aug 212011
 

Jeg har været lidt halv irriteret de sidste par dage – mest på mine medkinksters. Det vil sige andre mennesker, der dyrker bdsm i mere eller mindre grad. Tror ikke man kan diskutere, hvad der er rigtig og forkert bdsm – jeg ved, hvad der virker for mig, og hvad det er, jeg tænder på. Om jeg får en rigtig eller forkert etikette sat på mig, rører mig faktisk ikke. Men jeg bliver rigtig irriteret over den evige diskussion!

Det betyder ikke, at jeg ikke har en mening om, hvordan den perfekte verden skulle se ud. Jeg har både venner, der lever ligesom Chefen og jeg – og andre, der dyrker bdsm på en anden måde. Disse andre mennesker bliver ikke ringere mennesker i mine øjne. Hvad de gør med deres liv – er fuldstændig deres valg. Jeg har intet imod at diskutere vinkler og nuancer på ting, vi ser forskelligt på. Men jeg gider simpelthen ikke trække fronterne så skarpt op, at vi bare skal blive enige – kan vi ikke blot blive enige om, at vi ser forskelligt på den sag? Lad os så komme videre!

Hvis jeg kun skulle omgive mig med mennesker, der havde samme indstilling til bdsm som mig selv – så kun jeg måske tælle 10-15 mennesker i Danmark. Sikke en fest vi kunne have…eller noget.

Dette blogindlæg var blot en frustration, der måtte ud. Lad andre folk lever deres liv, som de har lyst til. Respekter deres valg og ønsker – vi kan godt diskutere og tale om forskellene, men respekter at andre kan leve anderledes – men det samtidigt er et opråb til, at også disse respektere mit/vores valg.

tut

maj 302011
 

Der er nogle ting, der er nemmere end andre ting som tøs. For mig handler min underkastelse også om viljestyrke til at gennemføre nogle af de udfordringer, der ikke er sådan lige til. Nogle af de ting min Chefen igennem tiden har forlangt af mig, har virket som uoverkommelige i starten. Oftest er udfordringen større i mit tøsehoved end i virkelighed.

For mig handler det mig om at kunne give slip. Turde at give slip og overlade kontrollen til en anden end mig selv. De fleste vil gerne have kontrol over eksempelvis økonomi, arbejdsliv eller vigtige beslutninger i ens liv. Så det kan være svært at give fuldstændigt slip, og måske kan du slet ikke se, hvad det har med et bdsm forhold at gøre? Men i min verden har det i høj grad, jeg ønsker nemlig ikke kun dominans på det seksuelle plan, men i alle livets aspekter. Måske det man med rette kan kalde 24/7 – det vil sige, at dominans er til stede 24 timer 7 dage om ugen = altid.

Hvad får jeg ud af det?

Men det er ikke altid let, og jeg kan da også nogle gange tude og skabe mig over noget, jeg føler er vildt uretfærdigt. Der er dog heldigvis længere mellem de her udbrud end i starten af vores forhold. Nogle gange kan jeg da også tage mig selv i at tænke, hvad jeg får ud af det? Hvad jeg reelt får ud af, at en anden person tager styringen af mit liv. I bund og grund handler det jo om et valg – ligesom når man står i slikbutikken og skal vælge mellem lakrids og vingummi. Man kan få 1 ting. Sådan er det også med dominans – enten så får man dominans, eller så får man ligeværdighed. Man kan ikke få begge dele! Det betyder jo ikke, at man stopper med at reflektere over sit valg. Var det nu det rigtige valg?

Ja, for mig er det det rigtige valg. Jeg har prøvet at leve i et ligeværdigt forhold både uden og med kinky sex. Men i længden fungerer det ikke for mig. I bund og grund handler det om at gøre de ting her i livet, der i sidste ende gør os lykkelige. Jeg bliver et lykkeligere menneske af at have dominansen i mit liv.

 

okt 212010
 

For mig er det at være tøs en livslang rejse. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at finde en ægte dominant mand, der forstår sig på at opdrage, udvikle og drage omsorg for en tøs. Da jeg var yngre og mere uerfaren, var jeg en del mere tilbageholdende i min søgning, men mine tanker om underkastelse og tøseliv blomstrede i fuld flor. Dybest set var jeg nok bange for at give mig hen til den forkerte mand.

