apr 242013
 

Den lurer der hele tiden, og nogle gange ender den med at indfange mig. Hvad taler jeg om? – Jo, det jeg kalder den onde cirkel. Den onde cirkel er en række selvforstærkende elementer, der er med til at trække mig ned. Den fjerner mig fokus på Chefen og mit tøseliv.

Jeg ender som oftest med at blive vildt frustreret over tilstanden, og jo mere frustreret jeg er, jo mindre overskud er der til fokus på Chefen. Cirklen kan starte med, at en af os ikke har det store overskud og vi småskændes måske, dernæst kan jeg have svært ved at give slip og acceptere, at han har det sidste ord. Jeg bliver trodsig og sur – han bliver provokerende overfor mig – jeg bliver mere sur og ked af det – han gider ikke ulydige tøser – jeg bliver frustreret over, at han ikke gider mig. Dernæst skændes vi igen – og cirklen kører.

Det kan være svært at finde tilbage – for Chefen hjælper mig ikke, jeg skal selv finde vejen og viljen. Nogle dominante ville nok smække eller tryne tøsen på plads, men sådan er det altså ikke hos os. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg ligesom blev nulstillet – fandt min plads.

Den onde cirkel er opslidende for mig – den dræner mig for energi.

feb 282013
 

Nyder at være en brugt tøs. Kan lide smerten fra min krop, når Chefen igen bruger den. Fissen og brysterne er ømme efter brug, og alligevel vælger han at gøre brug af min tøsekrop igen. Nu sidder jeg og nyder det, og tænker på, hvornår han får lyst til hans tøs igen. Det tænder mig, og jeg kan ikke undgå at blive en smule småliderlig.

Mit hoved tænker lige nu på brug af mig. Måske får Chefen lyst til at binde mine bryster stramt op, så jeg må kæmpe imod den intense smerte og valget om at tilfredsstille ham. Måske vælger han at slibe mine brystvorter til blods med sandpapir – nyde synet af blodet, der render ned af mine bryster – smerten er intens længe efter 😉 Måske er det spanskrøret, der skal stribe min krop? En ting er sikkert, man ved aldrig lige hvad Chefen har i hovedet den dag. Måske er det “blot” en tur i skammekrogen eller tøsekurven?

Men en ting er sikkert, jeg nyder i den grad at være til rådighed for hans lyster. Hans lyst min tænding.

jan 172013
 

lyserødtkorsetfront

Sig mig har du sådan en slavekontrakt? – altså sådan et stykke papir, hvor det hele er skrevet ned“, spurgte min veninde Mona mig nysgerrigt i telefonen. Hun har netop læst Fifty shades, og det betyder, at hun har en masse spørgsmål. Jeg sagde til hende, at det var nemmere at tale om, når vi sås næste gang. Men at jeg da kunne sige, at jeg ikke har skrevet nogen kontrakt under – at en sådan en ikke eksisterer i vores bdsm forhold. Hvorfor eksisterer den så ikke?

Nogle gange glemmer jeg ligesom, at vi ikke lever som de fleste. Hvad der er hverdag for mig – er nok ikke hverdag for de fleste andre. De fleste lever vel i et slags ligeværdigt forhold, hvor begge parter skal nå til enighed. Det har jeg prøvet – og jeg ved, det ikke vil fungere optimalt for mig. Jeg har brug for, at min partner tager styringen. Fortæller mig, at det er den her vej, vi skal. Til gengæld knokler jeg på, når jeg har fået vist vejen.

Ja, Chefen og jeg har da også konflikter og kan være uenige om ting. Det er ikke noget, der fylder særlig meget i vores hverdagsliv. Jeg vil endda sige, at Chefen er den partner, jeg har skændtes allermindst med. Der skal ikke herske tvivl om, at Chefen træffer beslutningerne, men at han gerne høre min mening om en given problemstilling. Ud fra denne bliver den endelig beslutning truffet. Kunsten for mig er så at følge beslutningen – også hvis den går imod den mening, jeg har. Jeg kan kun sige, at øvelse gør mester.

