Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

Selvtortur er en underlig ting – at påføre smerte på sig selv, og så rent faktisk nyde det. Smerte hører til min seksualitet som noget ganske naturligt. Jeg oplever som regel smerte i forbindelse med erotik som en liderlighed, der blot breder sig i min krop. Jo mere liderlighed jeg får opbygget, jo mere smerte kan jeg tåle. Jeg bliver høj af smerten – jeg flyver af sted på den. Jeg elsker at lide for min Chef – at se og mærke hans liderlighed, lyst og begær forme og brede sig i min krop. Smerten får mig til at føle mig levende og sårbar som tøs – men jeg kan og vil ikke undvære den.

Da jeg var ung, og inden jeg endnu havde draget mine første erfaringer med bdsm med andre, dannede jeg grundstenene i min selvtortur. Jeg havde læst i et kulørt ugeblad, hvordan en mand havde placeret klemmer på en kvindes brystvorter og bundet hende til en stol, og “misbrugt” hende seksuelt – billederne stod i kø i mit hoved. Dels at han havde taget hende, fordi han kunne, og hun ikke kunne kæmpe imod – at være overladt til hans lyst. Jeg måtte prøve, hvordan det føles at have klemmer på brystvorterne – der var ingen anden udvej. Jeg listede mig ud til tørresnoren, hvor jeg fandt klemmer – knyttede dem i min hånd, som var det en dyrebar skat.

Jeg kan huske, hvordan den søde smerte bredte sig i min krop. Efterfølgende eksperimenterede jeg med varigheden af klemmerne, og fandt nye steder at placerer dem Op igennem 20erne havde jeg mit eget lille skatkammer af rigtig gode klemmer – nogle var så hårde, at der gik hul på brystvorten, så man kunne nyde smerten i flere dage, mens andre kunne sidde udenpå hinanden, og derved øge smerten. Jeg eksperimenterede med vægt i klemmerne for at øge smerten – jeg kan og kunne ikke få nok…

Jeg kan også huske op til flere episoder, hvor jeg har kørt i tog, hvor jeg har placeret gummibånd rundt om brystvorterne – så de stritter enormt meget, men også gør at en sød smerte breder sig i min krop. Jeg var i et tog, og kan ikke intet gøre andet end lade mig opsluge af smerten – lade den indtage min krop.

Til tider kunne jeg give mig selv små udfordringer og straf i mangel på en Chef til at styre slagets gang. Hvis jeg ville have skærpet min koncentration, kunne smerte hjælpe mig på vej – med den bivirkning, at jeg blev liderlig Ofte har jeg kørt en slags små spil i mit hoved med belønninger og straf i form af smerte og fjernelse af smerten igen.

Heldigvis har jeg fået Chefen til at nyde smerten for – det gør det hele meget bedre. Jeg bliver mere lydig, når han giver mig strøm, eller jeg får smæk. Jeg er en tøs, der elsker at lide for min Chef.

Jeg indrømmer det, jeg har frække tanker i mit tøsehoved.

De sidste par dage har jeg tænkt på min tøse metal plug. Jeg har et had/kærlighedsforhold til den. Jeg bryder mig egentlig ikke specielt om noget der foregår analt – selvfølgelig ikke en grænse for mig. Det har lydige tøser ikke. Men plug’en har den specielle egenskab, at den skærper mine tøsefølelser. Jeg bliver mere fokuseret på at yde optimal service overfor Chefen. Jeg kender min plads. Det lyder måske underligt, men det er sandt.

Har fantaseret om, hvordan Chefen placerede den om morgenen, og hvordan jeg skulle gennemgå dagens udfordringer – velvidende om, at jeg blive mere liderlig for hver time. Smerten bliver til liderlig- og lydighed.

Måske ville jeg kunne gøre mig fortjent til at blive kneppet?

Måske ville han bare tage mig, fordi det er hans ret?

Aller “værst” at jeg skulle give ham et blowjob uden selv at få lov at komme – hvilket vil efterlade mig som en totalt liderlig tøs, der har tjent sin ejer på bedste vis – sat hans behov før mine egne. De tanker tænder mig.

Livet er skønt som tøs…

Jeg er lige kommet ind fra kulden. Jeg har skovlet sne. Nu er det ret kedeligt og rent faktisk hårdt at skovle den endeløse sne væk fra indkørsel og gangarealer – ville hellere sidde indenfor foran pejsen med café latte i hånden og god musik i baggrunden.

