Liderligheden fucker med min hjerne

 Blogindlæg  5 Responses »
okt 142011
 

Min tøsehjerne har arbejdet på højtryk siden i går formiddags. Den fordøjer og genlever oplevelser, følelser og indtryk fra Chefens brug af mig. Det føles lidt som at blive sendt tilbage til min plads med et ordentlig slag. Samtidig med en erkendelse fra mig selv om, at jeg har savnet det. Hvad er det så i virkeligheden, jeg har savnet?

Jeg har savnet den rå brug af min krop som en genstand for Chefens lyst. Tænk at så enkle midler som en gag, et positur halsbånd og noget reb kan fucke min tøsehjerne helt op. Jeg må indrømme, at jeg nogle gange overraskes over, hvor simpelt det kan være. Erkendelsen af at der ikke skal mere til…for at få mig helt derud. Derud hvor jeg er ligeglad, og blot er en tøsedukke, der er til for Chefens fornøjelse.

En dukke Chefen kan sætte strøm til i brystvorterne for at få mere lydighed frem. Styrken øges og smerten intensiveres i mine følsomme brystvorter, men samtidig kan jeg mærke liderligheden rulle ind over min krop, som en bølge der slår mod strandbredden…igen og igen. Jeg er simpelthen maks liderlig, og kan ikke røre mig, da jeg er bundet med reb. Jeg er helt og holdent i Chefens hænder – det er ham, der bestemmer, hvad og hvornår jeg skal noget. Min tøsefisse er vældig våd, og skriger nærmest efter min Chef. Jeg nærmest allerede kommer i mindre sprøjteorgasme, da Chefens hænder går på opdagelse i min fisse. Denne mindre bliver hurtigt fuldt af en række større orgasmer – uhh det er noget min tøsekrop kan lide. Jeg kan lide at blive brugt, ikke have et valg – jeg elsker at mærke hans begær og perverse tanker blive til virkelighed. Det kan nærmest ikke blive for meget for mig.

I dag har jeg haft overordentlig svært ved at holde fokus – og dette til trods for at jeg var til et vigtigt møde. Min tøsehjerne tænkte på sex, smerte og underkastelse. Fantasierne og tankerne stod i kø – min underkastelse og mit behov for at lide for Chefen er vakt til live. Glæder mig til at få Chefen hjem imorgen, hvor jeg vil lide for ham ekstra meget. Det tænder nemlig mig…når han tænder.

Rene tøsetanker

 Blogindlæg  5 Responses »
okt 092011
 

Der kan være bagsider i at leve i bdsm forhold, hvor det foregår 24/7. Et af det lidt svære elementer for mig er at give mig selv lov til at fokusere på andre ting end Chefen. Eksempelvis var jeg en tur i Odense i går, hvor jeg mødtes med nogle veninder. En tur der har været aftalt i flere måneder i forvejen – og jeg havde selvfølgelig fået lov af Chefen i forvejen.

Alligevel kan jeg tage mig selv i at have dårlig samvittighed overfor Chefen – at jeg ikke er der til at varetage og servicere hans behov. Jeg føler, at jeg svigter ham – til trods for, at jeg udemærket ved, at han sagtens kan klare sig selv. I stedet for 100% at nyde min tur med tøserne, bliver jeg fokuseret på, om jeg nu kommer for sent hjem eller om der er mad til ham. Min hjerne er simpelthen tunet til at servicere ham, at den har svært ved at holde fri.

Om det er godt eller skidt – det afgør jeg vel egentlig ikke. Men måske Chefens hjernevask har gjort mine tanker mere rene og fokuseret på hans behov?

 

Submissiv

 Blogindlæg  5 Responses »
sep 222011
 

Submissiv er et ord, men hvad dækker det egentlig over? Hvilken betydning ligger jeg i ordet?

Submissiv har i min verden egentlig ikke noget at gøre med masochisme – altså det et tænde på smerte. Submissiv er, når man gerne vil behage og tjene sin ejer. Jeg kalder det at dyrke underkastelsen.