Nå tilbage til det med slavekontrakten…i bund og grund synes jeg det er latterligt. Jeg er meget mere til at give mit ord og min krop. Jeg tror ikke, at en underskrift på et stykke papir vil gøre en stor forskel. Underkastelsen skal komme fra hjertet og udføres med entusiasme og fokus. Som jeg har blogget om før, så et bdsm forhold ikke kun lutter rosenrøde dage med lyseblå himmel. Vi har de samme udfordringer, som et almindeligt parforhold – vi har dog nok et mere spændende sexliv  😉

Handlinger siger også mere end en underskrift – mit brændemærke, der er et A på højre balle, betyder da mere for os end et stykke papir. Et halsbånd og en ring kan tages af, et papir kan rives i stykker, men et brændemærke er for evigt. Derfor blev det også tænkt rigtig godt igennem inden – det er ikke nogen hovsaløsning at blive brændemærket eller lade sig eje af et andet menneske. Jeg/vi tænkte længe over det, inden vi besluttede, at det var i den her retning vi ville – for der er ingen vej tilbage…

Jeg kan godt blive en anelse ked af det, når jeg ser andre tøser springe fra den ene relation til den anden. For kun at give sig halvt – bevar mig vel selvfølgelig skal man lære hinanden at kende. Men for mig latterliggør det ejerskabet en smule. Måske er de dominante, der for ivrige og villige med at lægge tøser i halsbånd? Hvad er det egentlig, jeg vil sige med det her – jo at det tager tid at bygge et solidt bdsm forhold op. Hvis man skal være i et bdsm forhold, må man tage tingene seriøst, snakke og udvikle sig sammen. Tag det med ro…alt skal ikke nås inden for de første 100 dage 🙂

Gode intentioner kan man have, men når alt kommer til alt, er det handlinger og tanker, at ens underkastelse skal vises – ikke på et stykke papir.

nov 212012
 

Balancen mellem smerte og liderlighed er en underlig størrelse. Det er ingen hemmelig, at jeg tænder på smerte. Det kan være smerte fra, når spanskrøret rammer mine balder, når Chefen sætter strøm til mine brystvorter eller når jeg bliver kneppet, så mellemkødet revner. Umiddelbart vil det lyde voldsomt for folk, der ikke dyrker bdsm. Masochister vil nikke anerkendende til det faktum, at man kan nyde en smerte. Min krop lyver desværre ikke, når jeg får smæk. Jeg bliver lynhurtig vildt våd og liderlig – også selvom det gør ondt. Chefen praktiserer ikke hyggesmæk – smæk gør ondt og er en straf i Chefens hus.

Personligt, kan jeg dyrke en smerte – bedst hvis den langsomt bygges op. Det kan være Chefen skruer lidt mere op for strømmen på El Dominator (Vores el-apparat). Det kan også være, han slår hårdere med pisken eller spanskrøret. Bliver han ved længe nok, kan jeg gå ind i helt min egen verden. Her rider jeg på smerten og på at stå til rådighed for Chefen.

Er jeg først kommet, er det som om, liderligheden nulstilles med ét – og nu mærkes det som en anden smerte. Den kan dog bygges op igen, og så kører cirkusset igen… 😉

nov 162012
 

Så kom pakken endelig – endnu en af mine utallige pakker 😉 Nå men den her har jeg ventet på siden, jeg var i Berlin på tøsetur. Her blev jeg nemlig målt til en fin latex cocktail kjole fra Black style. Den kom sidste fredag, men det var først i forgårs, at jeg for alvor kunne prøve den. Det kræver nemlig, at jeg har en, der kan hjælpe mig i den, da den lukkes i ryggen.

