nov 102012
 

Om lidt skal jeg ud med en af mine veninder. Jeg glæder mig meget, for vi har ikke set hinanden i to år. Der bliver helt sikkert en del at snakke om, og noget der skal indhentes. Monapigen er som en solstråle, man kan kun blive i godt humør i hendes selskab. Jeg kender ingen, der i den grad ofrer sig selv for andre mennesker. Flere gange har jeg smågrint af hende, når hun igen har mistet sin mobiltelefon, fordi en hjemløs havde “lånt” den. Alligevel bliver hun ved med at hjælpe andre, der har brug for hendes hjælp – det er beundringsværdigt.

Mona og jeg er meget forskellige – alligevel fortæller hun mig, at hun er min ivrigste læser af bloggen. Hun er ikke i dette her univers, men hun vil så gerne forstå det, og hun spørger lige ud af posen. I starten af vores venskab var hun meget bekymret for, om jeg nu havde det godt, når hun så nogle af mine mærker. Monas ligefremhed synes jeg er rar. Vi har da også grint, når vi sammen er gået opdagelse i korsetter, sko og latexkjoler. Men ikke det også bliver lejlighed til et godt grin i aften? – jeg glæder mig i hvert fald 🙂

nov 272010
 

Jeg har været syg de sidste par dage 🙁

Men jeg har brugt tiden i sengen til at søge efter en ny stuepige uniform. Hvis jeg er heldig, får jeg den i julegave af min Chef.

Jeg har bestemt mig for, at den skal være i latex/gummi. Dels fordi jeg allerede har en pæn stuepige uniform i stof, og fordi jeg kan lide følelsen af latex. Jeg har fundet frem til foreløbig 2 egnende kandidater:

Den her er fra engelske Rubber 55, og den er speciel, fordi uniformen er gennemsigtig. Ydermere kan jeg lide de små detaljer, så som de røde sløjfer på ærmerne. Derudover kan man selv bestemme farverne på uniformen, hvis man eksempelvis mere er til rødt underskørt. Personligt synes jeg nu, at den er ganske perfekt, som den er vist her. Den koster 179 pund, hvilket svarer til cirka 1550 danske kroner.

Den næste jeg stuepige uniform, jeg har haft kig på er fra Rubbereva.

Den kan må få matchende strømper til. Den viser også lidt mere barm, hvilket jeg jo ikke er bleg for. Den er i det hele taget meget klassisk, og alligevel fræk. Den koster 162,50 pund, hvilket svarer til cirka 1400 danske kroner. Strømperne koster 74 pund – det vil sige lidt over 600 kroner. Så hvis man skal have hele sættet, skal man regne med cirka 2000 kroner.

Men måske I læsere har et bedre forslag til mig? Smid gerne et link eller en kommentar op, så tager jeg et kig.

Stuepige tut

nov 222010
 

En af de fornemmeste opgave, jeg har som tøs, er at adlyde min Chef. Men ikke nok med det, jeg øver mig hverdag i at behage ham. Jeg har og bruger konstant tid på at observere hans vaner, mønstre og smag. Alt sammen for at kunne imødekomme hans behov. Det nytter jo ikke noget at lave the til Chefen om morgen, hvis han heller vil have café latte.

Hver dag bader jeg min Chef, fordi jeg ved, at han ønsker det. Jeg er omhyggelig med at varme sæben op, inden jeg rører ved Chefens krop. Mine hænder glider nænsomt mod hans varme krop – jeg kan lide at bade min Chef, og det er en af mine måder at vise min lydig- og kærlighed på.

Jeg laver den mad, jeg ved, at han værdsætter. Det vil sige, at mine tanker allerede starter i supermarkedet, når jeg køber ind. Tit henter jeg en cola med isterning i, uden at han har bedt mig om det – fordi jeg ved, at han værdsætter det.

Jeg ønsker inderligt at være på forkant med Chefens ønsker og behov – og det må jeg øve mig dagligt for at kunne opfylde. Det samme med med min fremtoning. Jeg er til for at behage Chefens syn, så jeg er konstant fokuseret på, at tøj, sko og makeup er passende for Chefens tøs.

