feb 252010
 

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

jul 142009
 

lys

Frygten får nogle gang tag i mig. Frygten for at miste kontrollen – bare lade give slip og lade mig styre. Lade Chefen guide, styre og opdrage mig, er jo det jeg inderligt altid har ønsket. Netop derfor det jo underligt at denne frygt for at miste kontrollen engang imellem dukker op. Jeg kæmper ikke imod at miste kontrollen, det er der ingen grund til – jeg for længst taget valget om at give mig hen til ham. Men tankerne omkring at give slip og overgive kontrollen til et andet menneske kommer ganske naturligt op igang imellem i mine tanker.

Oftest udspringer det af, at jeg er bange for ikke at kunne klare mig selv igen, hvis Chefen lod mig gå – at jeg er så dybt afhængig af ham som menneske og tøs. Tanker som “tænk hvis han smed mig bort” eller “hvis jeg skuffer ham, så gider han mig ikke mere”. Jeg egner mig ikke til at gå uejet rundt – bliver da helt rundtosset over at tænke på, hvis jeg stadig ville være uejet. Selvfølgelig har jeg talt med min Chef omkring alt det – det er nemlig forbudt for mig at have hemmeligheder for Chefen. Chefen siger; Du er min EJENDOM, og jeg beholder dig så længe, du er lydig.. hvis jeg er utilfreds med noget, så opdrager jeg dig indtil, du har lært det.

Mit hjerte smelter af den slags ord fra ham. Jeg føler og ved, jeg er ejet, elsket og værdsat som hans ejendom. Jeg har intet at frygte, jeg ved min Chef passer på mig, og kun ønsker det allerbedste for mig. Jeg ved, at han anerkender, at jeg til tider har disse her tanker, og jeg ved, at han hjælper mig til at forstå, at jeg intet har at frygte.

Det kræver mod at leve som tøs fuldt ud – at være tro mod den person, man er inderst inde. Frygt og angst er naturligt, men den bør ikke bremse én i at udleve sine drømme og leve.