Men ak nej, sneen var så høj, at vi ikke kunne komme ud med bilen i formiddags. Måske det ikke var så smart med en lille sportsbil og sommerdæk?

Tut måtte i gang med at skovle sneen væk – ih hvor surt. Men så tænkte jeg på, at jeg var en tøs, der var i arbejdslejr. At jeg skulle være taknemmelig for, at jeg i det mindste havde støvler og tøj på kroppen, når jeg skulle udføre mit arbejde med at skovle sneen væk. At min Chef kan bruge mig til, hvad han ønsker – at jeg er hans viljeløse ejendom, dog blot afventer hans ønsker og ordrer.

Med de tanker i hovedet gik jeg og skovlede sneen væk – til gengæld blev jeg kneppet som belønning, da jeg kom ind i varmen igen.

Det er dejligt at være tøs – også selvom jeg skal skovle sne.

Min krop giver efter, først musklerne, de bliver til gele – jeg kan ikke kæmpe imod, jeg har ingen kræfter – jeg overladt til din nåde og i din kontrol. Min hjerne har slukket for enhver rationel tankegang. Jeg befinder mig i tøseland, hvor der ikke eksisterer bekymringer og sorg – det eneste fokus, jeg har tilbage, er rettet imod dine instrukser, tanker og bevægelser.

Jeg kan lide at være i den tilstand – jeg ligefrem nok søger den nogle gange. Især hvis jeg skal belønnes med en orgasme, og måske har svært ved at finde fokus, så prøver jeg at få Chefen til at aflæse mit ønske om ikke at kunne bestemme, hvornår jeg skal kunne trække vejret. Det er frigivelsen af kontrollen, jeg tænder på – at Chefen bestemmer og vælger for mig. At jeg intet valg har – andet end det Chefen har valgt for mig.

Der findes jo mange former for breath control. Nogle af dem har jeg beskrevet herneden under;

Jeg har en åndedrætskontrol maske i latex, hvor der er et lille bitte hul i, hvilket bevirker, at man skal trække vejret yderst kontrolleret for ikke at gå i panik. Masken sidder helt tæt, og hvis man samtidigt synes latex dufter herligt, så er det bare sagen. Personligt kan jeg nu bedre lide åndedrætskontrol, hvor Chefen styrer mig. Men masken er god til disciplin, men hvis du er nybegynder, så hold dig fra den maske, da man let går i panik. Når man er i panik, er det svært at rode med lynlåsen, der lukker masken tæt.

Klassikeren med en plastikpose – ih den er bare god. Langsomt kan jeg ikke trække vejret, og jeg lader Chefen om at styre, hvornår jeg skal trække vejret og ikke. Måske er jeg også tilpas forskruet i mit hoved, at jeg finder det primitivt og alligevel så anvendeligt med en gennemsigtig plastikpose, der oftest anvendes til fødevarer og ikke til lydige tøser som mig.

Positur halsbånd som åndedræts kontrol – jeg har et stort bredt gummi halsbånd, der kan spændes så meget ind, at jeg har meget svært ved at trække vejret. Jeg kan mærke, hvordan jeg langsomt får mindre ilt til hjernen. Kombineret med at Chefen placerer sine hænder over mine luftveje, er jeg helt i tøseland.

Jeg har da også drømme og billeder omkring åndedræts kontrol – eksempelvis at blive “druknet” i en balje, eller være bundet til noget, hvor vandstanden stiger. Tror egentlig jeg tænder lidt på dilemma situationer, hvor tiden og handlingen er afgørende for mig. Dilemma situationer er nok generelt noget, jeg tænder på, og ikke bare noget med åndedræts kontrol at gøre.

Jeg har ikke skrevet dette indlæg for at få en lang moral prædiken med, hvor farligt det kan være at praktisere åndedræts kontrol. Det eneste regel er, at du aldrig må praktisere åndedræts kontrol alene – ingen kan hjælpe dig, hvis det uheldigvis skulle gå galt.

Indtil da – tag en dyb indånding…

Der har ikke været nyt fra tut i et stykke tid – beklager, men jeg har haft meget travlt.

