apr 042012
 

For 3 år siden gik jeg lettere rystende ind til min brændemærkning. Jeg vil lyve, hvis jeg skrev, at jeg ikke var nervøs. Jeg var meget spændt, men også sikker på, at jeg ville gennemføre det. Jeg frygtede mest af alt, at det ville gøre mega ondt – ligesom når man brænder sig på et varmt fad i ovnen. Heldigvis var det slet ikke så slemt, som jeg forestillede mig.

Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke – og en stolthed, der er svær at beskrive med ord. Her 3 år efter er mærket stadig tydeligt – men desværre ikke så meget som i starten. Jeg tænker egentlig ikke så meget over mærket til daglig, som jeg gjorde i starten. Det er nok blevet en naturlig ting for mig, at sådan ser jeg ud. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er stolt af mærket – for naturligvis er jeg det. Brændemærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Det er da en smuk tanke 😉

Dagen er vel også en anledning til at gøre status for det seneste år. Jeg ved ikke, om jeg har rykket mig så meget det seneste år. Tingene føles bare naturlige for mig. Jeg tænker ikke så meget over de små ting og underkastelsen i hverdagen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke gør mig umage og ikke ønsker at behage min Chef – for det er stadig omdrejningspunktet for mig.

Jeg kan da godt håbe på, at vi det næste år bliver bedre til at være mere kinky og perverse. Det savner jeg lidt – vi skal være lidt mere vilde og eksperimenterende, end vi har været det seneste år. Jeg vil gerne have flere af de oplevelser, hvor jeg overkommer forhindringer og udfordringer i min underkastelse, der gør mig lille og sårbar – og alligevel bliver jeg samlet op af ham på den anden side. Sådan havde jeg det også med brændemærkningen – en stor udfordring for mig, og Chefen var der heldigvis for mig hele vejen igennnem 🙂

jan 052012
 

Jeg har fået følgende spørgsmål: Som trofaste læser af din blog blev jeg og min kvinde lidt nysgerrig for at høre, hvordan du håndterer den mentale del af din underkastelse – altså hvordan du ren tankemæssigt holder dig selv på det rette spor, og finder og fastholder den rette motivation i hverdagen?

Hmm spørgsmålet er jo ret relevant, men jeg kommer til at svare mere overordnet på det. Netop fordi, så mange ting hænger sammen i et bdsm forhold, der kører 24/7.

Underkastelsen er så enkel og alligevel så svær – sådan tænker jeg selv tit. Underkastelsen er ikke svær, hvis den er drevet af ægte motivation fra én selv. Så kan man i virkeligheden holde den kørende ret længe uden problemer. Der hvor det for alvor bliver svært og til tider vanskeligt er, når overskudet er ikke eksisterende, eller ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan også være vanskeligt at holde motivationen, hvis kravene til en som tøs er for vanskelige og uoverskuelige.

Det første man skal beslutte sig for er, om man vil underkastelsen som helhed. Altså om man også vil underkaste sig et andet menneske, også når de svære situationer opstår – for de opstår i alle parforhold, derunder også bdsm forhold. Det kræver måske en del overvejelse inden man er klar til at underkaste sig 24/7. Det er et stort valg, og man skal ikke presses ud i dette valg. Valget skal komme fra hjertet og være velovervejet. Det vil sige, at du skal lytte til dig selv og ikke, hvad du tror en eventuel ejer forventer af dig. Din underkastelse er dømt til at mislykkes, hvis den ikke er helhjertet og oprigtigt. Der er intet i vejen for at dyrke bdsm i soveværelset onsdag og lørdag aften, men det er ikke det, der tænder mig/os.

Når valget er truffet, er det jo blot at følge det. Men det er ikke altid så enkelt…

Udfordringer vil der selvfølgelig komme undervejs. Selv har jeg oplevet nogle stykker undervejs – og en enkelt gang har jeg også sagt, at jeg ikke havde lyst til at være hans tøs, hvis det skulle være på den måde. Dengang følte mig enormt uretfærdig behandlet. Heldigvis kender min Chef mig rigtig godt, og han fik alligevel mig på rette vej igen. Faktisk så er uretfærdighed i mine øjne nok noget af det, der kan få læsset til at vælte for mig. Hvis jeg synes, at noget er uretfærdigt, så bliver jeg simpelthen så stædig. Jeg bliver ensporet, og jeg vil holde på min ret for enhver pris – og det er ikke særlig lydigt. Får jeg smæk for min ulydighed, så får Chefen mig ikke til at indrømme min fejl – jeg koger indvendigt af raseri. Selvfølgelig kan Chefen smække mig så hårdt, at jeg bliver nødt til at indrømme min fejl, men der skal en del til – og oftest mener jeg det ikke oprigtigt før efter et stykke tid.

