nov 102012
 

Om lidt skal jeg ud med en af mine veninder. Jeg glæder mig meget, for vi har ikke set hinanden i to år. Der bliver helt sikkert en del at snakke om, og noget der skal indhentes. Monapigen er som en solstråle, man kan kun blive i godt humør i hendes selskab. Jeg kender ingen, der i den grad ofrer sig selv for andre mennesker. Flere gange har jeg smågrint af hende, når hun igen har mistet sin mobiltelefon, fordi en hjemløs havde “lånt” den. Alligevel bliver hun ved med at hjælpe andre, der har brug for hendes hjælp – det er beundringsværdigt.

Mona og jeg er meget forskellige – alligevel fortæller hun mig, at hun er min ivrigste læser af bloggen. Hun er ikke i dette her univers, men hun vil så gerne forstå det, og hun spørger lige ud af posen. I starten af vores venskab var hun meget bekymret for, om jeg nu havde det godt, når hun så nogle af mine mærker. Monas ligefremhed synes jeg er rar. Vi har da også grint, når vi sammen er gået opdagelse i korsetter, sko og latexkjoler. Men ikke det også bliver lejlighed til et godt grin i aften? – jeg glæder mig i hvert fald 🙂

nov 092012
 

“Jeg har jo sagt, at jeg vil have det HELE – uden nogen form for forbehold”. Ordene rumster i mit hoved i dag, selv de ikke er nye for mig. Her er intet kompromis – det hele er det hele. Hvorfor kan så nogle gange være så svært at give slip på det hele? Blot at give efter for hans ønsker og lyster – uden at lytte til mig selv. Det kræver øvelse og vilje fra min side. Vilje til at lade sig underkaste i sådan en grad, at jeg kun følger hans ønsker til mig. Det er vel egentlig også derfor, at det er så forbandet svært til tider?

Men gang på gang viser det sig, at han har ret, når han vælger en vej for mig. For mig er det uforbeholden kærlighed at lægge min krop og mit sind i hans hænder. Han kan forme mig til det han har lyst til – og han kræver det hele. Intet halvt eller ufærdigt…

jan 052012
 

Jeg har fået følgende spørgsmål: Som trofaste læser af din blog blev jeg og min kvinde lidt nysgerrig for at høre, hvordan du håndterer den mentale del af din underkastelse – altså hvordan du ren tankemæssigt holder dig selv på det rette spor, og finder og fastholder den rette motivation i hverdagen?

Hmm spørgsmålet er jo ret relevant, men jeg kommer til at svare mere overordnet på det. Netop fordi, så mange ting hænger sammen i et bdsm forhold, der kører 24/7.

Underkastelsen er så enkel og alligevel så svær – sådan tænker jeg selv tit. Underkastelsen er ikke svær, hvis den er drevet af ægte motivation fra én selv. Så kan man i virkeligheden holde den kørende ret længe uden problemer. Der hvor det for alvor bliver svært og til tider vanskeligt er, når overskudet er ikke eksisterende, eller ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan også være vanskeligt at holde motivationen, hvis kravene til en som tøs er for vanskelige og uoverskuelige.

Det første man skal beslutte sig for er, om man vil underkastelsen som helhed. Altså om man også vil underkaste sig et andet menneske, også når de svære situationer opstår – for de opstår i alle parforhold, derunder også bdsm forhold. Det kræver måske en del overvejelse inden man er klar til at underkaste sig 24/7. Det er et stort valg, og man skal ikke presses ud i dette valg. Valget skal komme fra hjertet og være velovervejet. Det vil sige, at du skal lytte til dig selv og ikke, hvad du tror en eventuel ejer forventer af dig. Din underkastelse er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er helhjertet og oprigtigt. Der er intet i vejen for at dyrke bdsm i soveværelset onsdag og lørdag aften, men det er ikke det, der tænder mig/os.

Når valget er truffet, er det jo blot at følge det. Men det er ikke altid så enkelt…

Udfordringer vil der selvfølgelig komme undervejs. Selv har jeg oplevet nogle stykker undervejs – og en enkelt gang har jeg også sagt, at jeg ikke havde lyst til at være hans tøs, hvis det skulle være på den måde. Dengang følte mig enormt uretfærdig behandlet. Heldigvis kender min Chef mig rigtig godt, og han fik alligevel mig på rette vej igen. Faktisk så er uretfærdighed i mine øjne nok noget af det, der kan få læsset til at vælte for mig. Hvis jeg synes, at noget er uretfærdigt, så bliver jeg simpelthen så stædig. Jeg bliver ensporet, og jeg vil holde på min ret for enhver pris – og det er ikke særlig lydigt. Får jeg smæk for min ulydighed, så får Chefen mig ikke til at indrømme min fejl – jeg koger indvendigt af raseri. Selvfølgelig kan Chefen smække mig så hårdt, at jeg bliver nødt til at indrømme min fejl, men der skal en del til – og oftest mener jeg det ikke oprigtigt før efter et stykke tid.

