Hjernevask | Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Kinkyness wanted

jun 122010

Ih hvor jeg trænger til at gøre noget perverst, frækt og bare aldeles kinky. Noget jeg kan flyve videre på i flere dage, eller måske uger bagefter. Måske trænger jeg bare til at blive hjernevasket godt og grundigt?

Blive testet på min lydighed?

Sendt ind for at få lavet nye piercinger?

Få min tag tilbage i kussen?

Fine røde striber efter spanskrøret?

Puttet ned i tøsekassen?

Slæbet brystvorterne til de bløder med sandpapir?

Strøm gennem længere tid?

Min tøsehjerne er allerede på overarbejde…men vigtigst af alt er at adlyde Chefen.

Et liderligt tøsedyr

Blogindlæg No Responses »

maj 142010

Jeg vasker min Chef, når han er i bad – det hører med til min dagligdag. Igår aftes skulle Chefen i bad, og jeg vaskede ham lydigt og nænsomt. I badet brugte han min mund til slikke hans lækre pik.

Bagefter greb Chefen mig i håret og hæv mig i ind i badet som et tøsedyr i snor. Det varme vand løb ned over min krop, og Chefens hænder afvaskede min tøsekrop – når han gør det, føler jeg mig som et tøsedyr – en genstand til hans lyst. Han bad mig om at blive færdig hurtigt – selv var han gået ud af badet for at tørre sig. Jeg skyndte mig at vaske hår og krop – imellem tiden kunne jeg høre Chefen i soveværelset. Min nysgerrige tøsehjerne gik på vandring – hvad havde Chefen i tankerne? Smæk, smerte, lydighedstræning, blowjob, strøm eller min metal butt plug? Jeg nåede at tænke mange tanker i det korte bad. Skyndte mig at tørre mig og tænkte jeg måtte hellere pynte mig lidt for Chefen – lagde en fin makeup og malede læberne røde, og gik med forventning ned i stuen, hvor Chefen var.

Ud fra hvad Chefen havde taget med ned i stuen, kunne jeg hurtigt konstatere, at jeg skulle en tur i tøse wonderland. Chefen havde taget mange af mine yndlingsting med nedenunder. Den fine specialsyet lædermaske fik jeg på – jeg elsker at have maske på, det går hurtigere med at ikke at tænke på noget – blot høre efter, hvad Chefen fortæller mig. Jeg har længe øvet mig at blive tomhjernet – det vil sige ikke tænke på noget. Det er faktisk ikke så let, hvis du er tvivl, så prøv

Til lædermasken hører et positur halsbånd i læder, hvor en gag også sidder fast – ligeledes specialdesignet til mig. Chefen gaggede mig, så jeg ikke kunne sige noget – lydige tøser taler ikke, med mindre de bliver bedt om det.

Chefen kneppede mig som var jeg en lydig kneppedukke – der kun eksisterer for at opfylde hans behov. For at skærpe min lydighed, satte han metalklemmer i brystvorter på mig. Klemmerne er koblet til El Dominator – og lidt efter får jeg stød. Jeg piver lidt, men indser hurtigt, at jeg må lide for Chefens skyld. Min krop er på nuværende tidspunkt ved at bryde sammen af liderlighed. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har været så liderlig

Chefen skruer mere på for strømstyrken og knepper mig – han kan lide lydigheden, og at jeg lider for hans skyld. Jeg er tændt, fordi jeg tænder, når han tænder – og fordi jeg tænder på smerten. Den søde smerte fra brystvorterne, der kommer i impulser styret af Chefen.

Jeg tænker ikke på noget, jeg er bare hans tøsedyr. Jeg ligger på min ryg, benene er godt spredte, så Chefen kan komme til. Armene og hænderne er foldet fint, og min mund er fin åben, da gaggen holder den åben. Jeg har overgivet mig til hans magt – han ejer og styrer mig. Lige nu styrer han mig ind i to sprøjteorgasmer i træk. Selvom jeg er kommet ganske kraftigt, er jeg stadig liderlig.

Chefen knepper mig igen, og jeg kan mærke varmen fra hans sæd, da han sprøjter det ud indeni mig. Jeg kan lide at mærke safterne fra os begge, jeg kan lide at føle, hvordan han har gjort brug af hans ejendom. Jeg kan lide at føle mig som en nyttig og lydig tøs.

Smæk

Blogindlæg No Responses »

apr 132010

Jeg kan lide hans konsekvente stemme. Hans vilje er ikke til forhandling – inderst inde er det jo også det jeg søger, elsker og ikke kan leve uden. Jeg ville miste alt respekt for Chefen, hvis jeg kunne forhandle eller manipulere mig frem til et andet resultat end hans vilje. Dominans…Chefen giver ikke efter, når tårerne triller ned af mine kinder, eller jeg skaber mig som en lille tøs, fordi jeg synes, det gør ondt at få en røvfuld. Chefen tager, hvad han vil have!