Jeg vil dele en oplevelse med jer, som jeg havde i mandags med jer. Chefen var på vej ud i den store verden igen, og det var tid til afskedssex – ih what a name… Jeg giver Chefen et lækkert blowjob efter alle kunstens regler. Jeg har den regel, at jeg skal vise sæden i munden efterfølgende, og få et ok til at smage og synke den. Men straks efter jeg var færdig, bad Chefen mig om at ligge mig på ryggen i min tøsestilling. Det vil sige, spredte ben, tiggende hænder og med munden åben – men uden at synke. Jeg havde jo ikke fået lov til at synke sæden endnu. Det gjorde blot situationen endnu mere pervers i mine tøseøjne.

Der er ikke noget som Chefens sæd, der kan få tut tændt.

Lyden af latexhandsker, der tages på, hørtes i det fjerne, men jeg var mere fokuseret på ikke at sluge sæden – den søde smag spredte sig i munden på mig. Tanken om at jeg lå der villig og åben og med hans uslugte sæd, gjorde mig bare SÅ liderlig. Hans krævende hænder inspicerede min krop – min kusse og min mund. Chefen kræver og bruger, hvad der er hans ejendom. Min hjerne er stået af for længst – jeg tænker ikke – jeg er hans tøs og legetøj. Jeg overgiver mig til hans begær. Jeg kommer, så væsken flyver ud af mig. Chefen beder mig nu synke og smage på hans gave. Villigt synker jeg samtidigt nyder jeg smagen – smagen af Chef.

Min hjerne siger mere – jeg fremstammer en tiggende forespørgsel om en sprøjteorgasme mere, velvidenende at jeg bliver øm og rundtosset efterfølgende. Min liderlighed har overtaget min tanker, og jeg opgiver at kæmpe imod. Ligeglad, længes bare efter Chefen. Chefen viser heldigvis tøsebarmhjertighed, og belønner mig med yderligere to sprøjteorgasmer. Min krop er våd af kussesaft.

Jeg er brugt, men meget lykkelig. Og nu glæder jeg mig bare til at få noget “velkommen hjem sex”…

Det siger jo sig selv, at jeg ikke altid har levet som Chefens lydige slavetøs. Til trods for at mine drømme, om det perfekte forhold, altid har kredset omkring total underkastelse og ophør min frie vilje. Jeg har altid været utrolig forsigtig med min submissive side, selvom jeg altid har vidst den eksisterede. Jeg har ikke givet mig hen til andre på den måde, som jeg har valgt at give mig hen til Chefen. Det har før i tiden altid været med forbehold, grænser og en vis for form kontrol fra min side. På en måde har jeg vidst, de ikke var værdige til at modtage den gave. Men indeni længtes jeg efter den dag, hvor jeg kunne få lov at give det hele – og den heldige modtager ville forstå værdien af gaven, men også alvoren og ansvaret, der følger med gaven.

Chefen og jeg har kendt hinanden i 2½ år nu. Vi sprang ikke direkte ud i et herre/tøse forhold med det samme i vores forhold – dog har vores sexliv altid været præget af bdsm og rollefordeling altid været klar. Jeg vil kalde det en udvikling, hvor vi begge har mærket og følt hinanden an igennem længere tid. Det første år var vi godt på vej til at danne grundstenene for det forhold, vi har idag. Et udlandsophold for Chefen gjorde forskellen for os, her var tid til de lange dybe samtaler – indrømmelse af Chefens og mine tanker og drømme for fremtiden overfor hinanden. Det der havde været en drøm i vores tankerne, blev lynhurtigt til vores virkelighed.

Ih, hvor følte jeg mig lettet dengang – jeg var bare lykkelig – der var endelig én, der ville tage imod min gave, og ikke mindst påtage sig det enorme ansvar, der følger med et sådant ejerskab. Jeg var jo nervøs for, at han ikke ville tage imod mig – eller blot ikke forstod mig. Derfor havde jeg også været så tøvende med at indrømme mine tanker og drømme for Chefen.

Aftalen er egentlig banal simpel – jeg giver hele mig selv, og Chefen lover mig til gengæld tryghed og enkelthed. Det betyder, at jeg ingen grænser eller forbehold har i min lydighed som slavetøs. Jeg lever for at adlyde og tjene Chefen. Jeg har selvfølgelig nemmere ved nogen ting end andre, men jeg har ingen grænser for, hvad Chefen ville kunne udsætte mig for. For mig det handler om at tænke som en slavetøs hele tiden. En slavetøs der tjener sin Chef, og det fylder alt i mit liv. Jeg er en slavetøs, der kun føler glæde ved at opleve min Chefs tilfredshed. Intet andet betyder noget…mine behov opfyldes af min Chef og ikke af mig selv.

