dec 032010
 

Glæder mig til imorgen, der får jeg nemlig gæster. Min gode veninde Maria Magdalena og hendes ejer Master Boas kommer til middag. Hygge i gode venners selskab står højt på min hyggeliste, og jeg glæder mig til at se dem.

Jeg kan godt have lidt svært ved at være lydig og underdanig, når vi har gæster – får nogle gange fyret en kæk bemærkning af, som jeg oftest straks fortryder. Jeg er dog blevet bedre og mere lydig med tiden. Der er stadig lang vej til de tøser, der finder det sjovt at provokere sig til en straf. Jeg servicere og er lydig, fordi jeg ønsker det. Jeg ønsker at behage min Chef – jeg vil have, at han skal være stolt af mig.

Men imorgen er Chefen ude i byen, men det betyder jo ikke, at der skal slækkes på servicen. Jeg står altid til rådighed for min Chef. Dag og nat, jeg er nemlig hans ejendom.

Tænkte lige at jeg vil komme lidt julestemning på med mit julesliks billede 😉

tut

nov 212010
 

Jeg er lidt inde i en øv periode som tøs. Jeg har fejlet, føler jeg selv – og jeg er ked af det over det.

Jeg har sat mine følelser før mine rationelle tøsetanker. Det er ikke optimalt, og jeg har ikke rigtig haft løst til at dele det med nogen. Men jeg vil prøve at sætte lidt ord på, så jeg måske kan komme videre og finde min tøs frem igen. Blive ordenligt glad igen.

Ofte er vores handlingsmønstre påvirket af tidligere erfaringer – det er jo på den måde, vi som mennesker lærer at reagere og begå os i verden. Desværre er alle erfaringer ikke lige gode, og jeg har da også nogle negative oplevelser med i bagagen, der påvirker mig den dag i dag. Selvom jeg er bevidst omkring det og prøver at arbejde med det, så vinder mine følelser nogle gange over min fornuft.

Jeg kunne jo vælge at undgå at opsøge de situationer, jeg ved er “farlige” for mig. Men på den anden side, jeg kører jo også bil, selvom det er potentielt farligt. Jeg synes heller ikke, at det skal være hæmmende for Chefen og mig. Jeg har ikke lyst til at have grænser overfor min Chef. Det er derfor, at jeg vælger at opsøge de felter, der kan give mig problemer.

Desværre ikke altid med positivt resultat 🙁

nov 152010
 

Min opdragelse har taget et yderlig skridt i bogstaveligste forstand. Chefen synes, at jeg tog alt for store skridt, når jeg gik – så det har han lavet om på. Det er forbudt at gå med skridt, der er større end 10 cm herhjemme. Det betyder, at jeg tripper rundt på mine tøsefødder.

Det er ikke så svært, som det lyder – faktisk forekommer det ganske naturligt for mig. Måske fordi reglen kommer fra min Chef? Som tøs vil jeg jo altid gerne gøre min Chef tilfreds.

For mange vil mine regler måske virke som restriktioner? For mig er det en hjælp i min hverdag. Lidt som en guide, der hjælper mig til at blive en bedre tøs.

Så jeg er glad for alle mine regler – også den med tøseskridtene.

tut

okt 172010
 

Hvorfor kan det til tider være så svært at være lydig?

Det er ikke altid en dans på roser at være tøs. Det kan være ekstremt svært til tider. Jeg skal altid spørge om lov til at tage nogle steder – ikke at han skal kontrollere mig, men fordi jeg jo er hans ejendom. Igår havde jeg glemt at spørge om lov til at tage ud et par timer om eftermiddagen. Chefen blev selvfølgelig skuffet over, at jeg tror, at jeg kan handle på mine egne vegne. Da Chefen tager konfrontationen med mig – ved jeg faktisk godt, at jeg har fejlet. Jeg har taget en frihed – en beslutning, der ikke var min. Jeg er efterfølgende flov og faktisk ked af det. Dog skal jeg lige have afreageret inden, og hvor jeg dog hader at skændes med min Chef.

Det er sidder så dybt i mig, at jeg gerne vil være lydig. At være lydig indebærer også at spørge om lov til at tage nogle steder. Jeg får jo så sjældent nej, så jeg må lære at styre min egenrådighed og mit temperament.

Inderste inde bliver tut jo ulykkelig af at være ulydig.

tut

sep 212010
 

I sidste uge skrev jeg, at jeg var lettere trist. Jeg tror, at jeg har fundet en af årsagerne til, at jeg var så trist.

Ulydig gennem et godt stykke tid

Jeg har faktisk været lettere ulydig gennem et godt stykke tid. Set stort på mine regler – selv begyndt at tage stilling til, hvad der er ok at gøre, og hvad der ikke er ok. Det er svær balancegang, når man lever som Chefen og jeg. Vi har begge ikke et 8-16 job, og Chefen er ofte væk i længere perioder. Derfor kan det være svært nogle gange at skifte mellem de forskellige tilstande.

Jeg har taget mig flere friheder gennem længere tid. Eksempelvis spurgte jeg ikke længere om love til at gå på toilet, lave kalenderaftaler eller ses med veninder. Jeg har fået lidt for lang snor fra Chefens side – jeg har afkodet det som tegn på ligegyldighed. Og når jeg finder det ligegyldigt, er der jo ingen grund til at gøre det. En super ond spiral for en tøs.

