Jeg tror, at jeg er et tålmodigt menneske.  Jeg lader mig ikke nemt hidse op ad ligegyldigheder. Jeg bilder mig ind, at min tålmodighed hjælper mig i min underkastelse? Jeg tror faktisk, at det er en fordel, fordi man har en tendens til at være afventende, rolig og måske også mere tilpassende.

Det generer mig ikke at vente på min Chef, når han er til møde. Sådan er det lige nu, han er til møde og jeg sidder og venter tålmodigt på ham. Jeg tænker mere på, hvad der kan gøre ham glad – for det gør i sidste ende mig mere glad. Jeg henter og bringer ham gerne – ikke fordi han ikke selv kan finde ud af det, men fordi jeg ved, at det gør ham glad.  Som jeg har nævnt tidligere i nogle af mine blogindlæg, så holder jeg meget fast i de små glæder til at pleje vores bdsm forhold og ikke mindst min egen underkastelse.

Men hvad er det, der for en til at ofre sig selv for et andet menneskes velbehag? Sagt med andre ord, hvad er det, der driver mig til denne underkastelse? Uh hvis jeg havde et klokkeklart svar ville jeg gerne formidle det videre, men det har jeg ikke. Jeg nok bedst beskrive det som en dybtfølt trang. En trang der gør mig lykkelig, når jeg får lov til at give mig selv til Chefen. Det skal understreges, at dennne trang til underkastelse ikke kan udføres på hvem så helst. Det er ikke sådan, at jeg får en lykkerus af at underkaste mig tilfældige mennesker på min vej gennnem livet.

Jeg har inden, jeg mødte Chefen været klar over, at at jeg ønskede at møde en dominant mand, jeg kunne give min underkastelse til. Men igen så ikke hvem som helst. Jeg har bevæget mig i bdsm miljøet i omkring 14 år nu – ja jeg startede tidligt. Selvom jeg har kendt andre mænd, så har de ikke fået denne gave, og det var et helt bevidst valg fra min side. Det skulle føles helt rigtigt, og ikke være en underkastelse for sjov.

Jeg har tidligere beskrevet processen med at komme til den erkendelse, at man vil et bdsm forhold 24/7, så det vil jeg spare jer for her. Dog vil jeg nævne, at det er en proces, og ikke bare noget man beslutter sig for over natten. Det kræver tid, indsats og lange samtaler. Det er jo naturligvis også noget, man skal være enige om – man kan ikke køre et bdsm forhold, hvor kun det ene part er afklaret med det.

Nu tilbage til det med tålmodighed, jeg mener, at denne hjælper mig dagligt med mine udfordringer. Hvis jeg ikke havde en stor tålmodighed, ville jeg ikke være så overbærende med de ting, jeg synes kan være irriterende. De irriterende ting kan være både store og små. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg kan have temperament. Mit temperament ville komme meget mere til udtryk, hvis jeg ikke havde denne her store tålmodighed. Temperament og lydighed hænger sjælent godt sammen – i hvert fald ikke hjemme hos os.  Jeg bliver nemt en bitch, hvis først jeg er blevet irriteret. Er der noget Chefen ikke kan døje, så er det kvinder der bare bitcher.

Nå nu kom der en sms fra Chefen, han er færdig med hans møde, og han vil hentes :)

 

 

 

Jeg har fået følgende spørgsmål: Som trofaste læser af din blog blev jeg og min kvinde lidt nysgerrig for at høre, hvordan du håndterer den mentale del af din underkastelse – altså hvordan du ren tankemæssigt holder dig selv på det rette spor, og finder og fastholder den rette motivation i hverdagen?

Hmm spørgsmålet er jo ret relevant, men jeg kommer til at svare mere overordnet på det. Netop fordi, så mange ting hænger sammen i et bdsm forhold, der kører 24/7.

Underkastelsen er så enkel og alligevel så svær – sådan tænker jeg selv tit. Underkastelsen er ikke svær, hvis den er drevet af ægte motivation fra én selv. Så kan man i virkeligheden holde den kørende ret længe uden problemer. Der hvor det for alvor bliver svært og til tider vanskeligt er, når overskudet er ikke eksisterende, eller ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan også være vanskeligt at holde motivationen, hvis kravene til en som tøs er for vanskelige og uoverskuelige.

