dec 032010
 

Glæder mig til imorgen, der får jeg nemlig gæster. Min gode veninde Maria Magdalena og hendes ejer Master Boas kommer til middag. Hygge i gode venners selskab står højt på min hyggeliste, og jeg glæder mig til at se dem.

Jeg kan godt have lidt svært ved at være lydig og underdanig, når vi har gæster – får nogle gange fyret en kæk bemærkning af, som jeg oftest straks fortryder. Jeg er dog blevet bedre og mere lydig med tiden. Der er stadig lang vej til de tøser, der finder det sjovt at provokere sig til en straf. Jeg servicere og er lydig, fordi jeg ønsker det. Jeg ønsker at behage min Chef – jeg vil have, at han skal være stolt af mig.

Men imorgen er Chefen ude i byen, men det betyder jo ikke, at der skal slækkes på servicen. Jeg står altid til rådighed for min Chef. Dag og nat, jeg er nemlig hans ejendom.

Tænkte lige at jeg vil komme lidt julestemning på med mit julesliks billede 😉

tut

dec 012010
 

Så kom vi ind i December måned, og ih hvor jeg fryser. Synes slet ikke det er vejr til hofteholder og fine strømper. Heldigvis har jeg en forstående Chef, der har sendt mig i strømpebukser. En syg tut kan jo ikke bruges til noget som helst. Men allerhelst ville jeg bare gerne pakkes ned i en varm seng og sove indtil varmen atter kommer retur. Jeg hader at fryse, og mindst halvdelen af tiden om vinteren går jeg og småfryser.

Heldigvis kan jeg altid få varmen af pisken, der rammer mine balder. For tiden øver jeg mig på at ligge helt stille, når pisken eller spanskrøret rammer min krop. Det er svært, men jeg vil så gerne være dygtig for min Chef.

Jeg håber forresten, du kan lide mit juletema 😉

nov 222010
 

En af de fornemmeste opgave, jeg har som tøs, er at adlyde min Chef. Men ikke nok med det, jeg øver mig hverdag i at behage ham. Jeg har og bruger konstant tid på at observere hans vaner, mønstre og smag. Alt sammen for at kunne imødekomme hans behov. Det nytter jo ikke noget at lave the til Chefen om morgen, hvis han heller vil have café latte.

Hver dag bader jeg min Chef, fordi jeg ved, at han ønsker det. Jeg er omhyggelig med at varme sæben op, inden jeg rører ved Chefens krop. Mine hænder glider nænsomt mod hans varme krop – jeg kan lide at bade min Chef, og det er en af mine måder at vise min lydig- og kærlighed på.

Jeg laver den mad, jeg ved, at han værdsætter. Det vil sige, at mine tanker allerede starter i supermarkedet, når jeg køber ind. Tit henter jeg en cola med isterning i, uden at han har bedt mig om det – fordi jeg ved, at han værdsætter det.

Jeg ønsker inderligt at være på forkant med Chefens ønsker og behov – og det må jeg øve mig dagligt for at kunne opfylde. Det samme med med min fremtoning. Jeg er til for at behage Chefens syn, så jeg er konstant fokuseret på, at tøj, sko og makeup er passende for Chefens tøs.

Egentlig er det mere omfattende end, hvad de fleste lige forstille sig – pleasergen’et er indbygget i mig. Jeg føler mig værdsat, når jeg ved, at han kan lide, hvad jeg gør for ham. Det får mig til at føle mig nyttig som tøs.

Det er alle de små detaljer, der tæller med i det samlede billede, det er at leve som tøs.

nov 212010
 

Jeg er lidt inde i en øv periode som tøs. Jeg har fejlet, føler jeg selv – og jeg er ked af det over det.

Jeg har sat mine følelser før mine rationelle tøsetanker. Det er ikke optimalt, og jeg har ikke rigtig haft løst til at dele det med nogen. Men jeg vil prøve at sætte lidt ord på, så jeg måske kan komme videre og finde min tøs frem igen. Blive ordenligt glad igen.

Ofte er vores handlingsmønstre påvirket af tidligere erfaringer – det er jo på den måde, vi som mennesker lærer at reagere og begå os i verden. Desværre er alle erfaringer ikke lige gode, og jeg har da også nogle negative oplevelser med i bagagen, der påvirker mig den dag i dag. Selvom jeg er bevidst omkring det og prøver at arbejde med det, så vinder mine følelser nogle gange over min fornuft.