Give udtryk for mine tanker

Jeg var faktisk nok mere trist end, jeg har givet udtryk for – det er ikke fedt bare at kunne sætte sig ned at tude, og så i bund og grund ikke rigtig være klar over, hvorfor jeg tuder. Heldigvis var jeg stærk nok til endelig at fortælle min chef, hvordan jeg gik rundt og havde det. Dengang kunne jeg slet ikke finde ud af, hvad der egentlig var i vejen – yderst frustrerende!

Tilbage på sporet

Nu er jeg heldigvis tilbage på sporet – Chefen har strammet op, og jeg tager igen mine regler alvorligt. Jeg er ked af, at det kom helt derud. Min Chef kan ikke være tjent med en ulydig tøs. Derfor gør jeg nu alt for at være lydig og til rådighed. Og heldigvis er min tristhed ved at forlade min krop igen. Jeg finder igen glæde ved at behage Chefen og i mine regler.

dec 282009
 

Nogle gange løber min tøsehjerne af med mig. Totalt mæt og lidt julefed sidder jeg her hjemme og drømmer om maddominans. Måske er det ligefrem et ønske for det nye år? At Chefen skal bestemme, hvad, hvor meget og hvornår jeg skal indtage mad og drikke. Tænk at få tilbudt en afmålt mængde mad, eller være på restaurant, hvor han bestemmer, hvad hans tøs skal spise. Måske nægter Chefen mig mad i en periode?

Jeg tænker nogle gange på, hvad det er, der gør, at jeg får lyst til, at Chefen skal bestemme alt over mig? Er det ansvarsfraskrivelse? Er jeg lettere syg? Dybest set ved jeg nok ikke, hvorfor, men jeg ved, at jeg tænder på det – det får mig til at være mere ydmyg og submissiv. Jeg bliver taknemmelig over de ting Chefen gør og bestemmer for mig – jeg har accepteret for længst, at det er det bedste for mig.

Med hensyn til mad dominans, så kom jeg lige til at tænke på filmen “The secretary”, hvor Mr.Grey beordrer Lee til kun at spise 3 ærter til aftensmad. Lee er i himlen, og hun er lige der, hvor hun allerhelst vil være – i hans hænder.Måske det var et oplagt bud for en film her mellem jul og nytår?

Tror i bund og grund restriktionerne og reglerne kan være “ligegyldige” – det jeg tænder på, er Chefens hjerne, lyst, tanker, og ikke mindst på den måde han udøver dominans.

aug 182009
 

tilbedelsegulvlydig

Vi havde her henover weekenden en episode, hvor jeg var ulydig. Jeg havde med vilje ikke efterlevet en af mine regler, og det er nogle af disse tanker, jeg vil prøve at dele med jer. Jeg vil prøve at beskrive, hvordan det er mig og være ulydig.

Jeg er ikke en af de tøser, der ser bdsm som en leg, hvor den submissive driller og provokerer den dominante til at straffe hende for hendes opførsel. Chefen behøver ikke en anledning for at give mig mærker med et spanskrør – der bliver her ikke ført sorte bøger med ulydige gerninger, der skal gøres op ved en udflugt til en bdsm kælder eller i soveværelset.

Jeg ejer dog selv en sort bog – min ynglings bog. Jeg har selv skrevet hvert eneste ord ind i denne vigtige bog. Bogens titel er “Tuts bog” og skriften bærer tydeligt præg af, at ordene er betydningsfulde for mig. Min bog indeholder alle mine regler og min tøsebøn. Ofte kigger jeg i den for at opfriske og fordybe mig, således jeg på korrekt vis kan leve efter disse regler. Jeg ser slet ikke reglerne som forhindringer eller begrænsninger i mit liv – de har gjort mit liv meget mere enkelt, og jeg kan fokusere på at være Chefens tøs fuldt ud.

Alligevel overholdt jeg ikke en regel her i weekenden – indeni mig vidste jeg det var helt og aldeles forkert af mig. Flere gange prøvede jeg at overbevise mig selv om, at det var for alles bedste, at jeg overtrådte reglen. Jeg fik ondt i maven over at være en ulydig tøs – ligesom når man bekymrer sig over noget igennem længere tid. Det er slet ikke en rar følelse, og svær at lægge fra sig. Selvom Chefen sikkert ikke ville bemærke min overtrædelse, følte jeg alligevel, at jeg havde ført ham bag lyset og nærmest fortiet noget for ham.

Derfor gik der heller ikke længe, før jeg måtte vedkende mig sandheden og konfrontere ham med den. Straks herefter fik jeg det bedre, men jeg var alligevel ret ked af det. Mest af alt fordi jeg havde overtrådt en af mine regler. Igår fordybede jeg mig i disse tanker om at være ulydig – konklusion = jeg hader at være ulydig. Det giver ingen mening for mig, ikke at gøre som Chefen ønsker eller befaler. Jo mere fordybelse i min tøsetilstand og dermed lydighed, jo mere lykkelig og glad er jeg faktisk.

Jeg ønsker jo af hele hjertet at være lydig, og det er ikke op til mig at vurdere om en given information/regel er vigtig. Jeg skal bare overholde mine regler, så har jeg det også bedst og er uden bekymringer. Min chef er glad og stolt, og jeg er lykkelig – så enkelt er det.