Ofte har jeg stillet mig selv det spørgsmål om, jeg nu drømte eller stillede for høje krav til ham, der skulle eje mig. En ting var i hvert fald sikkert for mig, det var vigtigt, at han tog mine ønske om at leve som underkastet og tøs alvorligt. Det skulle ikke bare være en leg – eller noget man kunne dyrke i weekenden i en bdsm klub. Dertil vil mit engagement være for stort, og jeg vil have den ægte dominans 😉

Det er så pokkers moderne at være ligeværdige i et parforhold. Jeg elsker forskellighederne i kønnene, og jeg dyrker dem. Jeg har intet behov for at være maskulin eller nærme mig tilstanden “unisex” – jeg dyrker de feminine dyder og udtryk – både i påklædning, hverdagen og i min personlighed. Jeg ønsker ikke ligeværdighed i nogen afskygninger.

Jeg vil leve som tøs – jeg vil være ejet af et andet menneske. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Da jeg mødte Chefen, var der en del ting, der faldt på plads i mit hoved. Jeg tog springet, og har lagt mit liv i hænderne på ham. Det er jo ikke bare noget, man gør over natten. Men netop fordi, jeg har haft tanker omkring ejerskabet siden, jeg var teenager, var det måske en del lettere for mig.

Det er en smuk gave at kunne give, og ja jeg bruger bevidst ordet “gave”. En gave tager man nemlig ikke tilbage – den er til evig eje og glæde for den lykkelige modtager. Så da jeg gav mig selv væk, var det et bevidst og velovervejet valg – som Chefen udtrykker det, der er ingen vej tilbage, når du først har sagt ja. Netop Chefens konsekvens og syn på dominans var med til at gøre valget meget lettere for mig.

Gang på gang har Chefen vist, at hans dominans ikke er til debat. Som en kær veninde har udtrykt det “Hvis Chefen siger himlen er lilla – så er det lilla i min verden“. Et bdsm forhold bygger i den grad på tillid, og jeg har tillid til, at Chefen vil mig det bedste. At han ikke vil udnytte eller skade mig, men guide mig igennem livet – på den rejse, han har valgt for mig. At der komme gode og mindre gode tider ligesom i almindelig parforhold, ja det er jeg også velvidende om. Men man har faktisk ikke så mange konflikter i et 24/7 Herre/tøseforhold – Chefen bestemmer jo i sidste ende hos os. Det betyder dog ikke, at jeg er Chefens lille nikkedukke eller er helt uden mening. Hvis Chefen ønsker at høre min mening, kan han til enhver tid få den. Det er dog langt fra sikkert, at mit synspunkt tæller. Det er nok en af de sværeste udfordringer som tøs – at gøre eller udføre en handling, man dybest set ikke forstår, hvorfor man gør det. At man som tøs er lydig, og gør som Chefen har sagt, selvom alt indeni stritter imod. Oftest viser det sig senere, at Chefen alligevel ved bedst 😉

I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt og inderligt.

Jeg kan da godt nogle gange spekulere på fremtiden, og hvad den bringer af udfordringer. En ting jeg frygter er, at jeg en dag ikke længere finder nogen glæde i at tjene min Chef. Eller jeg vågner op og ikke længere har lyst til at være tøs. Inderst inde tror jeg ikke på det, men tankerne har da kredset om emnet.

Eller hvad jeg gør den dag min Chef ikke længere er her – vil jeg så være helt tabt? I og med vi lever 24/7, kommer man helt utroligt tæt på hinanden, og det kan da virke skræmmende at blive så afhængigt af et andet menneske. Men måske er det netop det smukke i underkastelsen og dominansen?

Jeg ser mit tøseliv som en fantastisk rejse, hvor der er udfordringer på vejen, men også mindst ligeså mange glæder. Jeg har det allerbedst, når jeg blot smelter sammen med Chefen – og bliver til ét. Jeg skal huske at nyde hver dag som Chefens tøs – det er jo ikke hver dag, man får sit højeste ønske opfyldt – at leve som tøs 24/7.

tut