Jeg har fået følgende spørgsmål: Som trofaste læser af din blog blev jeg og min kvinde lidt nysgerrig for at høre, hvordan du håndterer den mentale del af din underkastelse – altså hvordan du ren tankemæssigt holder dig selv på det rette spor, og finder og fastholder den rette motivation i hverdagen?

Hmm spørgsmålet er jo ret relevant, men jeg kommer til at svare mere overordnet på det. Netop fordi, så mange ting hænger sammen i et bdsm forhold, der kører 24/7.

Underkastelsen er så enkel og alligevel så svær – sådan tænker jeg selv tit. Underkastelsen er ikke svær, hvis den er drevet af ægte motivation fra én selv. Så kan man i virkeligheden holde den kørende ret længe uden problemer. Der hvor det for alvor bliver svært og til tider vanskeligt er, når overskudet er ikke eksisterende, eller ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan også være vanskeligt at holde motivationen, hvis kravene til en som tøs er for vanskelige og uoverskuelige.

Det første man skal beslutte sig for er, om man vil underkastelsen som helhed. Altså om man også vil underkaste sig et andet menneske, også når de svære situationer opstår – for de opstår i alle parforhold, derunder også bdsm forhold. Det kræver måske en del overvejelse inden man er klar til at underkaste sig 24/7. Det er et stort valg, og man skal ikke presses ud i dette valg. Valget skal komme fra hjertet og være velovervejet. Det vil sige, at du skal lytte til dig selv og ikke, hvad du tror en eventuel ejer forventer af dig. Din underkastelse er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er helhjertet og oprigtigt. Der er intet i vejen for at dyrke bdsm i soveværelset onsdag og lørdag aften, men det er ikke det, der tænder mig/os.

Når valget er truffet, er det jo blot at følge det. Men det er ikke altid så enkelt…

Udfordringer vil der selvfølgelig komme undervejs. Selv har jeg oplevet nogle stykker undervejs – og en enkelt gang har jeg også sagt, at jeg ikke havde lyst til at være hans tøs, hvis det skulle være på den måde. Dengang følte mig enormt uretfærdig behandlet. Heldigvis kender min Chef mig rigtig godt, og han fik alligevel mig på rette vej igen. Faktisk så er uretfærdighed i mine øjne nok noget af det, der kan få læsset til at vælte for mig. Hvis jeg synes, at noget er uretfærdigt, så bliver jeg simpelthen så stædig. Jeg bliver ensporet, og jeg vil holde på min ret for enhver pris – og det er ikke særlig lydigt. Får jeg smæk for min ulydighed, så får Chefen mig ikke til at indrømme min fejl – jeg koger indvendigt af raseri. Selvfølgelig kan Chefen smække mig så hårdt, at jeg bliver nødt til at indrømme min fejl, men der skal en del til – og oftest mener jeg det ikke oprigtigt før efter et stykke tid.

Men tid er noget underligt noget, for bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, og jeg har opført mig meget upassende. Det kan gøre mig ked af det. Nok mest af alt, fordi jeg ved, hvor meget lydighed og loyalitet betyder for min Chef.

Men hvordan når man udover sin stædighed og ikke mindst holder fokus på underkastelsen, når det er svært. Jeg vil nok sige, at det er et samspil mellem den underkastede og den dominerende. Det nytter ikke noget, at den dominerende står og råber og skriger af den underkastede, fordi vedkommende ikke gør, som han forventer. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme derhen, hvor han ønsker det. Måske skal man have hjælp til at forstå, hvorfor han ønsker noget bestemt af én. Oftest stritter vi mennesker imod, hvis vi er usikre på noget nyt og ukendt – noget vi ikke kan forstå. Sådan er det også med tøser og dominans. En forklaring, et hint og en samtale kan for én til at forstå – og når man forstår, er det langt nemmere at acceptere, lære og forstå – og dernæst udføre.

Jeg har ingen sikker opskrift på, hvordan man kan holde motivationen over længere tid. Men noget af det, der virker for mig, er de små glæder. Det vil sige, ting jeg ved med sikkerhed vil behage ham. Som tøs har man også brug for ros og anerkendelse – vide at man gør en forskel for sin ejer. Ros og anerkendelse kan have en god indvirkning på ens motivation.

