nov 062012
 

Somme tider føler jeg, at jeg lever i en forkert tid. For mig er nogle ting bare bedre i gamle dage. Jeg er vild med 1950erne og især, hvordan familielivet og synet på kvinderne var skruet sammen. Jeg ville elske at føre hus for min Chef og varte ham op på fuld tid. Det er ikke fordi, at jeg ikke er glad for mit arbejde og det at komme ud. Men for de fleste familier i Danmark er det at have to indtægter efterhånden en nødvendighed. Derudover kan jeg godt blive en anelse harm på den tendens til unisex og lige muligheder, jeg oplever i vores samfund.

I min verden hører begrebet “Domestic discipline” meget med til at være en god tøs for ens Chef/mand. At manden er familiens overhoved er helt naturligt for mig – den omvendte konstellation er helt forkert i min verden. Dermed ikke sagt, at Chefen ikke gerne vil lytte til mine meninger – det vil han oftest meget gerne. Men det er ham, der træffer beslutninger for os – og jeg følger dem, uanset hvad jeg har af meninger.  Domestic discipline er for mig også grænsen mellem belønning og straf. Chefen kan bruge straf til at forbedre min indsats. Omvendt bruges belønning for en god indsats. En straf for mig kunne være slag med spanskrøret – og her er tale om ægte straf. Altså ingen opvarmning eller en nåde.

Nå det var blot lidt strøtanker en tirsdag formiddag 🙂

tut