Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

Det er slemt her til aften, jeg savner min chef. I mangel af bedring tager jeg mig selv i at sniffe til Chefens morgenkåbe, da jeg går forbi den i soveværelset. Duften af hans krop sidder i det bløde stof – det dufter trygt og godt. Chefen dufter perfekt. Jeg er meget duft orienteret – har svært ved at dyrke sex, hvis en person dufter forkert.

Jeg savner at putte mig ind til ham, mens vi ligger foran pejsen i stuen og ser en film. Når Chefen er hjemme, sniffer jeg gerne til ham flere gange – han har bare den helt rigtige duft. Nogle gange har jeg taget den t-shirt, Chefen havde på sidst, han var hjemme, og sovet med den ved siden af mig.

I mangel på den ægte Chef, må jeg sniffe lidt til hans tøj – sikke en erstatningsvare

En stille tut, det kan jeg sagtens være. Oftest hvis Chefen har gjort brug af sin tøs. Så elsker jeg bare at krybe ind til Chefen, dufte og mærke ham. Jeg har ikke behov for at ytre mig – han kender mig. Stilheden gør ham ikke nervøs, han ved, jeg blot er en taknemmelig tøs. Taknemmelig over at han ønsker at eje mig, opdrage mig og ikke mindst passe på mig.

Stilheden bruger jeg til at fordøje oplevelser og forbedre mig som tøs. Jeg kan lide den tilstand, alt andet er lige meget – kun fokus på Chefen har betydning for mig

Til min elskede Chef

Det smukkeste i min verden er at vise dig min tilbedelse og underkastelse, ud fra den betragtning at jeg viser dig min kærlighed.

At sidde foran dine fødder gør mig stolt og lykkelig. Her kan jeg mærke min plads og underdanighed, og hvor jeg virkelig hører til. En indre ro breder sig langsomt i min krop – jeg føler mig tættere på dig, når jeg får lov til at vise dig min hengivenhed og tilbedelse. Min lyst er drevet af at tilbede dig, jeg har lyst til at vise dig min kærlighed og hengivenhed. Vise dig hvor meget jeg elsker dig og ikke mindst, hvor meget du betyder for mig.

Min underkastelse er drevet af lyst – lysten til at du har magten, styringen og viljen over mig. Du kan gøre, hvad du ønsker, beslutningen er din – du overlader intet til mig – undtagen det, jeg allermest af alt ønsker – at underkaste mig og være din. Jeg giver mig hen uden forbehold, dette er ingen leg for mig, men et oprigtigt og velovervejet ønske.

Jeg ønsker ikke at være den styrende, det ville jeg være, hvis jeg havde forbehold. Det er min gave til dig – form mig efter dine ønsker og din vilje. Jeg ved, at kun sådan vil vi begge kunne blive lykkelige.

Det tænder mig at lade dig forme mig som tøs og leve efter dine regler og retningslinjer. Adlyde dine ordrer og ønsker i fuld tillid til, at du passer på mig som din dyrebareste ejendom. At lide for dig og smerte hjælper mig på vej til at blive bedre og mere fokuseret på min plads som din tøs. Jeg elsker at lide for dig, betjene dig, adlyde dig fordi det er min pligt og plads som din tøs.

At være din tøs er en meget dybtfølt følelse for mig, og jeg bestræber mig på at blive en bedre tøs for hver dag. Det er hengivelse for mig, når den er smukkest og kærligheden i sin reneste form. Ved at vise dig min underkastelse, hengivenhed og lydighed, viser jeg dig, hvor meget jeg elsker dig

Jeg er lykkelig for min plads hos dig.

Nogle gange løber min tøsehjerne af med mig. Totalt mæt og lidt julefed sidder jeg her hjemme og drømmer om maddominans. Måske er det ligefrem et ønske for det nye år? At Chefen skal bestemme, hvad, hvor meget og hvornår jeg skal indtage mad og drikke. Tænk at få tilbudt en afmålt mængde mad, eller være på restaurant, hvor han bestemmer, hvad hans tøs skal spise. Måske nægter Chefen mig mad i en periode?

Jeg tænker nogle gange på, hvad det er, der gør, at jeg får lyst til, at Chefen skal bestemme alt over mig? Er det ansvarsfraskrivelse? Er jeg lettere syg? Dybest set ved jeg nok ikke, hvorfor, men jeg ved, at jeg tænder på det – det får mig til at være mere ydmyg og submissiv. Jeg bliver taknemmelig over de ting Chefen gør og bestemmer for mig – jeg har accepteret for længst, at det er det bedste for mig.

Med hensyn til mad dominans, så kom jeg lige til at tænke på filmen “The secretary”, hvor Mr.Grey beordrer Lee til kun at spise 3 ærter til aftensmad. Lee er i himlen, og hun er lige der, hvor hun allerhelst vil være – i hans hænder.Måske det var et oplagt bud for en film her mellem jul og nytår?

Tror i bund og grund restriktionerne og reglerne kan være “ligegyldige” – det jeg tænder på, er Chefens hjerne, lyst, tanker, og ikke mindst på den måde han udøver dominans.