Men tid er noget underligt noget, for bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, og jeg har opført mig meget upassende. Det kan gøre mig ked af det. Nok mest af alt, fordi jeg ved, hvor meget lydighed og loyalitet betyder for min Chef.

Men hvordan når man udover sin stædighed og ikke mindst holder fokus på underkastelsen, når det er svært. Jeg vil nok sige, at det er et samspil mellem den underkastede og den dominerende. Det nytter ikke noget, at den dominerende står og råber og skriger af den underkastede, fordi vedkommende ikke gør, som han forventer. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme derhen, hvor han ønsker det. Måske skal man have hjælp til at forstå, hvorfor han ønsker noget bestemt af én. Oftest stritter vi mennesker imod, hvis vi er usikre på noget nyt og ukendt – noget vi ikke kan forstå. Sådan er det også med tøser og dominans. En forklaring, et hint og en samtale kan for én til at forstå – og når man forstår, er det langt nemmere at acceptere, lære og forstå – og dernæst udføre.

Jeg har ingen sikker opskrift på, hvordan man kan holde motivationen over længere tid. Men noget af det, der virker for mig, er de små glæder. Det vil sige, ting jeg ved med sikkerhed vil behage ham. Som tøs har man også brug for ros og anerkendelse – vide at man gør en forskel for sin ejer. Ros og anerkendelse kan have en god indvirkning på ens motivation.

Det kan også hjælpe på ens motivation at tænke tilbage på, hvorfor man netop har truffet det valg om at leve i et 24/7 forhold med dominansen som omdrejningspunktet. Personligt ved jeg, at det er sådan her, jeg er mest lykkelig. Jeg er rolig og trives i mine vante omgivelser, og jeg sætter en ære i at være der for Chefen.

Jeg tror, det er en fejl, når andre mennesker har et billede af, at bdsm forhold kan være rosenrødt hele tiden. Som jeg også har nævnt før i dette blogindlæg, så er der gode og mindre gode dage. Dage med store udfordringer, hvor man kan tænke “Han kan rende mig“.  Måske en anelse trodsighed (er trodsighed et ord? …nå ligemeget). Jeg vil faktisk sige, at det er alfa og omega, at man kender hinanden her. For når man som underkastede er på vej ud af denne forkerte vej, så skal man simpelthen have at vide, hvor skabet skal stå. Ellers kan det nemt ende meget galt.

Jeg vil også lige knytte en kommentar – det er MEGET vigtigt, at man som underkastede kan regne med den dominerende. Her tænker jeg på, at der ikke skal være usikkerhed i dominansen. Det skal ikke være muligt for den underkastede at manipulere sig til et andet resultat. Det er ganske naturligt at efterprøve dette til tider- og jeg tager mig selv i at gøre det nu og da. Problemet ved dette er, at vist først filmen knækker her – så mister jeg respekten for den dominante. Ingen respekt = ingen underkastelse i min verden.

Det nytter heller ikke, hvis den dominate kommer med et stort katalog over, hvordan han ønsker hans tøs skal være. Her tænker jeg alt fra påklædning, fremtoning, seksuelt og i forhold til andre mennesker. Præsenterer det i små bider, så man har en chance som underkastet at imødekomme alle de nye krav og indtryk. Hvis man har for mange regler og krav, vil man fejle mange gange – og chancen for at give op undervejs er stor. Det er ærgeligt. Men jeg ved også, det er en svær balancegang for den dominerende, der kan have svært ved at have tålmodighed nok til at bevæge sig langsomt frem.

Held og lykke med at holde fast i dominansen i jeres bdsm forhold.

tut

 

sep 042011
 

Jeg elsker spanskrørets dans henover min tøsekrop. Mærke hvordan Chefen påfører min krop en intens og skarp smerte, der fordeler sig i kroppen. Angsten for det næste slag, der blandes med forventningen og glæden over min underkastelse og hans brug af mig. Jeg kan lide, når Chefen betragter mig, mærke på mig og fordeler slagene på min krop, som om jeg var et rent lærred, der kun venter på, at han vælger farverne.

Mine håndflader er svedige, og jeg er altid anspændt i starten. Jeg venter på at tippe udover kanten – og yderst utålmodigt. Jeg vil så gerne over på den anden side, hvor jeg er uden filter – jeg bliver hans formbar masse. Lydig og helt tom for tanker. Hvor jeg dog bare elsker at være der – og være til for Chefen.

