Velkommen indenfor i tuts tøseliv

Mine masochistiske tendenser trænger så meget til at blive belønnet. Jeg trænger til at se striber fra spanskrøret overalt på min krop, nyder mærkerne og Chefens brug af mig. Se i hans øjne begæret efter hans tøs. Hører hvordan hans stemme er dominerende og krævende – jeg er ikke i tvivl, det er hans vilje, der er gældende, og jeg føjer ham med den største selvfølgelighed – det er min kærlighed til ham. Chefen belønner kun lydighed – han bryder sig slet ikke om ulydighed. Ligesom udfordring på hans naturlige dominans heller ikke vækker den store begejstring, tværtimod. Heldigvis er jeg slet ikke den type tøs, der skal provokerer mig til straf. I min tøseverden er det ulydighed og mangel på respekt for den dominante.

Jeg kan lide og være lydig og gøre mit bedste for at opfylde hans ønsker til mig. Hvis han vælger at straffe mig, så er det for at gøre mig bedre. At bruge mig for hans fornøjelses skyld er vel indbegrebet i at være tøs – at stå til rådighed for hans lyster. Med andre ord jeg bliver straffet og belønnet efter, hvad Chefen finder passende.

Igen er vi adskilt på grund af arbejde – det kan være svært som tøs at være så længe alene uden sin Chef. Jeg prøver at opretholde rutiner, der gør min underkastelse lettere og savnet efter Chefen mindre. Heldigvis kan vi snart se ende på vores adskillelse, og jeg håber det betyder, at mine masochistiske tendenser bliver plejet bedre i fremtiden. Jeg håber på fine striber på inderlårene, der langsomt skifter farvenuance, efter spanskrørets dansen på min fine sarte tøsehud. Jeg drømmer om tårer, der langsomt triller ned af mine kinder som et bevis på mine anstrengelser for at imødekomme hans lyst og forventning til mig. At mærke hvordan min krop giver efter for Chefen. Hvordan han overtager min hjerne og mit sind – en tilstand, der føles som om, vi smelter til ét.

Smukt – intet mindre…

En stille tut, det kan jeg sagtens være. Oftest hvis Chefen har gjort brug af sin tøs. Så elsker jeg bare at krybe ind til Chefen, dufte og mærke ham. Jeg har ikke behov for at ytre mig – han kender mig. Stilheden gør ham ikke nervøs, han ved, jeg blot er en taknemmelig tøs. Taknemmelig over at han ønsker at eje mig, opdrage mig og ikke mindst passe på mig.

Stilheden bruger jeg til at fordøje oplevelser og forbedre mig som tøs. Jeg kan lide den tilstand, alt andet er lige meget – kun fokus på Chefen har betydning for mig

Det ekstreme har altid fascineret mig – oftest først med en lille følelse af, ej hvor er det vildt eller det kan man ikke. Men oftest er det alligevel det ekstreme, jeg finder inspiration i. Måske en bevidst søgen efter en grænse?

Jeg har været ganske ung, da jeg for alvor begyndte at søge på nettet efter bdsm relateret materiale i midten af 1990erne. Udvalget var dengang slet ikke så omfattende og præcist, som det er nu. Det må være nemmere at være nysgerrig og ung i dag med alle de muligheder, som internettet har og tilbyder.

Relativt hurtigt fandt jeg dengang frem til søgeord, der kunne forsyne min nysgerrighed med information. Billeder og tekst blev absorberet i min tøsehjerne – og nogle af dem kan jeg huske den dag i dag.

Jeg har nok udviklet mig i retningen til at søge den hårde bdsm – det grænseoverskridende. Hvis jeg skal finde inspiration, så er det ikke lettere markering med et spanskrør, plyshåndjern eller piske med små sløjfer, jeg søger. Jeg kan lide billeder af rendyrket dominans og sadisme – dybe mærker fra spanskrør, nåle, underkastelse, smerten der kan se i øjnene på tøsen, eller hvordan slavetøsen ofrer sig for sin ejer. Jeg forestiller mig som regel, at jeg selv er i hendes situation.

Jeg er et stykke legetøj…der giver alt i sig for at tilfredsstille.

Chefen har vist mig billeder af slavetøser, der er oprettet i et Slaveregister – og mærket med en kode/nummer. Han finder det fascinerende, jeg ved ikke, hvad jeg finder det – måske grænseoverskridende og alligevel lidt spændende…så typisk mig. Jeg er allerede brændemærket, og det mærke er jo også svært at løbe fra. Måske er det selve registeret, jeg finder en lige smule latterligt. Men idéen om mærkning, den kan jeg lide. Sådan starter mine tanker oftest, for at blive videreudviklet fra en idé og tanke til måske handling.

Men som alt andet – Chefen træffer beslutningen, og jeg følger hans beslutning, som en artig og lydig tut.