Jeg kunne jo vælge at undgå at opsøge de situationer, jeg ved er “farlige” for mig. Men på den anden side, jeg kører jo også bil, selvom det er potentielt farligt. Jeg synes heller ikke, at det skal være hæmmende for Chefen og mig. Jeg har ikke lyst til at have grænser overfor min Chef. Det er derfor, at jeg vælger at opsøge de felter, der kan give mig problemer.

Desværre ikke altid med positivt resultat 🙁

okt 212010
 

Tidligere i dag havde jeg en samtale med min Chef angående lydighed – og ikke mindst glæden ved at være lydig. Jeg er ikke en af de tøser, der er provokerende eller skaber ballade for at få noget dominans på bordet. Sådan spiller klaveret slet ikke hos os. Jeg har nok altid anset den slags tøser for at være ulydige – og de burde egentlig straffes med ingen dominans eller straf 😉

Jeg finder glæde i at behage og tjene min Chef – vær lydhør overfor hans behov og ønsker til mig. Jeg ser det som mit job at være på forkant med hans behov. Det betyder også, at jeg bruger en del tid på at observere og gøre notis af Chefens rutiner, vaner, behov og ønsker.

En tøs er først rigtig god, når hun kan aflæse behovene nærmest, før de opstår. På den måde får den dominante også størst glæde ved sin ejendom 😉

Men lydighed handler jo ligeså meget om at finde sin plads – acceptere og ikke mindst være stolt over den. Jeg er stolt over at være Chefens tøs. Det gør mig glad, at han har valgt mig som sin tøs og ejendom. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor store krav Chefen stiller til tøser generelt. Så er det da noget helt særligt at være hans 1. tøs – hans private ejendom.

Chefen har også ofte spurgt mig “Hvor langt vil du gå tut?”. Hvortil at jeg oprigtigt kan svare – jeg går hele vejen uden forbehold. Der er nemlig ikke nogen gylden middelvej i mit univers. Enten er man lydig og ønsker at leve som tøs med både de glæder og udfordringer, der naturligt vil opstå undervejs 🙂

Fordi jeg møder udfordringer undervejs som tøs, der måske tester min lydighed eller rettere sagt min vilje til at følge Chefens ord. Ja, det kan være svært, og måske ikke særlig logisk, når alting stritter indeni – og jeg så alligevel er lydig og følger Chefens ord. Men jeg kan ikke fornægte, at jeg finder det naturligt at adlyde min Chef. Jeg bliver decideret ulykkelig af at være ulydig.

Vores 24/7 forhold er meget baseret på den psykiske dominans – dermed ikke sagt, at jeg ikke får smæk eller straf. Men jeg er slet ikke i tvivl, når jeg bliver straffet. En straf er en straf = det gør ondt! Smæk med et spanskrør på en kold røv, der trækker striber – ja det kan få selv den mest genstridige tut til at tænke sig om en ekstra gang. Med andre ord opereres der ikke med belønningssmæk hos os. Smæk er og bliver et led i at forbedre mine evner som tøs eller skærpe min tøsehjerne.

En anden straf er den velkendte skammekrog, hvor man kan side og glo ind i en væg, mens man tænker på det, man har gjort galt. Men noget af det værste, jeg ved, er at blive placeret i tøsekurven! Der føler jeg mig så lillebitte…tøsekurven skal jeg nok snart skrive lidt mere om, men jeg afholder mig nok lidt fra det, fordi jeg finder det lettere pinligt 😉

tut

okt 212010
 

For mig er det at være tøs en livslang rejse. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at finde en ægte dominant mand, der forstår sig på at opdrage, udvikle og drage omsorg for en tøs. Da jeg var yngre og mere uerfaren, var jeg en del mere tilbageholdende i min søgning, men mine tanker om underkastelse og tøseliv blomstrede i fuld flor. Dybest set var jeg nok bange for at give mig hen til den forkerte mand.

