feb 112014
 

Jeg drømmer stort set hver nat og er rigtig god til at huske mine drømme. Det er dog langt fra, at alle drømme er med et kinky twist, men det skete i natten til i forgårs.

Jeg drømte, at Chefen havde lånt mig ud til at nasty par – en dominant mand og hans tøs, der også var en smule dominerende. Målet for Chefen var at gøre mig hærdet og mere submissiv – måske var jeg blevet for fræk og kæk? Mens jeg var hos det her par, fik jeg smæk, så mine tøseballer var helt røde og hævet. Fine striber fra spanskrøret! Det endte med, at de tog mig til en slags fest eller samling, hvor jeg endelig fik øje på Chefen. Da han kaldte mig over, blev jeg meget lykkelig. Endelig var jeg tilbage, der hvor jeg allerhelst vil være. Chefen inspirerede striberne og virkede ganske tilfreds, mens jeg bare var glad for at lægge ved hans fødder. En indre ro bredte sig i min tøsekrop.

Derefter vågnede jeg og savnede bare så meget mit halsbånd! Heldigvis kunne jeg putte mig trygt ind til Chefen. Bagefter har jeg tænkt, at det er sjovt, hvad ens tøsehjerne kan finde på. Jeg tænder sådan set ikke rigtig på udlån – ville dog til enhver tid gøre min Chef tilfreds og gøre, hvad han ønsker af mig. Og da det tænder mig at stå til rådighed for min Chef og hans ønsker, så ville jeg ikke kunne udelukke, at jeg ville tænde på det. Men omvendt er det ikke noget, jeg som sådan går og ønsker, der vil ske.

jul 162011
 

Jeg er flov, og jeg er også lidt ked af det. Mest af alt fordi jeg har været en ulydig tøs.

Det er ikke altid lige nemt at være tøs, og det er slet ikke nemt, hvis man nogle gange føler sig uretfærdigt behandlet i en given situation. I sidste uge lod jeg mit temperament løbe af med mig, og jeg forvandlede mig fra en lydig tøs til en uopdragen kælling i løbet af få minutter.

Jeg blev faktisk så sur, at jeg gik væk fra min Chef i et stykke tid – jeg har brug for luft. Jeg var rasende, sur og ked af det samtidig – tårerene trillede af mine kinder, og alligevel var min stolthed for stor til, at andre mennesker skulle lægge mærke til det – så jeg tørrede øjnene hver gang, jeg mødte andre på min vej.

Efter et stykke tid fandt Chefen mig, og han skar ud i pap, at vi altså ikke lever i et ligestillingsforhold. Jeg var stadig tøsefornærmet og pigesur, så jeg var ikke til at hugge og stikke i. Hans mening og holdninger kunne egentlig rage mig en høstblomst. Men på en eller anden måde trænger Chefen alligevel ind til mig.

De sidste par dage har jeg bare været flov over min upassende opførsel. Jeg føler, at jeg har svigtet min Chef. Det gør mig ked af det.

nov 222010
 

Røde striber efter et tyndt spanskrør, det er straffen for at være ulydig i Fields. Chefen og jeg skulle handle ind – absolut ikke en yndlingsbeskæftigelse for nogen af os. Men uden mad, rumler maven jo efter et stykke tid, derfor var vi kørt en tur i Fields her til formiddag.

Det går ikke specielt godt, og det ender med, at jeg flipper ud på Chefen. Jeg har temperament, og når jeg bliver sur – så bliver jeg eddermuggen. Det er vel egentlig ikke særlig lydigt at lave en scene midt i Bilka? Men på det tidspunkt vil jeg blæse på, hvad Chefen og alle andre synes.

Så efter jeg var sprunget i luften, som en stor bombe, gik jeg mod udgang med hidsigstårer i øjnene. Ser mig selv står i børnetøjafdelingen, hvor jeg prøver at beherske min vrede – jeg skal i hvert fald ikke tude, når jeg skal ud af butikken – lidt værdighed har man vel. Og Chefen ja han klarer vel sig…

Der går desværre ikke så længe, inden jeg opdager, at jeg har nøglerne til bilen i lommen. Argh bliver irriteret over, at jeg skal tilbage til Chefen. Jeg er stadig pissesur. Modvilligt går jeg mod kassen, hvor jeg finder Chefen, der står i kø. Jeg gider ikke snakke med ham, så jeg står bare og venter på, at det bliver hans tur. Det tager tid, faktisk så lang tid, at jeg når at hidse mig selv lidt ned. Bider min surhed i mig, og giver op…

Vi kommer hjem, og jeg må pænt tage min straf for at være ulydig. 10 slag med spanskrør er en passende straf, mener Chefen. Vi går ovenpå, og jeg vælger det tynde spanskrør. Jeg blotter mine balder, og først slag rammer mine baglår. Det er en fin skarp smerte, som jeg bestemt kan mærke. Tænker stille indeni, at der endnu er langt til de 10 slag. Jeg prøver at stå stille, men ih det gør bare så ondt – men det er vel egentlig også mening med en straf?