Jeg har mange tanker for tiden i min udvikling som tøs. Nogle gange er jeg misundelig på andre fuldblods tøser, at de er nået længere end jeg. Alt kan se så lyserødt udefra – jeg ved, at det oftest ser mere idyllisk ud udefra, end det er i virkeligheden. Chefen fortæller mig ofte, at kun få er som jeg i min underkastelse og overgivelse.Mange forgiver og leger – få lever det fuldt ud.

Jeg kæmper mest med min egen frygt. Egentlig troede jeg, at jeg kæmpede med mine følelser. At jeg skulle give slip på mine følelser, så jeg gøre mig fri af mine forbehold – at det dem, der holder mig tilbage. Mest af alt ønsker jeg jo at give mig hen uden forbehold – med fuld tillid til at Chefen viser mig vejen. En snak med Chefen fik mig til at indse, at mine følelser er ikke dem, jeg skal give slip på – de er rene og hjælper mig til at give mig hen. Det er min frygt, jeg skal overvinde.

Chefen er mere rolig end jeg – han er typen, der planlægger langt ud i fremtiden. Chefen har en stort set en plan med alt – også med sin tøs. Han ønsker ikke hurtige løsninger med hans tøs, der hastes igennem – som Chefen siger; “Man hjernevasker ikke en tøs på kort tid.. hun skal blive god, solid, driftssikker og glad.. en tøs der ikke er glad, kan ikke gøre sin Chef glad”.

Jeg er bevidst om min frygt – jeg arbejder med den hver dag, så jeg kan blive en bedre tøs. Min frygt skal ikke være en hindring, for det jeg allermest ønsker – at være hans ejendom uden forbehold.

I sidste uge havde Chefen bedt mig om at tage min ballet støvler på, så han kunne nyde mig i dem. Det er lang tid siden, jeg har trænet i dem. Støvlerne er fine sorte læder balletstøvler med snøre. I sommers trænede jeg hårdt i dem hver dag, og lad mig sige det – jeg var meget bedre dengang end i sidste uge.

Man balancere på sine tåspidser – glem alt om at gå i meget høje hæle, balancepunktet ligger et helt andet sted her. Det er pokkers svært for at sige det lige ud.

Chefen havde sagt, at han ville se mig i et langt korset, posture collar og med ballet støvlerne. Jeg gik i bad, lagde en fin tøsemakeup – sådan som han kan lide det = store øjne og en rød mund. Gik ovenpå fandt hurtigt halsbåndet og balletstøvler, rodede dernæst i klædeskabet efter et passende korset. Valget blev et rødt med en slags frynser i satin – mest af alt fordi det ville passe godt til makeup’en, og jeg gerne ville se godt ud for min Chef.

Jeg trippede nedenunder og begyndte at iføre mig de valgte dele. Jeg har ballet pads til indlæg i støvlerne, det gør at smerten er mindre, når al min vægt stort set presses på tåspidserne. Jeg bad Chefen om hjælp til at spænde korsettet – han er altid superhård ved mig, når jeg skal snøres ind. Jeg brokkede mig lidt, og han bad mig tie stille med en stemme, der ikke skulle diskuteres med. Allerede der følte jeg mig igen som hans dukke.

Chefen bad mig rejse mig op. Det er ikke svært at rejse sig op, hvis man har noget at støtte sig til – det er straks svære at gå i støvlerne. Chefen hjælp mig fremad til min skammekrog, hvor han placerede mig. Smerten ved at stå i støvlerne begyndte at have indflydelse på min hjemme og mit sind. Kampen mellem at være en god og lydig tøs, der vil gøre alt for sin Chef, og at det bare gør ondt og ikke er særlig behageligt herskede. Liderligheden gør ligeledes sit indtog – jeg gør det fordi, han ønsker det af mig, og jeg vil tilfredsstille min Chef.

Efter at have lidt i et stykke tid fik jeg rig mulighed for at tilfredsstille min Chef

- og bør jeg nævne, at træningen i støvlerne vist skal genoptages igen, så jeg kan blive en bedre tøs.

Nogle gange er jeg vildt nærtagende – har let til tårer og pirrelig. Sådan har jeg det idag – føler mig slet ikke i balance med noget eller med min Chef. Føler mit tøsesind svigter mig – og det gør mig ked af det.

Jeg bider og snærer af Chefen, og bliver fornærmet over, at han ikke lige har tænkt på mig, hvis han eksempelvis smører mad. Samtidig bliver jeg også bare enormt ked af det – ked af jeg ikke magter det at være en god og lydig tøs. Jeg bebrejder mig selv for min sindstilstand.

Jeg føler mig som den dårligste tøs – totalt ubrugelig til at være hans ejendom.