Ofte har jeg stillet mig selv det spørgsmål om, jeg nu drømte eller stillede for høje krav til ham, der skulle eje mig. En ting var i hvert fald sikkert for mig, det var vigtigt, at han tog mine ønske om at leve som underkastet og tøs alvorligt. Det skulle ikke bare være en leg – eller noget man kunne dyrke i weekenden i en bdsm klub. Dertil vil mit engagement være for stort, og jeg vil have den ægte dominans 😉

Det er så pokkers moderne at være ligeværdige i et parforhold. Jeg elsker forskellighederne i kønnene, og jeg dyrker dem. Jeg har intet behov for at være maskulin eller nærme mig tilstanden “unisex” – jeg dyrker de feminine dyder og udtryk – både i påklædning, hverdagen og i min personlighed. Jeg ønsker ikke ligeværdighed i nogen afskygninger.

Jeg vil leve som tøs – jeg vil være ejet af et andet menneske. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Da jeg mødte Chefen, var der en del ting, der faldt på plads i mit hoved. Jeg tog springet, og har lagt mit liv i hænderne på ham. Det er jo ikke bare noget, man gør over natten. Men netop fordi, jeg har haft tanker omkring ejerskabet siden, jeg var teenager, var det måske en del lettere for mig.

Det er en smuk gave at kunne give, og ja jeg bruger bevidst ordet “gave”. En gave tager man nemlig ikke tilbage – den er til evig eje og glæde for den lykkelige modtager. Så da jeg gav mig selv væk, var det et bevidst og velovervejet valg – som Chefen udtrykker det, der er ingen vej tilbage, når du først har sagt ja. Netop Chefens konsekvens og syn på dominans var med til at gøre valget meget lettere for mig.

Gang på gang har Chefen vist, at hans dominans ikke er til debat. Som en kær veninde har udtrykt det “Hvis Chefen siger himlen er lilla – så er det lilla i min verden“. Et bdsm forhold bygger i den grad på tillid, og jeg har tillid til, at Chefen vil mig det bedste. At han ikke vil udnytte eller skade mig, men guide mig igennem livet – på den rejse, han har valgt for mig. At der komme gode og mindre gode tider ligesom i almindelig parforhold, ja det er jeg også velvidende om. Men man har faktisk ikke så mange konflikter i et 24/7 Herre/tøseforhold – Chefen bestemmer jo i sidste ende hos os. Det betyder dog ikke, at jeg er Chefens lille nikkedukke eller er helt uden mening. Hvis Chefen ønsker at høre min mening, kan han til enhver tid få den. Det er dog langt fra sikkert, at mit synspunkt tæller. Det er nok en af de sværeste udfordringer som tøs – at gøre eller udføre en handling, man dybest set ikke forstår, hvorfor man gør det. At man som tøs er lydig, og gør som Chefen har sagt, selvom alt indeni stritter imod. Oftest viser det sig senere, at Chefen alligevel ved bedst 😉

I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt og inderligt.

Jeg kan da godt nogle gange spekulere på fremtiden, og hvad den bringer af udfordringer. En ting jeg frygter er, at jeg en dag ikke længere finder nogen glæde i at tjene min Chef. Eller jeg vågner op og ikke længere har lyst til at være tøs. Inderst inde tror jeg ikke på det, men tankerne har da kredset om emnet.

Eller hvad jeg gør den dag min Chef ikke længere er her – vil jeg så være helt tabt? I og med vi lever 24/7, kommer man helt utroligt tæt på hinanden, og det kan da virke skræmmende at blive så afhængigt af et andet menneske. Men måske er det netop det smukke i underkastelsen og dominansen?

Jeg ser mit tøseliv som en fantastisk rejse, hvor der er udfordringer på vejen, men også mindst ligeså mange glæder. Jeg har det allerbedst, når jeg blot smelter sammen med Chefen – og bliver til ét. Jeg skal huske at nyde hver dag som Chefens tøs – det er jo ikke hver dag, man får sit højeste ønske opfyldt – at leve som tøs 24/7.

tut

okt 182010
 

Jeg elsker min Chef betingelsesløst. Betingelsesløs, betyder for mig, uden betingelser eller begrænsninger. Derfor ubetinget kærlighed er at elske uden betingelser, begrænsninger, bestemmelser etc. Det er kærlighed, der er givet frit, åbent og uden ende – som en tøs bør elske sin Chef.