Det siger jo sig selv, at jeg ikke altid har levet som Chefens lydige slavetøs. Til trods for at mine drømme, om det perfekte forhold, altid har kredset omkring total underkastelse og ophør min frie vilje. Jeg har altid været utrolig forsigtig med min submissive side, selvom jeg altid har vidst den eksisterede. Jeg har ikke givet mig hen til andre på den måde, som jeg har valgt at give mig hen til Chefen. Det har før i tiden altid været med forbehold, grænser og en vis for form kontrol fra min side. På en måde har jeg vidst, de ikke var værdige til at modtage den gave. Men indeni længtes jeg efter den dag, hvor jeg kunne få lov at give det hele – og den heldige modtager ville forstå værdien af gaven, men også alvoren og ansvaret, der følger med gaven.

Chefen og jeg har kendt hinanden i 2½ år nu. Vi sprang ikke direkte ud i et herre/tøse forhold med det samme i vores forhold – dog har vores sexliv altid været præget af bdsm og rollefordeling altid været klar. Jeg vil kalde det en udvikling, hvor vi begge har mærket og følt hinanden an igennem længere tid. Det første år var vi godt på vej til at danne grundstenene for det forhold, vi har idag. Et udlandsophold for Chefen gjorde forskellen for os, her var tid til de lange dybe samtaler – indrømmelse af Chefens og mine tanker og drømme for fremtiden overfor hinanden. Det der havde været en drøm i vores tankerne, blev lynhurtigt til vores virkelighed.

Ih, hvor følte jeg mig lettet dengang – jeg var bare lykkelig – der var endelig én, der ville tage imod min gave, og ikke mindst påtage sig det enorme ansvar, der følger med et sådant ejerskab. Jeg var jo nervøs for, at han ikke ville tage imod mig – eller blot ikke forstod mig. Derfor havde jeg også været så tøvende med at indrømme mine tanker og drømme for Chefen.

Aftalen er egentlig banal simpel – jeg giver hele mig selv, og Chefen lover mig til gengæld tryghed og enkelthed. Det betyder, at jeg ingen grænser eller forbehold har i min lydighed som slavetøs. Jeg lever for at adlyde og tjene Chefen. Jeg har selvfølgelig nemmere ved nogen ting end andre, men jeg har ingen grænser for, hvad Chefen ville kunne udsætte mig for. For mig det handler om at tænke som en slavetøs hele tiden. En slavetøs der tjener sin Chef, og det fylder alt i mit liv. Jeg er en slavetøs, der kun føler glæde ved at opleve min Chefs tilfredshed. Intet andet betyder noget…mine behov opfyldes af min Chef og ikke af mig selv.

På det seksuelle plan tilfredsstilles jeg igennem at give mig selv 100%. Jeg tænder, når min Chef tænder – jeg tænder på at han kræver lydighed, ivrighed og underdanighed fra mig. At han styrer min hjerne, handlinger og tanker. Hans lyst og behov bliver mine – vi bliver ét. Jeg modtager ligeledes kun orgasme, hvis Chefen ønsker at belønne mig Heldigvis bliver jeg ofte belønnet.

Chefen straffer mig for at gøre mig til en bedre tøs, og han synes, jeg bliver smukkere af det. Jeg tager med stolthed imod min straf, jeg ved, at han ved bedst, hvad det er det rigtige for mig. Accepterer dette fuldt ud i alle livets facetter og situationer.

Det er svære perioder eller udfordringer nogle gange, men jeg har aldrig tvivlet om mit valg om at blive hans slavetøs. Det er det helt rigtige for mig – jeg ønsker ikke min egen frie vilje, men lade mig guide og forme af Chefen. Det er kærlighed og hengivenhed for mig, og det er på den måde, jeg er lykkeligst.

Jeg er hverken hans kæreste eller kone – blot en tøs, sådan tænker jeg nogle gange. I andres verden og nogle gange i min er det mest værdigt at være kone, dernæst kæreste og allernederst tøs. Jeg prøver at få det falde på plads i mit hoved nogle gange – jeg ved, at han ikke ønsker det på nogen anden måde. Måske er det nok mest omverdenens forventninger til, hvad der er normalt, der kan gøre mig ked af det. Ville det ændre noget, hvis jeg var hans kone eller kæreste? Oftest tænker jeg, at det vigtigste er, at man har valgt hinanden.

Jeg frygter jo bare nogle gange, at der skulle komme en anden og fylde rollen ud som kæreste eller kone – yderst urealistisk ja, men tankerne er der jo alligevel. Og når alt kommer til alt, er det jo bare en titler, og ikke de følelser, der er bag.

Fordelen ved ikke at være kæreste er, at jeg ikke bliver skiftet ud med en ny, og som kone og mand, kunne vi blive skilt.