Idag er det trist at være tut…

Til min elskede Chef

Det smukkeste i min verden er at vise dig min tilbedelse og underkastelse, ud fra den betragtning at jeg viser dig min kærlighed.

At sidde foran dine fødder gør mig stolt og lykkelig. Her kan jeg mærke min plads og underdanighed, og hvor jeg virkelig hører til. En indre ro breder sig langsomt i min krop – jeg føler mig tættere på dig, når jeg får lov til at vise dig min hengivenhed og tilbedelse. Min lyst er drevet af at tilbede dig, jeg har lyst til at vise dig min kærlighed og hengivenhed. Vise dig hvor meget jeg elsker dig og ikke mindst, hvor meget du betyder for mig.

Min underkastelse er drevet af lyst – lysten til at du har magten, styringen og viljen over mig. Du kan gøre, hvad du ønsker, beslutningen er din – du overlader intet til mig – undtagen det, jeg allermest af alt ønsker – at underkaste mig og være din. Jeg giver mig hen uden forbehold, dette er ingen leg for mig, men et oprigtigt og velovervejet ønske.

Jeg ønsker ikke at være den styrende, det ville jeg være, hvis jeg havde forbehold. Det er min gave til dig – form mig efter dine ønsker og din vilje. Jeg ved, at kun sådan vil vi begge kunne blive lykkelige.

Det tænder mig at lade dig forme mig som tøs og leve efter dine regler og retningslinjer. Adlyde dine ordrer og ønsker i fuld tillid til, at du passer på mig som din dyrebareste ejendom. At lide for dig og smerte hjælper mig på vej til at blive bedre og mere fokuseret på min plads som din tøs. Jeg elsker at lide for dig, betjene dig, adlyde dig fordi det er min pligt og plads som din tøs.

At være din tøs er en meget dybtfølt følelse for mig, og jeg bestræber mig på at blive en bedre tøs for hver dag. Det er hengivelse for mig, når den er smukkest og kærligheden i sin reneste form. Ved at vise dig min underkastelse, hengivenhed og lydighed, viser jeg dig, hvor meget jeg elsker dig

Jeg er lykkelig for min plads hos dig.

Jeg går meget og tænker på min før omtalte tøseopvaringskasse. Blive lagt bundet ned i kassen med en stor gag i munden. Min Ipod hvor Chefens stemme indoktriner mig til absolut lydighed. Måske har Chefen endda sat strøm til mig for at skærpe min koncentration og mit tøsesind.

Jeg fantasere om prøvelser, smerte, udfordringer og om at trænge dybere ned i mit tøseliv. Min krop higer efter at blive behandlet som en tøs – en tøs med mærker og ikke mindst blive behandlet for hans fornøjelses skyld.

Tøseopbevaringskassen er smart – den er beregnet til genstande, der kan pakkes ud og leges med for igen at lægge det bort. Helt perfekt for at forme en lydig tøs som mig.

Afledt af en afstemning jeg så på kinkster; om den dominerende kender indholdet af den submissives klædeskab, synes jeg lige, at jeg ville dele mine tanker med jer.

Chefen har godkendt stort set alt, hvad jeg har i min garderobe. Det er alt lige fra strømper til kjoler, jakker, korsetter og sko. Det er faktisk ret praktisk, fordi jeg kan ikke tage noget tøj på, som han ikke synes om. Når jeg køber nyt tøj, viser jeg ham det gerne inden, så jeg kan få hans accept. Jeg er faktisk ved at være så rutineret i Chefens smag, at jeg kan shoppe på egen hånd.

Stilen er klassisk og feminin. Altid kjole eller nederdel, fine strømper og hofteholder, oftest korset og lækre sko eller støvler. Som tøs er én af de vigtigste opgaver at behage sin ejer – at være en fryd for hans øje. Stå til hans rådighed og vær opmærksom på de små detaljer, der kan glæde ham. At klæde sig som en stilfuld tøs, der kan vække hans begejstring samt hans stolthed, anser jeg som meget vigtigt.

Trusser går jeg stort set aldrig med – Chefen kan lide fri adgang til hans ejendom.

Et godt tøseråd er at huske at tage trusser på, hvis man skal på shoppingtur – bare en bitter erfaring

Hvis du fejlagtigt tror, at en tøs’ garderobe udelukkende består af sorte og røde genstand, så tager du fejl. Alene mine korsetter har jeg i mange forskellige farver – altid rart at have noget til enhver lejlighed. Min garderobe skal jo bruges til alt – lige fra dekadente bdsm fester til de mere alvorlige ting i livet.  At være tøs er ikke et weekendjob, men alvor 24/7 og derfor kræver garderoben mere end erotiske kjoler og tårnhøje sko.

Nu er det ved at være sengetid, og jeg vil allerhelst sove nøgen – kun iført med halsbånd…det er rigtig tøsenattøj for en tøs.

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.