Men tid er noget underligt noget, for bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, og jeg har opført mig meget upassende. Det kan gøre mig ked af det. Nok mest af alt, fordi jeg ved, hvor meget lydighed og loyalitet betyder for min Chef.

Men hvordan når man udover sin stædighed og ikke mindst holder fokus på underkastelsen, når det er svært. Jeg vil nok sige, at det er et samspil mellem den underkastede og den dominerende. Det nytter ikke noget, at den dominerende står og råber og skriger af den underkastede, fordi vedkommende ikke gør, som han forventer. Nogle gange har man brug for hjælp til at komme derhen, hvor han ønsker det. Måske skal man have hjælp til at forstå, hvorfor han ønsker noget bestemt af én. Oftest stritter vi mennesker imod, hvis vi er usikre på noget nyt og ukendt – noget vi ikke kan forstå. Sådan er det også med tøser og dominans. En forklaring, et hint og en samtale kan for én til at forstå – og når man forstår, er det langt nemmere at acceptere, lære og forstå – og dernæst udføre.

Jeg har ingen sikker opskrift på, hvordan man kan holde motivationen over længere tid. Men noget af det, der virker for mig, er de små glæder. Det vil sige, ting jeg ved med sikkerhed vil behage ham. Som tøs har man også brug for ros og anerkendelse – vide at man gør en forskel for sin ejer. Ros og anerkendelse kan have en god indvirkning på ens motivation.

Det kan også hjælpe på ens motivation at tænke tilbage på, hvorfor man netop har truffet det valg om at leve i et 24/7 forhold med dominansen som omdrejningspunktet. Personligt ved jeg, at det er sådan her, jeg er mest lykkelig. Jeg er rolig og trives i mine vante omgivelser, og jeg sætter en ære i at være der for Chefen.

Jeg tror, det er en fejl, når andre mennesker har et billede af, at bdsm forhold kan være rosenrødt hele tiden. Som jeg også har nævnt før i dette blogindlæg, så er der gode og mindre gode dage. Dage med store udfordringer, hvor man kan tænke “Han kan rende mig“.  Måske en anelse trodsighed (er trodsighed et ord? …nå ligemeget). Jeg vil faktisk sige, at det er alfa og omega, at man kender hinanden her. For når man som underkastede er på vej ud af denne forkerte vej, så skal man simpelthen have at vide, hvor skabet skal stå. Ellers kan det nemt ende meget galt.

Jeg vil også lige knytte en kommentar – det er MEGET vigtigt, at man som underkastede kan regne med den dominerende. Her tænker jeg på, at der ikke skal være usikkerhed i dominansen. Det skal ikke være muligt for den underkastede at manipulere sig til et andet resultat. Det er ganske naturligt at efterprøve dette til tider- og jeg tager mig selv i at gøre det nu og da. Problemet ved dette er, at vist først filmen knækker her – så mister jeg respekten for den dominante. Ingen respekt = ingen underkastelse i min verden.

Det nytter heller ikke, hvis den dominate kommer med et stort katalog over, hvordan han ønsker hans tøs skal være. Her tænker jeg alt fra påklædning, fremtoning, seksuelt og i forhold til andre mennesker. Præsenterer det i små bider, så man har en chance som underkastet at imødekomme alle de nye krav og indtryk. Hvis man har for mange regler og krav, vil man fejle mange gange – og chancen for at give op undervejs er stor. Det er ærgeligt. Men jeg ved også, det er en svær balancegang for den dominerende, der kan have svært ved at have tålmodighed nok til at bevæge sig langsomt frem.