Det kan også hjælpe på ens motivation at tænke tilbage på, hvorfor man netop har truffet det valg om at leve i et 24/7 forhold med dominansen som omdrejningspunktet. Personligt ved jeg, at det er sådan her, jeg er mest lykkelig. Jeg er rolig og trives i mine vante omgivelser, og jeg sætter en ære i at være der for Chefen.

Jeg tror, det er en fejl, når andre mennesker har et billede af, at bdsm forhold kan være rosenrødt hele tiden. Som jeg også har nævnt før i dette blogindlæg, så er der gode og mindre gode dage. Dage med store udfordringer, hvor man kan tænke “Han kan rende mig“.  Måske en anelse trodsighed (er trodsighed et ord? …nå ligemeget). Jeg vil faktisk sige, at det er alfa og omega, at man kender hinanden her. For når man som underkastede er på vej ud af denne forkerte vej, så skal man simpelthen have at vide, hvor skabet skal stå. Ellers kan det nemt ende meget galt.

Jeg vil også lige knytte en kommentar – det er MEGET vigtigt, at man som underkastede kan regne med den dominerende. Her tænker jeg på, at der ikke skal være usikkerhed i dominansen. Det skal ikke være muligt for den underkastede at manipulere sig til et andet resultat. Det er ganske naturligt at efterprøve dette til tider- og jeg tager mig selv i at gøre det nu og da. Problemet ved dette er, at vist først filmen knækker her – så mister jeg respekten for den dominante. Ingen respekt = ingen underkastelse i min verden.

Det nytter heller ikke, hvis den dominate kommer med et stort katalog over, hvordan han ønsker hans tøs skal være. Her tænker jeg alt fra påklædning, fremtoning, seksuelt og i forhold til andre mennesker. Præsenterer det i små bider, så man har en chance som underkastet at imødekomme alle de nye krav og indtryk. Hvis man har for mange regler og krav, vil man fejle mange gange – og chancen for at give op undervejs er stor. Det er ærgeligt. Men jeg ved også, det er en svær balancegang for den dominerende, der kan have svært ved at have tålmodighed nok til at bevæge sig langsomt frem.

Held og lykke med at holde fast i dominansen i jeres bdsm forhold.

tut

 

 

En drøm jeg havde, mens vi var på ferie, forfølger mig i mine tanker. Jeg drømte, at Chefen havde ladet mig tatoverer. Jeg bryder mig egentlig ikke om tatoveringer, så drømmen er egentlig lidt mærkelig. Det der tænder mig i drømmen, er Chefens ret til at udsmykke min krop med det han ønsker. Det er netop det, der bliver ved med at dukke op i mine tanker. Hans rettigheder til mine tanker, lyster og min krop – at jeg er hans tøs. At Chefen kan gøre ved mig, hvad han selv ønsker…

 

Jeg tager ingen steder, uden at jeg har fået et okay fra min Chef. Jeg skal spørge om lov, hvis jeg vil se en veninde eller deltage i en komsammen. Det kan måske forekomme mærkeligt, at en voksen kvinde i starten af 30erne skal spørge om lov til at gå ud. Nogle vil måske endda tænke indskrænkelse af den personlige frihed. Men det har været min hverdag i mange år nu. Faktisk er det blevet så naturligt nu, at flere af mine venner godt ved, at jeg ikke kan svare, før jeg har spurgt min Chef om lov.

Det skal siges, at det er sjældent, at jeg får et nej fra min Chef. Men får jeg et nej, har jeg altid respekteret dette.

Hvad handler det så om? Jeg tror, kontrol vil være et for stærkt ord at bruge. Et bdsm forhold bygger på stor tillid, og jeg føler mig ikke kontrolleret overhovedet. Jeg vil hellere sige, at jeg føler mig godt passet på. At Chefen tager sig af mig og sørger for, at jeg ikke kommer i skidt selskab. Chefen ved bedst, hvad der er passende for hans tøs – hans ejendom. Det er naturligt, at han ønsker at passe så godt på mig som overhovedet muligt.

Et sundt bdsm forhold bygger i min verden på gensidig tillid – intet mindre. Jeg vil ikke kunne give mig hen til en person, jeg ikke havde tillid til. Tilliden til min Chef gør, at jeg tør begive mig ud på hans rejse – den rejse han har valgt for mig. Derfor respekterer jeg hans valg for mig – også når det angår aftaler med andre mennesker i min hverdag.