En tøs er for altid, siger min Chef. Jeg vælger at tro ham

Oftest ønsker jeg, at han kan læse mine tanker – at han kender og genkender hver lille krog i mine tøsehjerne. Han er klart den mand, der kender mig bedst. Ingen er før blevet lukket ind i det inderste af mig, og døren står altid åben for Chefen, så han frit kan tage for sig af mig. Det er nogle gange svært at være tøs, når man har en jysk baggrund, hvor følelser er noget man har, men ikke taler om. Nogle gange bander jeg indvendigt fordi, jeg er så dårlig til at fortælle om mig selv og mine følelser. Bare det at fortælle Chefen, at jeg elsker ham, var grænseoverskridende og en overvindelse for mig første gang – ikke fordi jeg ikke vidste, at jeg elsker ham, men fordi det er så pokkers svært at få sagt.

Sådan er det med så meget omkring mine følelser og tanker – ih hvis jeg bare kunne sætte ord på mine tanker og følelser – i stedet for at gå med dem selv indeni, hvor de vokser og roder rundt i hovedet på min tøsehjerne. Jeg øver mig på det hver dag, og ofte oplever jeg jo, at når jeg så endelig får sagt noget omkring mine følelser til Chefen – så støtter han mig og bliver glad for, at jeg deler mine tanker med ham.

Hvorfor skal det så være så svært?

Ofte er jeg blevet stillet spørgsmål om, hvor dybt ejerskabet af mig stikker, og hvor ofte vi dyrker bdsm. Det er faktisk ikke så svært at svare på, Chefen ejer mig, som en ejendom – jeg er hans. Han har den fulde råderet over mig, og træffer alle vigtige valg for mig. Jeg spørger altid om lov, før jeg foretager mig noget udenfor hjemmet. Jeg respekterer, at Chefen altid ved bedst, og træffer hans beslutninger udfra, hvad der gavner ham, og hvad der er bedst for mig. Chefen ønsker jo kun det bedste for mig, og at jeg skal udvikle mig i den retning, han finder bedst. Jeg er hans lille sjældne diamant, der blot skal slibes lidt til for rigtig at funkle.

Jeg ville heller ikke bare kunne vælge og sige – “Jeg er smuttet Chef – hyg dig” – jeg har truffet valget om at give mig selv hen til ham. Et valg der er truffet med omhu og med en bevidsthed om, hvad dette betyder for mig og mit liv. Han har altid gjort det klart for mig, at han ikke leger, men det er ramme alvor – han vil eje og ikke lege. Heldigvis har jeg det på akurat samme måde, havde aldrig turde håbe på, at der var andre, der havde det på samme måde. Dette er ingen leg eller en fantasi, der skal udleves – det er mit liv, og mit valg. Det har krævet mod at turde anerkende, at jeg har ønsket at leve mit liv som en ejet slavetøs. Tankerne er blevet vendt igen og igen. Samtalerne været lange og lærerige.

I starten af vores forhold har jeg sat Chefen på en række tests, for at se om, han var dominerende nok til tut. Heldigvis faldt han ikke igennem dem overhovedet. Inden jeg mødte Chefen, har jeg ikke fundet nogle andre mænd værdige nok til at få ejerskabet af mig.

De har ikke rummet den mand, jeg ledte efter som min ejer. Oftest var bdsm en leg for dem, og de ønskede ligeværdihed udenfor sengen. Jeg ønsker ikke den ligeværdihed i nogen afskygninger. Chefen vil altid være over tut. Chefen vil altid guide og afrette tut til mit eget bedste. Jeg ved, at Chefen gerne vil lytte og tage min mening til efterretning, men jeg ved, at jeg vil acceptere hans beslutning som den rigtige uanset hvad. Chefen kræver min lydighed og underdanighed – tilgengæld paser han på mig, som hans værdifulde ejendom.

Faktisk er det sværest andre folks accept/undren af, at vi har valgt at leve sådan, og at vi rent faktisk har det dejligt, og lever vores drøm ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne beskrive med ord, hvor dybtfølt kærlighed, jeg nærer for Chefen. Jeg er dybt afhængig af ham, grundet hans ejerskab af mig. Vi føler begge en dyb connection, som om to viljer bliver til en fælles. Jeg har aldrig oplevet så stærke følelser for et andet menneske som nu – sidder helt og får tårer i øjnene over det. Det er som om vores kærlighed og samhørighed bare vokser og vokser – det gør mig meget lykkelig.

Bdsm to gange om ugen for at krydre sexlivet vil aldrig være nok for mig. Jeg ønsker ikke at blive revet ind of ud af forskellige roller. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Problemet for mig har været, at der i nutiden samfund er et øget fokus på ligestilling og ligeværdighed mellem kønene. Det får ens tanker omkring slaveri og ejerskab til nærmest at blive forbudte, og ofte har jeg ønsket, at jeg var blevet født i en tid, hvor slaveri og ejerskab var mere naturligt. Heldigvis findes der mænd, som Chefen – der ønsker det fulde ejerskab med alt, hvad dette indebærer af ansvar. I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt.

Jeg er stolt af min plads som Chefens lydige tøs, og glad for at jeg turde tage valget om at overgive mig til ham.