Held og lykke med at holde fast i dominansen i jeres bdsm forhold.

tut

 

sep 212011
 

En drøm jeg havde, mens vi var på ferie, forfølger mig i mine tanker. Jeg drømte, at Chefen havde ladet mig tatoverer. Jeg bryder mig egentlig ikke om tatoveringer, så drømmen er egentlig lidt mærkelig. Det der tænder mig i drømmen, er Chefens ret til at udsmykke min krop med det han ønsker. Det er netop det, der bliver ved med at dukke op i mine tanker. Hans rettigheder til mine tanker, lyster og min krop – at jeg er hans tøs. At Chefen kan gøre ved mig, hvad han selv ønsker…

maj 052011
 

Jeg tager ingen steder, uden at jeg har fået et okay fra min Chef. Jeg skal spørge om lov, hvis jeg vil se en veninde eller deltage i en komsammen. Det kan måske forekomme mærkeligt, at en voksen kvinde i starten af 30erne skal spørge om lov til at gå ud. Nogle vil måske endda tænke indskrænkelse af den personlige frihed. Men det har været min hverdag i mange år nu. Faktisk er det blevet så naturligt nu, at flere af mine venner godt ved, at jeg ikke kan svare, før jeg har spurgt min Chef om lov.

Det skal siges, at det er sjældent, at jeg får et nej fra min Chef. Men får jeg et nej, har jeg altid respekteret dette.

Hvad handler det så om? Jeg tror, kontrol vil være et for stærkt ord at bruge. Et bdsm forhold bygger på stor tillid, og jeg føler mig ikke kontrolleret overhovedet. Jeg vil hellere sige, at jeg føler mig godt passet på. At Chefen tager sig af mig og sørger for, at jeg ikke kommer i skidt selskab. Chefen ved bedst, hvad der er passende for hans tøs – hans ejendom. Det er naturligt, at han ønsker at passe så godt på mig som overhovedet muligt.

Et sundt bdsm forhold bygger i min verden på gensidig tillid – intet mindre. Jeg vil ikke kunne give mig hen til en person, jeg ikke havde tillid til. Tilliden til min Chef gør, at jeg tør begive mig ud på hans rejse – den rejse han har valgt for mig. Derfor respekterer jeg hans valg for mig – også når det angår aftaler med andre mennesker i min hverdag.

Jeg føler mig langt fra indskrænket i min frihed. Jeg vil nærmere sige, at jeg netop har frihed til at blomstre under hans beskyttelse.

 

 

apr 052011
 

I de her dage er det 2 år siden, at Chefen lod min krop brændemærke. Et smukt A bryder min højre balde. På en måde føles det som at komme hjem – en følelse af at være ejet fuldstændigt. Nogle vil sige, at det blot er en kropsudsmykning, men for mig er det mere end det. Der lægger mange følelser og tanker bag det brændemærke. Jeg kan stadig få tårer i øjnene af lykke, når jeg tænker tilbage på den dag. Det betyder meget for mig.

Der var intet rituelt over det – vi er ikke til opstillede mystiske ritualer og seancer. Smukt, rent og kærligt er de ord, der bedst kan beskrive mærkningen. Ja, jeg var selvfølgelig nervøs, men slet ikke i tvivl om, at jeg ville gennemføre mærkningen. Jeg blev blidt holdt af min Chefs stærke arme, der kærtegnede min nakke og ryg, imens jernet ramte min krop.

Mærket vil jeg aldrig kunne løbe fra – jeg vil ikke kunne løbe eller frasige mig hans ejerskab over mig. Jeg skrev før, at det måde føles som at komme hjem. Det skal forstås på den måde, at jeg stort set altid har længtes efter et seriøst ejerskab. Ikke et for sjov game, hvor man er lige i hverdagen. Jeg vil den ægte dominans – og han må aldrig give slip på dominansen. Det skal være hans personlighed, og forekomme ham naturligt at holde tøs. Først der vil jeg kunne give mig hen – lade mig føre i den retning, han ønsker for mig. Derfor er jeg kommet hjem, i og med Chefen har gjort mig til hans ejendom.

Jeg er kommet langt i min underkastelse, og tingene er nemmere nu end for blot nogle år siden. Jeg accepterer, Chefens valg for mig. Jeg er hellere ikke bange mere – ikke at jeg har været skrækslagen eller lignende. Men det kan være en stor mundfuld at lade sig styre af et andet menneske. At frasige sig rettigheden til selv at kunne bestemme. Det vil være en fejl at vurdere mig til at være et svagt menneske, hvilket nogle måske vil gøre ud fra min blog. Jeg har mine meninger og holdninger – jeg ytrer dem også gerne, men i sidste ende vælger jeg at følge det, Chefen mener er bedst for mig. Hvorfor vil nogen sikkert spørge? Fordi jeg kan og vil, vil jeg sikkert svare. Jeg har lysten til at leve på den her måde – til at være ejet med alt, hvad det indebærer – for nej det er ikke altid en dans på roser, hvor de perverse oplevelser blomstrer som en velplejet have midt på sommeren. Der er medgang og modgang ligesom i almindelige forhold.