Jeg kan lide at mærke, når Chefen har gjort brug af mig. Inden jeg skulle handle ind igår, fik jeg en røvfuld – og med udsigt til mere senere, skulle jeg prøve at handle ind. Jeg nød så meget de varme baller, og gik og tænkte på, hvordan Chefen ville gøre dem mere røde senere. Behøver jeg at nævne, at jeg var lettere fugtig mellem benene?

Heldigvis fik jeg flere smæk senere – og med flere i udsigt hele ugen, så kan jeg kun blive en rigtig god tøs

Glæder mig til at få stribede baller og gå og nyde ømheden. Mærke hvordan mit brændemærket hæver op og bliver ekstra tydeligt.

Kneppedukken

Blogindlæg No Responses »

mar 282010

Er der noget mere lækkert end at blive vækket af en Chef, der vil gøre brug af hans ejendom?

Først mærke på hans ejendom med hans faste hænder, der søger alle afkroge af min krop. Han beder mig om at tømme mit hoved for tanker, blot være til for hans skyld – og ikke mindst fornøjelse. Indeni nyder jeg, jeg tænker ikke så meget igen – mit fokus er på at ligge korrekt og blot synke dybere ned i tøsedukkeland.

Være et indbydende stykke legetøj – en rigtig levende kneppedukke!

En kneppedukke, der har et intetsigende udtryk i øjnene, dukkekroppen gør ikke modstand – den er formelig og føjelig. Alligevel er kneppedukken ivrig, lydig og underdanig i udtrykket. Dukken tager imod alt, hvad Chefen giver og gør – et slag på inderlårrene, og tøsekneppedukken koncentrer sig om at ligge lydigt og stille uden at fortrække en mine.

Jeg tænker ikke, jeg er blot…en lykkelig kneppedukke.

En masochists bekendelser

Blogindlæg No Responses »

mar 082010

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

En frygtsom tøs

Blogindlæg 4 Responses »

feb 252010

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

Den søde smerte

Blogindlæg 3 Responses »

feb 232010

Selvtortur er en underlig ting – at påføre smerte på sig selv, og så rent faktisk nyde det. Smerte hører til min seksualitet som noget ganske naturligt. Jeg oplever som regel smerte i forbindelse med erotik som en liderlighed, der blot breder sig i min krop. Jo mere liderlighed jeg får opbygget, jo mere smerte kan jeg tåle. Jeg bliver høj af smerten – jeg flyver af sted på den. Jeg elsker at lide for min Chef – at se og mærke hans liderlighed, lyst og begær forme og brede sig i min krop. Smerten får mig til at føle mig levende og sårbar som tøs – men jeg kan og vil ikke undvære den.

Da jeg var ung, og inden jeg endnu havde draget mine første erfaringer med bdsm med andre, dannede jeg grundstenene i min selvtortur. Jeg havde læst i et kulørt ugeblad, hvordan en mand havde placeret klemmer på en kvindes brystvorter og bundet hende til en stol, og “misbrugt” hende seksuelt – billederne stod i kø i mit hoved. Dels at han havde taget hende, fordi han kunne, og hun ikke kunne kæmpe imod – at være overladt til hans lyst. Jeg måtte prøve, hvordan det føles at have klemmer på brystvorterne – der var ingen anden udvej. Jeg listede mig ud til tørresnoren, hvor jeg fandt klemmer – knyttede dem i min hånd, som var det en dyrebar skat.

Jeg kan huske, hvordan den søde smerte bredte sig i min krop. Efterfølgende eksperimenterede jeg med varigheden af klemmerne, og fandt nye steder at placerer dem Op igennem 20erne havde jeg mit eget lille skatkammer af rigtig gode klemmer – nogle var så hårde, at der gik hul på brystvorten, så man kunne nyde smerten i flere dage, mens andre kunne sidde udenpå hinanden, og derved øge smerten. Jeg eksperimenterede med vægt i klemmerne for at øge smerten – jeg kan og kunne ikke få nok…

Jeg kan også huske op til flere episoder, hvor jeg har kørt i tog, hvor jeg har placeret gummibånd rundt om brystvorterne – så de stritter enormt meget, men også gør at en sød smerte breder sig i min krop. Jeg var i et tog, og kan ikke intet gøre andet end lade mig opsluge af smerten – lade den indtage min krop.

Til tider kunne jeg give mig selv små udfordringer og straf i mangel på en Chef til at styre slagets gang. Hvis jeg ville have skærpet min koncentration, kunne smerte hjælpe mig på vej – med den bivirkning, at jeg blev liderlig Ofte har jeg kørt en slags små spil i mit hoved med belønninger og straf i form af smerte og fjernelse af smerten igen.

