Respekter andres valg

 Blogindlæg  7 Responses »
aug 212011
 

Jeg har været lidt halv irriteret de sidste par dage – mest på mine medkinksters. Det vil sige andre mennesker, der dyrker bdsm i mere eller mindre grad. Tror ikke man kan diskutere, hvad der er rigtig og forkert bdsm – jeg ved, hvad der virker for mig, og hvad det er, jeg tænder på. Om jeg får en rigtig eller forkert etikette sat på mig, rører mig faktisk ikke. Men jeg bliver rigtig irriteret over den evige diskussion!

Det betyder ikke, at jeg ikke har en mening om, hvordan den perfekte verden skulle se ud. Jeg har både venner, der lever ligesom Chefen og jeg – og andre, der dyrker bdsm på en anden måde. Disse andre mennesker bliver ikke ringere mennesker i mine øjne. Hvad de gør med deres liv – er fuldstændig deres valg. Jeg har intet imod at diskutere vinkler og nuancer på ting, vi ser forskelligt på. Men jeg gider simpelthen ikke trække fronterne så skarpt op, at vi bare skal blive enige – kan vi ikke blot blive enige om, at vi ser forskelligt på den sag? Lad os så komme videre!

Hvis jeg kun skulle omgive mig med mennesker, der havde samme indstilling til bdsm som mig selv – så kun jeg måske tælle 10-15 mennesker i Danmark. Sikke en fest vi kunne have…eller noget.

Dette blogindlæg var blot en frustration, der måtte ud. Lad andre folk lever deres liv, som de har lyst til. Respekter deres valg og ønsker – vi kan godt diskutere og tale om forskellene, men respekter at andre kan leve anderledes – men det samtidigt er et opråb til, at også disse respektere mit/vores valg.

tut

Det er samfundets skyld

 Blogindlæg  11 Responses »
aug 012011
 

Hvorfor har alle andre, så travlt med analysere på andres liv end deres eget? Er der noget vejen, er det altid samfundets skyld…

Man skal ikke bevæge sig langt ud af bdsm kredse, før jeg møder modstand overfor min livsstil, og den måde vi har valgt at leve på. Jeg forlanger ikke, at omverden skal forstå fra første færd. Men det kunne være rart, hvis man stillede spørgsmål i stedet for dømme på forhånd – det skaber mindre risici for misforståelser.

Respekter, at jeg har valgt at lave som en slavetøs, og jeg er ejet af min Chef. Jeg har prøvet almindelige parforhold, og jeg fungerer ikke på sigt. Med andre ord jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke kan få lov at være submissiv. Jeg er ikke blevet tvunget til at træffe det valg, som nogle måske kunne tro. Valget om at give mig væk til Chefen, var et velovervejet valg, jeg skulle træffe i sin tid.

I og med dominansen i vores verden står på 24/7, har jeg selvfølgelig tænkt længe over mit valg. Det har krævet mange og lange samtaler med Chefen, dels for at være sikker på, at vi ville det samme med vores bdsm forhold, og dels for at skabe tryghed og tillid. Mit valg var med andre ord ikke noget, der blev truffet sådan wupti wupti…det var en proces for os begge.

Derfor kan jeg bliver edderrasende og skuffet over, at andre mennesker kalder mig syg i roen, psykisk syg, ustabil etc. Undskyld går det ud over jer, at jeg tænder på dominans, smæk og opdragelse? Det er helt okay, at man har en mening om noget – men det er for langt ude at udtale sig om andre mennesker, man måske ikke engang kender eller sporadisk. Det er bare ikke god stil.

Synes måske det ville være mere rart, hvis folk koncentrerede sig om deres eget liv – fremfor at pege fingrer af andre mennesker. Jeg er ret sikker på, at var det ikke for min anderledes seksualitet – ville jeg aldrig få påklæbet tags såsom; psykisk syg og ustabil.

Er det ikke okay, at vi gør, hvad vi har lyst til i vores liv, så længe det ikke indblander andre mennesker, der ikke har lyst til at deltage? Ellers må jeg jo blot stille mig i rækken med mennesker, der mener, at alt er samfundets skyld…

Et fast greb

 Blogindlæg  3 Responses »
jul 232011
 

Nogle gange er det de små ting, der kan få tøsen frem i mig. Så som imorges, hvor Chefen samlede mit hår i nakken, og hev til. Straks vækkes mit submissive sind, og han kan få mig til alt. Det samme sker, hvis Chefen bider mig i halsen eller nakken. Jeg bliver føjelige og en kælen lille tøs.

Det er underligt at tænke på, at der nogle gange ikke skal så meget til – at man slet ikke behøver en større samling af gear for at få det submissive frem i tøser. Selvfølgelig er det forskelligt, hvad der virker fra tøs til tøs. Men med det rigtige greb og en overbevisende dominant personlighed, kommer man rigtig langt. Faktisk længere end den ledeste pisk i hele verden ;)

 

Slavetøs – en simpel brugsgenstand

 Blogindlæg  4 Responses »
jun 082011
 

Du er en brugsgenstand. Jeg bruger dig, når jeg har lyst – som et stykke simpelt legetøj, hvisker Chefen stille i mit øre. Jeg kan ikke gøre modstand, jeg ligger nøgen med positur halsbånd og en stor gag i munden. Chefen har fastgjort en kædesnor til halsbåndet, så har han styr på sit tøsedyr.

