Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

Det er slemt her til aften, jeg savner min chef. I mangel af bedring tager jeg mig selv i at sniffe til Chefens morgenkåbe, da jeg går forbi den i soveværelset. Duften af hans krop sidder i det bløde stof – det dufter trygt og godt. Chefen dufter perfekt. Jeg er meget duft orienteret – har svært ved at dyrke sex, hvis en person dufter forkert.

Jeg savner at putte mig ind til ham, mens vi ligger foran pejsen i stuen og ser en film. Når Chefen er hjemme, sniffer jeg gerne til ham flere gange – han har bare den helt rigtige duft. Nogle gange har jeg taget den t-shirt, Chefen havde på sidst, han var hjemme, og sovet med den ved siden af mig.

I mangel på den ægte Chef, må jeg sniffe lidt til hans tøj – sikke en erstatningsvare

Det ekstreme har altid fascineret mig – oftest først med en lille følelse af, ej hvor er det vildt eller det kan man ikke. Men oftest er det alligevel det ekstreme, jeg finder inspiration i. Måske en bevidst søgen efter en grænse?

Jeg har været ganske ung, da jeg for alvor begyndte at søge på nettet efter bdsm relateret materiale i midten af 1990erne. Udvalget var dengang slet ikke så omfattende og præcist, som det er nu. Det må være nemmere at være nysgerrig og ung i dag med alle de muligheder, som internettet har og tilbyder.

Relativt hurtigt fandt jeg dengang frem til søgeord, der kunne forsyne min nysgerrighed med information. Billeder og tekst blev absorberet i min tøsehjerne – og nogle af dem kan jeg huske den dag i dag.

Jeg har nok udviklet mig i retningen til at søge den hårde bdsm – det grænseoverskridende. Hvis jeg skal finde inspiration, så er det ikke lettere markering med et spanskrør, plyshåndjern eller piske med små sløjfer, jeg søger. Jeg kan lide billeder af rendyrket dominans og sadisme – dybe mærker fra spanskrør, nåle, underkastelse, smerten der kan se i øjnene på tøsen, eller hvordan slavetøsen ofrer sig for sin ejer. Jeg forestiller mig som regel, at jeg selv er i hendes situation.

Jeg er et stykke legetøj…der giver alt i sig for at tilfredsstille.

Chefen har vist mig billeder af slavetøser, der er oprettet i et Slaveregister – og mærket med en kode/nummer. Han finder det fascinerende, jeg ved ikke, hvad jeg finder det – måske grænseoverskridende og alligevel lidt spændende…så typisk mig. Jeg er allerede brændemærket, og det mærke er jo også svært at løbe fra. Måske er det selve registeret, jeg finder en lige smule latterligt. Men idéen om mærkning, den kan jeg lide. Sådan starter mine tanker oftest, for at blive videreudviklet fra en idé og tanke til måske handling.

Men som alt andet – Chefen træffer beslutningen, og jeg følger hans beslutning, som en artig og lydig tut.

Selvtortur er en underlig ting – at påføre smerte på sig selv, og så rent faktisk nyde det. Smerte hører til min seksualitet som noget ganske naturligt. Jeg oplever som regel smerte i forbindelse med erotik som en liderlighed, der blot breder sig i min krop. Jo mere liderlighed jeg får opbygget, jo mere smerte kan jeg tåle. Jeg bliver høj af smerten – jeg flyver af sted på den. Jeg elsker at lide for min Chef – at se og mærke hans liderlighed, lyst og begær forme og brede sig i min krop. Smerten får mig til at føle mig levende og sårbar som tøs – men jeg kan og vil ikke undvære den.