Egentlig er det mere omfattende end, hvad de fleste lige forstille sig – pleasergen’et er indbygget i mig. Jeg føler mig værdsat, når jeg ved, at han kan lide, hvad jeg gør for ham. Det får mig til at føle mig nyttig som tøs.

Det er alle de små detaljer, der tæller med i det samlede billede, det er at leve som tøs.

nov 212010
 

Jeg er lidt inde i en øv periode som tøs. Jeg har fejlet, føler jeg selv – og jeg er ked af det over det.

Jeg har sat mine følelser før mine rationelle tøsetanker. Det er ikke optimalt, og jeg har ikke rigtig haft løst til at dele det med nogen. Men jeg vil prøve at sætte lidt ord på, så jeg måske kan komme videre og finde min tøs frem igen. Blive ordenligt glad igen.

Ofte er vores handlingsmønstre påvirket af tidligere erfaringer – det er jo på den måde, vi som mennesker lærer at reagere og begå os i verden. Desværre er alle erfaringer ikke lige gode, og jeg har da også nogle negative oplevelser med i bagagen, der påvirker mig den dag i dag. Selvom jeg er bevidst omkring det og prøver at arbejde med det, så vinder mine følelser nogle gange over min fornuft.

Jeg kunne jo vælge at undgå at opsøge de situationer, jeg ved er “farlige” for mig. Men på den anden side, jeg kører jo også bil, selvom det er potentielt farligt. Jeg synes heller ikke, at det skal være hæmmende for Chefen og mig. Jeg har ikke lyst til at have grænser overfor min Chef. Det er derfor, at jeg vælger at opsøge de felter, der kan give mig problemer.

Desværre ikke altid med positivt resultat 🙁

nov 142010
 

Jeg ved, at Chefen kommer lige om lidt for at misbruge min krop. Forventningens glæde bobler indeni min krop. Tanker om, hvad han vil forlange af mig i dag fylder mine tanker. Skal jeg lide for ham? Skal jeg være hans lille kneppedukke? Eller måske begge dele? Måske er det noget helt andet, han er ude efter.

Spørgsmålene får jeg besvaret om lidt. Imens sidder jeg her pænt og venter iført mit stålhalsbånd formet som en stor O-ring, hvori Chefen har fastgjort en kæde. Jeg har ikke andet tøj på end mit halsbånd. Mine negle er fine røde, helt som Chefen kan lide det. I brystvorterne sidder to tykke – Chefen har valgt at udsmykke mig 🙂

I det hele taget prøver jeg på at behage Chefen med mit udseende, så jeg ser ud, som han kan lide det.

Lige nu prøver jeg at tømme mine tanker på forhånd for at gøre mig klar mentalt. Blot lade mig forme og føre af min Chef – til det HAN har i tankerne.

Sådan er det at være tøs – er det ikke smukt?

tut

okt 232010
 

Jeg så i dag et billede på Slavefarm.com af en kusse, der var totalt sammensyet. Det har længe været en af mine fantasier, om end jeg ved, det helt sikkert ikke er smertefrit. Jeg synes bare det er så frækt og sygt perverst. En ren magtdemonstration fra den dominantes side over den underkastedes krop.

Tænk at blive blive spærret inde i sin egen krop, ikke at kunne blive tilfredsstillet, men alligevel være ved at sprænge af liderlighed. Jeg vil kun kunne servicere min Chef med min mund, og at det er ham, der bestemmer, hvornår jeg skal åbnes op igen. Måske tager han mig ud og spise helt sammensyet? Måske både i halsbånd og snor, og helt sammensyet. Jeg vil nyde, at han har den fulde kontrol over mine tanker og ikke mindst min krop.

Måske vælger han blot at skrue op for min liderlighed – for dernæst at få tilfredsstillet ham selv, og blot efterlade mig sulten efter ham og sex. Det ender sikkert med, at jeg ligger og tigger om at blive åbnet op igen, for dernæst at blive kneppet hårdt med en blødende kusse.