Jeg vil ikke påstå, at underkastelsen er en nem størrelse. Usikkerhed og følelser er på spil, når man giver sig hen til en anden person. Men hvor starter man, og ikke mindst hvor slutter man? For mig var de første par skridt ekstra svære. Det at stole 100% på et andet menneske, og regne med, at han vil mig det bedste – det kan være svært. På et tidspunkt beslutter jeg mig dog for at kaste mig ud i underkastelsen – inden da har vi brugt lang tid på at vende forskellige problemsstillinger. Det er klart, at man som den dominerende og den underkastede bør have en form for ens forventninger til det, man går i gang med at bygge op. Den totale underkastelse kommer ikke fra første dag, jeg vil vove at påstå, at det er en proces – en proces der forsætter hele livet.

Det leder mig også videre til spørgsmålet, hvor slutter man? Jeg har faktisk ikke noget svar på det. Jeg kan dog blot fortælle om min egen udvikling. I starten var jeg meget opsat på at gøre alting rigtig – og ikke mindst lægge mærke til de små detaljer, som jeg vidste ville gøre min Chef glad og tilfreds. I et D/s forhold vil der altid være svære perioder- og der har også været tider, hvor jeg har været parat til at give op. Pakke sammen og afleverer mit halsbånd – en handling jeg i princippet ikke kan udføre, da Chefen ejer mig. Min Chef forstår dog altid at samle mig op igen, og opretholde dominansen i vores forhold. Opretholdelsen af dominansen, hvilket er helt naturligt for Chefen, gør at jeg ikke mister respekten for ham – han kræver gang på gang lidt mere af mig. Jeg finder en tilfredsstillelse i at give ham min underkastelse og lydighed.

For mit vedkommende er det submissive ikke kun begrænset til sex – det er der 24/7. Det submissive er en del af min personlighed, men kommer kun til udtryk overfor Chefen. Det er min gave til ham, jeg elsker af hele mit hjerte.

En drøm

 Blogindlæg  No Responses »
sep 212011
 

En drøm jeg havde, mens vi var på ferie, forfølger mig i mine tanker. Jeg drømte, at Chefen havde ladet mig tatoverer. Jeg bryder mig egentlig ikke om tatoveringer, så drømmen er egentlig lidt mærkelig. Det der tænder mig i drømmen, er Chefens ret til at udsmykke min krop med det han ønsker. Det er netop det, der bliver ved med at dukke op i mine tanker. Hans rettigheder til mine tanker, lyster og min krop – at jeg er hans tøs. At Chefen kan gøre ved mig, hvad han selv ønsker…

Respekter andres valg

 Blogindlæg  7 Responses »
aug 212011
 

Jeg har været lidt halv irriteret de sidste par dage – mest på mine medkinksters. Det vil sige andre mennesker, der dyrker bdsm i mere eller mindre grad. Tror ikke man kan diskutere, hvad der er rigtig og forkert bdsm – jeg ved, hvad der virker for mig, og hvad det er, jeg tænder på. Om jeg får en rigtig eller forkert etikette sat på mig, rører mig faktisk ikke. Men jeg bliver rigtig irriteret over den evige diskussion!

Det betyder ikke, at jeg ikke har en mening om, hvordan den perfekte verden skulle se ud. Jeg har både venner, der lever ligesom Chefen og jeg – og andre, der dyrker bdsm på en anden måde. Disse andre mennesker bliver ikke ringere mennesker i mine øjne. Hvad de gør med deres liv – er fuldstændig deres valg. Jeg har intet imod at diskutere vinkler og nuancer på ting, vi ser forskelligt på. Men jeg gider simpelthen ikke trække fronterne så skarpt op, at vi bare skal blive enige – kan vi ikke blot blive enige om, at vi ser forskelligt på den sag? Lad os så komme videre!

Hvis jeg kun skulle omgive mig med mennesker, der havde samme indstilling til bdsm som mig selv – så kun jeg måske tælle 10-15 mennesker i Danmark. Sikke en fest vi kunne have…eller noget.