Det første man skal beslutte sig for er, om man vil underkastelsen som helhed. Altså om man også vil underkaste sig et andet menneske, også når de svære situationer opstår – for de opstår i alle parforhold, derunder også bdsm forhold. Det kræver måske en del overvejelse inden man er klar til at underkaste sig 24/7. Det er et stort valg, og man skal ikke presses ud i dette valg. Valget skal komme fra hjertet og være velovervejet. Det vil sige, at du skal lytte til dig selv og ikke, hvad du tror en eventuel ejer forventer af dig. Din underkastelse er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er helhjertet og oprigtigt. Der er intet i vejen for at dyrke bdsm i soveværelset onsdag og lørdag aften, men det er ikke det, der tænder mig/os.

Når valget er truffet, er det jo blot at følge det. Men det er ikke altid så enkelt…

Udfordringer vil der selvfølgelig komme undervejs. Selv har jeg oplevet nogle stykker undervejs – og en enkelt gang har jeg også sagt, at jeg ikke havde lyst til at være hans tøs, hvis det skulle være på den måde. Dengang følte mig enormt uretfærdig behandlet. Heldigvis kender min Chef mig rigtig godt, og han fik alligevel mig på rette vej igen. Faktisk så er uretfærdighed i mine øjne nok noget af det, der kan få læsset til at vælte for mig. Hvis jeg synes, at noget er uretfærdigt, så bliver jeg simpelthen så stædig. Jeg bliver ensporet, og jeg vil holde på min ret for enhver pris – og det er ikke særlig lydigt. Får jeg smæk for min ulydighed, så får Chefen mig ikke til at indrømme min fejl – jeg koger indvendigt af raseri. Selvfølgelig kan Chefen smække mig så hårdt, at jeg bliver nødt til at indrømme min fejl, men der skal en del til – og oftest mener jeg det ikke oprigtigt før efter et stykke tid.

Men tid er noget underligt noget, for bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, og jeg har opført mig meget upassende. Det kan gøre mig ked af det. Nok mest af alt, fordi jeg ved, hvor meget lydighed og loyalitet betyder for min Chef.

Men hvordan når man udover sin stædighed og ikke mindst holder fokus på underkastelsen, når det er svært. Jeg vil nok sige, at det er et samspil mellem den underkastede og den dominerende. Det nytter ikke noget, at den dominerende står og råber og skriger af den underkastede, fordi vedkommende ikke gør, som han forventer. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme derhen, hvor han ønsker det. Måske skal man have hjælp til at forstå, hvorfor han ønsker noget bestemt af én. Oftest stritter vi mennesker imod, hvis vi er usikre på noget nyt og ukendt – noget vi ikke kan forstå. Sådan er det også med tøser og dominans. En forklaring, et hint og en samtale kan for én til at forstå – og når man forstår, er det langt nemmere at acceptere, lære og forstå – og dernæst udføre.

Jeg har ingen sikker opskrift på, hvordan man kan holde motivationen over længere tid. Men noget af det, der virker for mig, er de små glæder. Det vil sige, ting jeg ved med sikkerhed vil behage ham. Som tøs har man også brug for ros og anerkendelse – vide at man gør en forskel for sin ejer. Ros og anerkendelse kan have en god indvirkning på ens motivation.

Det kan også hjælpe på ens motivation at tænke tilbage på, hvorfor man netop har truffet det valg om at leve i et 24/7 forhold med dominansen som omdrejningspunktet. Personligt ved jeg, at det er sådan her, jeg er mest lykkelig. Jeg er rolig og trives i mine vante omgivelser, og jeg sætter en ære i at være der for Chefen.

Jeg tror, det er en fejl, når andre mennesker har et billede af, at bdsm forhold kan være rosenrødt hele tiden. Som jeg også har nævnt før i dette blogindlæg, så er der gode og mindre gode dage. Dage med store udfordringer, hvor man kan tænke “Han kan rende mig“.  Måske en anelse trodsighed (er trodsighed et ord? …nå ligemeget). Jeg vil faktisk sige, at det er alfa og omega, at man kender hinanden her. For når man som underkastede er på vej ud af denne forkerte vej, så skal man simpelthen have at vide, hvor skabet skal stå. Ellers kan det nemt ende meget galt.