Ej, den er bare så fin og lækker. Jeg har valgt pearlshine rosa som hovedfarve og sort som kontrastfarve. Kjolen sidder perfekt, og Chefen er godt tilfreds. Faktisk fik vi indviet kjole med frækt sex 🙂 Chefen faldt over et af mine tørklæder, der lå på gulvet i soveværelset. Det satte straks idéer i hans kinky hoved. Helt konkret betød det, at jeg blev udsat for en hård omgang breath play. Jeg var godt i gang med et blowjob, mens Chefen strammede tørklædet om min hals flere gange. Det blev svære og svære at holde fokus på opgaven, men samtidig fornemmede jeg, at Chefen godt kunne lide det – derfor prøvede jeg med alle kræfter at blive ved. Til sidst væltede jeg – jeg var ved at besvime 😉 Heldigvis var Chefen kommet, mens jeg var væk et kort øjeblik, det kaldes vist timing. Mmm det var lækkert.

God weekend 🙂

nov 102012
 

Om lidt skal jeg ud med en af mine veninder. Jeg glæder mig meget, for vi har ikke set hinanden i to år. Der bliver helt sikkert en del at snakke om, og noget der skal indhentes. Monapigen er som en solstråle, man kan kun blive i godt humør i hendes selskab. Jeg kender ingen, der i den grad ofrer sig selv for andre mennesker. Flere gange har jeg smågrint af hende, når hun igen har mistet sin mobiltelefon, fordi en hjemløs havde “lånt” den. Alligevel bliver hun ved med at hjælpe andre, der har brug for hendes hjælp – det er beundringsværdigt.

Mona og jeg er meget forskellige – alligevel fortæller hun mig, at hun er min ivrigste læser af bloggen. Hun er ikke i dette her univers, men hun vil så gerne forstå det, og hun spørger lige ud af posen. I starten af vores venskab var hun meget bekymret for, om jeg nu havde det godt, når hun så nogle af mine mærker. Monas ligefremhed synes jeg er rar. Vi har da også grint, når vi sammen er gået opdagelse i korsetter, sko og latexkjoler. Men ikke det også bliver lejlighed til et godt grin i aften? – jeg glæder mig i hvert fald 🙂

nov 092012
 

“Jeg har jo sagt, at jeg vil have det HELE – uden nogen form for forbehold”. Ordene rumster i mit hoved i dag, selv de ikke er nye for mig. Her er intet kompromis – det hele er det hele. Hvorfor kan så nogle gange være så svært at give slip på det hele? Blot at give efter for hans ønsker og lyster – uden at lytte til mig selv. Det kræver øvelse og vilje fra min side. Vilje til at lade sig underkaste i sådan en grad, at jeg kun følger hans ønsker til mig. Det er vel egentlig også derfor, at det er så forbandet svært til tider?

Men gang på gang viser det sig, at han har ret, når han vælger en vej for mig. For mig er det uforbeholden kærlighed at lægge min krop og mit sind i hans hænder. Han kan forme mig til det han har lyst til – og han kræver det hele. Intet halvt eller ufærdigt…

aug 042012
 

I dag nyder jeg den sidste varme (vi har 36 grader i dag) og sol inden turen går mod Danmark igen. Det har været fjorten dejlige dage med min Chef. Jeg har også på denne tur konstateret, at græske senge knirker meget! Det er sgu lidt svært at koncentere sig, når sengen larmer lige i overkanten…

Når vi kommer hjem venter spanskrøret på mig, har Chefen fortalt mig. Det blev der desværre ikke plads til bagagen, da jeg pakkede 😉

tut

jul 032012
 

Chefen siger, at jeg har været en bitchy tut på det sidste. Der skal ikke meget til, før jeg bliver ulydig og vrisser af ham. Ikke det optimale, for jeg opnår intet ved at være sådan – ingen omsorg, kys, nus eller forståelse.

Nye udfordringer i mit liv, har betydet, at alt mit fokus ikke altid er rettet imod Chefen. Mit overskud efter mine andre pligter er nogle gange på et minus. Intet overskud er lig med meget kort lunte hos mig. Det har derfor ført til nogle sammenstød på det sidste mellem Chefen og jeg. Trist fordi vi begge bliver kede af det. Men det er også nogle af de udfordringer, der er ved at leve med bdsm 24/7. Det er ikke altid rosenrødt.

