aug 032010
 

At skuffe Chefen gør mig meget ked af det – det skete idag. Jeg blev faktisk så ked af det, at jeg tudede lidt, og blev sur på mig selv. Hvad der skete og hvorfor, forbliver mellem Chefen og jeg, men I kan blive indviet i min straf.

Mig i skammekrogen

En hel time i skammekrogen på mine knæ! Jeg anmodede Chefen om at få lov til at tisse af, inden jeg skulle udstå min straf. Heldigvis fik jeg lov til det, hvis jeg blot skyndte mig. Jeg skyndte mig og hæv en pude med på vejen til skammekrogen. Det er hårdt at side på knæene, og vores gulve er ikke fandens bløde, så jeg tænkte at en pude ville gøre underværker.

En hel time hvor jeg skal sidde og tænke på at være lydig – sidde og glo ind i et hjørne/væg ville andre måske udtrykke det. Først sidder jeg ganske uroligt, jeg prøver at finde ro. Er tydeligvis irriteret på mig selv over, jeg har været så ulydig og dum.

En anden stemme i mine tanker, fortæller mig, at jeg burde være taknemmelig over at få mulighed for at tænke mig lidt om. Mine tanker er en rodet cocktail mellem frustration, rastløshed, fordybelse, lydighedstanker og tanker om Chefen, og ikke mindst hans forventninger til hans tøs.

Efter et stykke tid bliver jeg nærmest lettere døsig, hjernen er kommet af med sine frustrationer, og langsomt men sikkert vinder tanker ind om, at det bedst kan betale sig at være lydig. Jeg tænker også en del over, hvad det vil sige at være tøs. At jeg ønsker at være en lydig tøs, og ikke en flabet og provokerende tøs. Jeg bør stole blindt på min Chefs dømmekraft og ønsker til mig. Spørge hvis jeg er i tvivl om noget.

Tankerne falder også på tøsekassen, som jeg har fundet og er ved at købe. Hvis den nu var kommet, havde Chefen sikkert lagt mig i kassen for tænke over min plads og min ulydighed. Jeg har fortjent at være i kassen længe.

Jeg bliver hævet lidt ud af fatning, da en sms tikker ind på min telefon, der er ved siden af mig. Lyden er ligesom et vækkeur – jeg bliver hævet ud af min fordybelse og tanker, og er bare irriteret over den. Telefonen er kun i nærheden, så jeg ved, hvornår der er gået en time. De sidste 20 min er en prøvelse for mig, knæene gør ondt og jeg prøver at finde en behagelig måde at sidde på – det lykkedes ikke rigtigt.

Mange gange tænker jeg på, at det kunne være nemmere, hvis min straf havde været slag med spanskrøret. Det kan være en lettere pine at sidde og glo ind i en væg så længe. Jeg klarer mig dog igennem det sidste stykke tid, og kan endelig rejse mig op igen. Straffen er udstået, og min lektie er lært.

Stol altid på Chefen.