af min krop som en genstand for Chefens lyst. Tænk at så enkle midler som en gag, et positur halsbånd og noget reb kan fucke min tøsehjerne helt op. Jeg må indrømme, at jeg nogle gange overraskes over, hvor simpelt det kan være. Erkendelsen af at der ikke skal mere til…for at få mig helt derud. Derud hvor jeg er ligeglad, og blot er en tøsedukke, der er til for Chefens fornøjelse.

En dukke Chefen kan sætte strøm til i brystvorterne for at få mere lydighed frem. Styrken øges og smerten intensiveres i mine følsomme brystvorter, men samtidig kan jeg mærke liderligheden rulle ind over min krop, som en bølge der slår mod strandbredden…igen og igen. Jeg er simpelthen maks liderlig, og kan ikke røre mig, da jeg er bundet med reb. Jeg er helt og holdent i Chefens hænder – det er ham, der bestemmer, hvad og hvornår jeg skal noget. Min tøsefisse er vældig våd, og skriger nærmest efter min Chef. Jeg nærmest allerede kommer i mindre sprøjteorgasme, da Chefens hænder går på opdagelse i min fisse. Denne mindre bliver hurtigt fuldt af en række større orgasmer – uhh det er noget min tøsekrop kan lide. Jeg kan lide at blive brugt, ikke have et valg – jeg elsker at mærke hans begær og perverse tanker blive til virkelighed. Det kan nærmest ikke blive for meget for mig.

I dag har jeg haft overordentlig svært ved at holde fokus – og dette til trods for at jeg var til et vigtigt møde. Min tøsehjerne tænkte på sex, smerte og underkastelse. Fantasierne og tankerne stod i kø – min underkastelse og mit behov for at lide for Chefen er vakt til live. Glæder mig til at få Chefen hjem imorgen, hvor jeg vil lide for ham ekstra meget. Det tænder nemlig mig…når han tænder.

Jeg elsker spanskrørets dans henover min tøsekrop. Mærke hvordan Chefen påfører min krop en intens og skarp smerte, der fordeler sig i kroppen. Angsten for det næste slag, der blandes med forventningen og glæden over min underkastelse og hans brug af mig. Jeg kan lide, når Chefen betragter mig, mærke på mig og fordeler slagene på min krop, som om jeg var et rent lærred, der kun venter på, at han vælger farverne.

Mine håndflader er svedige, og jeg er altid anspændt i starten. Jeg venter på at tippe udover kanten – og yderst utålmodigt. Jeg vil så gerne over på den anden side, hvor jeg er uden filter – jeg bliver hans formbar masse. Lydig og helt tom for tanker. Hvor jeg dog bare elsker at være der – og være til for Chefen.

Jeg bliver afsløret af min krop – min fisse er helt våd efter Chefens indledende slag med spanskrøret. Den sukker efter mere – ligesom mit tøsesind. Det er lang tid siden, at jeg har været der – sårbar og lidende for ham.

Jeg synes, at jeg er en finere tøs med de fine mærker efter spanskrøret. Det er nemmere for mig at finde min plads – og jeg er taknemmelig for, at Chefen holder mig. Min kærlighed til ham vokser, når han påfører mig smerte.

Tak Chef…

Du er en brugsgenstand. Jeg bruger dig, når jeg har lyst – som et stykke simpelt legetøj, hvisker Chefen stille i mit øre. Jeg kan ikke gøre modstand, jeg ligger nøgen med positur halsbånd og en stor gag i munden. Chefen har fastgjort en kædesnor til halsbåndet, så har han styr på sit tøsedyr.

Indeni min tøsehjerne smelter Chefens ord, som chokolade på en varm sommerdag. Tænk, at han mener, jeg er hans brugsgenstand – en ting/tøsedyr der kun er til for at stå til rådighed for hans lyster. Det tænder mig, og jeg bliver en lille smule stolt. Min tøsekrop kan bruges til at tilfredsstille Chefens lyster.

Det er for mig essensen ved at være tøs

Der er nogle ting, der er nemmere end andre ting som tøs. For mig handler min underkastelse også om viljestyrke til at gennemføre nogle af de udfordringer, der ikke er sådan lige til. Nogle af de ting min Chefen igennem tiden har forlangt af mig, har virket som uoverkommelige i starten. Oftest er udfordringen større i mit tøsehoved end i virkelighed.

