feb 132014
 

læderkorset2

Vi talte om forskellige former for dominans i går aftes. Ofte taler vi om stort og småt, men emnet var lige dominans i går aftes under bruseren. Dominans er jo et vidt begreb, og der findes mange former for dominans. Der findes erotisk dominans, der kun foregår som en del af sexlivet, men også dominans, der foregår 24/7 – hvilket er den form, vi praktisere herhjemme. Det vil sige, at Chefen er ham, der bestemmer – både i hverdagslivet og i vores sexliv.

For os er den smukke dominans, når man får den underkastede til at acceptere og adlyde den dominerende af egen fri vilje. Simpelthen for den underkastede ønsker dominansen i sit liv. Acceptere at det er bedst sådan. Der findes andre eksempler på, at dominans kan tvinges udføres gennem trusler og fysiske overgreb. Denne type er for os ikke den gode måde – det har i min verden slet ikke noget med bdsm at gøre.

Selv har jeg acceptere for længe siden, at jeg trives bedst med dominansen i min hverdag. Det, at jeg ved, hvad Chefen forventer af mig, er berigende og givende for mig. Jeg føler mig ikke undertrykt – tværtimod elsket og passet på. For mig handler det også om at give sig hen – overgive sig og sænke/fjerne paraderne. Det er først her, at jeg føler mig helt fri.

Udfordringen ligger nok mest i at acceptere og adlyde, selvom man måske i et givent tilfælde ikke er enig med den dominerende. Tror det er ganske naturligt, at ens krop og sind stritter imod. Det er også her, at eventuelle konflikter og ulydighed for mit vedkommende kan opstå. Det kan være svært at acceptere noget, man er lodret uenige i. Men med årerne bliver man bedre, det er i hvert fald min erfaring. Jeg vil dog også lige pointere, at hvis min Chef ikke var så lydhør overfor mig og mine tanker, tror jeg, at jeg ville have det sværere. Men oftest lytter han jo netop til mig og mine tanker, inden han træffer en beslutning.

En anden ting jeg har tænkt på er, at jeg finder en indre glæde i at behage min Chef. Komme ham i forkøbet med ting, service eller lignende som han ikke forventer, men bliver glad for. Det er min måde at vise min kærlighed på.

apr 242013
 

Den lurer der hele tiden, og nogle gange ender den med at indfange mig. Hvad taler jeg om? – Jo, det jeg kalder den onde cirkel. Den onde cirkel er en række selvforstærkende elementer, der er med til at trække mig ned. Den fjerner mig fokus på Chefen og mit tøseliv.

Jeg ender som oftest med at blive vildt frustreret over tilstanden, og jo mere frustreret jeg er, jo mindre overskud er der til fokus på Chefen. Cirklen kan starte med, at en af os ikke har det store overskud og vi småskændes måske, dernæst kan jeg have svært ved at give slip og acceptere, at han har det sidste ord. Jeg bliver trodsig og sur – han bliver provokerende overfor mig – jeg bliver mere sur og ked af det – han gider ikke ulydige tøser – jeg bliver frustreret over, at han ikke gider mig. Dernæst skændes vi igen – og cirklen kører.

Det kan være svært at finde tilbage – for Chefen hjælper mig ikke, jeg skal selv finde vejen og viljen. Nogle dominante ville nok smække eller tryne tøsen på plads, men sådan er det altså ikke hos os. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg ligesom blev nulstillet – fandt min plads.

Den onde cirkel er opslidende for mig – den dræner mig for energi.

jan 172013
 

lyserødtkorsetfront

Sig mig har du sådan en slavekontrakt? – altså sådan et stykke papir, hvor det hele er skrevet ned“, spurgte min veninde Mona mig nysgerrigt i telefonen. Hun har netop læst Fifty shades, og det betyder, at hun har en masse spørgsmål. Jeg sagde til hende, at det var nemmere at tale om, når vi sås næste gang. Men at jeg da kunne sige, at jeg ikke har skrevet nogen kontrakt under – at en sådan en ikke eksisterer i vores bdsm forhold. Hvorfor eksisterer den så ikke?

Nogle gange glemmer jeg ligesom, at vi ikke lever som de fleste. Hvad der er hverdag for mig – er nok ikke hverdag for de fleste andre. De fleste lever vel i et slags ligeværdigt forhold, hvor begge parter skal nå til enighed. Det har jeg prøvet – og jeg ved, det ikke vil fungere optimalt for mig. Jeg har brug for, at min partner tager styringen. Fortæller mig, at det er den her vej, vi skal. Til gengæld knokler jeg på, når jeg har fået vist vejen.