Indeni min tøsehjerne smelter Chefens ord, som chokolade på en varm sommerdag. Tænk, at han mener, jeg er hans brugsgenstand – en ting/tøsedyr der kun er til for at stå til rådighed for hans lyster. Det tænder mig, og jeg bliver en lille smule stolt. Min tøsekrop kan bruges til at tilfredsstille Chefens lyster.

Det er for mig essensen ved at være tøs ;)

Kontrolfreak?

 Blogindlæg  8 Responses »
maj 302011
 

Der er nogle ting, der er nemmere end andre ting som tøs. For mig handler min underkastelse også om viljestyrke til at gennemføre nogle af de udfordringer, der ikke er sådan lige til. Nogle af de ting min Chefen igennem tiden har forlangt af mig, har virket som uoverkommelige i starten. Oftest er udfordringen større i mit tøsehoved end i virkelighed.

For mig handler det mig om at kunne give slip. Turde at give slip og overlade kontrollen til en anden end mig selv. De fleste vil gerne have kontrol over eksempelvis økonomi, arbejdsliv eller vigtige beslutninger i ens liv. Så det kan være svært at give fuldstændigt slip, og måske kan du slet ikke se, hvad det har med et bdsm forhold at gøre? Men i min verden har det i høj grad, jeg ønsker nemlig ikke kun dominans på det seksuelle plan, men i alle livets aspekter. Måske det man med rette kan kalde 24/7 – det vil sige, at dominans er til stede 24 timer 7 dage om ugen = altid.

Hvad får jeg ud af det?

Men det er ikke altid let, og jeg kan da også nogle gange tude og skabe mig over noget, jeg føler er vildt uretfærdigt. Der er dog heldigvis længere mellem de her udbrud end i starten af vores forhold. Nogle gange kan jeg da også tage mig selv i at tænke, hvad jeg får ud af det? Hvad jeg reelt får ud af, at en anden person tager styringen af mit liv. I bund og grund handler det jo om et valg – ligesom når man står i slikbutikken og skal vælge mellem lakrids og vingummi. Man kan få 1 ting. Sådan er det også med dominans – enten så får man dominans, eller så får man ligeværdighed. Man kan ikke få begge dele! Det betyder jo ikke, at man stopper med at reflektere over sit valg. Var det nu det rigtige valg?

Ja, for mig er det det rigtige valg. Jeg har prøvet at leve i et ligeværdigt forhold både uden og med kinky sex. Men i længden fungerer det ikke for mig. I bund og grund handler det om at gøre de ting her i livet, der i sidste ende gør os lykkelige. Jeg bliver et lykkeligere menneske af at have dominansen i mit liv.

 

Dominans og køn

 Blogindlæg  4 Responses »
maj 112011
 

I min verden skal min Chef ikke spørge om lov til at bruge mig. Jeg vil sige, at det nærmest er et direkte turn off for mig, hvis han skulle få den trang. En mand skal ikke spørge sin kvinde om lov til at få sex. Han skal kræve og tage, hvad han har lyst til. Allerede nu har jeg sikkert en del rødstrømper på nakken…

Men jeg er simpelthen ved at være træt af, at kønene skal være så ens. Kvinder skal gøre karriere og stræbe efter deres egne mål i tilværelsen. Vi skal være ligesom mænd, og helst være helt uafhængige. Men hallo vågn lige op – det kunne jo være, at der var en dybere mening med forskellene på kønene.

Hjemme hos os dyrker vi forskellen på kønene. Jeg er dybt afhængig af Chefen. Jeg nyder at varte ham op, passe hus og sørge for, at alle de små ting i hverdagen glider meget nemmere. Til gengæld passer han på mig og sørger for, at jeg ikke mangler noget. Jeg nyder, at han ønsker at bruge min krop, når det passer ham. Jeg finder det helt fantastisk, at han elsker at se mig i feminin påklædning, der fremhæver min kvindelig figur. Vi dyrker kort sagt forskellighederne.

Måske blev dette her indlæg lettere rodet? Men mænd lad være med at forhandle jer til sex eller spørge om lov – det gør jer virkelig ynkelige! Mand jer op, og kræv sex af din kvinde. Og kvinde giv plads til, at manden kan dominere. Hvorfor lave om på noget, der har fungeret så godt i mange år?

Hålsbåndet

 Blogindlæg  1 Response »
maj 062011
 

Jeg skal ud i aften, og jeg skal faktisk ud uden min Chef. Allerhelst ville jeg have min Chef ved min side, men sådan kan det desværre ikke være i aften, hvor han er forhindret. Jeg har dog mit halsbånd, jeg selvfølgelig skal have på. Halsbåndet kan nemlig også virke som et symbol overfor omverden, at jeg er taget og har en ejer.