Jeg føler mig langt fra indskrænket i min frihed. Jeg vil nærmere sige, at jeg netop har frihed til at blomstre under hans beskyttelse.

 

 

 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

 

Chefen forkælede mig i går aftes. En tur ud og spise på et af de virkelig gode steder – jeg elsker at blive luftet. Dejlig vin og toplækker mad – omgivelser var ligeledes perfekte. Det var en virkelig dejlig aften, hvor jeg føltes mig som verdens heldigste tøs. Jeg havde en lang sort silkekjole på, selvsiddende sort nylonstrømper, perfekt makeup og selvfølgelig mit halsbånd på. Jeg havde gjort mig lækker for Chefens skyld – han skulle have noget lækkert at se på, når han havde inviteret sin tøs ud. Efter en fabelagtig lækker middag tog vi hjem.

Derhjemme tændte Chefen op i pejsen. Hygge foran pejsen – findes der noget bedre? Nu var jeg kun iført halsbånd og de selvsiddende strømper. Chefen bad mig komme ned til ham foran pejsen. Der lå vi i et stykke tid. Dejlig varme fra pejsen, og lækkert at mærke min Chef helt tæt på. Pludselig mærker jeg Chefens hånd om min hals, langsom klemmer han mere til – jeg snapper lidt efter vejret. Få sekunder og Chefen har endnu engang mig helt dernede, hvor han kan gøre, som han lyster. Jeg bliver som en formbar masse i Chefens hænder. Ønsker bare at følge hans vilje. Han visker i mit øre, at han vil have mere lydighed fra min side. På nuværende tidspunkt, kan han få alt fra mig. Jeg er hverken kæk eller ulydig – jeg er lige der, hvor jeg stortrives.

Jeg er hans – hans tøs – hans ejendom.

Chefen bruger mig til hans eget begær – jeg er pænt liderlig. Heldigvis får Chefen mig til at komme med en sprøjteorgasme, der får tårerne til at trille ned af mine kinder. Så intens og så intimt – jeg er lykkelig. Jeg elsker at tjene og servicere min Chef. Når jeg servicere min Chef med en lydig attitude – forkæler han mig – i går aftes forkælede han mig efter alle kunstens regler.

Tak Chef :)

Din tut

 

Jeg kan lide hans duft – det er en blanding af tryghed, liderlighed og begær. Vi er i det hele taget begge to optaget af hinandens dufte. Men der er også andre ting, der tænder mig.

Jeg kan lide at få Chefens sæd udover min krop. Først mærke varmen fra den, mærke hvordan han smører det udover min krop, som var det en dyr eksklusiv creme. Dernæst hvordan sæden klister sig fast til min tøsekrop. Jeg ved ikke, hvor jeg finder det frækt, men jeg kan lide at iagttage mig selv på den måde.

Jeg kan lide lugten og smagen af Chefen. Jeg kan lide følelsen og tanken om, at han har brugt mig for hans egen fornøjelses skyld. At jeg har været en genstand i hans behov for at tilfredsstille sig. Det handler aldrig om i mit hoved, at jeg skal tilfredsstilles – får jeg lov at komme, er det udelukkende styret af Chefen. Heldigvis kan Chefen godt lide at få mig til at komme – så bliver der nemlig plaskvådt i min tøsefisse.

Jeg ved, at jeg har nævnt det før, men jeg tænder, når Chefen tænder. Hvis jeg på nogen måder skulle prøve at sætte ord på min egen tænding – så må det være at være til rådighed for min Chef. At være hans ejendom, han kan gøre ved, hvad han ønsker og lyster i en given situation. Jeg kan både elske blidt eller hårdt og brutalt – dog tænder jeg mere på den sidst nævnte ;)

Jeg tænder på, når han ikke går på kompromis med hans ønsker til mig. Hvordan Chefen forlanger lydighed, underdanighed og ivrighed fra min side. Hvordan hans hænder vælger, hvordan jeg skal kunne trække mit vejr, mens han bruger mig. Hvordan han kræver min orgasme, når han ønsker det – nogle gange igen og igen.

Jeg kan lide at mærke bagefter, hvordan Chefen har brugt mig. Mærke ømheden i tøsefissen eller brysterne – betragte min krops mærker og mit brændemærke. Noget af den finest udsmykning kan være striber med spanskrøret, der er spredt ud over min krop.