Jeg er afhængig af min Chef, og vi er velvidende begge to, at vi er afhængige af hinanden. Ligesom andre parforhold kan vi da have nogle uoverensstemmelser. Som tøs bør jeg stole på, at Chefen altid har ret og ved, hvad der er bedst for mig. Men fordi vi kan være uenige en kort stund – betyder det ikke, at jeg elsker min Chef mindre. Jeg respekterer, at Chefen har ret – og jeg tager min straf for min ulydighed.

Jeg bliver ked af det, når jeg er ulydig. Jeg har brug for min Chef til at guide mig igennem livet – at vise mig den lydige vej, så jeg kan tjene ham bedst muligt.

Lydige tut

sep 212010
 

I sidste uge skrev jeg, at jeg var lettere trist. Jeg tror, at jeg har fundet en af årsagerne til, at jeg var så trist.

Ulydig gennem et godt stykke tid

Jeg har faktisk været lettere ulydig gennem et godt stykke tid. Set stort på mine regler – selv begyndt at tage stilling til, hvad der er ok at gøre, og hvad der ikke er ok. Det er svær balancegang, når man lever som Chefen og jeg. Vi har begge ikke et 8-16 job, og Chefen er ofte væk i længere perioder. Derfor kan det være svært nogle gange at skifte mellem de forskellige tilstande.

Jeg har taget mig flere friheder gennem længere tid. Eksempelvis spurgte jeg ikke længere om love til at gå på toilet, lave kalenderaftaler eller ses med veninder. Jeg har fået lidt for lang snor fra Chefens side – jeg har afkodet det som tegn på ligegyldighed. Og når jeg finder det ligegyldigt, er der jo ingen grund til at gøre det. En super ond spiral for en tøs.

Give udtryk for mine tanker

Jeg var faktisk nok mere trist end, jeg har givet udtryk for – det er ikke fedt bare at kunne sætte sig ned at tude, og så i bund og grund ikke rigtig være klar over, hvorfor jeg tuder. Heldigvis var jeg stærk nok til endelig at fortælle min chef, hvordan jeg gik rundt og havde det. Dengang kunne jeg slet ikke finde ud af, hvad der egentlig var i vejen – yderst frustrerende!

Tilbage på sporet

Nu er jeg heldigvis tilbage på sporet – Chefen har strammet op, og jeg tager igen mine regler alvorligt. Jeg er ked af, at det kom helt derud. Min Chef kan ikke være tjent med en ulydig tøs. Derfor gør jeg nu alt for at være lydig og til rådighed. Og heldigvis er min tristhed ved at forlade min krop igen. Jeg finder igen glæde ved at behage Chefen og i mine regler.

aug 022010
 

Endelig skal jeg snart have min helt egen tøsekasse. Vi har længe været på udgik efter den helt rigtige tøsekasse. Det er bare svært at få lange kasser med et stort rum, og i stand der er god, og alligevel med patina. Men nu er det lykkedes…

En heldig tøs, der bliver lagt i kassen

Tænk at have sin helt egen tøsekasse, hvor man kan blive puttet ned i, når Chefen ikke skal gøre brug af én.

Tøsekassen kan også bruges til opdragelse – måske lægger Chefen tut artig i kassen, mens at han har gæster. Måske har Chefen en helt anden tøs i kassen, mens tut serverer for Chefens gæster. Gagget så jeg/eller den anden tøs ikke laver unødvendigt støj og forstyrrer selskabet.

Måske bestemmer Chefen om tut skal trække vejret og hvordan. Måske tilslutter Chefen “El dominator” – et electro device med stålklemmer, der kan give stød i både “Mmm dejligt” og “fuck det gør ondt” spekteret. Måske har Chefen bundet tut, så hun ikke kan røre sig i kassen og udsmykket hende med smukke røde striber fra et  spanskrør. Jeg vil bare være Chefens legetøj – han kan forme og bruge.

Altsammen for at skærpe og træne hans tøs til at blive mere lydig, underdanig og ivrig. Måske er tut bare i kassen, fordi Chefen ønsker det?

jul 132010
 

Tut er stadig levende…og jeg er ikke helt smeltet væk i sommervarmen.

Tænk at jeg stadig har fornøjelse hver dag at tjene min Chef, det giver mig mere mod og lyst til at være en bedre og mere lydig tøs.

Jeg har også så småt indset, at det er nemmest og mest behageligt at være lydig hele tiden – så er Chefen mest glad for mig. Og som tøs vil man jo gerne være værdsat og elsket.