Jeg bliver afsløret af min krop – min fisse er helt våd efter Chefens indledende slag med spanskrøret. Den sukker efter mere – ligesom mit tøsesind. Det er lang tid siden, at jeg har været der – sårbar og lidende for ham.

Jeg synes, at jeg er en finere tøs med de fine mærker efter spanskrøret. Det er nemmere for mig at finde min plads – og jeg er taknemmelig for, at Chefen holder mig. Min kærlighed til ham vokser, når han påfører mig smerte.

Tak Chef…

 

 

maj 302011
 

Der er nogle ting, der er nemmere end andre ting som tøs. For mig handler min underkastelse også om viljestyrke til at gennemføre nogle af de udfordringer, der ikke er sådan lige til. Nogle af de ting min Chefen igennem tiden har forlangt af mig, har virket som uoverkommelige i starten. Oftest er udfordringen større i mit tøsehoved end i virkelighed.

For mig handler det mig om at kunne give slip. Turde at give slip og overlade kontrollen til en anden end mig selv. De fleste vil gerne have kontrol over eksempelvis økonomi, arbejdsliv eller vigtige beslutninger i ens liv. Så det kan være svært at give fuldstændigt slip, og måske kan du slet ikke se, hvad det har med et bdsm forhold at gøre? Men i min verden har det i høj grad, jeg ønsker nemlig ikke kun dominans på det seksuelle plan, men i alle livets aspekter. Måske det man med rette kan kalde 24/7 – det vil sige, at dominans er til stede 24 timer 7 dage om ugen = altid.

Hvad får jeg ud af det?

Men det er ikke altid let, og jeg kan da også nogle gange tude og skabe mig over noget, jeg føler er vildt uretfærdigt. Der er dog heldigvis længere mellem de her udbrud end i starten af vores forhold. Nogle gange kan jeg da også tage mig selv i at tænke, hvad jeg får ud af det? Hvad jeg reelt får ud af, at en anden person tager styringen af mit liv. I bund og grund handler det jo om et valg – ligesom når man står i slikbutikken og skal vælge mellem lakrids og vingummi. Man kan få 1 ting. Sådan er det også med dominans – enten så får man dominans, eller så får man ligeværdighed. Man kan ikke få begge dele! Det betyder jo ikke, at man stopper med at reflektere over sit valg. Var det nu det rigtige valg?

Ja, for mig er det det rigtige valg. Jeg har prøvet at leve i et ligeværdigt forhold både uden og med kinky sex. Men i længden fungerer det ikke for mig. I bund og grund handler det om at gøre de ting her i livet, der i sidste ende gør os lykkelige. Jeg bliver et lykkeligere menneske af at have dominansen i mit liv.

 

maj 052011
 

Jeg tager ingen steder, uden at jeg har fået et okay fra min Chef. Jeg skal spørge om lov, hvis jeg vil se en veninde eller deltage i en komsammen. Det kan måske forekomme mærkeligt, at en voksen kvinde i starten af 30erne skal spørge om lov til at gå ud. Nogle vil måske endda tænke indskrænkelse af den personlige frihed. Men det har været min hverdag i mange år nu. Faktisk er det blevet så naturligt nu, at flere af mine venner godt ved, at jeg ikke kan svare, før jeg har spurgt min Chef om lov.

Det skal siges, at det er sjældent, at jeg får et nej fra min Chef. Men får jeg et nej, har jeg altid respekteret dette.

Hvad handler det så om? Jeg tror, kontrol vil være et for stærkt ord at bruge. Et bdsm forhold bygger på stor tillid, og jeg føler mig ikke kontrolleret overhovedet. Jeg vil hellere sige, at jeg føler mig godt passet på. At Chefen tager sig af mig og sørger for, at jeg ikke kommer i skidt selskab. Chefen ved bedst, hvad der er passende for hans tøs – hans ejendom. Det er naturligt, at han ønsker at passe så godt på mig som overhovedet muligt.

Et sundt bdsm forhold bygger i min verden på gensidig tillid – intet mindre. Jeg vil ikke kunne give mig hen til en person, jeg ikke havde tillid til. Tilliden til min Chef gør, at jeg tør begive mig ud på hans rejse – den rejse han har valgt for mig. Derfor respekterer jeg hans valg for mig – også når det angår aftaler med andre mennesker i min hverdag.

Jeg føler mig langt fra indskrænket i min frihed. Jeg vil nærmere sige, at jeg netop har frihed til at blomstre under hans beskyttelse.