Jeg kan lide at betragte, det brændemærke Chefen har valgt til hans ejendom – mig. De piercinger Chefen har valgt at udsmykke min krop med – i det hele taget tænder jeg på at blive tøsificeret efter Chefens ønsker.

tut

 

Glæder mig til imorgen, der får jeg nemlig gæster. Min gode veninde Maria Magdalena og hendes ejer Master Boas kommer til middag. Hygge i gode venners selskab står højt på min hyggeliste, og jeg glæder mig til at se dem.

Jeg kan godt have lidt svært ved at være lydig og underdanig, når vi har gæster – får nogle gange fyret en kæk bemærkning af, som jeg oftest straks fortryder. Jeg er dog blevet bedre og mere lydig med tiden. Der er stadig lang vej til de tøser, der finder det sjovt at provokere sig til en straf. Jeg servicere og er lydig, fordi jeg ønsker det. Jeg ønsker at behage min Chef – jeg vil have, at han skal være stolt af mig.

Men imorgen er Chefen ude i byen, men det betyder jo ikke, at der skal slækkes på servicen. Jeg står altid til rådighed for min Chef. Dag og nat, jeg er nemlig hans ejendom.

Tænkte lige at jeg vil komme lidt julestemning på med mit julesliks billede ;)

tut

 

Jeg er lidt inde i en øv periode som tøs. Jeg har fejlet, føler jeg selv – og jeg er ked af det over det.

Jeg har sat mine følelser før mine rationelle tøsetanker. Det er ikke optimalt, og jeg har ikke rigtig haft løst til at dele det med nogen. Men jeg vil prøve at sætte lidt ord på, så jeg måske kan komme videre og finde min tøs frem igen. Blive ordenligt glad igen.

Ofte er vores handlingsmønstre påvirket af tidligere erfaringer – det er jo på den måde, vi som mennesker lærer at reagere og begå os i verden. Desværre er alle erfaringer ikke lige gode, og jeg har da også nogle negative oplevelser med i bagagen, der påvirker mig den dag i dag. Selvom jeg er bevidst omkring det og prøver at arbejde med det, så vinder mine følelser nogle gange over min fornuft.

Jeg kunne jo vælge at undgå at opsøge de situationer, jeg ved er “farlige” for mig. Men på den anden side, jeg kører jo også bil, selvom det er potentielt farligt. Jeg synes heller ikke, at det skal være hæmmende for Chefen og mig. Jeg har ikke lyst til at have grænser overfor min Chef. Det er derfor, at jeg vælger at opsøge de felter, der kan give mig problemer.

Desværre ikke altid med positivt resultat :(

 

Jeg ved, at Chefen kommer lige om lidt for at misbruge min krop. Forventningens glæde bobler indeni min krop. Tanker om, hvad han vil forlange af mig i dag fylder mine tanker. Skal jeg lide for ham? Skal jeg være hans lille kneppedukke? Eller måske begge dele? Måske er det noget helt andet, han er ude efter.

Spørgsmålene får jeg besvaret om lidt. Imens sidder jeg her pænt og venter iført mit stålhalsbånd formet som en stor O-ring, hvori Chefen har fastgjort en kæde. Jeg har ikke andet tøj på end mit halsbånd. Mine negle er fine røde, helt som Chefen kan lide det. I brystvorterne sidder to tykke – Chefen har valgt at udsmykke mig :)

I det hele taget prøver jeg på at behage Chefen med mit udseende, så jeg ser ud, som han kan lide det.

Lige nu prøver jeg at tømme mine tanker på forhånd for at gøre mig klar mentalt. Blot lade mig forme og føre af min Chef – til det HAN har i tankerne.

Sådan er det at være tøs – er det ikke smukt?

tut

 

For mig er det at være tøs en livslang rejse. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at finde en ægte dominant mand, der forstår sig på at opdrage, udvikle og drage omsorg for en tøs. Da jeg var yngre og mere uerfaren, var jeg en del mere tilbageholdende i min søgning, men mine tanker om underkastelse og tøseliv blomstrede i fuld flor. Dybest set var jeg nok bange for at give mig hen til den forkerte mand.