Det er sgu da perverst…med enormt frækt.

tut

aug 022010
 

Trangen kom over mig i går aftes, måske var det fordi, at jeg savnede Chefens nærvær (han er væk indtil onsdag). Jeg kom i tanke om min tøsebog – en bog jeg har skrevet med omtanke og kærlighed.

Min tøsebog

Her står alle mine regler, jeg lever min hverdag efter. Efter at have set og bladret lidt i bogen, kunne jeg nu godt se, at jeg trænger til at stramme op og anstrenge mig lidt mere. Jeg vil jo være den bedste tøs for Chefen.

Derfor har jeg af egen fri vilje bedt min aftenbøn, og efterfølgende ladet tankerne cirkulere omkring min underkastelse og plads hos Chefen. Det giver en dejlig ro indeni.

jul 272010
 

Jeg husker tydeligt mit første halsbånd, Chefen gav mig. Han bad mig altid om at sove med det på, som mit tøsenattøj. Nøgen og kun iført halsbånd. Selvom halsbåndet var noget sølle – et brunt læderhalsbånd med nitter, så varmede det alligevel mit tøsehjerte meget.

Første halsbånd fra Chefen

Han ville have mig som hans tøs – han ønskede at eje mig. Jeg elskede at iføre mig det hver aften, og hvis jeg fik lov at putte mig ind til Chefen, så var min lykke stor. Siden mit første halsbånd, har jeg fået et par stykke til samlingen.

Efter et stykke tid mente Chefen, at det var på tide med et mere permanent halsbånd. Det vil sige, ét jeg kunne have på hele tiden. Vi talte længe om design, betydning og udformning. Valget blev et stålhalsbånd designet af en tysker, der lavede det efter mål og ønsker. Resultatet blev så smukt, og det var en dejlig dag i august for cirka 2 år siden, at jeg endelig fik mit permanent halsbånd på. I starten skulle jeg vende mig til at have det på, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det kom bag på mig – at jeg ikke kunne få lov til at få halsbåndet af, da jeg fik lidt ondt i nakken af at have det på. Chefen blev ved med at pointere, at vi ikke leger, og han ønsker, at jeg skal have det på hele tiden. Efter et stykke tid begyndte han at tale om, at jeg kunne få det af nogle gange, når jeg var blevet brændemærket, men at han ønskede, at jeg bar halsbåndet med stolthed indtil videre. Halsbåndet kan jeg ikke selv tage af, og der er en indvendig låsemekanisme, der kun kan låses op med en nøgle, som Chefen har. Halsbåndet er testet i diverse lufthavne – og jeg kan som regel gå igennem kontrollen uden problemer, men første gang ville jeg have Chefen med, så han kunne låse op, hvis det ikke gik 😉

Udover mit permanente stålhalsbånd har jeg et par andre halsbånd til særlige lejligheder. Jeg har to positur halsbånd – et i gummi og et i læder.

Et af mine positur halsbånd, det her i tykt gummi

I starten havde jeg virkelig et hadforhold til positur halsbånd, fordi det gjorde ondt at have dem på. I dag nyder jeg smerten, når jeg har et af halsbåndene på. Dejlig følelse at skulle kæmpe lidt for at trække vejret, hvis han spænder halsbåndet ind.

Mit andet yndlingshalsbånd er et stålhalsbånd udformet som en stor O-ring. Det er klassisk og bare flot og øser af god stil. Jeg føler mig så ejet og tøset, når jeg har netop det halsbånd på. Heldigvis lader Chefen mig nogle gange sove i netop det halsbånd.

Seneste halsbånd er et Cleopatra halsbånd i stål – et rigtig pynte halsbånd. Det er ikke særlig praktisk, men rigtig flot.