Dette blogindlæg var blot en frustration, der måtte ud. Lad andre folk lever deres liv, som de har lyst til. Respekter deres valg og ønsker – vi kan godt diskutere og tale om forskellene, men respekter at andre kan leve anderledes – men det samtidigt er et opråb til, at også disse respektere mit/vores valg.

tut

Det er samfundets skyld

 Blogindlæg  11 Responses »
aug 012011
 

Hvorfor har alle andre, så travlt med analysere på andres liv end deres eget? Er der noget vejen, er det altid samfundets skyld…

Man skal ikke bevæge sig langt ud af bdsm kredse, før jeg møder modstand overfor min livsstil, og den måde vi har valgt at leve på. Jeg forlanger ikke, at omverden skal forstå fra første færd. Men det kunne være rart, hvis man stillede spørgsmål i stedet for dømme på forhånd – det skaber mindre risici for misforståelser.

Respekter, at jeg har valgt at lave som en slavetøs, og jeg er ejet af min Chef. Jeg har prøvet almindelige parforhold, og jeg fungerer ikke på sigt. Med andre ord jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke kan få lov at være submissiv. Jeg er ikke blevet tvunget til at træffe det valg, som nogle måske kunne tro. Valget om at give mig væk til Chefen, var et velovervejet valg, jeg skulle træffe i sin tid.

I og med dominansen i vores verden står på 24/7, har jeg selvfølgelig tænkt længe over mit valg. Det har krævet mange og lange samtaler med Chefen, dels for at være sikker på, at vi ville det samme med vores bdsm forhold, og dels for at skabe tryghed og tillid. Mit valg var med andre ord ikke noget, der blev truffet sådan wupti wupti…det var en proces for os begge.

Derfor kan jeg bliver edderrasende og skuffet over, at andre mennesker kalder mig syg i roen, psykisk syg, ustabil etc. Undskyld går det ud over jer, at jeg tænder på dominans, smæk og opdragelse? Det er helt okay, at man har en mening om noget – men det er for langt ude at udtale sig om andre mennesker, man måske ikke engang kender eller sporadisk. Det er bare ikke god stil.

Synes måske det ville være mere rart, hvis folk koncentrerede sig om deres eget liv – fremfor at pege fingrer af andre mennesker. Jeg er ret sikker på, at var det ikke for min anderledes seksualitet – ville jeg aldrig få påklæbet tags såsom; psykisk syg og ustabil.

Er det ikke okay, at vi gør, hvad vi har lyst til i vores liv, så længe det ikke indblander andre mennesker, der ikke har lyst til at deltage? Ellers må jeg jo blot stille mig i rækken med mennesker, der mener, at alt er samfundets skyld…

Et fast greb

 Blogindlæg  3 Responses »
jul 232011
 

Nogle gange er det de små ting, der kan få tøsen frem i mig. Så som imorges, hvor Chefen samlede mit hår i nakken, og hev til. Straks vækkes mit submissive sind, og han kan få mig til alt. Det samme sker, hvis Chefen bider mig i halsen eller nakken. Jeg bliver føjelige og en kælen lille tøs.

Det er underligt at tænke på, at der nogle gange ikke skal så meget til – at man slet ikke behøver en større samling af gear for at få det submissive frem i tøser. Selvfølgelig er det forskelligt, hvad der virker fra tøs til tøs. Men med det rigtige greb og en overbevisende dominant personlighed, kommer man rigtig langt. Faktisk længere end den ledeste pisk i hele verden ;)

 

Temperament og ulydighed

 Blogindlæg  7 Responses »
jul 162011
 

Jeg er flov, og jeg er også lidt ked af det. Mest af alt fordi jeg har været en ulydig tøs.

Det er ikke altid lige nemt at være tøs, og det er slet ikke nemt, hvis man nogle gange føler sig uretfærdigt behandlet i en given situation. I sidste uge lod jeg mit temperament løbe af med mig, og jeg forvandlede mig fra en lydig tøs til en uopdragen kælling i løbet af få minutter.