Et 24/7 forhold skal plejes og passes ligesom alt andet i vores liv. Men lysten og viljen er nu de vigtigste ingredienser for succes. Jeg havde lysten og viljen til at blive mærket som slavetøs. Chefen har lysten og viljen til at føre mig sikkert i den retning, han ønsker for mig. Jeg lader mig føre…

mar 172011
 

Chefen forkælede mig i går aftes. En tur ud og spise på et af de virkelig gode steder – jeg elsker at blive luftet. Dejlig vin og toplækker mad – omgivelser var ligeledes perfekte. Det var en virkelig dejlig aften, hvor jeg føltes mig som verdens heldigste tøs. Jeg havde en lang sort silkekjole på, selvsiddende sort nylonstrømper, perfekt makeup og selvfølgelig mit halsbånd på. Jeg havde gjort mig lækker for Chefens skyld – han skulle have noget lækkert at se på, når han havde inviteret sin tøs ud. Efter en fabelagtig lækker middag tog vi hjem.

Derhjemme tændte Chefen op i pejsen. Hygge foran pejsen – findes der noget bedre? Nu var jeg kun iført halsbånd og de selvsiddende strømper. Chefen bad mig komme ned til ham foran pejsen. Der lå vi i et stykke tid. Dejlig varme fra pejsen, og lækkert at mærke min Chef helt tæt på. Pludselig mærker jeg Chefens hånd om min hals, langsom klemmer han mere til – jeg snapper lidt efter vejret. Få sekunder og Chefen har endnu engang mig helt dernede, hvor han kan gøre, som han lyster. Jeg bliver som en formbar masse i Chefens hænder. Ønsker bare at følge hans vilje. Han visker i mit øre, at han vil have mere lydighed fra min side. På nuværende tidspunkt, kan han få alt fra mig. Jeg er hverken kæk eller ulydig – jeg er lige der, hvor jeg stortrives.

Jeg er hans – hans tøs – hans ejendom.

Chefen bruger mig til hans eget begær – jeg er pænt liderlig. Heldigvis får Chefen mig til at komme med en sprøjteorgasme, der får tårerne til at trille ned af mine kinder. Så intens og så intimt – jeg er lykkelig. Jeg elsker at tjene og servicere min Chef. Når jeg servicere min Chef med en lydig attitude – forkæler han mig – i går aftes forkælede han mig efter alle kunstens regler.

Tak Chef 🙂

Din tut

dec 102010
 

Jeg kan lide hans duft – det er en blanding af tryghed, liderlighed og begær. Vi er i det hele taget begge to optaget af hinandens dufte. Men der er også andre ting, der tænder mig.

Jeg kan lide at få Chefens sæd udover min krop. Først mærke varmen fra den, mærke hvordan han smører det udover min krop, som var det en dyr eksklusiv creme. Dernæst hvordan sæden klister sig fast til min tøsekrop. Jeg ved ikke, hvor jeg finder det frækt, men jeg kan lide at iagttage mig selv på den måde.

Jeg kan lide lugten og smagen af Chefen. Jeg kan lide følelsen og tanken om, at han har brugt mig for hans egen fornøjelses skyld. At jeg har været en genstand i hans behov for at tilfredsstille sig. Det handler aldrig om i mit hoved, at jeg skal tilfredsstilles – får jeg lov at komme, er det udelukkende styret af Chefen. Heldigvis kan Chefen godt lide at få mig til at komme – så bliver der nemlig plaskvådt i min tøsefisse.

Jeg ved, at jeg har nævnt det før, men jeg tænder, når Chefen tænder. Hvis jeg på nogen måder skulle prøve at sætte ord på min egen tænding – så må det være at være til rådighed for min Chef. At være hans ejendom, han kan gøre ved, hvad han ønsker og lyster i en given situation. Jeg kan både elske blidt eller hårdt og brutalt – dog tænder jeg mere på den sidst nævnte 😉

Jeg tænder på, når han ikke går på kompromis med hans ønsker til mig. Hvordan Chefen forlanger lydighed, underdanighed og ivrighed fra min side. Hvordan hans hænder vælger, hvordan jeg skal kunne trække mit vejr, mens han bruger mig. Hvordan han kræver min orgasme, når han ønsker det – nogle gange igen og igen.