Jeg vil også lige knytte en kommentar – det er MEGET vigtigt, at man som underkastede kan regne med den dominerende. Her tænker jeg på, at der ikke skal være usikkerhed i dominansen. Det skal ikke være muligt for den underkastede at manipulere sig til et andet resultat. Det er ganske naturligt at efterprøve dette til tider- og jeg tager mig selv i at gøre det nu og da. Problemet ved dette er, at vist først filmen knækker her – så mister jeg respekten for den dominante. Ingen respekt = ingen underkastelse i min verden.

Det nytter heller ikke, hvis den dominate kommer med et stort katalog over, hvordan han ønsker hans tøs skal være. Her tænker jeg alt fra påklædning, fremtoning, seksuelt og i forhold til andre mennesker. Præsenterer det i små bider, så man har en chance som underkastet at imødekomme alle de nye krav og indtryk. Hvis man har for mange regler og krav, vil man fejle mange gange – og chancen for at give op undervejs er stor. Det er ærgeligt. Men jeg ved også, det er en svær balancegang for den dominerende, der kan have svært ved at have tålmodighed nok til at bevæge sig langsomt frem.

Held og lykke med at holde fast i dominansen i jeres bdsm forhold.

tut

 

 

Jeg har været lidt halv irriteret de sidste par dage – mest på mine medkinksters. Det vil sige andre mennesker, der dyrker bdsm i mere eller mindre grad. Tror ikke man kan diskutere, hvad der er rigtig og forkert bdsm – jeg ved, hvad der virker for mig, og hvad det er, jeg tænder på. Om jeg får en rigtig eller forkert etikette sat på mig, rører mig faktisk ikke. Men jeg bliver rigtig irriteret over den evige diskussion!

Det betyder ikke, at jeg ikke har en mening om, hvordan den perfekte verden skulle se ud. Jeg har både venner, der lever ligesom Chefen og jeg – og andre, der dyrker bdsm på en anden måde. Disse andre mennesker bliver ikke ringere mennesker i mine øjne. Hvad de gør med deres liv – er fuldstændig deres valg. Jeg har intet imod at diskutere vinkler og nuancer på ting, vi ser forskelligt på. Men jeg gider simpelthen ikke trække fronterne så skarpt op, at vi bare skal blive enige – kan vi ikke blot blive enige om, at vi ser forskelligt på den sag? Lad os så komme videre!

Hvis jeg kun skulle omgive mig med mennesker, der havde samme indstilling til bdsm som mig selv – så kun jeg måske tælle 10-15 mennesker i Danmark. Sikke en fest vi kunne have…eller noget.

Dette blogindlæg var blot en frustration, der måtte ud. Lad andre folk lever deres liv, som de har lyst til. Respekter deres valg og ønsker – vi kan godt diskutere og tale om forskellene, men respekter at andre kan leve anderledes – men det samtidigt er et opråb til, at også disse respektere mit/vores valg.

tut

 

Hvorfor har alle andre, så travlt med analysere på andres liv end deres eget? Er der noget vejen, er det altid samfundets skyld…

Man skal ikke bevæge sig langt ud af bdsm kredse, før jeg møder modstand overfor min livsstil, og den måde vi har valgt at leve på. Jeg forlanger ikke, at omverden skal forstå fra første færd. Men det kunne være rart, hvis man stillede spørgsmål i stedet for dømme på forhånd – det skaber mindre risici for misforståelser.

Respekter, at jeg har valgt at lave som en slavetøs, og jeg er ejet af min Chef. Jeg har prøvet almindelige parforhold, og jeg fungerer ikke på sigt. Med andre ord jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke kan få lov at være submissiv. Jeg er ikke blevet tvunget til at træffe det valg, som nogle måske kunne tro. Valget om at give mig væk til Chefen, var et velovervejet valg, jeg skulle træffe i sin tid.

I og med dominansen i vores verden står på 24/7, har jeg selvfølgelig tænkt længe over mit valg. Det har krævet mange og lange samtaler med Chefen, dels for at være sikker på, at vi ville det samme med vores bdsm forhold, og dels for at skabe tryghed og tillid. Mit valg var med andre ord ikke noget, der blev truffet sådan wupti wupti…det var en proces for os begge.