Ja, Chefen og jeg har da også konflikter og kan være uenige om ting. Det er ikke noget, der fylder særlig meget i vores hverdagsliv. Jeg vil endda sige, at Chefen er den partner, jeg har skændtes allermindst med. Der skal ikke herske tvivl om, at Chefen træffer beslutningerne, men at han gerne høre min mening om en given problemstilling. Ud fra denne bliver den endelig beslutning truffet. Kunsten for mig er så at følge beslutningen – også hvis den går imod den mening, jeg har. Jeg kan kun sige, at øvelse gør mester.

Nå tilbage til det med slavekontrakten…i bund og grund synes jeg det er latterligt. Jeg er meget mere til at give mit ord og min krop. Jeg tror ikke, at en underskrift på et stykke papir vil gøre en stor forskel. Underkastelsen skal komme fra hjertet og udføres med entusiasme og fokus. Som jeg har blogget om før, så et bdsm forhold ikke kun lutter rosenrøde dage med lyseblå himmel. Vi har de samme udfordringer, som et almindeligt parforhold – vi har dog nok et mere spændende sexliv  😉

Handlinger siger også mere end en underskrift – mit brændemærke, der er et A på højre balle, betyder da mere for os end et stykke papir. Et halsbånd og en ring kan tages af, et papir kan rives i stykker, men et brændemærke er for evigt. Derfor blev det også tænkt rigtig godt igennem inden – det er ikke nogen hovsaløsning at blive brændemærket eller lade sig eje af et andet menneske. Jeg/vi tænkte længe over det, inden vi besluttede, at det var i den her retning vi ville – for der er ingen vej tilbage…

Jeg kan godt blive en anelse ked af det, når jeg ser andre tøser springe fra den ene relation til den anden. For kun at give sig halvt – bevar mig vel selvfølgelig skal man lære hinanden at kende. Men for mig latterliggør det ejerskabet en smule. Måske er de dominante, der for ivrige og villige med at lægge tøser i halsbånd? Hvad er det egentlig, jeg vil sige med det her – jo at det tager tid at bygge et solidt bdsm forhold op. Hvis man skal være i et bdsm forhold, må man tage tingene seriøst, snakke og udvikle sig sammen. Tag det med ro…alt skal ikke nås inden for de første 100 dage 🙂

Gode intentioner kan man have, men når alt kommer til alt, er det handlinger og tanker, at ens underkastelse skal vises – ikke på et stykke papir.

nov 212012
 

Balancen mellem smerte og liderlighed er en underlig størrelse. Det er ingen hemmelig, at jeg tænder på smerte. Det kan være smerte fra, når spanskrøret rammer mine balder, når Chefen sætter strøm til mine brystvorter eller når jeg bliver kneppet, så mellemkødet revner. Umiddelbart vil det lyde voldsomt for folk, der ikke dyrker bdsm. Masochister vil nikke anerkendende til det faktum, at man kan nyde en smerte. Min krop lyver desværre ikke, når jeg får smæk. Jeg bliver lynhurtig vildt våd og liderlig – også selvom det gør ondt. Chefen praktiserer ikke hyggesmæk – smæk gør ondt og er en straf i Chefens hus.

Personligt, kan jeg dyrke en smerte – bedst hvis den langsomt bygges op. Det kan være Chefen skruer lidt mere op for strømmen på El Dominator (Vores el-apparat). Det kan også være, han slår hårdere med pisken eller spanskrøret. Bliver han ved længe nok, kan jeg gå ind i helt min egen verden. Her rider jeg på smerten og på at stå til rådighed for Chefen.

Er jeg først kommet, er det som om, liderligheden nulstilles med ét – og nu mærkes det som en anden smerte. Den kan dog bygges op igen, og så kører cirkusset igen… 😉

nov 162012
 

Så kom pakken endelig – endnu en af mine utallige pakker 😉 Nå men den her har jeg ventet på siden, jeg var i Berlin på tøsetur. Her blev jeg nemlig målt til en fin latex cocktail kjole fra Black style. Den kom sidste fredag, men det var først i forgårs, at jeg for alvor kunne prøve den. Det kræver nemlig, at jeg har en, der kan hjælpe mig i den, da den lukkes i ryggen.

Ej, den er bare så fin og lækker. Jeg har valgt pearlshine rosa som hovedfarve og sort som kontrastfarve. Kjolen sidder perfekt, og Chefen er godt tilfreds. Faktisk fik vi indviet kjole med frækt sex 🙂 Chefen faldt over et af mine tørklæder, der lå på gulvet i soveværelset. Det satte straks idéer i hans kinky hoved. Helt konkret betød det, at jeg blev udsat for en hård omgang breath play. Jeg var godt i gang med et blowjob, mens Chefen strammede tørklædet om min hals flere gange. Det blev svære og svære at holde fokus på opgaven, men samtidig fornemmede jeg, at Chefen godt kunne lide det – derfor prøvede jeg med alle kræfter at blive ved. Til sidst væltede jeg – jeg var ved at besvime 😉 Heldigvis var Chefen kommet, mens jeg var væk et kort øjeblik, det kaldes vist timing. Mmm det var lækkert.

