Velkommen indenfor i tuts tøseliv

De sidste stykke tid har jeg tænkt meget på mærkning – altså mærkning som slavetøs. Jeg vil nok sige, at jeg tænder på det – både før og efter. Men på en syret måde, og kun fordi det er Chefen. Tankerne omkring mærkning er gamle, men ingen har været værdige nok til at eje lille tut før ham. Ingen har fået den overgivelse eller kærlighed før ham.

Igår fandt Chefen min første tag (som et hunde/kattetegn) på gulvet, den var smuttet ud af en kurv. Et fint lille sølvfarvet hjerte med en lyserød sten i – på bagsiden står hans oplysninger. Den har siddet i min klitorisforhudspiercing, som et fint lille brugbart smykke. Det var en ren nydelse at have det på – sødt svinger det fra side til side, når man går. Tut husker altid sin plads, når hun bar smykket.

Desværre viste den første tag at indholde nikkel, så jeg fik store sår – øv. Heldigvis fik jeg en fin ny tag af Chefen, der var rund med et lille rundt sølvhjerte hjerte (se billede). Men suk alting holder åbenbart ikke evigt for efter et års tid gik den også i stykker. Så i øjeblikket er jeg tagløs

Den seneste tid har mine tanker kredset omkring en tatovering eller en ny tag. Jeg tror nogle gange, det er et behov for at vise ham, at det er her jeg hører til. Jeg er Chefens tøs, og jeg kan udsmykkes efter hans ønske. Flere gange om dagen betragter jeg mit brændemærke – jeg er stolt, og indeni ved jeg, at han er ligeså stolt. Ejerskabet sidder som sådan ikke i mærket, det er symbolsk – min hengivenhed og overgivelse har han fra mit hjerte.

Tanker omkring brændemærkning har tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Et permanent og blivende ejerskabsmærke – og en måde for en tøs at vise sin kærlighed på.

Jeg er alene hjemme for tiden – Chefen er ude og rejse igen. Sådan en lørdag aften savner jeg at ligge på min tøseplads ved Chefens side i sofaen. Nøgen eller med en let silke underkjole, som han har hævet lidt op, så mine balder blottes. Ved han nyder at betragte hans brændemærke på min røv  – mærke overgangen i huden, og roligt tegne et A med fingeren. Det er en dejlig følelse at ligge der, mens han betragter og aer mig lidt. Jeg er helt rolig, og nyder blot at være hans ejendom.

Det er stunder som disse, der gør det dejligt at være tøs – vel og mærke hans tøs. Jeg ved, han passer på mig.

Nogle gange udfordrer han mig eller sætter mig på en prøve – men kun for at gøre mig bedre. Jeg bliver ofte overrasket over hans samlet overblik over, hvad han ønsker fra og af mig. Jeg har lært ikke at tænke over det, det er hans ansvar at ridse vejene op for mig i mit tøseliv, og min opgave at adlyde og følge dem. Jeg ved, det er bedst sådan – jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn ved det. Hvis jeg har et snært af “det her er ikke rigtigt”, så spørger jeg simpelthen min Chef, og ret ofte får jeg et svar, der giver mening, således jeg kan følge hans ønske. Oftest har jeg bare ikke kunnet se, hvor Chefen ville have mig hen, eller hvad det skulle gøre godt for. Det bliver nemmere og nemmere for mig blot at følge hans ønsker for mig.

Men lige nu ønsker jeg blot, at Chefen var hjemme, så jeg kunne ligge ved siden af ham, hvis jeg fik lov…

Der er nu gået et halvt år siden, jeg blev brændemærket. Undervejs har jeg taget nogle billeder, så jeg ikke glemmer, hvordan processen har været, og ikke mindst, hvordan mærket har udviklet sig. Billedet ovenfor er det seneste nye.

Det var en stor dag for os, da jeg blev mærket. Ingen fancy cermoni eller højtidlighed eller opstillet skuespil. Bare Chefen og mig der for alvor smeltede sammen den dag – det var stort og følelsesladet. Smukt og enkelt – mærket for livet af Chefen. Den dag startede mit tøseliv for alvor – ingen vej tilbage og slet ingen fortrydelsesret. Mærket betyder ligeså meget kærlighed for mig – kærlighed fra Chefens side, at han fandt mig værdig til at bære hans mærke og være hans tøs.

Jeg har fået nyt tøsegear – denne gang en rigtig tøsehale. Længe har jeg ventet på pakken, og nåede endda at rykke for den hos butikken – hvorfor skal det tage så lang tid at sende noget fra USA til Europa? Pakken indeholdte min fine nye blonde ponytail.

Vi har researchet en del på at finde den perfekte ponytail – det er vigtigt, den har det rette svaj, og ikke bare hænger og dasker. Jeg skulle jo gerne virke glad, når jeg har min tøsehale på. Halen er lavet af hestehår, der her er farvet blonde – den fås i sort og blond udgave.

Den er lavet i stål, og er i tre dele, der kan skilles ad – meget smart når plug’en skal vaskes efter brug. Den lille stang forhindrer plug’en i at glide rundt. Først fandt jeg den lidt latterligt, og prøvede uden, men jeg kan konstatere, at den rent faktisk sidder meget bedre med den lille styrepind. Hvis den ikke er i, glider plug’en ned og halen bliver skæv – ikke så pænt igen.