Jeg er ikke stolt af min hidsighed og ulydighed – det er ikke godt for mig, og jeg bliver ulykkelig, når jeg er ulydig. Jeg må forsøge at blive bedre til at tilsidesætte mit temperament og fokuserer på Chefen og hans behov.

okt 122010
 

Et lånt billede fra nettet

For et par dage siden havde Chefen mailet mig og skrevet, at vi skulle en tur i et byggemarked senere på formidagen. Er der er en butik, der er mere kedelig end et byggemarked? Måske fordi jeg simpelthen ikke forstår glæden ved at kigge på dimsedutter, maling, håndvaske og værktøj? Nå men lydig som jeg var, gjorde jeg mig klar.

Da jeg fik at vide, at vi skulle ud og se på materialer til min tøsekasse, og steg humøret straks.

Det sidste stykke tid har jeg brugt nogle timer på at studere nettet tyndt efter inspiration til vores idé. Utroligt, så er der faktisk ikke så meget derude. Gad vide om det er fordi vores idé og tanker med tøsekassen, måske er en anelse over grænsen?

Nå men det rør i hvert fald hverken Chefen eller jeg. Tanken omkring tøsekassen, er en opbevaringskasse til tøs/tøser. En kasse hvor man kan ligge og vente på at blive brugt som et stykke legetøj, der tages op ad en kassen.

Sådan opdrages en tøs – lånt fra nettet

Tøsekassen kan også bruges som “tænkeboks” – hvor der kun må tænkes lydige tøsetanker.

I byggemarkedet diskuterede Chefen og jeg ivrigt vores fælles projekt – vi er stadig på idéfasen, hvor tanker og idéer vendes til den perfekte løsning. Løsningen skal jo være så tækkelig, at den kan stå i huset uden at vække unødig opsigt – og alligevel så meget fremme, at det ikke er et projekt i sig selv at bruge kassen.

Nu glæder jeg blot til vi skal i gang med at bygge – og det bedste af det hele til at bruge kassen 😉

tut

sep 212010
 

I sidste uge skrev jeg, at jeg var lettere trist. Jeg tror, at jeg har fundet en af årsagerne til, at jeg var så trist.

Ulydig gennem et godt stykke tid

Jeg har faktisk været lettere ulydig gennem et godt stykke tid. Set stort på mine regler – selv begyndt at tage stilling til, hvad der er ok at gøre, og hvad der ikke er ok. Det er svær balancegang, når man lever som Chefen og jeg. Vi har begge ikke et 8-16 job, og Chefen er ofte væk i længere perioder. Derfor kan det være svært nogle gange at skifte mellem de forskellige tilstande.

Jeg har taget mig flere friheder gennem længere tid. Eksempelvis spurgte jeg ikke længere om love til at gå på toilet, lave kalenderaftaler eller ses med veninder. Jeg har fået lidt for lang snor fra Chefens side – jeg har afkodet det som tegn på ligegyldighed. Og når jeg finder det ligegyldigt, er der jo ingen grund til at gøre det. En super ond spiral for en tøs.

Give udtryk for mine tanker

Jeg var faktisk nok mere trist end, jeg har givet udtryk for – det er ikke fedt bare at kunne sætte sig ned at tude, og så i bund og grund ikke rigtig være klar over, hvorfor jeg tuder. Heldigvis var jeg stærk nok til endelig at fortælle min chef, hvordan jeg gik rundt og havde det. Dengang kunne jeg slet ikke finde ud af, hvad der egentlig var i vejen – yderst frustrerende!

Tilbage på sporet

Nu er jeg heldigvis tilbage på sporet – Chefen har strammet op, og jeg tager igen mine regler alvorligt. Jeg er ked af, at det kom helt derud. Min Chef kan ikke være tjent med en ulydig tøs. Derfor gør jeg nu alt for at være lydig og til rådighed. Og heldigvis er min tristhed ved at forlade min krop igen. Jeg finder igen glæde ved at behage Chefen og i mine regler.