Derfor kan jeg bliver edderrasende og skuffet over, at andre mennesker kalder mig syg i roen, psykisk syg, ustabil etc. Undskyld går det ud over jer, at jeg tænder på dominans, smæk og opdragelse? Det er helt okay, at man har en mening om noget – men det er for langt ude at udtale sig om andre mennesker, man måske ikke engang kender eller sporadisk. Det er bare ikke god stil.

Synes måske det ville være mere rart, hvis folk koncentrerede sig om deres eget liv – fremfor at pege fingrer af andre mennesker. Jeg er ret sikker på, at var det ikke for min anderledes seksualitet – ville jeg aldrig få påklæbet tags såsom; psykisk syg og ustabil.

Er det ikke okay, at vi gør, hvad vi har lyst til i vores liv, så længe det ikke indblander andre mennesker, der ikke har lyst til at deltage? Ellers må jeg jo blot stille mig i rækken med mennesker, der mener, at alt er samfundets skyld…

 

Når lyst og ydmygelse går hånd i hånd. Chefen brugt min tøsekrop i går aftes. Først ville han gøre tøsekussen klar til brug – den skulle være våd og brugbar. Han holder mig fast og kræver en orgasme af min krop – villigt giver min krop ham, hvad han ønsker. Jeg tænder på at være lydig og give min Chef, hvad han ønsker. Nu er tøsekussen klar til Chefen…

Chefen knepper mig, og jeg bliver mere liderlig af at mærke hans lækre hårde pik. På et tidspunkt holder Chefen mig igen fast, jeg ligger i tøsestilling med spredte ben, viser mine tøsepoter frem, har åben mund og store øjne. Jeg har fokus på min vejrtrækning, faktisk har jeg fokus på alt det, min Chef ønsker af mig. Igen ønsker han min orgasme, og jeg giver ham flere sprøjteorgasmer i træk. Jeg kan mærke safterne ramme min varme krop – det er frækt. Jeg formår at ligge helt stille som en dukke, selvom orgasmerne ruller i min krop – jeg ønsker for alt i verden at være lydig. Selv mine øjne og mund forbliver åbne – sådan som Chefen ønsker det.

Pludselig bliver jeg revet lidt ud af fatning, Chefen tager sin hånd, der er sjaskvåd er mine safter og smører det ud i mit tøseansigt. Duften er sødlig, og alligevel kan jeg mærke at væsken er salt. Jeg bryder mig ikke om at få smurt mine egne safter ud i ansigtet – det er lidt ydmygende for mig…og alligevel tænder det mig, fordi det er Chefen der gør det. Han gør, som han ønsker det skal være.

Med kussesafter smurt ud i ansigtet skal jeg slikke Chefens pik – et job jeg elsker! Jeg forguder Chefens pik. Jeg kan mærke, at safterne fra min kusse løber ned af benene på mig imens, jeg slikker – jeg når at tænke, at det både er frækt og billigt. Liderligheden overvinder til sidst ydmygelsen af at blive smurt ind i egne safter, jeg er ligeglad, jeg vil bare tilfredsstille min Chef.

Da Chefen kommer i min tøsemund, takker jeg pænt for hans gave. Det er altid dejligt at blive brugt som tøsedyr.

 

 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

 

Chefen forkælede mig i går aftes. En tur ud og spise på et af de virkelig gode steder – jeg elsker at blive luftet. Dejlig vin og toplækker mad – omgivelser var ligeledes perfekte. Det var en virkelig dejlig aften, hvor jeg føltes mig som verdens heldigste tøs. Jeg havde en lang sort silkekjole på, selvsiddende sort nylonstrømper, perfekt makeup og selvfølgelig mit halsbånd på. Jeg havde gjort mig lækker for Chefens skyld – han skulle have noget lækkert at se på, når han havde inviteret sin tøs ud. Efter en fabelagtig lækker middag tog vi hjem.