Jeg blev faktisk så sur, at jeg gik væk fra min Chef i et stykke tid – jeg har brug for luft. Jeg var rasende, sur og ked af det samtidig – tårerene trillede af mine kinder, og alligevel var min stolthed for stor til, at andre mennesker skulle lægge mærke til det – så jeg tørrede øjnene hver gang, jeg mødte andre på min vej.

Efter et stykke tid fandt Chefen mig, og han skar ud i pap, at vi altså ikke lever i et ligestillingsforhold. Jeg var stadig tøsefornærmet og pigesur, så jeg var ikke til at hugge og stikke i. Hans mening og holdninger kunne egentlig rage mig en høstblomst. Men på en eller anden måde trænger Chefen alligevel ind til mig.

De sidste par dage har jeg bare været flov over min upassende opførsel. Jeg føler, at jeg har svigtet min Chef. Det gør mig ked af det.

2 år med lydig.dk

 Blogindlæg  10 Responses »
jun 032011
 

Så kan min lydig blog fejrer hele 2 år :)

- og bare rolig, jeg har stadig travlt med at blive mere lydig. Lydig.dk blev startet i sin tid, fordi jeg havde et behov for at sætte ord på mine tanker. Mit hoved var ved at eksplodere af tanker, omhandlende det at være Chefens lydige slavetøs. Jeg har delt mange af mine tanker med jer læsere, og jeg værdsætter især, når I tager jer tid til at give mig et på ord med på vejen :)

Så kære læser, jeg glæder mig til at byde dig velkommen i et nyt år på min blog.

Kærligst

tut

Kontrolfreak?

 Blogindlæg  8 Responses »
maj 302011
 

Der er nogle ting, der er nemmere end andre ting som tøs. For mig handler min underkastelse også om viljestyrke til at gennemføre nogle af de udfordringer, der ikke er sådan lige til. Nogle af de ting min Chefen igennem tiden har forlangt af mig, har virket som uoverkommelige i starten. Oftest er udfordringen større i mit tøsehoved end i virkelighed.

For mig handler det mig om at kunne give slip. Turde at give slip og overlade kontrollen til en anden end mig selv. De fleste vil gerne have kontrol over eksempelvis økonomi, arbejdsliv eller vigtige beslutninger i ens liv. Så det kan være svært at give fuldstændigt slip, og måske kan du slet ikke se, hvad det har med et bdsm forhold at gøre? Men i min verden har det i høj grad, jeg ønsker nemlig ikke kun dominans på det seksuelle plan, men i alle livets aspekter. Måske det man med rette kan kalde 24/7 – det vil sige, at dominans er til stede 24 timer 7 dage om ugen = altid.

Hvad får jeg ud af det?

Men det er ikke altid let, og jeg kan da også nogle gange tude og skabe mig over noget, jeg føler er vildt uretfærdigt. Der er dog heldigvis længere mellem de her udbrud end i starten af vores forhold. Nogle gange kan jeg da også tage mig selv i at tænke, hvad jeg får ud af det? Hvad jeg reelt får ud af, at en anden person tager styringen af mit liv. I bund og grund handler det jo om et valg – ligesom når man står i slikbutikken og skal vælge mellem lakrids og vingummi. Man kan få 1 ting. Sådan er det også med dominans – enten så får man dominans, eller så får man ligeværdighed. Man kan ikke få begge dele! Det betyder jo ikke, at man stopper med at reflektere over sit valg. Var det nu det rigtige valg?

Ja, for mig er det det rigtige valg. Jeg har prøvet at leve i et ligeværdigt forhold både uden og med kinky sex. Men i længden fungerer det ikke for mig. I bund og grund handler det om at gøre de ting her i livet, der i sidste ende gør os lykkelige. Jeg bliver et lykkeligere menneske af at have dominansen i mit liv.

 

 Older Entries  Newer Entries

Slider by webdesign