nov 222010
 

En af de fornemmeste opgave, jeg har som tøs, er at adlyde min Chef. Men ikke nok med det, jeg øver mig hverdag i at behage ham. Jeg har og bruger konstant tid på at observere hans vaner, mønstre og smag. Alt sammen for at kunne imødekomme hans behov. Det nytter jo ikke noget at lave the til Chefen om morgen, hvis han heller vil have café latte.

Hver dag bader jeg min Chef, fordi jeg ved, at han ønsker det. Jeg er omhyggelig med at varme sæben op, inden jeg rører ved Chefens krop. Mine hænder glider nænsomt mod hans varme krop – jeg kan lide at bade min Chef, og det er en af mine måder at vise min lydig- og kærlighed på.

Jeg laver den mad, jeg ved, at han værdsætter. Det vil sige, at mine tanker allerede starter i supermarkedet, når jeg køber ind. Tit henter jeg en cola med isterning i, uden at han har bedt mig om det – fordi jeg ved, at han værdsætter det.

Jeg ønsker inderligt at være på forkant med Chefens ønsker og behov – og det må jeg øve mig dagligt for at kunne opfylde. Det samme med med min fremtoning. Jeg er til for at behage Chefens syn, så jeg er konstant fokuseret på, at tøj, sko og makeup er passende for Chefens tøs.

Egentlig er det mere omfattende end, hvad de fleste lige forstille sig – pleasergen’et er indbygget i mig. Jeg føler mig værdsat, når jeg ved, at han kan lide, hvad jeg gør for ham. Det får mig til at føle mig nyttig som tøs.

Det er alle de små detaljer, der tæller med i det samlede billede, det er at leve som tøs.