Derhjemme tændte Chefen op i pejsen. Hygge foran pejsen – findes der noget bedre? Nu var jeg kun iført halsbånd og de selvsiddende strømper. Chefen bad mig komme ned til ham foran pejsen. Der lå vi i et stykke tid. Dejlig varme fra pejsen, og lækkert at mærke min Chef helt tæt på. Pludselig mærker jeg Chefens hånd om min hals, langsom klemmer han mere til – jeg snapper lidt efter vejret. Få sekunder og Chefen har endnu engang mig helt dernede, hvor han kan gøre, som han lyster. Jeg bliver som en formbar masse i Chefens hænder. Ønsker bare at følge hans vilje. Han visker i mit øre, at han vil have mere lydighed fra min side. På nuværende tidspunkt, kan han få alt fra mig. Jeg er hverken kæk eller ulydig – jeg er lige der, hvor jeg stortrives.

Jeg er hans – hans tøs – hans ejendom.

Chefen bruger mig til hans eget begær – jeg er pænt liderlig. Heldigvis får Chefen mig til at komme med en sprøjteorgasme, der får tårerne til at trille ned af mine kinder. Så intens og så intimt – jeg er lykkelig. Jeg elsker at tjene og servicere min Chef. Når jeg servicere min Chef med en lydig attitude – forkæler han mig – i går aftes forkælede han mig efter alle kunstens regler.

Tak Chef :)

Din tut

 

For nogle dage siden bad Chefen mig om at tage min stuepige uniform på. Han ønskede god opførelse og service resten af dagen. Så jeg gik i bad, og var yderst omhyggelig med at blive fin og ren. Makeup’en blev lagt efter alle kunstens regler. Min stuepige uniform, et Vollers underbust korset, hofteholder og strømper og mine DKNY stilletter blev hævet frem af skabet. Håret blev sat med rottehaler, som Chefen havde ønsket. Jeg vil gøre mit bedst for at opfylde Chefens ønske.

Dullet op som stuepige, gik jeg nedenunder, hvor jeg blev mødt af Chefen, der gav mig halsbånd på. Han bad mig smide stilletterne igen, da han synes jeg blev for høj. Jeg kan lide den måde, Chefen kigger på mig – som om han betragter sit eget mesterværk. Det gør mig glad indeni.

En kølig drink må der til, og hvad er mere passende end at få sin stuepige til at servere den? Jeg er selvfølgelig omhyggeligt med serveringen, min kropsholdning og min attitude. Det varer ikke længe inden, at Chefen ikke blot vil have kølige drinks serveret, han vil gøre brug af sin ejendom ;)

Midt i det hele får jeg besked om at hente en sort rulle tape ovenpå – med den rette tøseholdning skynder jeg mig ovenpå, og får fat i tapen. I mine erindringer er, tænker jeg tilbage på, hvordan Chefen før har tapet mine hænder og fødder – det var lettere smertefyldt, fordi tæerne blev bukket ind inden de blev tappet. Men på nuværende tidspunkt er jeg ligeglad med fortiden, jeg er her til at behage og servicere min Chef, det bedste jeg har lært.

Jeg kommer ned med tapen. Chefen vil tape min hænder til tøsepoter. Tøsepoter er, hvad vi kalder min hænder, når de er tapet ind. Man bliver frygtelig hjælpeløs, og yderst afhængig af Chefen.

Tut med tøsepoter

Jeg kan lide følelsen – både at være tapet ind og hjælpeløsheden. Det handler vel lidt om, at jeg føler mig degraderet til Chefens tøsedyr. Efter Chefen har brugt mig, tager han ikke tøsepoterne af mig – faktisk går der flere timer, inden jeg bliver lukket ud igen. Jeg skiftevis bliver høj af smerten fra de tapede hændere og perversiteten i tøsepoterne. Jeg synes, det er frækt. Da jeg bliver lukket ud, gør mine fingrer først ondt. Friheden får jeg dog kun lov at føle i et par timer – senere blev jeg igen tapet ind, og brugt som et tøsedyr.

Totalt hjælpeløst tøsedyr

Mit næste mål er at kunne sove med tøsepoter en hel nat. Jeg skal dog lige ud og have fat i noget mere tape ;)

 

Mellem jul og nytår var der masser af tid til at nyde hinanden. Vi gik på opdagelse i alt vores udstyr, idet der skulle ske noget nyt og perverst. Vi fandt mange spændende ting, der lå i skabet og samlede støv. Eksempelvis en gammel kuffert indeholdende en Wapa tesla – også bedre kendt som en violet wand.

