feb 102011
 

Flere gange er jeg blevet spurgt om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg var til bdsm? Et relevant og et godt spørgsmål. En af de første ting jeg husker, var da jeg læste og så billeder i et almindeligt ugeblad om en mand, der havde holdt en kvinde som slave. Han havde bundet hende til en stol, og placeret klemmer på hendes bryster. Gjort brug af hende, som han ønskede. Uh det var noget der vakte min opsigt, selvom artiklen var skrevet, således at man skulle blive stødt over den. Jeg havde lyst til at opleve det samme som pigen i artiklen – og det her var længe før jeg blev seksuelt aktiv. Nysgerrig som jeg var, sneg jeg mig ud i haven for at låne klemmer af tøjsnoren. Jeg måtte se og føle, hvordan det ville føles at få klemmer sat på brysterne. Det var så godt, at jeg begyndte at blive små afhængig af følelsen. Eksperimenterede med hvor lang tid de kunne sidde på mine brystvorter.

Da jeg kom i gymnasiet, fik jeg min første rigtige kæreste. Jeg blev også mere nysgerrig på min seksualitet, der afvigede en del fra min veninders. De var mere interesseret i, at fyren var sød, blid og romantisk. Mine tanker kræsede mere omkring underkastelse og smerte. Jeg begyndte at finde ud af, at der var ord på de tanker, jeg havde. At der var noget, der hed bdsm – og at der var andre, der tændte på det. Det var alligevel en lettelse for mig, følte mig ikke længere så unormal. Alligevel viste jeg godt, at den seksualitet jeg søgte ikke var normén. Det fik mig til at gå stille med mine tanker og lyster. Heldigvis fandt jeg ud, at internettet var min vej til mere viden og kontakt. Vi var her først i 1990erne, og internettet var ikke, hvad det er i dag. Alt var meget nyt – alligevel lykkedes det mig at finde sider og ikke mindst kontakt til andre derude, der også var til bdsm.

I 2.g får jeg en kæreste fra et andet gymnasie i Århus, og han har bestemt nogle dominante og sadistiske træk. I flere uger har jeg sår på mine brystvorter, fordi de er blevet bidt i. Jeg finder nydelse i smerten, og ser også mig selv bede om mere. Jeg ved nu for alvor, at jeg er til smerte – at jeg direkte tænder på det. Forholdet går i stykker efter nogle måneder, og jeg er nu mere sulten efter at møde en rigtig sadist.

I frikvarterne og efter skoletid bruger jeg tid på gymnasiets bibliotek, hvor der er internet. Jeg kan ikke melde mig ind i SMil, da jeg er for ung – det ville ellers være oplagt. Jeg oprettet en profil på “Under uret”, der er et datingsite – her lyver jeg mig til at være 18 år. Her begynder jeg at snakke med andre, der er til bdsm. Tilbudene er mange, og min angst begynder at dukke frem – for hvad hvis jeg alligevel ikke er til bdsm? Jeg har jo stort set intet prøvet! Jeg vil gerne mødes med andre, der er til bdsm, men næsten hver gang får jeg kolde fødder.

Efter gymnasiet flytter jeg til Aalborg sammen med min kæreste, jeg har mødt i Italien, da jeg var guide. De første tre år går rigtig godt, men mine bdsm tanker er hele tiden i mit hoved. Jeg drømmer om tvang, smerte, dominans og underkastelse. Jeg begynder igen at færdes meget på nettet, hvor jeg får kontakt med et par. Det ender med at min nysgerrighed vinder, og jeg tager ned til Århus for at mødes med dem. Her får jeg min første rigtige røvfuld med en ridepisk – waow! Det eneste negative er, at jeg skal hjem til kæresten med en blåsort røv. Jeg har nu også fundet ud af, at det ikke blot er min fantasi, men min seksualitet – jeg er til bdsm. Kvinden i forholdet, får også lov til at fiste mig – det havde jeg aldrig troet kunne lade sig gøre – men waow det var bare frækt.

Herefter går det rigtig stærkt, mit forhold til kæresten går i stykker, jeg melder mig ind i SMil – og jeg kommer på sommerlejr på SISC. Jeg tør mødes med andre, der er til bdsm. Jeg knytter venskaber.

Følg med i næste afsnit 😉