Men ejerskabet sidder i princippet ikke i et halsbånd, det sidder i min krop og sjæl. Halsbåndet er for mig et symbol og et smykke Chefen har givet mig. Det signalerer ejerskabet for omverden, og hjælper mig med at finde min plads foran hans fødder. Jeg føler mig nøgen uden halsbånd – jeg har i snart en måned gået uden halsbånd, fordi jeg havde problemer med noget udslæt på huden. Heldigvis er det forsvundet, og idag kunne jeg endelig bede Chefen om at give mig halsbåndet på igen. Han blev glad og smilede, da han gav mig det på. Jeg ved, det er sådan han bedst kan lide sin tøs. Han synes, jeg er smukkest når han kan se halsbånd og brændemærket på min krop.

mar 042010
 

Jeg vil fortælle om en fantasi, der blev til virkelighed. Det er ved at være et års tid siden – men det gør ikke, den bestemt ikke dårligere. Det er ingen hemmelighed, at jeg tænder på smerte, det er vel forhåbentlig gået op for de faste læsere af min blog 🙂

Jeg er ikke så god til at fortælle Chefen om min fantasier, fordi det som regel ikke er lange fantasier, men mere blot billeder og situationer, der printer sig på min tøsehjerne. Ikke fordi jeg er flov over mine tanker eller fantasier, men nok mere fordi, det er svært at forklare helt præcist 😛 Alligevel havde jeg fået fortalt Chefen om min syge og dejlige perverse fantasi, og den blev til…sweet reality.

Længe havde jeg gået og snakket om, hvordan man kunne slibe brystvorter til blods med sandpapir. Hvordan Chefen ikke skulle stoppe, når smerten brusede igennem min krop. Chefen skulle ikke give efter – blot vise sin dominans og fremtvinge hans vilje ned over mig. Tilbage vil jeg stå som en brugt tøs med blodet piblende fra brystvorterne, og tårerne trillende ned af kinderne. Hvad der ellers skulle ske, havde jeg ikke styr på.

Min lille fantasi blev til virkelig – dejligt brutalt sleb han en eftermiddag mine brystvorter til blods med en grov sandpapirsblok :twisted:. Chefens faste greb i mig, var overbevisende til, at jeg ikke gjorde modstand, jeg lod mig blot forføre derudaf på en smerterus. Jeg indrømmer det, jeg var ret våd mellem benene. Mest af alt fordi min fantasi blev til virkelighed, den søde smerte og at det var så fandens perverst og godt. Jeg kan ikke styre min egen liderlighed, når Chefen udsætter mig for smerte og dominans. Det er ligesom, han blot overtager min krop – forfører den hen, hvor han ønsker, den skal være. Smerten fra sandpapirets blodige dans hen over mine brystvorter, sendte mig straks i tøseland.

Det var svært for tut at skjule liderlighedens sande ansigt – især da Chefen efterfølgende stak hans fingre op i mig. Der gik ikke mange sekunder, før den første sprøjteorgasme væltede ud af mig. Her stod jeg med tårer i øjnene, blødende brystvorter og en liderlighed, der væltede ud af mig. Mine stiletter var våde og på gulvet lå en lille sø af mine safter. Alligevel tiggede jeg efter mere, som en tøs, der ikke kunne få nok.

Som en lille bonus, så holdt smerten i brystvorterne ikke op før dagen efter, hvilket resulterede i, at jeg vågnede flere gange om natten, og var totalt liderlig.

Det vil være en god idé, hvis man har en tøs, der skal have opfrisket disciplin, tilbedelse og ikke mindst lydighed. Sandpapir er en fortræffelig effektiv tøsetræner – husk det skal være den grove, så den rigtig kan flå og rive i huden. Blot et lille råd til den dominante læser 😉

mar 042010
 

Jeg har haft fødselsdag i weekenden, og jeg tænkt, så det knagede på, hvad jeg ønsker mig. Chefen giver mig jo alt, hvad jeg mangler.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig en ny piercing. Det har faktisk irriteret mig længe, at jeg har et ulige antal piercinger. Jeg kan ikke lide ulige tal – det har jeg aldrig kunnet. Jeg kunne godt tænke mig en Isabella piercing. Piercingen går fra nederst på venusbjerget til, hvor de to store skamlæber mødes – mere et smykke end en seksuel piercing.

Hvis Chefen giver mig den piercing, er det mit ønske, at han tager med mig ind for at få den lavet. Det vil betyde meget for mig, at han er med.

Så er det bare og vente og se…om tut får sit ønske opfyldt, det skal jo også falde i Chefens smag og lyst.