maj 112011
 

I min verden skal min Chef ikke spørge om lov til at bruge mig. Jeg vil sige, at det nærmest er et direkte turn off for mig, hvis han skulle få den trang. En mand skal ikke spørge sin kvinde om lov til at få sex. Han skal kræve og tage, hvad han har lyst til. Allerede nu har jeg sikkert en del rødstrømper på nakken…

Men jeg er simpelthen ved at være træt af, at kønene skal være så ens. Kvinder skal gøre karriere og stræbe efter deres egne mål i tilværelsen. Vi skal være ligesom mænd, og helst være helt uafhængige. Men hallo vågn lige op – det kunne jo være, at der var en dybere mening med forskellene på kønene.

Hjemme hos os dyrker vi forskellen på kønene. Jeg er dybt afhængig af Chefen. Jeg nyder at varte ham op, passe hus og sørge for, at alle de små ting i hverdagen glider meget nemmere. Til gengæld passer han på mig og sørger for, at jeg ikke mangler noget. Jeg nyder, at han ønsker at bruge min krop, når det passer ham. Jeg finder det helt fantastisk, at han elsker at se mig i feminin påklædning, der fremhæver min kvindelig figur. Vi dyrker kort sagt forskellighederne.

Måske blev dette her indlæg lettere rodet? Men mænd lad være med at forhandle jer til sex eller spørge om lov – det gør jer virkelig ynkelige! Mand jer op, og kræv sex af din kvinde. Og kvinde giv plads til, at manden kan dominere. Hvorfor lave om på noget, der har fungeret så godt i mange år?