okt 292015
 

tuttelut-300x280

Jeg er en anelse spændt og nysgerrig for tiden. Chefen og jeg har besluttet, at det at have et mindreårigt barn ikke er så foreneligt med kinky sex. Vi har talt længe om, hvad vi kunne gøre for at få gang i det hele igen. En time her og der i hast virker bare ikke specielt godt på den lange bane. Vi har jo begge lysten, men mulighederne begrænser sig bare – og det bliver ikke lettere, har vi begge erkendt. Begge har vi tidligere været aktive i diverse bdsm foreninger og klubber gennem årene. Her har vi uden tvivl nydt mange stunder og udviklede vores kinky univers. Vi har bare aldrig dyrket klublivet sammen!

De sidste otte år har vi udelukkende dyrket bdsm derhjemme. Det laver vi nu om på. Personligt er jeg en lille smule nervøs – ikke for stedet eller for menneskene. Men blot fordi jeg aldrig har stået i denne situation med min Chef. Forventer han nu noget andet af mig? Ih der er så mange tanker, og jeg ved jo godt, at alting falder naturligt på plads, når vi står midt i det hele. Men jeg glæder mig – glæder mig til igen at få en røvfuld, hvor mærkerne danner et flot mønster i dagene efter og husker mig på, at han brugte mig til hans fornøjelse.

Jeg er nervøs og spændt, men ved også at det bliver så godt at komme i gang igen. Et andet plus er, at jeg får luftet min enorme garderobe af korsetter, latex og læder plus sko/støvler.

jun 302013
 

Jeg kan ikke lade være med at grine en smule, når jeg står i den lokale føtex. Op med varerne på båndet og ekspedienten kører dem igennem… det bliver x antal kroner. Jeg betaler og så kommer spørgsmålet: “Vil du have mærker?”

“Bum bum ja tak, jeg kunne da godt bruge et par lækre mærker efter spanskrøret”, fristes jeg til at svare. Andre mærker på min krop kan også bruges. Når at tænke en masse kinky tanker, men virkelighedens verden fanger tut igen. Jeg takker pænt nej tak, da det er værdiløse mærker i min verden.

Tænk hvis det var så let, at man kunne gå i et kinky supermarked og forlyste sig fra hylderne… 😉

maj 172012
 

“Jeg vil have, at du skal kunne huske mig mellem dine ben” – sætningen har printet sig ind i min hjerne. Jeg skal blot kaste et blik på mine inderlår, så er det ikke så svært at huske Chefen. Jeg har mærker efter spanskrørets dans henover den fine hud. Efter nogle dage ændrer mærkerne udseende til blåsorte mærker. Jeg kan lide at se på dem, jeg synes de er smukke. Det er ligesom at hvert mærke og slag fortæller hver deres historie.

Jeg nyder følelsen og særdeles ømheden af at være en brugt tøs. Senere i dag kommer Chefen hjem efter nogle dage i udlandet, og jeg glæder mig allerede til mere. Måske han igen vil tegne lidt på hans tøs med spanskrøret?