 

 

apr 052011
 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

mar 172011
 

Chefen forkælede mig i går aftes. En tur ud og spise på et af de virkelig gode steder – jeg elsker at blive luftet. Dejlig vin og toplækker mad – omgivelser var ligeledes perfekte. Det var en virkelig dejlig aften, hvor jeg føltes mig som verdens heldigste tøs. Jeg havde en lang sort silkekjole på, selvsiddende sort nylonstrømper, perfekt makeup og selvfølgelig mit halsbånd på. Jeg havde gjort mig lækker for Chefens skyld – han skulle have noget lækkert at se på, når han havde inviteret sin tøs ud. Efter en fabelagtig lækker middag tog vi hjem.

Derhjemme tændte Chefen op i pejsen. Hygge foran pejsen – findes der noget bedre? Nu var jeg kun iført halsbånd og de selvsiddende strømper. Chefen bad mig komme ned til ham foran pejsen. Der lå vi i et stykke tid. Dejlig varme fra pejsen, og lækkert at mærke min Chef helt tæt på. Pludselig mærker jeg Chefens hånd om min hals, langsom klemmer han mere til – jeg snapper lidt efter vejret. Få sekunder og Chefen har endnu engang mig helt dernede, hvor han kan gøre, som han lyster. Jeg bliver som en formbar masse i Chefens hænder. Ønsker bare at følge hans vilje. Han visker i mit øre, at han vil have mere lydighed fra min side. På nuværende tidspunkt, kan han få alt fra mig. Jeg er hverken kæk eller ulydig – jeg er lige der, hvor jeg stortrives.

Jeg er hans – hans tøs – hans ejendom.

Chefen bruger mig til hans eget begær – jeg er pænt liderlig. Heldigvis får Chefen mig til at komme med en sprøjteorgasme, der får tårerne til at trille ned af mine kinder. Så intens og så intimt – jeg er lykkelig. Jeg elsker at tjene og servicere min Chef. Når jeg servicere min Chef med en lydig attitude – forkæler han mig – i går aftes forkælede han mig efter alle kunstens regler.

Tak Chef 🙂

Din tut

feb 252011
 

Jeg savner Chefen her til aften – han er på job, og jeg ser ham ikke før søndag aften igen. Her virker så tømt i sengen.

Heldigvis føler jeg mig som verdens heldigste tøs – tænk at jeg har Chefen som ejer. At vi elsker hinanden så højt, som vi gør. At jeg stadig kan ligge i sengen og kigge rigtig længe på ham – tænke at han er det dejligste i min verden.

De små ting går op i en større enhed i vores forhold. Når man tænker over det, så er der meget, der skal passe sammen, før man er et rigtig godt match. Det kan være svært at finde en partner, der har samme indgangsvinkel til bdsm som en selv. Selvom det har taget tid for os at komme dertil, hvor vi er i dag med vores bdsm liv. Så er det fælles for os begge, at det er en indbygget del af vores personlighed. Jeg kan ikke skille min submissive side ad fra min personlighed, ligesom Chefen er dominerende af natur. Det nemmeste er at acceptere – fremfor at skulle analysere eller bortforklare i et væk. Accepter den du er, så er det også nemmere at finde sit match.

Jeg føler, at min Chef fuldender mig. At vi er mere sammen – og at vi hører sammen. At kærligheden vokser sig stærkere i takt med, at tiden går. For mig er det dejligt at være Chefens tøs.

dec 192010
 

Julen står for døren, og der er meget en tut skal have styr på. Tit bliver jeg spurgt om, hvad ønsker du dig til jul?

Måske får jeg nogle smæk i julegave? Måske skal jeg bare ønsker, at jeg kan blive en bedre tøs for Chefen? Måske skulle jeg ønske, at jeg var bedre til at dele min Chef med andre tøser. Jeg kan jo godt tænde på andre tøser, og synes det er frækt. Jeg kigger mere på kvinder end jeg kigger efter mænd – sådan tror jeg faktisk altid det har været. Ikke at jeg kunne tænke mig en kvindelig partner – nej tak! Men de kan bruges til sex og hygge.

Nogle svigt inden jeg mødte Chefen har nok bevirket, at jeg ikke er særlig god til at dele ham med andre tøser. Ikke fordi, jeg tror, at Chefen bliver forelsket i dem, så godt fungerer min tøsehjerne da. Men der skal så få ting til, før det ikke fungerer indeni i mit hoved. Når det ikke fungerer, bliver jeg ked af det. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke gerne vil dele min Chef med andre tøser – som tøs bør jeg ikke have nogen begrænsninger, og netop derfor bliver jeg ked af det, når jeg kan finde på at reagere negativt på andre tøser.

I det hele taget er det ofte ikke ret logisk, det der foregår i mit tøsehoved, hvis jeg bliver jaloux. Måske ønsker jeg mig i virkeligheden blot at blive bedre til at dele. At vi kan finde en tøs, der kunne have lyst til at lære os bedre at kende.

Så tøs håber, du er at finde under mit træ til jul…kom frit frem og gerne med bånd på 😉