Ofte har jeg stillet mig selv det spørgsmål om, jeg nu drømte eller stillede for høje krav til ham, der skulle eje mig. En ting var i hvert fald sikkert for mig, det var vigtigt, at han tog mine ønske om at leve som underkastet og tøs alvorligt. Det skulle ikke bare være en leg – eller noget man kunne dyrke i weekenden i en bdsm klub. Dertil vil mit engagement være for stort, og jeg vil have den ægte dominans ;)

Det er så pokkers moderne at være ligeværdige i et parforhold. Jeg elsker forskellighederne i kønnene, og jeg dyrker dem. Jeg har intet behov for at være maskulin eller nærme mig tilstanden “unisex” – jeg dyrker de feminine dyder og udtryk – både i påklædning, hverdagen og i min personlighed. Jeg ønsker ikke ligeværdighed i nogen afskygninger.

Jeg vil leve som tøs – jeg vil være ejet af et andet menneske. Så længe jeg husker har tanker om ejerskab og slaveri været en del af, hvad jeg betegner som et lykkeligt parforhold. Manden er skabt til at eje kvinden – hun til tjene ham, og han til at beskytte og sørge for hende.

Da jeg mødte Chefen, var der en del ting, der faldt på plads i mit hoved. Jeg tog springet, og har lagt mit liv i hænderne på ham. Det er jo ikke bare noget, man gør over natten. Men netop fordi, jeg har haft tanker omkring ejerskabet siden, jeg var teenager, var det måske en del lettere for mig.

Det er en smuk gave at kunne give, og ja jeg bruger bevidst ordet “gave”. En gave tager man nemlig ikke tilbage – den er til evig eje og glæde for den lykkelige modtager. Så da jeg gav mig selv væk, var det et bevidst og velovervejet valg – som Chefen udtrykker det, der er ingen vej tilbage, når du først har sagt ja. Netop Chefens konsekvens og syn på dominans var med til at gøre valget meget lettere for mig.

Gang på gang har Chefen vist, at hans dominans ikke er til debat. Som en kær veninde har udtrykt det “Hvis Chefen siger himlen er lilla – så er det lilla i min verden“. Et bdsm forhold bygger i den grad på tillid, og jeg har tillid til, at Chefen vil mig det bedste. At han ikke vil udnytte eller skade mig, men guide mig igennem livet – på den rejse, han har valgt for mig. At der komme gode og mindre gode tider ligesom i almindelig parforhold, ja det er jeg også velvidende om. Men man har faktisk ikke så mange konflikter i et 24/7 Herre/tøseforhold – Chefen bestemmer jo i sidste ende hos os. Det betyder dog ikke, at jeg er Chefens lille nikkedukke eller er helt uden mening. Hvis Chefen ønsker at høre min mening, kan han til enhver tid få den. Det er dog langt fra sikkert, at mit synspunkt tæller. Det er nok en af de sværeste udfordringer som tøs – at gøre eller udføre en handling, man dybest set ikke forstår, hvorfor man gør det. At man som tøs er lydig, og gør som Chefen har sagt, selvom alt indeni stritter imod. Oftest viser det sig senere, at Chefen alligevel ved bedst ;)

I Chefens varetægt føler jeg mig tryg, og jeg er meget lykkelig over, at han fandt mig værdig til at være hans. Når Chefen siger “Du er min” smelter jeg, for jeg ved, at han mener det alvorligt og inderligt.

Jeg kan da godt nogle gange spekulere på fremtiden, og hvad den bringer af udfordringer. En ting jeg frygter er, at jeg en dag ikke længere finder nogen glæde i at tjene min Chef. Eller jeg vågner op og ikke længere har lyst til at være tøs. Inderst inde tror jeg ikke på det, men tankerne har da kredset om emnet.

Eller hvad jeg gør den dag min Chef ikke længere er her – vil jeg så være helt tabt? I og med vi lever 24/7, kommer man helt utroligt tæt på hinanden, og det kan da virke skræmmende at blive så afhængigt af et andet menneske. Men måske er det netop det smukke i underkastelsen og dominansen?

Jeg ser mit tøseliv som en fantastisk rejse, hvor der er udfordringer på vejen, men også mindst ligeså mange glæder. Jeg har det allerbedst, når jeg blot smelter sammen med Chefen – og bliver til ét. Jeg skal huske at nyde hver dag som Chefens tøs – det er jo ikke hver dag, man får sit højeste ønske opfyldt – at leve som tøs 24/7.

tut

© 2012 Velkommen indenfor i tuts tøseliv Suffusion theme by Sayontan Sinha