Da jeg var ung, og inden jeg endnu havde draget mine første erfaringer med bdsm med andre, dannede jeg grundstenene i min selvtortur. Jeg havde læst i et kulørt ugeblad, hvordan en mand havde placeret klemmer på en kvindes brystvorter og bundet hende til en stol, og “misbrugt” hende seksuelt – billederne stod i kø i mit hoved. Dels at han havde taget hende, fordi han kunne, og hun ikke kunne kæmpe imod – at være overladt til hans lyst. Jeg måtte prøve, hvordan det føles at have klemmer på brystvorterne – der var ingen anden udvej. Jeg listede mig ud til tørresnoren, hvor jeg fandt klemmer – knyttede dem i min hånd, som var det en dyrebar skat.

Jeg kan huske, hvordan den søde smerte bredte sig i min krop. Efterfølgende eksperimenterede jeg med varigheden af klemmerne, og fandt nye steder at placerer dem Op igennem 20erne havde jeg mit eget lille skatkammer af rigtig gode klemmer – nogle var så hårde, at der gik hul på brystvorten, så man kunne nyde smerten i flere dage, mens andre kunne sidde udenpå hinanden, og derved øge smerten. Jeg eksperimenterede med vægt i klemmerne for at øge smerten – jeg kan og kunne ikke få nok…

Jeg kan også huske op til flere episoder, hvor jeg har kørt i tog, hvor jeg har placeret gummibånd rundt om brystvorterne – så de stritter enormt meget, men også gør at en sød smerte breder sig i min krop. Jeg var i et tog, og kan ikke intet gøre andet end lade mig opsluge af smerten – lade den indtage min krop.

Til tider kunne jeg give mig selv små udfordringer og straf i mangel på en Chef til at styre slagets gang. Hvis jeg ville have skærpet min koncentration, kunne smerte hjælpe mig på vej – med den bivirkning, at jeg blev liderlig Ofte har jeg kørt en slags små spil i mit hoved med belønninger og straf i form af smerte og fjernelse af smerten igen.

Heldigvis har jeg fået Chefen til at nyde smerten for – det gør det hele meget bedre. Jeg bliver mere lydig, når han giver mig strøm, eller jeg får smæk. Jeg er en tøs, der elsker at lide for min Chef.

Til min elskede Chef

Det smukkeste i min verden er at vise dig min tilbedelse og underkastelse, ud fra den betragtning at jeg viser dig min kærlighed.

At sidde foran dine fødder gør mig stolt og lykkelig. Her kan jeg mærke min plads og underdanighed, og hvor jeg virkelig hører til. En indre ro breder sig langsomt i min krop – jeg føler mig tættere på dig, når jeg får lov til at vise dig min hengivenhed og tilbedelse. Min lyst er drevet af at tilbede dig, jeg har lyst til at vise dig min kærlighed og hengivenhed. Vise dig hvor meget jeg elsker dig og ikke mindst, hvor meget du betyder for mig.

Min underkastelse er drevet af lyst – lysten til at du har magten, styringen og viljen over mig. Du kan gøre, hvad du ønsker, beslutningen er din – du overlader intet til mig – undtagen det, jeg allermest af alt ønsker – at underkaste mig og være din. Jeg giver mig hen uden forbehold, dette er ingen leg for mig, men et oprigtigt og velovervejet ønske.

Jeg ønsker ikke at være den styrende, det ville jeg være, hvis jeg havde forbehold. Det er min gave til dig – form mig efter dine ønsker og din vilje. Jeg ved, at kun sådan vil vi begge kunne blive lykkelige.

Det tænder mig at lade dig forme mig som tøs og leve efter dine regler og retningslinjer. Adlyde dine ordrer og ønsker i fuld tillid til, at du passer på mig som din dyrebareste ejendom. At lide for dig og smerte hjælper mig på vej til at blive bedre og mere fokuseret på min plads som din tøs. Jeg elsker at lide for dig, betjene dig, adlyde dig fordi det er min pligt og plads som din tøs.

At være din tøs er en meget dybtfølt følelse for mig, og jeg bestræber mig på at blive en bedre tøs for hver dag. Det er hengivelse for mig, når den er smukkest og kærligheden i sin reneste form. Ved at vise dig min underkastelse, hengivenhed og lydighed, viser jeg dig, hvor meget jeg elsker dig

Jeg er lykkelig for min plads hos dig.