Jeg kan lide at mærke bagefter, hvordan Chefen har brugt mig. Mærke ømheden i tøsefissen eller brysterne – betragte min krops mærker og mit brændemærke. Noget af den finest udsmykning kan være striber med spanskrøret, der er spredt ud over min krop.

Jeg kan lide at betragte, det brændemærke Chefen har valgt til hans ejendom – mig. De piercinger Chefen har valgt at udsmykke min krop med – i det hele taget tænder jeg på at blive tøsificeret efter Chefens ønsker.

tut

dec 032010
 

Glæder mig til imorgen, der får jeg nemlig gæster. Min gode veninde Maria Magdalena og hendes ejer Master Boas kommer til middag. Hygge i gode venners selskab står højt på min hyggeliste, og jeg glæder mig til at se dem.

Jeg kan godt have lidt svært ved at være lydig og underdanig, når vi har gæster – får nogle gange fyret en kæk bemærkning af, som jeg oftest straks fortryder. Jeg er dog blevet bedre og mere lydig med tiden. Der er stadig lang vej til de tøser, der finder det sjovt at provokere sig til en straf. Jeg servicere og er lydig, fordi jeg ønsker det. Jeg ønsker at behage min Chef – jeg vil have, at han skal være stolt af mig.

Men imorgen er Chefen ude i byen, men det betyder jo ikke, at der skal slækkes på servicen. Jeg står altid til rådighed for min Chef. Dag og nat, jeg er nemlig hans ejendom.

Tænkte lige at jeg vil komme lidt julestemning på med mit julesliks billede 😉

tut

nov 212010
 

Jeg er lidt inde i en øv periode som tøs. Jeg har fejlet, føler jeg selv – og jeg er ked af det over det.

Jeg har sat mine følelser før mine rationelle tøsetanker. Det er ikke optimalt, og jeg har ikke rigtig haft løst til at dele det med nogen. Men jeg vil prøve at sætte lidt ord på, så jeg måske kan komme videre og finde min tøs frem igen. Blive ordenligt glad igen.

Ofte er vores handlingsmønstre påvirket af tidligere erfaringer – det er jo på den måde, vi som mennesker lærer at reagere og begå os i verden. Desværre er alle erfaringer ikke lige gode, og jeg har da også nogle negative oplevelser med i bagagen, der påvirker mig den dag i dag. Selvom jeg er bevidst omkring det og prøver at arbejde med det, så vinder mine følelser nogle gange over min fornuft.

Jeg kunne jo vælge at undgå at opsøge de situationer, jeg ved er “farlige” for mig. Men på den anden side, jeg kører jo også bil, selvom det er potentielt farligt. Jeg synes heller ikke, at det skal være hæmmende for Chefen og mig. Jeg har ikke lyst til at have grænser overfor min Chef. Det er derfor, at jeg vælger at opsøge de felter, der kan give mig problemer.

Desværre ikke altid med positivt resultat 🙁

nov 142010
 

Jeg ved, at Chefen kommer lige om lidt for at misbruge min krop. Forventningens glæde bobler indeni min krop. Tanker om, hvad han vil forlange af mig i dag fylder mine tanker. Skal jeg lide for ham? Skal jeg være hans lille kneppedukke? Eller måske begge dele? Måske er det noget helt andet, han er ude efter.

Spørgsmålene får jeg besvaret om lidt. Imens sidder jeg her pænt og venter iført mit stålhalsbånd formet som en stor O-ring, hvori Chefen har fastgjort en kæde. Jeg har ikke andet tøj på end mit halsbånd. Mine negle er fine røde, helt som Chefen kan lide det. I brystvorterne sidder to tykke – Chefen har valgt at udsmykke mig 🙂

I det hele taget prøver jeg på at behage Chefen med mit udseende, så jeg ser ud, som han kan lide det.

Lige nu prøver jeg at tømme mine tanker på forhånd for at gøre mig klar mentalt. Blot lade mig forme og føre af min Chef – til det HAN har i tankerne.

Sådan er det at være tøs – er det ikke smukt?

tut