For mig handler det mig om at kunne give slip. Turde at give slip og overlade kontrollen til en anden end mig selv. De fleste vil gerne have kontrol over eksempelvis økonomi, arbejdsliv eller vigtige beslutninger i ens liv. Så det kan være svært at give fuldstændigt slip, og måske kan du slet ikke se, hvad det har med et bdsm forhold at gøre? Men i min verden har det i høj grad, jeg ønsker nemlig ikke kun dominans på det seksuelle plan, men i alle livets aspekter. Måske det man med rette kan kalde 24/7 – det vil sige, at dominans er til stede 24 timer 7 dage om ugen = altid.

Men det er ikke altid let, og jeg kan da også nogle gange tude og skabe mig over noget, jeg føler er vildt uretfærdigt. Der er dog heldigvis længere mellem de her udbrud end i starten af vores forhold. Nogle gange kan jeg da også tage mig selv i at tænke, hvad jeg får ud af det? Hvad jeg reelt får ud af, at en anden person tager styringen af mit liv. I bund og grund handler det jo om et valg – ligesom når man står i slikbutikken og skal vælge mellem lakrids og vingummi. Man kan få 1 ting. Sådan er det også med dominans – enten så får man dominans, eller så får man ligeværdighed. Man kan ikke få begge dele! Det betyder jo ikke, at man stopper med at reflektere over sit valg. Var det nu det rigtige valg?

Ja, for mig er det det rigtige valg. Jeg har prøvet at leve i et ligeværdigt forhold både uden og med kinky sex. Men i længden fungerer det ikke for mig. I bund og grund handler det om at gøre de ting her i livet, der i sidste ende gør os lykkelige. Jeg bliver et lykkeligere menneske af at have dominansen i mit liv.

Når lyst og ydmygelse går hånd i hånd. Chefen brugt min tøsekrop i går aftes. Først ville han gøre tøsekussen klar til brug – den skulle være våd og brugbar. Han holder mig fast og kræver en orgasme af min krop – villigt giver min krop ham, hvad han ønsker. Jeg tænder på at være lydig og give min Chef, hvad han ønsker. Nu er tøsekussen klar til Chefen…

Chefen knepper mig, og jeg bliver mere liderlig af at mærke hans lækre hårde pik. På et tidspunkt holder Chefen mig igen fast, jeg ligger i tøsestilling med spredte ben, viser mine tøsepoter frem, har åben mund og store øjne. Jeg har fokus på min vejrtrækning, faktisk har jeg fokus på alt det, min Chef ønsker af mig. Igen ønsker han min orgasme, og jeg giver ham flere sprøjteorgasmer i træk. Jeg kan mærke safterne ramme min varme krop – det er frækt. Jeg formår at ligge helt stille som en dukke, selvom orgasmerne ruller i min krop – jeg ønsker for alt i verden at være lydig. Selv mine øjne og mund forbliver åbne – sådan som Chefen ønsker det.

Pludselig bliver jeg revet lidt ud af fatning, Chefen tager sin hånd, der er sjaskvåd er mine safter og smører det ud i mit tøseansigt. Duften er sødlig, og alligevel kan jeg mærke at væsken er salt. Jeg bryder mig ikke om at få smurt mine egne safter ud i ansigtet – det er lidt ydmygende for mig…og alligevel tænder det mig, fordi det er Chefen der gør det. Han gør, som han ønsker det skal være.

Med kussesafter smurt ud i ansigtet skal jeg slikke Chefens pik – et job jeg elsker! Jeg forguder Chefens pik. Jeg kan mærke, at safterne fra min kusse løber ned af benene på mig imens, jeg slikker – jeg når at tænke, at det både er frækt og billigt. Liderligheden overvinder til sidst ydmygelsen af at blive smurt ind i egne safter, jeg er ligeglad, jeg vil bare tilfredsstille min Chef.

Da Chefen kommer i min tøsemund, takker jeg pænt for hans gave. Det er altid dejligt at blive brugt som tøsedyr.