Afledt af en afstemning jeg så på kinkster; om den dominerende kender indholdet af den submissives klædeskab, synes jeg lige, at jeg ville dele mine tanker med jer.

Chefen har godkendt stort set alt, hvad jeg har i min garderobe. Det er alt lige fra strømper til kjoler, jakker, korsetter og sko. Det er faktisk ret praktisk, fordi jeg kan ikke tage noget tøj på, som han ikke synes om. Når jeg køber nyt tøj, viser jeg ham det gerne inden, så jeg kan få hans accept. Jeg er faktisk ved at være så rutineret i Chefens smag, at jeg kan shoppe på egen hånd.

Stilen er klassisk og feminin. Altid kjole eller nederdel, fine strømper og hofteholder, oftest korset og lækre sko eller støvler. Som tøs er én af de vigtigste opgaver at behage sin ejer – at være en fryd for hans øje. Stå til hans rådighed og vær opmærksom på de små detaljer, der kan glæde ham. At klæde sig som en stilfuld tøs, der kan vække hans begejstring samt hans stolthed, anser jeg som meget vigtigt.

Trusser går jeg stort set aldrig med – Chefen kan lide fri adgang til hans ejendom.

Et godt tøseråd er at huske at tage trusser på, hvis man skal på shoppingtur – bare en bitter erfaring

Hvis du fejlagtigt tror, at en tøs’ garderobe udelukkende består af sorte og røde genstand, så tager du fejl. Alene mine korsetter har jeg i mange forskellige farver – altid rart at have noget til enhver lejlighed. Min garderobe skal jo bruges til alt – lige fra dekadente bdsm fester til de mere alvorlige ting i livet.  At være tøs er ikke et weekendjob, men alvor 24/7 og derfor kræver garderoben mere end erotiske kjoler og tårnhøje sko.

Nu er det ved at være sengetid, og jeg vil allerhelst sove nøgen – kun iført med halsbånd…det er rigtig tøsenattøj for en tøs.

Jeg har forbandet svært ved at finde fokus for tiden. Indeni vil jeg gerne være den perfekte tøs, der varter Chefen op. Sørger for at lave hans yndlingsretter og serverer små lækre ting til ham i løbet af en dag. Alt sammen imens jeg selvfølgelig er en fræk lækker tøs, der aldrig er sur, morgengrim eller ugidelig. Altid parat til at servicere og stå til rådighed for Chefen.

Måske hænger det hele sammen med, at jeg virkelig hader vinter. Gennem hele vinteren fryser jeg, jeg har det faktisk bedst under dynen – der fryser jeg som regel aldrig. Det harmonerer bare ikke særlig godt med hofteholder, korset og adgangskorte kjoler, som jeg helst vil se ud, fordi jeg ved, det behager Chefen, og det står i mine regler.

Jeg føler mig bare slet ikke så smuk om vinteren. Mit lyse hår bliver lidt mørkere, og den lettere solbrune rødlige kulør forsvinder til gengæld bliver jeg så helt bleg. Det er svært at opretholde tøselooket, når humøret er i bund, og fokus er en by i Rusland.

Igen bevirker det til at jeg føler, at jeg fejler som tøs. Ikke engang små ting, som Chefen ønsker, kan jeg imødekomme. Det hele er lidt som en ond cirkel.

Tror bare mest af alt, jeg burde smides ned i en tøseopbevaringskasse, og først tages frem til senere brug.

Nogle gange løber min tøsehjerne af med mig. Totalt mæt og lidt julefed sidder jeg her hjemme og drømmer om maddominans. Måske er det ligefrem et ønske for det nye år? At Chefen skal bestemme, hvad, hvor meget og hvornår jeg skal indtage mad og drikke. Tænk at få tilbudt en afmålt mængde mad, eller være på restaurant, hvor han bestemmer, hvad hans tøs skal spise. Måske nægter Chefen mig mad i en periode?