På den måde undgår jeg også andre mænd, der ville være interesseret i at score en tøs som mig. Halsbåndet er godt nok en fix opfindelse…

Tillid & Kontrol

 Blogindlæg  5 Responses »
maj 052011
 

Jeg tager ingen steder, uden at jeg har fået et okay fra min Chef. Jeg skal spørge om lov, hvis jeg vil se en veninde eller deltage i en komsammen. Det kan måske forekomme mærkeligt, at en voksen kvinde i starten af 30erne skal spørge om lov til at gå ud. Nogle vil måske endda tænke indskrænkelse af den personlige frihed. Men det har været min hverdag i mange år nu. Faktisk er det blevet så naturligt nu, at flere af mine venner godt ved, at jeg ikke kan svare, før jeg har spurgt min Chef om lov.

Det skal siges, at det er sjældent, at jeg får et nej fra min Chef. Men får jeg et nej, har jeg altid respekteret dette.

Hvad handler det så om? Jeg tror, kontrol vil være et for stærkt ord at bruge. Et bdsm forhold bygger på stor tillid, og jeg føler mig ikke kontrolleret overhovedet. Jeg vil hellere sige, at jeg føler mig godt passet på. At Chefen tager sig af mig og sørger for, at jeg ikke kommer i skidt selskab. Chefen ved bedst, hvad der er passende for hans tøs – hans ejendom. Det er naturligt, at han ønsker at passe så godt på mig som overhovedet muligt.

Et sundt bdsm forhold bygger i min verden på gensidig tillid – intet mindre. Jeg vil ikke kunne give mig hen til en person, jeg ikke havde tillid til. Tilliden til min Chef gør, at jeg tør begive mig ud på hans rejse – den rejse han har valgt for mig. Derfor respekterer jeg hans valg for mig – også når det angår aftaler med andre mennesker i min hverdag.

Jeg føler mig langt fra indskrænket i min frihed. Jeg vil nærmere sige, at jeg netop har frihed til at blomstre under hans beskyttelse.

 

 

Tanker om brændemærkning og tøseliv

 Blogindlæg  7 Responses »
apr 052011
 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

Stuepige & tøsepoter

 Blogindlæg  5 Responses »
jan 162011
 

For nogle dage siden bad Chefen mig om at tage min stuepige uniform på. Han ønskede god opførelse og service resten af dagen. Så jeg gik i bad, og var yderst omhyggelig med at blive fin og ren. Makeup’en blev lagt efter alle kunstens regler. Min stuepige uniform, et Vollers underbust korset, hofteholder og strømper og mine DKNY stilletter blev hævet frem af skabet. Håret blev sat med rottehaler, som Chefen havde ønsket. Jeg vil gøre mit bedst for at opfylde Chefens ønske.

Dullet op som stuepige, gik jeg nedenunder, hvor jeg blev mødt af Chefen, der gav mig halsbånd på. Han bad mig smide stilletterne igen, da han synes jeg blev for høj. Jeg kan lide den måde, Chefen kigger på mig – som om han betragter sit eget mesterværk. Det gør mig glad indeni.

En kølig drink må der til, og hvad er mere passende end at få sin stuepige til at servere den? Jeg er selvfølgelig omhyggeligt med serveringen, min kropsholdning og min attitude. Det varer ikke længe inden, at Chefen ikke blot vil have kølige drinks serveret, han vil gøre brug af sin ejendom ;)

Midt i det hele får jeg besked om at hente en sort rulle tape ovenpå – med den rette tøseholdning skynder jeg mig ovenpå, og får fat i tapen. I mine erindringer er, tænker jeg tilbage på, hvordan Chefen før har tapet mine hænder og fødder – det var lettere smertefyldt, fordi tæerne blev bukket ind inden de blev tappet. Men på nuværende tidspunkt er jeg ligeglad med fortiden, jeg er her til at behage og servicere min Chef, det bedste jeg har lært.

Jeg kommer ned med tapen. Chefen vil tape min hænder til tøsepoter. Tøsepoter er, hvad vi kalder min hænder, når de er tapet ind. Man bliver frygtelig hjælpeløs, og yderst afhængig af Chefen.

Tut med tøsepoter

Jeg kan lide følelsen – både at være tapet ind og hjælpeløsheden. Det handler vel lidt om, at jeg føler mig degraderet til Chefens tøsedyr. Efter Chefen har brugt mig, tager han ikke tøsepoterne af mig – faktisk går der flere timer, inden jeg bliver lukket ud igen. Jeg skiftevis bliver høj af smerten fra de tapede hændere og perversiteten i tøsepoterne. Jeg synes, det er frækt. Da jeg bliver lukket ud, gør mine fingrer først ondt. Friheden får jeg dog kun lov at føle i et par timer – senere blev jeg igen tapet ind, og brugt som et tøsedyr.

Totalt hjælpeløst tøsedyr

Mit næste mål er at kunne sove med tøsepoter en hel nat. Jeg skal dog lige ud og have fat i noget mere tape ;)

 Older Entries  Newer Entries

Slider by webdesign