nov 092012
 

“Jeg har jo sagt, at jeg vil have det HELE – uden nogen form for forbehold”. Ordene rumster i mit hoved i dag, selv de ikke er nye for mig. Her er intet kompromis – det hele er det hele. Hvorfor kan så nogle gange være så svært at give slip på det hele? Blot at give efter for hans ønsker og lyster – uden at lytte til mig selv. Det kræver øvelse og vilje fra min side. Vilje til at lade sig underkaste i sådan en grad, at jeg kun følger hans ønsker til mig. Det er vel egentlig også derfor, at det er så forbandet svært til tider?

Men gang på gang viser det sig, at han har ret, når han vælger en vej for mig. For mig er det uforbeholden kærlighed at lægge min krop og mit sind i hans hænder. Han kan forme mig til det han har lyst til – og han kræver det hele. Intet halvt eller ufærdigt…