Heldigvis har jeg fået Chefen til at nyde smerten for – det gør det hele meget bedre. Jeg bliver mere lydig, når han giver mig strøm, eller jeg får smæk. Jeg er en tøs, der elsker at lide for min Chef.

Tøsedukken

Blogindlæg 2 Responses »

feb 192010

Jeg er en dukke – en tøsedukke.

Ikke sådan en du kan gå i en legetøjsbutik og købe. Jeg er ikke nogen serieproduceret dukke, men en special designet tøsedukke. Formet efter Chefens tanker og ønsker til mig.

Jeg bevæger og opfører mig efter hans ønsker. Det kan kun være en fordel at være dukkeejer. Chefen kan iklæde mig det tøj, han ønsker jeg skal gå i. Han kan træne mig i de færdigheder, som han finder vigtige og rigtige for en dukketøs.

Jeg taler ikke, når Chefen vælger at kneppe sin dukke – jeg har ikke noget sprog. Det eneste sprog jeg kender er lydighed, underdanighed og ivrighed. Det sprog vises med min krop, der opfører sig som en lydig dukketøs. Jeg er kun fokuseret på at ligge korrekt – spredte ben, så Chefen har fri adgang til hans kusse, hænderne foldet og i tiggestilling, munden åben og store dukkeøjne. Hjernen er kun fokuseret på at trækkevejret, og de ting som Chefen fylder i den – alt andet er overflødigt og unødvendigt for en dukketøs.

For mig er det en prøvelse at være en dukketøs – prøv at forestil dig, hvor svært det er ikke at sige en lyd under sex – blot at være koncentreret om at ligge stille og med en dukkes ansigt. Hvis jeg bliver straffet at stå lydigt, ikke vride mig og være stille – søge smerten til mig og arbejde med den. Jeg bliver et objekt for hans lyst og perverse tanker – det tænder mig mere end du kan forestille dig.

Jeg elsker at være hans dukke.

Tøseopbevaringskassen

Blogindlæg No Responses »

jan 292010

Jeg går meget og tænker på min før omtalte tøseopvaringskasse. Blive lagt bundet ned i kassen med en stor gag i munden. Min Ipod hvor Chefens stemme indoktriner mig til absolut lydighed. Måske har Chefen endda sat strøm til mig for at skærpe min koncentration og mit tøsesind.

Jeg fantasere om prøvelser, smerte, udfordringer og om at trænge dybere ned i mit tøseliv. Min krop higer efter at blive behandlet som en tøs – en tøs med mærker og ikke mindst blive behandlet for hans fornøjelses skyld.

Tøseopbevaringskassen er smart – den er beregnet til genstande, der kan pakkes ud og leges med for igen at lægge det bort. Helt perfekt for at forme en lydig tøs som mig.

Salò

Blogindlæg No Responses »

jan 132010

Tror det er første gang, at jeg nævner noget kulturelt på min blog, men der er en forestilling, der vækker min interesse. Det spændende er, at du både kan medvirke og være tilskuer i selve stykket. Skellet mellem fiktion og virkelighed forsøges at blive udvisket i denne forestilling.

Fra den 27. januar kan du opleve forestilling Salò i København, og den kører nonstop 24 timer i døgnet. Inddelt i 4 perioder og dertil temaer; Circle of Mania: 27. jan.-31. jan. II Circle of Shit: 8. feb.-14. feb. III Circle of Tears: 22. feb.-28. feb. IV Circle of Blood: 8.mar.-14.mar.

Stykket er baseret på filmen Salò – instruktøren Pasolinis rå og uforsonlige filmklassiker om magtens perversitet, der er blevet bandlyst, censureret og lagt for had verden over i mere end 30 år.

Kort resumé af filmen; Det er i slutfasen af 2. verdenskrig under Mussolinis regime, og handling foregår i byen Salò. I en herskebsvilla/palads har de fire højtstående herrer forskanset sig med otte smukke piger og 8 drenge, der til lejligheden, med hjælp fra en håndfuld kollaboratører, er blevet bortført fra omegnen. Disse 16 unge – og selv aristokraternes egne døtre – skal nu stå til rådighed som redskaber for alskens feticher og sexlege, som anspores af tre aldrende prostituerede, der på skift i en art forsamlingssal diverterer med bramfri og eksplicitte, erotiske fortællinger. Ulydighed medfører straf, måske øjeblikkelig død, og således begynder et orgie i dekadence og vulgariteter, hvis lige endnu ikke er set i filmhistorien.

Filmen er bestemt ikke for sarte sjæle…jeg er meget spændt på denne her teaterforestilling.

Forestilling foregår i en 700 kvm herskabsvilla på Krausevej 3, 2100 København Ø, der selvfølgelig har derindtilrettede rum – blandt andet et torturrum i kælderen.

Forestillingen foregår på engelsk.

Link til forestillingens hjemmeside www.villa-salo.dk/front.shtml

Older Entries Newer Entries