På det seksuelle plan tilfredsstilles jeg igennem at give mig selv 100%. Jeg tænder, når min Chef tænder – jeg tænder på at han kræver lydighed, ivrighed og underdanighed fra mig. At han styrer min hjerne, handlinger og tanker. Hans lyst og behov bliver mine – vi bliver ét. Jeg modtager ligeledes kun orgasme, hvis Chefen ønsker at belønne mig Heldigvis bliver jeg ofte belønnet.

Chefen straffer mig for at gøre mig til en bedre tøs, og han synes, jeg bliver smukkere af det. Jeg tager med stolthed imod min straf, jeg ved, at han ved bedst, hvad det er det rigtige for mig. Accepterer dette fuldt ud i alle livets facetter og situationer.

Det er svære perioder eller udfordringer nogle gange, men jeg har aldrig tvivlet om mit valg om at blive hans slavetøs. Det er det helt rigtige for mig – jeg ønsker ikke min egen frie vilje, men lade mig guide og forme af Chefen. Det er kærlighed og hengivenhed for mig, og det er på den måde, jeg er lykkeligst.

Jeg drømmer om smæk med spanskrør her sent på natten. Dybe røde mørker på min fine hud. Den sitrende smerte, når et slag rammer min krop. Hvordan jeg først kæmper med smerten, og så bliver opslugt af den. Hvordan jeg nyder Chefens stemme, der er krævende og kommanderende  – og alligevel så kærlig.

Chefen viser ingen nåde eller tegn på svaghed, når giver mig smæk – jeg kan ikke manipulere ham til at stoppe. Det er Chefens vilje og lyst, der kommer til udtryk, når jeg får smæk.

Jeg nyder den tilstand min krop og mit sind bringes i ved Chefens brug af mig. Hvordan mærkerne på min krop skifter farve, og hvordan mit brændemærke hæver en lille smule op. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg fik smæk hver dag.

Tilstanden jeg kommer i efter smæk, er alt fra musestille til at være kælen som en kat. Mest af alt har jeg behov for at være tæt på min Chef. Men lige nu er det altså smæk…tut trænger til.

Sprøjteorgasme er ren luksus for mig – men jeg vil alligevel gå så langt til at sige, at jeg er ret afhængig af dem. Afhængig af hvordan Chefen kræver min krop, og overtager denne fuldstændigt. Jeg giver efter for hans hænder og hans vilje – nogle gange får jeg følelsen af at være et legetøj – og det gør mig blot mere liderlig.

Mængden af væske er ret forskellig, men ofte er der mere en rigeligt til både, jeg selv, chefen og et håndklæde er gennemvædet af væsken. Tænder på at blive gennemvædet og smurt ind i mine væsker – det er beskidt på den fede måde, og egentlig bare så dyrisk. Hvordan Chefens hænder smører mit ansigt med kussevæsken, duften fra de sorte latexhandsker og orgasmen smelter sammen til en stor lykkefølelse.

Farven af væsken ændrer sig alt efter, hvor i ens cyklus man befinder sig – fra næsten helt klar til gullig, og ikke at forveksle med urin. Jeg kan ikke anbefale at komme ved sprøjteorgasmer, når man har menustration – på mig gør det simpelthen så ondt i lang tid bagefter. – Og nej, der står ikke blod ud til højre og venstre…jeg er heldigvis en af det kvinder, der næsten ikke bløder. Ens menssmerter bliver bare værre.

Det fede ved sprøjteorgasmer er, at man sagtens kan komme flere gange i træk. Min egen reaktion kan være forskellig, nogle gange bliver jeg blot forløst og andre gange bliver jeg meget følsom og sårbar.

Det vigtigste råd jeg kan give videre er, at det er vigtigt at slappe af og være liderlig – det er svært at sprøjte, hvis man ikke er liderlig. Med den rette teknik kan jeg komme på 5-10 sekunder, og mange gange i træk. Tænder vel egentlig lidt på, at Chefen forlanger mine sprøjteorgasmer – måske forcerer dem frem og kræver. Opbevarer mig i en kasse og tager mig frem for at bruge mig…ih nu bliver tut liderlig…