Violet wand i sine fine kuffert

Med lidt rengøring af glassene og justering af håndtaget var den fin igen, og ikke mindst klar til brug. Små stød skulle danse hen over min tøsekrop ført af Chefens sikre hånd.

Frem fra hylden hentede vi også vores gennemsigtige latex vacuum bed. Den er super fed, og vi bruger den alt for lidt. Det er en fantastisk følelse at ligge pakket ind i latex. Berøringer på min krop bliver så intenst.

Mens jeg lå i vacuum sengen forstillede jeg mig, hvordan det vil være at ligge i tøsekassen. Vacuumet er så stærkt, at jeg ikke kan flytte mig nogen steder. Jeg ligger helt spændt fast i den stilling, jeg har inden luften suges ud af sengen. Chefen kan gøre ved mig, hvad han ønsker. Først sikrede han sig, at jeg er okay med alting, inden han begyndte at kræve min krop.

Han bruger den eneste åbning, jeg havde til omverden – min mund.  Han kræver min overgivelse, at jeg lader mig styre af ham – af hans stemme og lyst. Jeg bliver varm og glad indeni, der ikke noget jeg heller vil. Mærker hans hænder, fingre og tunge, der skiftevis tirrer min krop og lukker for min lufttilførelse. Jeg forsvinder ind i min egen tøseverden, og nyder Chefens opmærksomhed rettet mod min krop. Ret kort tid efter mærker jeg en varm fornemmelse på min bryster, i første omgang tror jeg det er en væske, der rammer den tynde latex. Men det er Chefen, der er gået i gang med den violette tryllestav ;) Små lilla lyn bliver sendt ned over min krop, jeg kan ikke gøre noget, jeg ligger helt fastspændt i latex vaccum sengen. Jeg både nyder og frygter smerten. Jeg kan mærke en tiltagende liderlighed i min tøsekrop.

Tut i latex vacuum sengen

Efter et stykke tid bliver suget mindre, og latexen løsner sig fra min krop. Måske skal jeg ud nu, når jeg at tænke. Men nej, sengen bliver åbnet af Chefen, der stikker min tøse plug op i mig. Dernæst sætter han to metalklemmer i mine tøsebryster. Klemmerne hører til El Dominator, der er et strøm apparat. Jeg kommer til at lide for min Chef nu…

Forsættes ;)

 

Hvorfor gør det så ondt at få smæk? Måske fordi Chefen ikke er til opvarmningssmæk, men til rigtige smæk ;) Og rigtig smæk gør ondt og trækker salte tårer ned af mine fine porcelænskinder. Snottet løber ud af min næse, og jeg føler mig ynkelig. Alligevel slækker Chefen ikke på hans krav til hans tøs – mig. Han ved, hvad han vil have – og han stopper ikke, før han er tilfreds. Jeg er til for hans skyld, og jeg er til hans lyst.

Har prøvet at se om jeg kunne manipulere med til mindre smæk ellers straf, men nej det kan jeg simpelthen ikke. Det er også en hårfin balance som underkastet. Får jeg min vilje, er det jo i virkeligheden mig, der dominerer og styrer slagets gang. Jeg vil med ét føle at min underkastelse var et skuespil, og Chefen blot var en statist i mit masochistiske fix.

Men det er nok meget naturligt, at man som tøs prøver ens ejers grænser af. Hvor langt kan man trække den og kan man som tøs manipulere sig til sin vilje? Det er aldrig sket hos Chefen, at jeg kan manipulere mig til min vilje. Alligevel oplever jeg mig selv nogle gange gøre forsøget – selvom jeg inderst inde har erkendt, at det bliver som Chefen ønsker det.

Når jeg nu engang har erkendt, at det bliver som Chefen ønsker det. Hvorfor skal jeg så tude, hoppe og danse, når jeg får smæk? Hvorfor kan jeg ikke bare være en god tøs, der står stille og lader sig opdrage? Oppe i mit tøsehoved vil jeg så gerne, og jeg bliver stolt, når det endelig lykkedes efter et stykke tid, når endofinerne gør sit indtog i min tøsekrop.

Når smerten bliver til lyst, så er jeg stolt over at være hans legetøj.

© 2012 Velkommen indenfor i tuts tøseliv Suffusion theme by Sayontan Sinha