Jeg har et meget mærkeligt forhold til plugs – jeg kan lide dem, hvis de er af stål og ikke for store. Jeg bryder mig faktisk ikke om analsex. Jeg finder dog en lyst i at blive kneppet samtidigt med, at jeg har en plug oppe. Jeg tænker lydige tanker med en plug, og jeg bliver mere fokuseret på min plads som Chefens tøs. Så en plug er ikke så skidt endda, og nu har jeg fået en fin ny en med tøsehale.

Billederne er fra da jeg blev luftet i haven i eftermiddags – håber du nyder dem.

Kærligst

Tut

Tøsificering – ordet du helt sikkert ikke ville kunne finde i en dansk retskrivningsordbog. Ordet har jeg selv fundet på, da jeg ligesom manglede et ord, der dækkede en lang række forhold og ting i mit liv. Jeg ønsker nemlig at blive tøsificeret af hele mit hjerte.

Tøsificering dækker kort og præcist forvandlingen fra en almindelse kvinde til en tøs. Fra at være en et almindeligt tænkende menneske til at tænke og handle som en tøs. Det dækker også over den måde, hvordan og hvorpå Chefen vælger at forme mig – det kan også være retningslinier for tøj eller tøsesmykker, såsom piercing, ring eller halsbånd.

Først valgte Chefen at tagge/smykke min kusse med hans informationer i – hvis nu hans tøs skulle blive væk. Jeg elsker min tag, og den dingler dejligt, når jeg går – så husker jeg altid mit ejerskab. Jeg går altid med halsbånd – 24/7 – som en rigtig tøs bør gøre. Føler mig nøgen uden halsbåndet. Chefen har ligeledes valgt at pierce mine brystvorter, så jeg kan få det helt rigtige tøselook. Mit brændemærke er også en del af min tøsificering. Jeg tænder i den grad på at være hans tøs, som han kan forme efter, hvad han finder passende og rigtigt.

For et godt stykke tid siden fik min garderobe en stor gennemgang, og mit tidligere liv blev lagt på hylden. Jeg fik smidt alt det tøj ud, som ikke hører til i en tøs’ garderobe. Heldigvis er Chefen meget opmærksom på, at jeg aldrig skal mangle noget, så jeg har været ude og købe nyt tøsetøj og genstande til min garderobe. Planen er at min tøsegarderobe skal vokse støt, således jeg altid kan behage ham til enhver lejlighed. Det føles dejligt hver dage at kunne behage Chefen med min påklædning. Igen dækker ordet tøsificering denne proces, da det er hans ønske – og den måde han ønsker, jeg skal gå klædt og fremtone.

Vores næste projekt bliver et kyskhedsbælte – en ting vi allerede har researchet og talt en del om. Men det kræver vist sit helt eget blogindlæg…

Kære læser – jeg håber, du blev lidt klogere på ordet “tøsificering”.

Længslen har været der længe, og min lyst til at lade Chefens mærke smykke min krop har ofte fyldt mine tanker. Brændemærkning står for mig som det ultimative – og vel ofte grænsesøgende i de fleste menneskers øjne. Det er for os dybere end at blive gift – det er helt og aldeles permanent – et valg vi har truffet for livet.

Nu bryder Chefens mærke min krop som et endegyldigt tegn på, at jeg er hans tøs. En følelse der gør mig helt varm og glad indeni. Endelige har jeg fundet min plads – pladsen som hans lydige tøs. Chefen har fundet mig værdig til at være hans ejendom og lydige tøs. Jeg har overdraget min krop, sjæl og hjerte til min Chef, og ofte – flere gange om dagen fyldes min bevidsthed med, at jeg nu er Chefens ejendom – en ejet tøs.
Jeg ved, at Chefen kræver absolut lydighed fra min side. Et ønske jeg hver dag bestræber mig på at efterkomme, da jeg som Chefens tøs søger den totale overgivelse og underkastelse. Igen er jeg ikke til leg, jeg lever sådan.
Tanker omkring brændemærkning har som før omtalt tit strejfet mine tanker, før jeg blev mærket. Tankerne har både været fortryllende, drømmende, frygtindgydende, beundrende og fyldt med tanker omkring det endnu ukendte for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at brændmærkning ville være det eneste rigtige for en ægte slavetøs. En måde aldrig at kunne løbe fra sit ejerskab og et signal til omverden, at denne tøs er ejet.

Det ville være lyv at skrive, at jeg ikke være nervøs op til mærkningen, men jeg var afklaret med, at det var det jeg ønskede, og det var den gave, jeg ønskede at give til min Chef. Nervøsitet var mest af alt bundet i det ukendte og uprøvede – jeg kendte ikke smerten eller, hvad jeg burde forvente.

Den måde jeg mærkede Chefens tilstedeværelse under mærkningen kan selv idag give mig kuldegysninger (af de gode). At mærke Chefens faste hænder presse mig let ned, og alligevel så kærlige og omsorgsfulde, at de beroligede mig sammen med små kys i nakken. Smerten var intens og varm, men meget kortvarig. Jeg tænkte imens, at for hver gang det varme jern ramte min krop, jo tættere ville jeg komme min drøm om at være en ejet tøs.

At kunne fornemme og mærke Chefens stolthed over hans brændmærket tøs – er en vidunderlig følelse for mig.

Det er en gave, Chefen har givet mig, at jeg blev hans tøs. Der er ingen vej tilbage, og jeg har lyst til at vise omverden, at jeg er hans lydige slavetøs, og ikke mindst af alt fundet værdig til at være hans ejendom. Når jeg betragter mit brændemærke fyldes jeg med glæde, ro og stolthed. Det føles og er helt rigtigt.

En meget lykkelig brændemærket tut…