God weekend 🙂

nov 092012
 

“Jeg har jo sagt, at jeg vil have det HELE – uden nogen form for forbehold”. Ordene rumster i mit hoved i dag, selv de ikke er nye for mig. Her er intet kompromis – det hele er det hele. Hvorfor kan så nogle gange være så svært at give slip på det hele? Blot at give efter for hans ønsker og lyster – uden at lytte til mig selv. Det kræver øvelse og vilje fra min side. Vilje til at lade sig underkaste i sådan en grad, at jeg kun følger hans ønsker til mig. Det er vel egentlig også derfor, at det er så forbandet svært til tider?

Men gang på gang viser det sig, at han har ret, når han vælger en vej for mig. For mig er det uforbeholden kærlighed at lægge min krop og mit sind i hans hænder. Han kan forme mig til det han har lyst til – og han kræver det hele. Intet halvt eller ufærdigt…

aug 042012
 

I dag nyder jeg den sidste varme (vi har 36 grader i dag) og sol inden turen går mod Danmark igen. Det har været fjorten dejlige dage med min Chef. Jeg har også på denne tur konstateret, at græske senge knirker meget! Det er sgu lidt svært at koncentere sig, når sengen larmer lige i overkanten…

Når vi kommer hjem venter spanskrøret på mig, har Chefen fortalt mig. Det blev der desværre ikke plads til bagagen, da jeg pakkede 😉

tut

aug 022012
 

For tiden kæmper jeg med at blive bedre til at modtage slagene fra spanskrøret. Chefen har indført flere slags straffe for at holde mig på rette tøsespor. Det betyder også, at min tøse popo er blå, øm og med røde mærker efter spanskrøret. Flere smæk i flere dag i træk gør det kun værre.

Jeg indrømmer, at jeg faktisk kan lide det. Selvom det gør ondt, så bliver jeg liderlig. Min tøsekusse afslører mig altid, for den er drivvåd. Jeg kan nogle gange mærke safterne drive ned af benene på mig *smiler lidt genert*. Jeg nyder også at stå til rådighed for min Chef -at han kan gøre mig mere lydig og ivrig med den rette opdragelse.

En lille bagside var, at jeg måtte tage på ferie med blå popo – og dermed også på stranden. Heldigvis heler jeg meget hurtigt 😉 Nu glæder jeg mig til at komme hjem og fortsætte min opdragelse…

maj 272012
 

“Har du ikke taget dit nattøj på? Vi kan ikke have en nøgen tøs i sengen”…sådan lød Chefens ord. Fluks rejste jeg mig fra sengen og gik mod skuffen med halsbåndene. Jeg spurgte, hvilket halsbånd Chefen ønskede på tøsen. “Det skal være metal”, kom det fra Chefen. Jeg fandt to halsbånd i skuffen af metal og rakte dem op, så Chefen kunne se dem. En udvælgelse blev foretaget hurtigt, og jeg gik nedenunder for at hente hængelåsen. Det var rart at få tøsenattøjet på. Jeg har savnet følelsen af halsbåndet om min hals. En lykkefølelse og ro breder sig i min krop, når halsbåndet er om min hals.

Men jeg vil gerne have noget nyt nattøj, så jeg mangler et rigtig godt halsbånd, der er nikkelfri, til at sove med om natten. Så kære læser, hvis du kender en god side eller butik, så skriv det endelig til mig i kommentar feltet. Jeg kan bedst lide halsbånd, der er enkle og uden for meget pynt. Læder er at foretrække 🙂

tut

maj 172012
 

“Jeg vil have, at du skal kunne huske mig mellem dine ben” – sætningen har printet sig ind i min hjerne. Jeg skal blot kaste et blik på mine inderlår, så er det ikke så svært at huske Chefen. Jeg har mærker efter spanskrørets dans henover den fine hud. Efter nogle dage ændrer mærkerne udseende til blåsorte mærker. Jeg kan lide at se på dem, jeg synes de er smukke. Det er ligesom at hvert mærke og slag fortæller hver deres historie.

Jeg nyder følelsen og særdeles ømheden af at være en brugt tøs. Senere i dag kommer Chefen hjem efter nogle dage i udlandet, og jeg glæder mig allerede til mere. Måske han igen vil tegne lidt på hans tøs med spanskrøret?