okt 292015
 

tuttelut-300x280

Jeg er en anelse spændt og nysgerrig for tiden. Chefen og jeg har besluttet, at det at have et mindreårigt barn ikke er så foreneligt med kinky sex. Vi har talt længe om, hvad vi kunne gøre for at få gang i det hele igen. En time her og der i hast virker bare ikke specielt godt på den lange bane. Vi har jo begge lysten, men mulighederne begrænser sig bare – og det bliver ikke lettere, har vi begge erkendt. Begge har vi tidligere været aktive i diverse bdsm foreninger og klubber gennem årene. Her har vi uden tvivl nydt mange stunder og udviklede vores kinky univers. Vi har bare aldrig dyrket klublivet sammen!

De sidste otte år har vi udelukkende dyrket bdsm derhjemme. Det laver vi nu om på. Personligt er jeg en lille smule nervøs – ikke for stedet eller for menneskene. Men blot fordi jeg aldrig har stået i denne situation med min Chef. Forventer han nu noget andet af mig? Ih der er så mange tanker, og jeg ved jo godt, at alting falder naturligt på plads, når vi står midt i det hele. Men jeg glæder mig – glæder mig til igen at få en røvfuld, hvor mærkerne danner et flot mønster i dagene efter og husker mig på, at han brugte mig til hans fornøjelse.

Jeg er nervøs og spændt, men ved også at det bliver så godt at komme i gang igen. Et andet plus er, at jeg får luftet min enorme garderobe af korsetter, latex og læder plus sko/støvler.

nov 032012
 

Har egentlig ville skrive i et stykke tid, men jeg har bare haft så travlt, at min blog ligesom er blevet skubbet lidt i baggrunden. Sidste weekend var jeg i Berlin på tøsetur. Det var smadderhyggeligt. Vi fik snakket og hygget i vores taglejlighed, som vi havde lånt til lejligheden. Vi tog allerede af sted meget tidligt fredag morgen, hvor Chefen havde været så sød at køre mig i lufthavnen. Fredagen i Berlin gik med snak, småindkøb og en meget lækker middag på en koreansk restaurant.

Lørdag stod den på kinky shopping. Her er et lille uddrag af, hvad vi blandt andet oplevede. Første butik var en eksklusiv latex butik, der hedder Très Bojour – hold da op, hvor har de nogle smukke unikke ting. Deres hofteholdere og strømper var bare så lækre, men også meget dyre.

Vi gik videre til en butik, der lå næsten lige ved siden af. Her grinte vi lidt af topsælgeren – en kuffert med alt til nybegynderen i bdsm. Stærkt inspireret af Fifty Shades. Det var dog lidt for begynderagtigt for nogle af os tøser, så vi nøjes med at falde i staver over nogle utrolig smukke masker.

Desværre havde korsetskrædderen Tomto lukket, da vi gik forbi – jeg ville ellers gerne have oplevet denne korset butik. Men hvad så er der bare undskyldning for at tage til Berlin igen…

Vi kom også på besøg i en lille lejlighed i hjertet af Berlin, da vi besøgte en lille latex butik på tredje sal. Generelt skal man holde øjnene godt åbne for at finde de kinky butikker. Efterfølgende vil jeg da også anbefale at researche lidt på forhånd, så man kan lægge et kort igennem byen. Vi nåede langt fra alle butikker. Dagen sluttede vi af i Black Style i Seelower Strasse, hvor jeg endte med at bestille en cocktail kjole lavet på mål. Jeg glæder mig utrolig meget til at modtage den med posten.

Søndag skulle tøserne hjem til Danmark, mens jeg dragede til Hamborg, hvor jeg skulle møde mandag morgen for mit arbejde. Træt og glad returnerede jeg til min elskede chef mandag aften sent. Det var bare en super dejlig weekend.

 

jan 302011
 

Det har ikke været en så kinky weekend igen, jeg har brugt det meste af weekenden på at gøre rent i hele hytten. Desværre ikke iført min stuepigeuniform, hvilket garanteret havde gjort arbejdet sjovere! Nu sidder jeg til gengæld og nyder frugten af mit arbejde foran pejsen, hvor jeg hygger med dette indlæg og håndbold.

God weeekend til jer derude.