Det kvikke læser vil sikkert spørge – jamen hvorfor sætter han dig ikke plads med en omgang pisk? Det ville muligvis også virke, men det er langt bedre, at jeg selv kommer til den erkendelse, at jeg er ude på et sidespor – og at jeg bør rette ind. Prøve på at finde balancen igen.

Efter endnu et sammenstød i lørdags, så har jeg nu rettet op. Det handler for mig om få ting – få mine otte timers søvn. Det er i orden at bede om hjælp, men det skal gøres i en ordentlig tone. Erkende, at jeg ikke kan nå alt, og det er ok, hvis huset roder og vasketøjsbunken vokser. Inde i mit hovede eksploderer det, hvis der roder for meget – jeg kan slet ikke have det. Det påvirker mit humør, og dermed mine omgivelser.

Når man er bevidst om de ting, der skal rettes op på – er det nemmere at gøre noget ved det. I denne her uge prøver jeg virkelig, og indtil videre lykkes det meget godt 😉

 

apr 112012
 

Underkastelsen er et dybtfølt ønske fra min side. Jeg har før, jeg mødte Chefen, haft ingen værdige at give min underkastelse til.

Det har betydet, at jeg i mine øjne inden, jeg mødte Chefen har dyrket bdsm, men de har aldrig fået min sjæl med. Den del var i min verden forbeholdt ham, der skulle eje min for evigt. Det har kostet et forhold og frustrationer hos min tidligere partner, men jeg havde ikke nok respekt til at give det hele til ham. Jeg ville have en ægte dominant person, der ville værdsætte den gave, jeg kunne give. I min verden er underkastelsen ikke en leg, men virkelighed. Det lyder altsammen lidt mærkeligt og hårdt på skrift Grine

Et forlist parforhold og et par løse sexpartnere senere havde jeg faktisk lidt opgivet den drøm om at komme til at leve i et lykkeligt 24/7 forhold. I min verden blev det lidt til forbudte tanker og lyster, fordi jeg fornemmede på min omverden, at det ikke var naturligt at have dem. Derfor gik der også et stykke tid inden jeg åbnede op for mine lyster og tanker overfor Chefen.

Jeg/vi var på et tidspunkt i vores liv/forhold, hvor jeg havde det sådan, at enten måtte det briste eller bære. Jeg måtte simpelthen ud med mine tanker omkring underkastelse og 24/7. Modet fik jeg nok af, at vi på daværende tidspunkt sad i hver vores verdensdel. Distancen fra computer til computer bevirkede i hvert fald fra min side, at jeg fik sagt mange af mine tanker og lyster til ham. Det blev til nogle rigtig lange samtaler og skriverier frem og tilbage. Til mit held havde han også kun en lyst – at have en 24/7 tøs, han kunne forme efter hans hoved.

De mange lange samtaler om forventninger og krav har nok rustet os til mange af de udfordringer, vi har stødt på undervejs. Jeg var en anelse skadet af løgne og bedrag fra det tidligere forhold, der bevirkede, at jeg havde svært på nogle områder at give slip på kontrollen. I dag har jeg ingen forbehold, og kan smile stille over nogle af de ting, jeg stejlede så meget over dengang. Nu ved jeg, at jeg kan stole 100% på min Chef. Faktisk giver underkastelsen mig en enorm ro – jeg ved, hvad der forventes af mig til enhver tid og hvorfor.

I dag lever vi i et 24/7 forhold, hvor vi begge trives. Chefen har altid det sidste ord. Selvfølgelig har mine tanker om et 24/7 forhold været lidt anderledes, end hvordan det i virkeligheden er at leve sådan. Jeg er stoppet med at udfordre Chefen på hans dominans – jeg ved nu, at han er natur dominant, og jeg har accepteret dette. Jeg vil mene, at vi begge ville mistrives, hvis vi skulle leve i et ligeværdigt forhold. Uden underkastelsen i mit liv bliver jeg ulykkelig og for ufokuseret.

Jeg bør dog måske lige nævne for en sikkerheds skyld, at Chefen har fået min fulde underkastelse = hele min tøsesjæl.