Jeg tænker nogle gange på, hvad det er, der gør, at jeg får lyst til, at Chefen skal bestemme alt over mig? Er det ansvarsfraskrivelse? Er jeg lettere syg? Dybest set ved jeg nok ikke, hvorfor, men jeg ved, at jeg tænder på det – det får mig til at være mere ydmyg og submissiv. Jeg bliver taknemmelig over de ting Chefen gør og bestemmer for mig – jeg har accepteret for længst, at det er det bedste for mig.

Med hensyn til mad dominans, så kom jeg lige til at tænke på filmen “The secretary”, hvor Mr.Grey beordrer Lee til kun at spise 3 ærter til aftensmad. Lee er i himlen, og hun er lige der, hvor hun allerhelst vil være – i hans hænder.Måske det var et oplagt bud for en film her mellem jul og nytår?

Tror i bund og grund restriktionerne og reglerne kan være “ligegyldige” – det jeg tænder på, er Chefens hjerne, lyst, tanker, og ikke mindst på den måde han udøver dominans.

Idag har jeg mailet min ønskeseddel til Chefen, så han har en idag om, hvad en tøs som mig ønsker sig i julegave. Har tænkt på om jeg burde lave en alternativ kinky ønskeseddel, der kunne set ud som denne:

1. Røvfuld med spanskrør – mange fine røde streger på min tøsekrop

2. 10 ture med handsken i træk (læs sprøjteorgasme)

3. Nyt fint halsbånd

4. Tortur med El Dominator – også kaldet tøseopdrageren (strøm apparat med klemmer)

5. Gagget med Chefens sæd i munden i en hel dag

6. Ny/e piercing/er

7. Kyskhedsbælte

En af de ting som er på min rigtige ønskeseddel er et korset fra “What Katie did”, billederne du kan se i det her indlæg er af det korset. Det er bare smukt, og det er utroligt jeg kan lide det – normalt er jeg ikke til mønster og diverse udsmykninger, men netop dette her korset falder i min tøsesmag.

Men den største gave er jo at få lov at være Chefens tøs – det glæder jeg mig over hver dag…

Jeg er alene hjemme for tiden – Chefen er ude og rejse igen. Sådan en lørdag aften savner jeg at ligge på min tøseplads ved Chefens side i sofaen. Nøgen eller med en let silke underkjole, som han har hævet lidt op, så mine balder blottes. Ved han nyder at betragte hans brændemærke på min røv  – mærke overgangen i huden, og roligt tegne et A med fingeren. Det er en dejlig følelse at ligge der, mens han betragter og aer mig lidt. Jeg er helt rolig, og nyder blot at være hans ejendom.

Det er stunder som disse, der gør det dejligt at være tøs – vel og mærke hans tøs. Jeg ved, han passer på mig.

Nogle gange udfordrer han mig eller sætter mig på en prøve – men kun for at gøre mig bedre. Jeg bliver ofte overrasket over hans samlet overblik over, hvad han ønsker fra og af mig. Jeg har lært ikke at tænke over det, det er hans ansvar at ridse vejene op for mig i mit tøseliv, og min opgave at adlyde og følge dem. Jeg ved, det er bedst sådan – jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn ved det. Hvis jeg har et snært af “det her er ikke rigtigt”, så spørger jeg simpelthen min Chef, og ret ofte får jeg et svar, der giver mening, således jeg kan følge hans ønske. Oftest har jeg bare ikke kunnet se, hvor Chefen ville have mig hen, eller hvad det skulle gøre godt for. Det bliver nemmere og nemmere for mig blot at følge hans ønsker for mig.

Men lige nu ønsker jeg blot, at Chefen var hjemme, så jeg kunne ligge ved siden af ham, hvis jeg fik lov…